Der er god grund til at glæde sig til denne uges Vild med Dans. Og det er ikke kun på grund af hvad nogle anser som gedigen fredags-underholdning. Nej, denne gang er der masser af værdi at hente. Læs skilled-Highrollers analytiske optakt til fredagens Vild med Dans. Få odds og analyse af alle pars chancer her.


I sidste uges optakt sukkede skilled-Highroller lidt over, at bookmakerne var fedtede med oddsene. Han havde dog alligevel held med et spil på, at basket-kæmpen Chris Christoffersen skulle ryge ud.

Forud for fredagens program skal vi lige love for, at der er rav i oddsene. Bookmakernes odds stkker nemlig i alle mulige retninger, og de kan slet ikke blive enige om procenterne. Denne uge er der oddsforskelle på op til 70 %, hvilket vi som spillere med lidt omhu kan drage stor fordel af.


Skilled-Highroller har nu 2 uger i træk ramt plet i sine predictions og tager denne uge lidt flere analyse-værktøjer i brug til at spotte værdien, bl.a. individuel H2H for hver dans, sæsonstats, analyse af pointsystemets opbygning, personlig stil, samt de to effekter - bounceeffekten og regressionseffekten.

Mukupa i omdans igen?

Mit bedste bud på et værdispil er Karen Mukupa til at ryge ud. Bet365* giver flotte odds 6, min cv er 20%. 
Hun har før været i omdans og ligger pointmæssigt med samme points, som de 2 andre bundkandidater, Berdino og Foo, hvis man kigger individuelt H2H på hver enkelt dansestilart.

Næsten 3 gange så højt odds som jævnbyrdige Berdino er alt for meget. Begge par har totalt fået 70 point og været i omdans én gang. Odds 6 er et langskud ja, men værdien er til stede. De andre bookies giver Mukupa fra 3,50 til 5,75.

Er man mere til Patrick Berdino-exit, kan man hente odds 2,40 hos Nordicbet*. Det er dog lige lavt nok efter min mening. Nogle bookmakerne læner sig tydeligvis op af Danske Spil* her, som var først ude med odds.


Men netop unge Berdino er favorit til at ryge ud, og min intuition siger mig, at han snart vil ryge, da han og makkeren Jenna Bagge har set svage ud på gulvet den sidste uges tid. Men odds 2,4 er ikke højt nok til, at der er værdi i mine øjne. Min cv er 34% på Berdino, hvilket dog stadig gør ham til bundfavorit.

Samlet er der tre favoritter til at ryge ud fredag: Berdino, Foo og Mukupa. Jeg vurderer især pga seerstemme-historik, at de tre pars chancer er mere jævnbyrdige, end oddsene giver udtryk for. Bookmakernes uenigheder understøtter dette.

Odds for at ryge ud - Vild med Dans 16/10 2015

Stemmes ud af Vild med Dans fredag aften 16. oktober 2015

Bedste odds Bookmaker
Patrick Berdino 2,40 NordicBet
Sharin Foo 4,0
Danske Spil
Karen Mukupa 6,0 Bet365
Ena Spottag 12,0 Unibet
Stephania Potalivo 15,0
Bet365
John 'Faxe' 22,0 Unibet
James Sampson 28,0
Unibet
Søs Egelind 50,0
NordicBet

Point fra tidligere programmer

Point Uge 1 Uge 2 Uge 3  Uge 4 Uge 5 Total
Berdino vals 10 jive 11 tango 13 salsa 20 rumba 16 70
Foo chacha 7 w. vals 12 salsa 15 tango 14 samba 16 64
Mukupa vals 8 jive 12 tango 10 salsa 23 rumba 17 70
Spottag chacha 12 w. vals 12 salsa 17 tango 15 samba 18 74
Faxe  vals 10 salsa 9 w. vals 16 chacha 18 rumba 21 74
Potalivo vals 16 salsa 16 w. vals 15 chacha 22 rumba 14 83
Sampson chacha 20 tango 11 jive 18 vals 14 samba 25 88
Egelind chacha 10 tango 14 jive 16 vals 21 samba 20 86

Analyse af point H2H

Samlet set har Foo 64 point, mens Berdino og Mukupa har 70 point. Ret ens point-margin, når man kigger på H2H i hver dansestilart. Foo har ikke været i omdans og har slået Mukupa på seerstemmer i 5. uge.

Berdino har slået Mukupa på seerstemmer i uge 5. Mukupa har slået Berdino på seerstemmer i uge 3. Foo står stærkest på seerstemmer, og lavest på point, men hvad er mest afgørende?...


Analyse af pointsystemets opbygning

Det er vigtigt at bide mærke i, at VmD ikke bedømmes ud fra det faktiske antal af afgivne point, men ud fra pointrækkefølge (rangeret fra 1, 2, 3, 4, 5...point). Dommer-pointlighed rundes op. Hvis to par har fået samme sum af seerranglistepoint og dommerranglistepoint, er SEERPOINT afgørende!


Pointsystemet er yderst vigtigt, især for en sportsbetter, da det er hovedbestanddelen til afgørelse af konkurrencen, og rangliste-pointlighed er ganske sandsynligt med så få deltagere tilbage. Dette kan fx være til Foo's fordel og har ganske givet lagt grund til kæmpe overraskelser i omdanse i tidligere programmer.


Regressionseffekten

Netop overraskelser kan skabe en midlertidig hype, og det skal man som sportsbetter være på vagt overfor. Fx har odds på James Sampson svinget fra 100 til 8 og igen til 25, alt efter om han overraskede med enten en god eller dårlig dag. Fruelund, Berdino og Mukupa har også svinget en del.

Regressionseffekten, som jeg snart skriver en artikel om her på BetXpert, går helt enkelt ud på, at hvis man 'plukker' en deltager ud, som netop oplever en 'hype' i enten top eller bund, så har vedkommendes ekstraordinære præstation typisk været unormal og midlertidig, og vil falde/stige til personens faktiske middelniveau.

Bounce-effekten

Denne effekt er typisk for programmer som X Factor og Vild med Dans. Den siger, at hvis en deltager lige har overlevet en farezone, så vil seerne ugen efter booste denne svage deltager. Man kan læse mere om denne og andre effekter på den udmærkede webside Entertainmentodds.com.

Siden er yderst kompetent og en guldgrube, hvis man interesserer sig for UK X Factor, MGP og det engelske danseprogram, selvom jeg lige vil pointere, at ikke alle faktorer kan overføres direkte til den danske kultur. Hvis teorien passer, taler det fx imod Karen Mukupa. 


Bounce-effekten, gætter jeg på, skyldes det kvindelige omsorgsgen, som også er hos mange feminime mænd. Kvinder elsker at støtte de svage, fundraise et handicappet barn i Uganda osv. Hvis en deltager har været i omdans tænker nogle kvindelige seere ubevidst, at der er behov for støtte, går i SMS-kampberedskab for at redde staklen, og håber måske naivt, at VmD-producerne viser nåde, og efter et mirakel videresender alle 8 deltagere. Ingen udenfor. Så er alle glade!


Vurdering af de 8 pars chancer for exit

1. Berdino (slowfox). I mine øjne er parret begyndt at vise svaghedstegn, charmen har lagt sig. De virker noget useriøse og barnligt lallede, og det tror jeg folk er begyndt at blive trætte af nu efter nogle uger. Parret scorer i snit lave point og har tidligere været i omdans. Berdino fik kun 3 point af Anne Laxholm, som nok er den mest troværdige dommer.

Slowfox har elementer af vals, hvor Berdino scorede højere end Mukupa. Bagge kan lide at vise sig frem, mens Berdino blot kigger passivt, men det ligger egentligt lidt til denne dans, hvor damerne svinges rundt og arbejder meget. Det bliver tæt løb, men jeg vurderer, at der er stor chance for en omdans til Berdino, hvor det også vil være tæt løb.

(CV=34%. BV=82-128%) 

2. Foo (Quickstep). Foo ligger allerlavest på point, men både pointsystemet (ok med seerstemmer) og quickstep, som ligger godt op ad hendes dynamiske og teatralske profil, taler lidt imod. Hun kan evt. overleve på yderste mandat på seerstemmer. Makkerens yndlingsdans er da også jive, som har visse sammenfaldende elementer. Hun er dog stadig en af de 3 svageste kandidater.

(CV=20%, BV=80%)

3. Mukupa (slowfox). Mukupa har en delt 2. sidsteplads på point. Hun har været i omdans sidste uge trods 1 højere dommerpoint (=1 ranglistepoint) end Foo og Berdino, dvs færre seerstemmer. Hun har dog i uge 3 fået flere seerstemmer end Berdino. Jeg vurderer hende til at være mere jævn med Berdino og Foo, end odds indikerer, især når man analyserer H2H.  Det, der taler imod, er, at parret faktisk er urtoligt dygtige, men seere og især dommere syntes det ikke.

Seerne keder sig måske pga. tempoet, og når dommerne har givet lave point 4 ud af 5 gange, kan det være noget der sker igen, selvom jeg personligt ikke synes, de får point som fortjent. Salsaen var en fest, men musikken hjalp også gevaldigt til. Der kommer evt. lidt beakdance moves surprises. En kandidat til omdans.

(CV=20%. BV=120%)

4. Spottag (quickstep). Spottag strålede virkelig i sidste uge i en flot samba og med masser af likeability. Det har også boostet hendes fans, hvilket jeg tror redder hende denne uge. Hun danser quickstep, som lidt gentlemandsagtigt passer ok til Thomas Evers. Men jive-elementet vil nok blive motorisk svært for Spottag, som dog scorede ok i vals. Hun kan godt komme i omdans, men ryge ud tror jeg ikke med alle de fans.

(CV=9%. BV=108-135%)

5. John 'Faxe' (slowfox). Jeg synes, at dommerne har været utrolige milde overfor Faxe. Så god er han ikke i mine øjne. Dog er der andre ting, der gør, at parret er gået videre hidtil, bl.a. makkeren Karina Frimodt, som er et festfyrværkeri at se på, og parrets offentlige 'credits.' Gammel, kendt nationalhelt der overraskede.

Han har kun fået 74 point total og kan sagtens gå i omdans på en dårlig dag, men omstændighederne, bl.a. dansens lette natur for herren gør, at det ikke er sandsynligt, at han ryger ud fra en evt. omdans. Oddset har dog stadig værdi.

(CV=6%, BV=132%)

6. Potalivo (slowfox). Parret er lidt en dark horse, men har hele 83 point total, og har kun scoret lavt een gang, i latin (rumba). Parret overlevede sidste uge trods de lå hele 3 ranglistepoint efter Mukupa. Masser af seerstemmer med andre ord. Hun ryger ikke ud.

(CV=5%, BV=75-100%)

7. Sampson (quickstep). Quickstep kan både indeholde lidt vals, hvor Sampson floppede og lidt jive, hvor Sampson er supergod til det dynamiske. Samlet har han 88 point. Sampson svinger pointmæssigt meget, har både været i omdans og sat pointrekord med 25 senest, med 7 point fra Laxholm.

Parret scorer nok kun få/middel seerstemmer på en evt. dårlig dag, måske fordi Sampson reelt ikke er ny danser. Måske pga. hans lige-fra-leveren facon. Han ryger sikkert ikke, det er han for god til, men oddset er ganske ok, måske pga. regressionseffekten. Oddset var 8 i sidste uge, 28 nu.

(CV=4%. BV=112%)

8 Egelind (quickstep). Søs Egelind bliver ved at imponere og makkeren er også supergod og positivt motiverende. Hun er nu største favorit til at vinde, og har hverken scoret lavt eller været i omdans. Masser af likeability og gå-på-mod hos den knap så unge dame. Hun er en fighter og parret passer godt sammen. De ryger ikke ud, med mindre der sker sygdom etc.

(CV=2%, BV=100%)

Opdateret antal 'likes' på de officielle facebooksider: Faxe 1400, Foo 1700 (svær at finde), Berdino 2300, Mukupa 2700, Sampson 3000 (få nye), Spottag 4300 (mange nye), Potalivo 4700, egelind 5000.

Alt i alt vurderer jeg, at Berdino og Mukupa har høj sandsynlighed for at komme i omdans, med Foo som outsider. Sampson, Faxe, Potalivo og Spottag kan evt. også blande sig. Enten Berdino eller Mukupa ryger nok ud. Værdien i oddsene er mest i Mukupa.