Dette er en optakt til forrige års VM i Dart. Den nye optakt til VM i Dart 2018 kan læses her.
Det er blevet tid til VM i dart 2016 - årets absolut største turnering - med en sand stjerneparade af klodens bedste spillere. Det er turneringen alle vil vinde, men de færreste, som kan. BetXperts uofficielle dart-ekspert Johnny Kirk har optakt klar til turneringen (17. dec. - 3. jan). Læs alt om favoritterne, outsidere, format og ikke mindst odds og spilforslag.
Det hæderkronede 142 år gamle Alexandra Palace i London danner rammen om det 23. VM i dart i PDC-regi. Denne gang med endnu bedre rammer end tidligere.
Til dette års turnering er tilskuerkapaciteten på 9.000 blevet yderligere udvidet, ligesom spillernes præmiepulje er større. Den nye verdensmester vil således vinde hele 300.000 pund.
VM i dart i "Ally Pally" er en helt speciel turnering. Et nederlag kan gøre ondt i månedsvis, og vi vil komme til at se kampe, hvor nerverne sidder helt uden på tøjet på spillerne med hovedrysten og kropssprog, der signalerer, at man er ved at give op.
Turneringen har som regel det hele: Store comebacks, forsmædelige nederlag og gigantiske sejre.
Scenen i Ally Pally er her, hvor store spillere får deres gennembrud, og her hvor de middelmådige falder fra. Med andre ord: Drama og dart i verdensklasse.
Det første VM i PDC regi (Professional Darts Organisation - det største forbund) blev afholdt i 1994 med Dennis Priestley som vinder. Han var således den første til at vinde et VM i både PDC og BDO regi (oprindelig, men nu "lille" forbund).
Året efter vandt Phil Taylor titlen. En bedrift han siden har gentaget 13 gange. Og da han også har vundet to verdensmesterskaber i BDO regi, så kan han altså kalde sig 16 dobbelt verdensmester. Udover Priestley og Taylor har også canadiske John Part og Raymond van Barneveld formået at vinde VM i både BDO og PDC regi.
Er du ny i dart, så læs eventuel denne intro-artikel
VM: Stedet for ni-dartere
Der er lavet ni-darts lukninger otte gange ved VM i dart. Raymond van Barneveld og Adrian Lewis har begge præsteret det to gange. Derudover har Dean Winstanley, Michael van Gerwen, Terry Jenkins og Kyle Anderson præsteret en ni-darter ved VM.
Den første ni-darts lukning ved et VM blev lavet i 1990. Det var i BDO-regi, inden PDC var blevet stiftet, og det var Paul Lim, der stod for den. Den 61-årige tidligere militære politibetjent er også med ved dette VM. Han er bosiddende i USA og repræsenterer Singapore.
Hvis man tror på minimum én ni-darter har Unibet* odds 1,61
Fra Skandinavien kan vi desuden glæde os over dansk deltagelse i VM i turneringens allerførste kamp, nemlig Per Laursen, som i indledende runde møder Andy Boulton. Hvis Per klarer den, skal han senere samme aften op mod den forsvarende verdensmester Gary Anderson.
Både Paul Lim og Per Laursen skal spille indledende runde for at kvalificere sig ind i hovedturneringen med 64 deltagere.
Odds og tips: Van Gerwen storfavorit
Vanen tro er dartfænomenet Van Gerwen favorit til at løfte trofæet. Man skal adskillige år tilbage for at finde en turnering, hvor han ikke har været bookmakernes favorit. Med rette, for han støvsuger på det nærmeste alle de titler, han kommer i nærheden af.
Vinder af VM i dart 2016 |
Bedste odds | Bookmaker |
Michael van Gerwen | 2,10 | |
Phil Taylor | 6,0 | |
Gary Anderson | 8,0 | |
Adrian Lewis | 17,0 | |
Peter Wright | 23,0 | |
James Wade | 26,0 | |
Dave Chisnall | 29,0 | |
Michael Smith | 51,0 | |
Raymond van Barneveld | 51,0 | |
Robert Thornton | 67,0 | |
Kim Huybrechts | 67,0 | |
Ian White | 101,0 | |
Jelle Klaasen | 101,0 | |
Simon Whitlock | 126,0 | |
Mark Webster | 126,0 | |
Mensur Suljovic | 151,0 | |
Terry Jenkins | 151,0 | |
Benito van de Pas | 151,0 |
Udmarvende format
Det udmarvende turneringsformat er noget af det særlige ved VM i dart. Kampene - der kun bliver længere og længere i løbet af turneringen - stiller exceptionelle krav til disciplin, koncentration og stabilitet.
Indledende runde: Bedst af 3 sæt. Ingen tie-break
Første runde: Bedst af 5 sæt
Anden runde: Bedst af 7 sæt
Tredie runde: Bedst af 7 sæt
Kvartfinaler: Bedst af 9 sæt
Semifinaler: Bedst af 11 sæt
Finale: bedst af 13 sæt
Alle sæt er bedst af 5 legs.
I indledende runde vil der ikke være tie-break. Hvis kampen går til 3. sæt, vil det i alle andre runder vil være tie-break i afgørende sæt, hvor en spiller må vinde med to klare legs. Hvis scoren i afgørende sæt når til 5-5, spilles der sudden-death.
Favoritter: Mighty Mike lugter blod
Michael van Gerwen, ”Mighty Mike”
Verdens ubestridte nr. 1. Atten turneringssejre har han vundet i 2015. Det store spørgsmål er så, om han har spillet sit livs dart i år, eller om det kan blive endnu bedre? Jeg finder ikke værdi i ham til odds 2,10, for dart handler om de små marginaler, og bookmakerne har det med at overvurdere så suveræn en spiller, fordi der automatisk kommer mange indskud på ham. Jeg synes derudover ikke, at sæt-formatet passer ham helt så godt som legs-formatet.
Van Gerwen tabte fx Grand Prix finalen til Robert Thornton, og som ved VM er Grand Prix også sæt-format. Men hollænderen skal da være pæn favorit. Han har evnen til at finde det helt sublime spil frem, når han er mest presset. Sådan ser vi det ofte i mange andre sportsgrene også, at dem der lige kan finde det ekstra mentale overskud under stort pres også ofte kommer til at løfte pokalen.
Phil Taylor, ”The Power”
16 VM-titler taler for sig selv, og der er ingen tvivl om, at formatet med sæt i hvert fald passer ham. Men i 2015 er det altså ikke lykkedes at vinde en Major turnering, og det er nye svære tider, men at afskrive ham vil være en fejl. Han spiller stadig fantastisk, og scoren er stadig helt i top. I sidste års finale mod Gary Anderson kiksede han 55 darts på doublerne og til trods for det, tabte han kun 7-6. Hvis han er sikker på double 16 i år, kan han snildt vinde. Men det er doublerne der har været et problem for ham i 2015.
Gary Anderson, ”The Flying Scotsman”
Som regerende verdensmester og Premier League-vinder skal den tungt scorende Gary Anderson med det flydende kast klart være en af favoritterne. Hvis han skal genvinde titlen, skal han muligvis vejen forbi Vincent van der Voort, James Wade og Phil Taylor.
"The Flying Scotsman" er uden tvivl en af de mest talentfulde spillere, men han har det også med at blive slået lidt ud af ydre omstændigheder. Blandt andet så vi ved World Matchplay i juli, hvordan en spiller som Mensur Suljovic kunne "gå i hovedet" på skotten og fuldstændig udradere ham. Han har det med at blive irriteret, hvis ikke han mener, modstanderen spiller fair. Det skal blive interessant at se ham forsvare VM-titlen.
Outsidere: The Jackpot kan snyde favoritterne
Adrian Lewis, ”Jackpot”
Han har før vist, at han kan præstere det helt sublime, når han går dybt i så stor en turnering. Da han vandt sit første VM i 2011 krydrede han selveste finalen mod Raymond van Barneveld med en ni-darter, og han præsterede at genvinde titlen året efter. Jeg synes egentlig, at han har vist nogle af de takter også i 2015 og ved det seneste VM lavede han som den eneste en ni-darter.
Adrian Lewis vinder VM til odds 17 hos Bet365*
Ud over at have vundet VM to gange har Adrian Lewis også nået finalen to gange. Det her er en turnering og et format, der passer godt til ham. Jeg er stor fan af hans spillestil og flow i kastet, og jeg tror, han kan gå rigtig langt. Hvis først han kommer i humør og rammer dagen, er han på højde med både Anderson, Taylor og Van Gerwen. Han ved, hvad der kræves, og det er uhyggelig vigtig i en turnering og en scene som denne. Odds 17 er for godt til ikke at stikke ud på the "Jackpot." Jeg giver ham godt seks procents chance for sejr.Peter Wright, ”Snakebite”
Ranglistens nr. 4 har spillet fremragende det meste af året og har været tæt på målet med en sejr i en stor Major et par gange i år. Flere dart-kommentatorer mener, at der snart må komme en stor turneringssejr til ham med det spil, han viser. Hans bedste resultat hidtil var, da han i 2014 nåede VM-finalen mod Michael van Gerwen
Jeg vil ikke afvise, at der er værdi på Snakebite til odds 23 - den er lige på kanten.
James Wade, ”The Machine”
Ved sidste års VM tabte han i 2. runde til Stephen Bunting, men har ellers spillet fremragende i mange turneringer i år. I semifinalen ved World Matchplay satte han en stopper for Phil Taylors winning streak på 38 kampe i træk i den turnering. Han har vundet mange Majors gennem årene og er absolut en farlig outsider. Jeg ville dog gerne have lidt mere end odds 26, før jeg finder "The Machine" interessant.
Dave Chisnall ”Chizzy”
Ligesom Peter Wright mangler han også en stor Major pokal i samlingen, men han har det spil der skal til for, at det kan komme. Han er kongen af 180 scoringer og er farlig for enhver. Odds 29 er dog ikke helt attraktivt nok.
Langkast: Barney farlig for enhver
Raymond van Barneveld, ”Barney”
Med 5 VM titler, 4 i BDO og verdensmester 2007 i PDC bør man altid holde øje med Barney til et VM. Rammer han sit topniveau, kan han godt snuppe titlen. Den finale, han spillede mod Taylor i 2007, omtales stadig som den bedste VM finale nogensinde.
Robert Thornton ”The Thorn”
Den skotske fighter der aldrig giver op har vist stærk dart i år, senest ved World Grand Prix hvor han slog Michael van Gerwen i finalen - til trods for 18 x 180 fra van Gerwen. Ved sidste års VM nåede Thornton som den eneste kvartfinalerne uden at afgive et eneste sæt, inden han måtte bukke under med 5-3 nederlag mod Michael van Gerwen.
Keegan Brown, ”The Needle”
En af de unge kommende stjerner. Han er forøvrigt opkaldt efter fodboldikonet Kevin Keegan og har spillet dart siden han var 9 år gammel. I 2014 blev han PDC Young Player of The Year og World Youth Champion. Hvis han kommer forbi sin uhyre svære 1. runde kamp mod Peter Wright, skal der holdes øje med ham. Han er et darttalent ud over det sædvanlige.
Jelle Klaasen, ”The Cobra”
Underholdende spiller at følge med sin hurtige spillestil. Verdensmester allerede som 22-årig i 2006 i BDO regi.
Han har haft en del år i PDC, hvor han ikke rigtigt har været med helt fremme, men i år har han vist rigtig gode takter. Ved det seneste VM mødte han den senere verdensmester Gary Anderson i 2. runde og tabte i et yderst tæt opgør, hvor han var foran med 3-1, men hvor Gary Anderson lavede et comeback og vandt 4-3. Jeg tror, vi kan forvente et flot VM fra Jelle Klaasen.
Vincent Van der Voort, ”The Dutch Destroyer”
Nu vi er ved de hurtige spillere, så er der nok ingen, der overgår Vincent Van der Voort, hvad angår tempo. Han nåede kvartfinalen ved sidste års VM, hvor han pressede Phil Taylor og var foran 3-2, men tabte 5-3. Rutineret og god spiller som har deltaget ved et VM hele 14 gange. 6 gange i BDO regi og 8 gange i PDC regi. Han har vist rigtig gode takter i 2015.
Hold også øje med "Bully Boy"
Derudover er der flere unge spillere, som har vist fremragende dart på det seneste. Man kunne nævne Jamie Lewis fra Wales og Benito van de Pas fra Holland samt den tidligere rugby spiller Gerwyn Price, som alle tre viste flot dart senest ved Players Championship. Mark Webster fra Wales har også vist rigtig gode takter i år.
Det kan også være en ide at holde øje med ”Bully Boy” 25-årige Michael Smith, som er klatret helt op i top10 på Order of Merit i 2015.
Han kan være lidt af en humørspiller, men hvem kan ikke motivere sig og sætte sig op til et VM i dart og få lov til at løfte den eftertragtede ”Sid Wadell” pokal og få sit navn på den? Ja, og så lige indkassere 3 millioner oveni.