Favoritterne falder på stribe i Rusland, eller oplever i det mindste store problemer, men den største favorit af dem alle, Brasilien, har indtil videre imponeret og synes bare at blive bedre og bedre kamp for kamp. Belgien overlevede i går mod Japan en slem forskrækkelse, og VM-slutrundens moralske finale ligner at være fredagens kvartfinale mellem netop Brasilien og Belgien. Og dén – og dermed VM – kan blive afgjort på Belgien-træner Roberto Martinez’ tegnebræt. Holder han fast i sin vanlige offensive 3-4-2-1-taktik, vinder Brasilien med noget à la 5-2. Får Martinez imidlertid lukket de defensive rum bag sine to kanter, Thomas Meunier og Yannick Carrasco, kan det blive en tæt taktisk skakmatch.

Det var lige før denne skribent havde skrevet det allerede i går, men det kommer så i stedet nu. Kvartfinalen fredag mellem Brasilien og Belgien er VM’s moralske finale. Det med Kroatien som en kompetent giftig outsider i ”den ultimative” finale.

Vi mangler stadig at få afviklet de to kvartfinaler i VM-slutrundens nederste fjerdedel, Sverige – Schweiz og Colombia – England, men de kommer ikke til at ændre billedet. Hvad, der imidlertid ændret billedet noget, dog uden komplet at ødelægge det, er måden Brasilien og Belgien i går spillede sig videre fra ottendedelsfinalerne på.

Ingen slinger i valsen for Brasilien

For Brasilien var der ikke megen slinger i valsen. Mexico spillede nydeligt og var faktisk bedste hold i kampens første 25 minutter, men derefter gik gassen langsomt ud af mexicanerne, som trods fine opspil aldrig for alvor var i stand til at true den brasilianske keeper Alissons mål. Mexico er et godt hold, bevares, et så godt hold, at El Tri nu ved syv slutrunder i træk har kvalificeret sig videre fra det indledende gruppespil, men også ved syv slutrunder i træk har måttet forlade VM efter ottendedelsfinalerne. Og Mexico har aldrig scoret mod Brasilien ved en VM-slutrunde. VM-målscoren mellem de to hold inden gårsdagens møde hed 12-0 i brasilianske favør. Nu hedder den så 14-0.

Man kan egentlig ikke bebrejde den colombianske træner Juan Carlos Osorio noget, for han stillede sit mandskab så taktisk godt op som muligt (der var ikke den store idé i et defensivt oplæg), men Mexico har for lidt firepower up front, så det var egentlig kun et spørgsmål om tid, før Brasilien langsomt, men sikkert fik skabt sig spillemæssig dominans uden at risikere noget bagude, en dominans som til sidst ville resultere i mål. Og lige præcis det skete.

Brasilien er holdet, der skal besejres, vil man vinde VM

Brasilien har under Tite, hvad Brasilien manglede for fire år siden under Dunga – defensiv stabilitet. Centerforsvaret ligner med Thiago Silva og Miranda at være VM’s stærkeste (omend Diego Godin og José Maria Gimenez hos Uruguay også byder kvalificeret ind), og de bliver støttet godt af Paulinho og Casemiro på den centrale midtbane. Dét, sammenholdt med, at Brasilien i Alisson har en pålidelig målmand, gør Selecao til en skræmmende modstander. I den anden ende af banen bliver teatralske og ofte decideret unfair spillende Neymar aldrig nogen favorit hos undertegnede skribent, men dét ikke på grund af manglende fodboldevner, for de fejler ikke noget, og som den flakkende højrekant Willian spillede i går... ja, ren verdensklasse. Brasilien har stemplet ind som holdet, der skal besejres, vil man vinde VM.

Dén rolle, rollen at kunne besejre Brasilien, var Belgien udset til at have, skulle nogen gøre det, og det kunne da også ligne, at går Brasilien hele vejen, så vil Belgien (det rent oddsmæssigt i hvert fald) have stået som brassernes vanskeligste modstander. Og efter Belgiens vanvittige 3-2-sejr i går over Japan støder de to hold altså så ind i hinanden i fredagens sene kvartfinale.

Men efter hvad vi så i de to holds ottendedelsfinaler i går, er der nu ikke længere tale om en så lige udseende kvartfinale, som man ellers på forhånd forventede. 

Belgiens første kamp ved slutrunden – og måske belgisk selvovervurdering

Okay, man skal altid være varsom ved at tage for megen notam af kun én kamp, men faktum er, at Belgien kun har været i aktion for alvor én gang i Rusland, og det var i går. Gruppespillet var en walkover for belgierne, da Panama og Tunesien var alt for svage hold til at kunne stille noget op, og den sidste kamp mod England var med B-kæden og om kejserens skæg.

Og måske noget af det mundede ud i selvovervurdering hos Belgien, men japanerne, der skal have alt tænkelig ros for både tilskuervenligt, men samtidigt også taktisk smart at spille deres chance, afslørede i dén grad svagheder hos det belgiske hold.

Spiller for spiller kan Belgiens sagtens hamle op med Brasilien og et hvilket som helst andet mandskab, der måtte krydse de røde djævles vej, men et hold er andet og mere end bare summens af dets spillere. For denne skribent vil mod kompetente modstandere gerne stille alvorlige spørgsmålstegn ved træner Roberto Martinez’ tilsyneladende ufravigelige 3-4-2-1-taktik.

Belgien: Taktisk analyse

Jeg vil ikke stille spørgsmål ved hverken klassen eller fornuften i at have keeper Thibout Courtois i buret, og ej heller tank-centerforward Romelu Lukaku og de til henholdvis højre og venstre hængende angribere/wings Dries Mertens og Eden Hazard. Fint nok dér. Problemet er, hvad der sker imellem keeperen og angriberne.

Den centrale midtbane udgøres af playmaker Kevin De Bruyne, som er trukket lidt længere tilbage, end hvad der er hans vanlige rolle i Manchester City, samt den lidt mere defensive Axel Witsel som balancespillleren på midten af banen. Sådan set fint nok, omend man godt kunne ønske sig at få lidt mere ud af De Bruynes offensive kvaliteter, hvilket der imidlertid ikke er råd til. På flankerne har man så til højre Thomas Meunier og til venstre Yannick Carrasco, hvis roller dybest set er at løbe solen sort i vertikale frem-og-tilbage-løb. Dét, da de med tre-mands-forsvaret Toby Alderweireld, Vincent Kompany og Jan Vertonghen bliver nødt til også at dække defensivt af på flankerne.

Deri består Belgiens store problem.

For megen rum bag Meunier og Carrasco

For mens tre-mands-forsvaret centralt er solidt, det både med anfører Vincent Kompany samt alternativet, den ofte skadede Kompanys afløser i de tre første slutrundekampe, Dedryk Boyata, så kan man kun spille på den måde, hvis midtbanekanterne er defensivt påpasselige. En 3-4-2-1 à la Belgiens er fremragende til at overspille og dominere mindre kompetente hold, men der opstår typisk problemer mod hurtige og teknisk stærke modstandere, som har lagt den rigtige kontrataktik.

Og Japan viste lige præcis, hvad der er den rigtige taktik mod Belgiens tremandsforsvar, nemlig at finde pladsen bag Meunier og Carrasco på flankerne og således tvinge Alderweireld til højre eller Vertonghen til venstre i tremandsforsvaret til at tage lange løb ud imod hurtige og teknisk stærke folk, hvilket bringer forsvaret i ubalance.

Rummet bag Meunier og Carrasco er nøglen mod Belgien, og dén er jeg ret sikker på, at brasser-træner Tite har filmet. Nu ér der ikke noget principielt galt med at spille med et tremandsforsvar, men det kræver stor påpasselighed fra de to midtbanekanter (Meunier og Carrasco), for bliver man fanget i ubalance, er der med kun en defensiv midtbanespiller (Witsel) ikke megen opbakning til forsvaret i omstillinger og hurtige kontraløb fra modstanderne. Og er Brasilien god til noget, så står deres kontraspil højt på listen.

Fellaini overfor Thiago Silva... knapt så meget

Runder vi hurtigt Belgiens kamp mod Japan af, så viste Roberto Martinez, at hans hold har mange strenge at spille på, hvilket er karakteristisk for klassemandskaber, men den gode spanier skal ikke regne med, at indskiftninger af spillere som Marouane Fellaini og Nacer Chadli, der begge scorede, vil have samme effekt mod Brasiliens fysisk stærke forsvar. Mod Japan kan sådanne udskiftninger ændre det hele, hvilket de også gjorde – at Belgien fik Fellaini ind, fik ikke kun med den ændrede gameplan, men også psykologisk over for japanerne, en kanon effekt. Samme forventede kanon effekt ved indskiftning af Fellaini ind til slagsmål og hovedstødsdueller i Brasiliens boks? ... overfor Thiago Silva og Miranda... knapt så meget.

Det efterlader før fredagens kvartfinale Roberto Martinez med et problem. Ingen tvivl om, at spanieren meget gerne vil holde fast i sin offensivt orienterede 3-4-2-1-opstilling, og taktisk tror jeg ikke, han vil få de store problemer med at forudse, hvordan Brasilien vil spille, for Tite vil næppe fravige sin vanlige 4-4-2’er, som med Paulinho og Casemiro giver stor fleksibilitet for spillerne omkring de to, det ikke mindst midtbanekanterne og de to backs bagved. Med spilintelligente Paulinho og Casemiro på den defensive midtbane fremstår Brasiliens system taktisk meget mere fleksibelt og dermed også mere solidt end det belgiske, hvor Axel Witsel ene mand har rollen at udfylde både Paulinho og Carrascos job hos Brasilien, og det med kun tre mand bag ved Witsel og ikke som med fire bag Paulinho og Casemiro.

Og dén går ikke. Hvilket Roberto Martinez bør vide.

Mere defensiv belgisk udgave

Nu kan Martinez selvfølgelig i en scoringsfest stædigt satse på, at Belgien simpelthen outscorer Brasilien, men mod, hvad der som beskrevet tidligere i denne VM-artikel ligner VM’s mest solide forsvar, så synes jeg ikke, det er en chance, der er værd at tage. Og det tror jeg trods alt heller ikke, Roberto Martinez gør. Uden at ville fravige sin elskede 3-4-2-1, tror jeg derfor, at Martinez fredag vil lancere en mere defensiv udgave af 3-4-2-1’eren, en udgave, hvor Thomas Meunier og Yannick Carrasco vil få til opgave at forholde sig mere defensivt.

For dette er faktisk eneste mulighed, Martinez råder over.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde

Martinez vil næppe skifte grundlæggende taktik under VM-slutrunden. Det var der andre trænere, som måske ville gøre, men det er ikke Martinez’ stil. Ligeledes ligger det ikke til omfattende udskiftninger i Belgiens start-11’er. Og hvad skulle de også gøre godt for, hvis taktikken grundlæggende var det samme? Næ, det ligne samme start-11’er, men hvor Meunier og Carrasco bliver beordret til at lægge en dæmper på deres offensive ambitioner. Og så med ét yderligere alternativ for Martinez, hvis det undervejs i kampen (og det kan snildt allerede blive i halvlegen) skulle vise sig nødvendigt, nemlig yderligere at neddrosle de offensive ambitioner ved at ofre enten Kevin De Bruyne eller mere sandsynligt Dries Mertens til fordel for en mere defensivt orienteret spiller som eksempelvis Youri Tielemans til at aflaste Witsel på den defensive midtbane. Det er alt sammen ændringer, Martinez vil hade at lave, men nød lærer nøgen kvinde at spinde.

Spiller Belgien som mod Japan, vil vi få en målfest at se, og Brasilien vil trække sig sejrrigt ud af den med noget à la 5-2-cifre. Udnytter Martinez tremandsforsvaret (for dét går han ikke væk fra) og dets taktiske defensive fleksibiltet, ja så kan vi få en helt anderledes taktisk skakmatch at se, og så kan det blive en tæt kamp vippende omkring 1-1 med Brasilien nok i en favoritrolle, men procentvis måske kun omkring 55/45.

Spændende bliver det. Roberto Martinez’ taktiske valg fredag kan meget vel blive det, der afgør verdensmesterskabet.

Spilforslag

Hm... Japans to chokscoringer efter pausen i kampen mod Belgien skabte en helt anden affære, end jeg regnede med, så regnskabet i går sluttede ikke godt. Mit overskud, primært akkumuleret i slutrundens første uge, er i færd med at smuldre... Men op på hesten igen, som man siger. Jeg har to picks til i dag, begge i den samme kamp.

Colombia – England: Colombia har ikke  imponeret, og der er stor usikkerhed omkring VM-topscoreren for fire år siden, James Rodriguez, hvilket spiller favoritrollen over i hænderne på England. Men med hvor meget? Et gennemsnit af bookmakernes procenter sige 24-30-46, og det, synes jeg, er for meget. For England har jo reelt heller ikke vist noget indtil videre under denne slutrunde. Mere end maksimalt 42 procent kan jeg ikke give England for sejr i ordinær spilletid, og det åbenbarer værdi på Colombia-siden. Følgeligt er jeg gået på et asian handicap +0,5 på Colombia, altså spil på, at Colombia ikke taber i ordinær spilletid. Det belønnes med odds 1,81 af førende licensløs international bookmaker, 1,78 af Betfair* Spillebørs og 1,77 af Betsafe.

Jeg har brændt nallerne lidt på under'ere i ottendedelsfinalerne. Brasilien – Mexico i går holdt hjem til under 2,5 mål, men det gjorde Belgien – Japan unægtelig ikke. Colombia – England, synes jeg imidlertid, har alle under-ingredienser, en kamp kræver, og jeg prøver derfor endnu en gang med et nyt under 2,5 mål-spil. Betfair* Spillebørs giver odds 1,55, Betsafe og førende licensløs bookmaker er i 1,53 (højeste nu 1,52 hos Unibet*).

Artiklen er den syvogtredivte ud af 51 i BetXperts VM-serie af Torben N. Sørensen og Toke, der kan læses mere om her. Alle artikler i serien kan læses her, mens BetXperts store VM-sektion med analyser af holdene kan læses her

Liste over foreløbige VM-væddemål:

Frankrig – Australien (AH -1,75), 2 (1,75) / +0,75 unit
Argentina – Island (AH -1,5), 2 (1,85) / +0,85 unit
Peru – Danmark (AH +0,25), 1 (1,85) / -1 unit
Tyskland – Mexico (AH -1,5), 2 (1,67) / +0,67 unit
Brasilien – Schweiz (AH -1,5), 2 (1,74) / +0,74 unit
Tunesien – England (AH +1,5), 1 (1,62) / +0,62 unit
Frankrig – Peru (AH -1), 2 (1,86) / void
Argentina – Kroatien (AH -0,5), 2 (1,78) / +0,78 unit
Brasilien – Costa Rica (AH -1,75), 2 (1,85) / -0,5 unit
Nigeria – Island (AH 0), 2 (1,96) / -1 unit
Serbien – Schweiz (AH -0,25), 2 (1,68) / + 0,68 unit
Sydkorea – Mexico (AH +1), 2 (2,30) / void
Tyskland – Sverige (AH -1,5), 2 (1,58) / +0,58 unit
England – Panama (AH -1,75), 2 (1,95) / -1 unit
Japan - Polen (AH +0,25), 1 (1,60) / -1 unit
Senegal – Colombia, 2 (1,90) / +0,9 unit

Gruppe C: Peru går videre (2,90) / -1 unit
Gruppe E: Schweiz går videre (2,10) / +1,10 unit
Gruppe F: Mexico går videre (2,00) / +1,00 unit
Gruppe H: Polen går videre (1,60) / -1 unit

Frankrig – Argentina, under 2,5 mål (1,52) / -1 unit
Kroatien – Danmark, under 2,5 mål (1,51) / +0,51 unit
Brasilien – Mexico (AH -1,5), 2 (1,60) / -1 unit
Brasilien – Mexico, under 2,5 mål (1,97) +0,97 unit
Belgien – Japan, under 2,5 mål (2,00) / -1 unit

Colombia – England (AH +0,5), 1 (1,77)
Colombia – England, under 2,5 mål (1,53)

VM-vinder: Tyskland/Spanien/Belgien/Kroatien (2,32)

Foreløbigt resultat (efter 25 bets): +0,65 units (ROI 102,6%)