Data fra denne og de sidste fem Premier League sæsoner viser, at midterholdene klarer sig bedre i runden efter en landsholdspause i forhold til deres normale pointgennemsnit i resten af sæsonen. Topholdene klarer sig omtrent lige godt, nogle sæsoner en smule bedre og andre en smule dårligere. Bundholdene klarer sig gennemsnitligt set dårligere efter en landsholdspause.
Den mest almindelige opfattelse af landsholdspausernes påvirkning på klubholdene er, at man skal være ekstra påpasselig med at spille på de store hold efter en landsholdspause, fordi de ofte har mange spillere afsat til tjeneste for landsholdene, og derfor kan være ekstra drænet for energi. Denne analyse understøtter dog ikke specifikt den tese. Der er gennemgået data fra denne og de sidste fem Premier League sæsoner for at belyse emnet. Disse data peger i stedet på stabile præstationer af topholdene, men også på en interessant tendens med gode præstationer af midterholdene efter en landsholdspause.
Hvad er præcist blevet undersøgt og hvordan?
Formålet med denne artikel er at undersøge landsholdspausernes påvirkning på Premier League-klubbernes præstation. Artiklen er centreret omkring klubbernes pointgennemsnit i runden efter en stor landsholdspause i forhold til den øvrige del af sæsonen. Artiklens fokus er ikke at redegøre for, hvordan de enkelte klubber klarer sig individuelt, da det påvirkes af et utal af andre faktorer, som alle ændrer sig over tid og derfor gør det svært at lave valide generaliseringer. I stedet er alle data fra de 202 Premier League runder fra 2012/13 sæsonen og frem blevet behandlet med det formål at sammenligne, om landsholdspauser påvirker tophold, midterhold og bundhold forskelligt. Tophold er i denne artikel defineret som hold, der slutter mellem nr. 1-6. Midterhold er holdene, der ender fra 7-12, og bundholdene er holdene fra nr. 13-18. Bemærk, at de to nederst placerede bundhold, nr. 19 og 20, helt er udeladt fra denne analyse. Det er de ud fra en tese om, at deres resultater vil påvirke gennemsnittet for den nederste gruppe i en for negativ retning, set i forhold til hvad der svarer til de øvrige hold i den nederste gruppes resultater.
Landsholdspauser er i denne analyse registreret, når der har været kvalifikationskampe til EM eller VM, eller når mange europæiske og sydamerikanske landshold har spillet venskabskampe indenfor samme periode. I analysen er der i de fleste sæsoner registreret fire landsholdspauser, som typisk har ligget i september, oktober, november og marts/april.
Det er vigtigt at slå fast, at der er mange nuancer og mellemregninger, som ikke er taget med. Hvilke klubber har f.eks. flest landsholdspillere fra Sydamerika, som skal rejse langt? Hvad med African Cup of Nations? Bør venskabskampene tælles med, hvis spillerne kun får en enkelt halvleg? Burde de to nederste bundhold være inddraget i analysen? Fravalgene er taget for at gøre resultaterne mere sammenlignelige og derved få muligheden for at lade data afsløre, om der er en generel tendens over en længere årrække.
2.018 Premier League-kampe fordel på 202 runder - udtrykt i tre tabeller
Tabellen herunder viser forholdet mellem topholdenes, midterholdenes og bundholdenes pointudbytte efter landsholdspauser og i den resterende del af sæsonen.
Den tydeligste tendens er, at midterholdene klarer sig bedre efter landsholdspauser. Det er også værd at hæfte sig ved, at topholdene kun præsterer minimalt dårligere efter en landsholdspause.
Tabellen herunder viser, hvordan forskellen på pointhøst ser ud for de enkelte sæsoner.
Det er bemærkelsesværdigt, at midterholdene i samtlige sæsoner har klaret sig bedre efter landsholdspauserne. Det skal dog også bemærkes, at de største forskelle ligger tilbage fra 2012/13 og 2013/14 sæsonerne. De seneste par sæsoner har forskellen ikke været lige så markant. Bundholdene har generelt store negative udfald, og specielt i sæsonen 2013/14 var resultaterne efter landskampe markant dårligere. Topholdene klarer sig gennemsnitligt kun en smule dårligere efter landskampe, men det er værd at bemærke, at specielt 2015/16 sæsonen redder deres gennemsnit.
Tabellen herunder viser, hvordan landsholdspauserne påvirker holdenes pointgennemsnit i procent.
Forskellen mellem midterholdene og bundholdene er markant. Vi kan ud fra disse statistikker konkludere, at midterholdene har fået 17,24 % flere point efter en landsholdspause i forhold til den resterende del af sæsonen. Bundholdene klarer sig hele 19,84 % dårligere. Disse markante tendenser kan man evt. overveje at inddrage i fremtidige chancevurderinger i runderne efter landskampe.
Tendenserne opsummeret
Topholdene:
Klarer sig dårligere end i de resterende kampe i sæsonen. Forskellen er dog ikke særlig stor, og det er måske lidt overraskende, når man tager topholdenes mange landsholdsspillere i betragtning.
Midterholdene:
Klarer sig overraskende konsekvent bedre alle år i runderne efter landskampe.
Bundholdene:
Klarer sig lidt overraskende dårligere efter landsholdspauser. Det hænger muligvis sammen med, at midterholdene klarer sig bedre, og tager pointene mod netop bundholdene.
Hvad betyder landsholdspauserne så for klubberne?
Det er en smule overraskende, at effekten af landsholdspausernes indflydelse på topholdenes pointhøst kun er minus 0,08 point. Forklaringen kan måske findes i, at topholdenes massive økonomiske muskler har givet dem bredere trupper med mere kvalitet, så de kan håndtere et tættere kampprogram - også internationalt. Topholdenes trupper er i forvejen vant til at håndtere flere kampe om ugen på grund af europæiske kampe. I den forstand kan det give en lille fordel til topholdene, at midterholdene og bundholdene nu også bliver udfordret i de uger, hvor deres trupper heller ikke er fuldtallige.
Det kunne dog være interessant at se, om det er en tendens, at topholdene vinder færre store sejre i disse kampe, og om de muligvis er lidt længere tid om at finde tilbage til deres normale niveau.
De øgede økonomiske muligheder gælder dog hele Premier League og har også gjort, at både midterholdene og bundholdene nu har økonomi til at hente spillerne ind fra en ret høj hylde. Derfor er det sandsynligt, at forskellen på hvor mange landsholdspillere de forskellige klubber råder over er formindsket efter de mange penges indtog i Premier League. Det er derfor ikke usandsynligt, at bundholdene måske er mere afhængige af få store profiler, som måske vender trætte eller skadede hjem efter landsholdspauser. Det kan også tænkes, at U21-landsholdsspillere udgør en større og vigtigere del af bundklubbernes trupper end topholdenes, og at de derved også døjer med meget fravær i disse perioder.
Om landsholdspauserne kan man generelt sige, at de kan komme som en kærkommen pause for de klubber, der er inde i en dårlig periode, og som en irriterende og ærgerlig pause for klubber, som er inde i en god stime. Det kan være en mulighed for, at trænerne kan få tilbageværende spillere fuldt restitueret igen og bruge lidt mere tid på at ændre nogle ting på træningsbanen. På baggrund af midterholdenes gode præstationer efter landsholdspauserne kan man spekulere i at finde spots, hvor et midterhold med en solid trup har underpræsteret i en periode. Muligheden for et godt væddemål er muligvis tilstede her, fordi landsholdspausen kan fungere som et positivt afbræk, hvor træneren har mulighed for at justere tingene.
Tendens eller tilfældighed?
Statistikkerne er baseret på 2.018 Premier League kampe, og i den henseende tyder tallene fra statistikkerne mere på en tendens end en tilfældighed. På den anden side er statistikkerne fra pointgennemsnittet efter landsholdspauser kun baseret på 22 landsholdspauser fordelt over 5 år, altså 22 Premier League runder, svarende til 218 kampe. 218 kampe er stadig en pæn sample, men dog ikke så overbevisende som 2.018 kampe.
Skal man påpege en række forbehold, vil disse nok findes i selve metoden og i de parametre, der ikke er taget højde for i denne analyse. Et af de åbenlyse parametre, der vil kunne kvalificere denne analyse yderligere, er at kigge nærmere på, hvem holdene hver især møder efter en landsholdspause. Er der f.eks. oftere topopgør placeret på disse tidspunkter af sæsonen? I så fald vil det jo naturligvis påvirke disse holds pointhøst. Man kan dog argumentere for, at sådanne tilfælde er ens for alle hold og vil udligne sig, når man sammenligner tal fra over fem sæsoner. Der kunne ligeledes dykkes yderligere ned i fordelingen af landsholdsspillere i klubberne og udviklingen af denne fordeling over de forskellige sæsoner.
På trods af disse forbehold fortæller tallene dog stadig en interessant historie om, at det er værd at kigge mod midterholdene i Premier League efter næste store landsholdspause. De fortæller ligeledes, at topholdene rent faktisk klarer sig næsten ligeså godt, som de plejer at gøre, på trods af mange landsholdsspillere, og at bundholdene klarer sig endnu dårligere end de plejer at gøre.
Kilder: whoscored.com og soccerway.com
OBS: Statistikken for denne sæson er udregnet før de sidste to kampe i runde 12: Watford – West Ham og Brighton – Stoke. Her vandt midterholdet Watford over bundholdet West Ham og Brighton spillede uafgjort mod bundholdet Stoke. Disse resultater forstærker derved kun tendensen for midterholdenes gode præstationer.
Bruger
Lige et opklarende spørgsmål: Hvordan er definitionen på om holdene ligger i bund, midt eller toppen? Er det vurderet fra tidspunktet på landsholdspausen eller hvor de endte efter afslutning på sæsonen?
Eksempelvis er det jo ikke uvæsentligt i forhold til den tidlige landskampspause i sæsonen, hvor holdene formentlig endnu ikke er placeret efter deres "rette niveau" i tabellen, da få kampe kan skabe store udsving.
Bruger
De resterende 392 observationer bliver herefter opdelt i tre grupper efter holdenes styrke (top 6, top 7-12 og top 13-18). Herved består hver af de tre samples af omkring 130 observationer, der fortæller noget om de her tre grupperingers antal point efter landsholdspauser.
Analysen viser, at Top 7-12 har fået 30 point mere fra de her 130 observationer end man normalt ville forvente. Det ville måske ske 2-3% af gangene grundet ren tilfældighed. Det er i sig selv signifikant, men problemet er antallet af grupperinger.
Når man har tre forskellige grupperinger, som hver har 2,5% for at overpræstere med 30 point, så har man ligepludselig 7,5% chance for at det sker for en af dem. Der er kort sagt 7,5% chance for, at holdene egentlig præsterer på fuldstændigt samme niveau efter landsholdspauser, men du har bare af ren tilfældighed fundet en sample, hvor det ikke er tilfældet.
Det har den betydning, at man ikke med 95% sikkerhed kan sige, at undersøgelsens resultat ikke bare er ren tilfældighed. Indenfor den akademiske verden vil man sige, at undersøgelsen nok bør have en større sample. Herved kan man muligvis med 95% sikkerhed sige, at undersøgelsen ikke bare måler tilfældigheder.
Jeg vil umiddelbart vurdere, at den her analyse til en vis grad måler tilfældigheder. Det giver umiddelbart ingen mening, at holdene i top 7-12 skulle gøre det bedre end de to andre grupper. Jeg kunne bedre forstå det, hvis det var top 13-18, der gjorde det bedre efter landsholdspauser.
Bruger
Thomas: Tak for respons. Holdenes inddeling i grupperne er regnet efter hvor de sluttede sæsonen. Bortset fra denne sæson, hvor det jo naturligvis er et øjebliksbillede.
zAAz: Jeg tror du har helt ret. For at konkludere noget håndfast, specielt efter akademiske principper, så kræver det en langt større sample. Helt enig. Problemet kan jo dog være, at konteksten (Penge i PL, landsholdspillere på hvilke hold osv), ændrer sig meget over tid.
Jeg havde dog sat mig for at undersøge fænomenet, og efter bedste evne undersøge hvad data fortalte. Og jeg var da bestemt i tvivl undervejs, om dette var den smarteste måde at undersøge det på. Jeg sætter pris på alle input, og er nysgerrig efter om du ville have grebet en lignende analyse anderledes an? Udover at date fra 10 år naturligvis ville være langt mere interessant.
Det er muligt at "konklusionen" er vinklet for skarpt, men jeg synes at jeg forsøger at redegøre for de mulige mangler på min analyse, og det er jo dejligt at du kan kvalificere dem :-)
Tak for input i hvert fald.