Fra 14. december til 1. januar afholdes det 25. PDC World Championship i det prægtige Alexandra Palace i London. Læs Johnny Kirks optakt til VM i Dart 2018 her. 
VM i Dart 2018 bliver Phil Taylors afsked. 29 gange i træk vil han så have deltaget ved et VM og vundet 16. Det første VM vandt han i 1990 i BDO-regi.

Format

Feltet består af 72 spillere, heraf 16 spillere som spiller indledende runde, således at der vil være 64 spillere i selve hovedturneringen. De 72 spillere vil være:
  • Top 32 PDC Main Order of Merit
  • Top 16 Pro Tour Order of Merit
  • 24 inviterede fra internationale kvalifikationer og en PDPA-kvalificeret
De otte kampe i indledende runde vil være bedst af 3 sæt:
  • 1. runde er bedst af 5 sæt, Spilles fra 14.-21. december
  • 2. runde er bedst af 7 sæt. Spilles fra 22.-27. december
  • 3. runde er bedst af 7 sæt. Spilles fra 27.-28. december
  • Kvartfinaler er bedst af 9 sæt. Spilles den 29. december
  • Semifinaler er bedst af 11 sæt. Spilles den 30. december
  • Finale er bedst af 13 sæt. Spilles den 1. januar
Tie-break træder i kraft, hvis en kamp går helt til et afgørende sæt. I så fald skal det vindes med mindst to legs. Hvis scoren når 5-5, bliver der spillet et sudden-death leg.

Præmiepenge

  • Vinder: £400.000
  • Runner-up: £170.000
  • Semifinalister: £85.000
  • Kvartsfinalister: £40.000
  • 3. runde tabere: £27.000
  • 2. runde tabere: £18.500
  • 1. runde tabere: £11.000
  • Indledende runde tabere: £4.500
  • Ni-darts lukning: £20.000

VM i Dart 2018 Odds

Den regerende verdensmester, Michael van Gerwen, er bookmakernes klare favorit til at vinde VM i Dart 2018, hvor det vurderes, at der er over 50 procent sandsynlighed for, at han forsvarer sin titel.  

Odds på vinderen af VM i Dart 2018

Bedste odds Bookmaker
Michael van Gerwen 1,80
NordicBet
Gary Anderson 8,00 NordicBet
Peter Wright 13,00
Betfair Sportsbook
Phil Taylor 15,00 NordicBet
Adrian Lewis 51,00 NordicBet
Mensur Suljovic 51,00
Bwin
Raymond van Barneveld 67,00 Bwin
Dave Chisnall 126,00 Betfair Sportsbook
Simon Whitlock 126,00 NordicBet
James Wade 151,00 NordicBet
Michael Smith 151,00 NordicBet
Jelle Klaasen 251,00 NordicBet

Favoritter

Michael van Gerwen "Mighty Mike"
Verden bedste dartspiller. Ingen tvivl. Han er nummer 1 på Order of Merit og forsvarende verdensmester. 2017-resultaterne taler for sig selv: World Championship, The Masters, Premier League, World Cup of Darts, Shanghai Darts Masters, U.S, Darts Masters, European Championship, World Series of Darts Finals og Grand Slam of Darts.
BBC har nomineret ham til Årets Overseas Sports Personality sammen med navne som bl.a. Roger Federer og Tom Brady, hvor vinderen kåres den 17. december. 
Gary Anderson "The Flying Scotsman"
Han ligger nummer 3 på Order of Merit, hvor landsmanden Peter Wright har overhalet ham. Listen er baseret på indtjente præmiepenge, og Anderson har deltaget i færre turneringer end Wright, som til gengæld har haft et forrygende år med mange titler. Gary Anderson kan spille helt urealistisk godt, især når kampene foregår i en god rytme og hurtig tempo. 
Den VM-finale sidste år, hvor han tabte til Michael van Gerwen, men hvor han satte rekord med antal 180'ere, må være
en af de bedste VM-finaler nogensinde. Han blev verdensmester i både 2015 og 2016 og var altså i finalen ved seneste VM, så han ved hvad der kræves.
Peter Wright "Snakebite"
Som nævnt har Peter Wright haft sit bedste år nogensinde og ligger som flot nummer 2 på Order of Merit. Efter Premier League finalen hvor han brændte seks match darts og dermed tabte til Michael van Gerwen, formåede han allerede to dage efter at smide den skuffelse af sig og tage en Players Championship-titel. Hele 10 titler han han vundet i løbet af året, hvor den største præstation var, da han endelig formåede at tage sin første TV Major med sejren i UK Open. Det var til den turnering, at Michael van Gerwen måtte melde afbud med dårlig ryg, men det ændrer ikke på, at Wright i perioder i år har været helt forrygende, og faktisk i begyndelsen af året var stærkere spillende  end Michael van Gerwen. 
Ved seneste VM 2017 tabte han i semifinalen til Gary Anderson og havde i de tre foregående kampe spillet med et gennemsnit på over 100. Han spiller altså ofte stabilt ved VM, hvor formatet med sæt passer ham godt. I 2014 var han i VM-finalen mod Michael van Gerwen som hans hidtil bedste VM-resultat.
Phil Taylor "The Power"
Det bliver 27-årige Chris Dobey, som får æren af at møde The Power i hans farvel-turnering. Dobey havde VM-debut sidste år, hvor han vandt sin 1. runde-kamp over Justin Pipe. Michael van Gerwen er i øverste halvdel, og Phil Taylor og Gary Andersen er i nederste halvdel, så det skal blive interessant, om han kan nå finalen. Han har kun deltaget i de store turneringer og World Tour i 2017, og ved World Matchplay viste han, at han stadig kunne vinde turneringer.
Rob Cross "Voltage"
Det er fantastisk, at denne 27-årige tidligere elektriker med kun 11 måneder som pro kan være blandt favoritterne til VM. Men den er god nok. Han spiller fantastisk, scorer høje gennemsnit og er særdeles stærk på lukningerne. For ikke længe siden havde James Wade ry for at være verdens mest kølige på lukningerne. I dag synes jeg, at Cross er svær at overgå på det felt. Men vi har endnu ikke set ham i længere kampe der foregår i sæt-format som her ved VM.
Han har flere gange i år været i finalen mod Michael van Gerwen, hvor han har presset verdenmesteren et langt stykke af vejen, men Michael van Gerwen har været for stærk til sidst, så det skal blive spændende at se, om Cross kan bevare koncentrationen over en lang kamp i sæt-format.

Outsidere

Daryl Gurney "SuperChin"
Nordireren fik sit store gennembrud i år, da han vandt sin første TV Major, nemlig World Grand Prix. Ved seneste VM nåede han til kvartfinalen, hvor han så ramlede ind i Michael van Gerwen. 
Adrian Lewis "Jackpot"
Selvom den tidligere dobbelte verdensmester har haft et svært år med rygoperation mv., er det ikke utænkeligt, at han kan være helt klar her til VM. Det skriver han i hvert fald på sin Twitter-profil, at han er, og at han træner hårdt for at være i form. 
Hvis han kan ramme sit A-game, kan han nå langt - det har han vist flere gange; senest i VM-finalen 2016, hvor han tabte til Gary Anderson i en fremragende finale, hvor der blev smidt hele 34x180 ind i skiven. Et rekordhøjt antal 180'ere.
Mensur Suljovic "The Gentle"
Da Mensur som ung voksede op på det krigshærgede Balkan og senere måtte starte et nyt liv fra nul i Østrig sammen med sin mor og bror, stod det ikke skrevet i kortene, at han skulle blive en af verdens bedste dartspillere. Der er spillere som Gary Anderson og Barneveld med et let, smukt og elegant kast, og så er der Mensur Suljovic, hvis spillestil ser helt forkert ud. 
Men kommer han som så ofte set ind i sin boble af fuld koncentration, så kan han altså komme langt. Det så vi senest i år, da han vandt Champions League of Darts. Kan en humlebi flyve? Ja, og jeg medgiver, at jeg er fan af Suljovic - både når han vinder, og når han taber. Han er The Gentle. Han ligger nummer 5 på PDC Order of Merit, og det indikerer meget godt, hvor god han er. Ved seneste VM tabte han i 2. runde i en tæt kamp mod Mark Webster. 
Raymond van Barneveld "Barney"
Han har fem gange vundet verdensmesterskabet - heraf en enkelt gang verdensmester i PDC-regi, da han vandt den legendariske finale i 2007 over Phil Taylor. Han har rundet de 50 år, og det bliver ikke nemmere at vinde turneringer mod de mange yngre talenter, som fører sig frem, men han spiller stadig fremragende.
Hvem husker ikke hans semifinale ved sidste års VM, hvor han tabte til Michael van Gerwen. I den kamp havde Barney et fantastisk gennemsnit på 109,34, men Michael van Gerwen leverede sin bedste VM-kamp nogensinde med et gennemsnit på 114.05 og trak altså det længste strå.
Dave Chisnall "Chizzy"
Ved sidste VM nåede Chizzy for første gang frem til kvartfinalerne, hvor han røg ud til Gary Anderson. Bortset fra det har han ikke haft særligt store resultater i 2017. Jeg ved ikke, om det kan skyldes et problem med ryggen, men jeg synes det virker som om, at han har ændret sit kast en smule. Det udelukker dog ikke, at han stadig kan score tungt med de sædvanlige mange 180'ere og eventuel. komme lige så langt som sidste gang. Det vil så kræve, at han skal komme forbi Barney i 2. runde (hvis han selv vinder sin første kamp). Chizzy møder Vincent Van Der Voort i 1. runde.
James Wade "The Machine"
For nogle år siden var det henholdsvis Phil Taylor og James Wade, der toppede rankinglisten. Men det er blevet meget sværere for James  Wade på det seneste, og for første gang i mange år er han end ikke i top 10 på Order of Merit. Han har haft et skuffende år, hvor han er røget meget tidligt ud i en del turneringer. Han er kun 34 år og vandt allerede som 24-årig World Matchplay, hvorefter han nåede op på at vinde 7 TV Majors inkl. Premier League.
Jeg synes, der har været tegn på forbedringer i hans spil her sidst på året, og det skal blive spændende at se, om han kan komme tilbage til tidligere styrke. Hans bedste resultat gennem årene ved et VM har været en semifinale. For øjeblikket ligger han nummer 11 på PDC Order of Merit.
Simon Whitlock "The Wizard"
Han har til gengæld i 2017 fået kæmpet sig ud af en flerårig krise, og han er kommet tilbage i top 10 på Order of Merit. Han var i kvartfinalen ved UK Open og i finalen ved Grand Prix. Han kan være en farlig outsider, nu når han er tilbage til den styrke, som han havde for 3-4 år siden. Ved seneste VM røg han i 2. runde til Darren Webster 

Langskud

Ud over disse spillere er der mange muligheder for overraskelser undervejs i turneringen fra underdogs, men jeg har svært ved at forestille mig, at den endelige vinder nytårsdag ikke findes blandt en af dem, der er nævnt ovenfor.
For eksempel er der for tiden formstærke spillere som Kyle Anderson, der for nyligt pressede Michael van Gerwen og endda undervejs fyrede en ni-darter af.
Der er også den nykårede World Youth Champion Dimitri Van Den Bergh, som har også vist fantastisk spil på det seneste, og Jonny Clayton fra Wales fik lidt af et gennembrud for nylig, da han nåede finalen i Players Championship. Her fik han godt nok en afklapsning af Michael van Gerwen, men han har lært noget og kommer nok med stor selvtillid til VM.

Kampe i første runde

Torsdag 14. december:
Steve Beaton v William O'Connor
James Wilson v Krzysztof Ratajski
Michael van Gerwen v Christian Kist
Gerwyn Price v Ted Evetts
Fredag 15. december:
Seigo Asada v Gordon Mathers (P)
Stephen Bunting v Dimitri Van den Bergh
Phil Taylor v Chris Dobey
Rob Cross v Seigo Asada/Gordon Mathers
Lørdag 16. december:
Eftermiddag
Alan Ljubic v Brendan Dolan (P)
Benito van de Pas v Steve West
Mervyn King v Zoran Lerchbacher
Robert Thornton v Alan Ljubic/Brendan Dolan
Lørdag 16. december:
Aften
Jeff Smith v Luke Humphries (P)
Joe Cullen v Jermaine Wattimena
Jelle Klaasen v Jan Dekker
Gary Anderson v Jeff Smith/Luke Humphries
Søndag 17. december:
Eftermiddag
Kenny Neyens v Jamie Lewis (P)
Alan Norris v Kim Viljanen
Kyle Anderson v Peter Jacques
Jonny Clayton v Kenny Neyens/Jamie Lewis
Søndag 17. december:
Aften 
Willard Bruguier v Cody Harris (P)
James Wade v Keegan Brown
Dave Chisnall v Vincent van der Voort
Ian White v Willard Bruguier/Cody Harris
Mandag 18, december:
Kai Fan Leung v Paul Lim (P)
Mensur Suljovic v Kevin Painter
Daryl Gurney v Ronny Huybrechts
Mark Webster v Kai Fan Leung/Paul Lim
Tirsdag 19. december:
Aleksandr Oreshkin v Kevin Munch (P)
John Henderson v Marko Kantele
Raymond van Barneveld v Richard North
Adrian Lewis v Aleksandr Oreshkin/Kevin Munch
Onsdag 20. december:
Xiao Chen Zong v Bernie Smith (P)
Michael Smith v Steve Lennon
Simon Whitlock v Martin Schindler
Justin Pipe v Xiao Chen Zong/Bernie Smith
Torsdag 21. december:
Cristo Reyes v Toni Alcinas
Kim Huybrechts v James Richardson
Darren Webster v Devon Petersen
Peter Wright v Diogo Portela