Fredag aften er der dømt latin-fest, sambarytmer og rumbaglæde. skilled-Highrolleren har kigget nærmere på fredagens program, hvor det ventes, at den store basketspiller Chris Christoffersen kan få problemer. Få odds og analyse af samtlige 9 pars chancer her og se hvem, vi mener, du skal kaste pengene efter.
De seneste fire uger har vi været vidner til flot dans og kreativ akrobatik og scenetricks. Nu er feltet skrumpet lidt ind, og vi har måttet sige farvel til kendte (og semi-kendte) nydansere som skuespilleren Sami Darr, politikeren Rasmus Jarlov og senest håndboldspilleren Katrine Fruelund, som forventeligt røg ud.
Programmet har ligesom tidligere år også budt på flere overraskelser. At James Sampson måtte i omdans sidste uge havde ikke mange gættet. Hans dygtige makker, Mie Moltke faldt ugen før lidt komisk over hans ben lige ved slutningen, for ikke at tale om værten Grünewald, som annoncerede på åben skærm, at hun venter en lille dansebaby, efter sigende endda før hendes mand havde fået nyheden.
Sidste sæson var der endda en af deltagerne, som måtte udgå efter et overfald på gaden. Alt kan åbenbart ske i Vild med Dans. Og uforudsigelighed er bestemt ikke skidt for os, som prøver at fange bookmakerne på det forkerte ben.
Nu går den ikke længere for Christoffersen
Før årets konkurrence var både Chris Christoffersen og John Faxe spået tidlig exit. De har dog klaret skærene indtil videre - helt uden omdans. Især Faxe har imponeret i forhold til start-oddset.
Men nu tror jeg dog ikke, den går længere for basketball-kæmpen Christoffersen. Det skyldes, at der efterhånden er blevet færre tilbage af de svageste modstandere. Samtidig skal Christoffersen denne uge danse hoftevrikkende samba, som kan tænkes vil volde ham kæmpe problemer, da han ikke ligefrem er nogen rytmik-haj.
For helt at undgå omdans skal han slå mindst 2 andre par. Han har 3 ud af 4 dage ligget sidst i points internt af de tilbageværende par, men har dog stabilt hentet mange seerpoint. I en evt. omdans vil der være større stemmeopland, fanskaren fortyndes, og her vil den dårligste af de 2 par stemmes hjem. Underdog'en har tradition for at tabe head-to-head, uanset dagsformen.
Dommerpoints sidste uge
Mukupa: 23
Potalivo: 22
Egelind: 21
Berdino: 20
Faxe: 18
Spottag: 15
Sampson:14 (røg i omdans)
Foo: 14
Christoffersen: 12
Odds for at ryge ud - Vild med Dans 9/10 2015
Bemærk, at Unibet* og Tipico endnu ikke er ude med odds.
Stemmes ud fredag aften 9. oktober 2015 |
Bedste odds | Bookmaker |
Chris Christoffersen | 3,50 | |
Patrick Berdino | 3,70 | |
Sharin Foo | 5,75 | |
James Sampson | 8,0 | |
Ena Spottag | 10,0 | |
Karen Mukupa | 10,0 | |
John Faxe | 17,0 | |
Stephania Potalivo | 50,00 | |
Søs Egelind | 70,0 |
Yndlingsdans eller motoriske udfordringer?
Alle nydansere har hver deres personlige favorit danse-stilart, som passer godt til deres motorisk, fysik og temperament. Andre dansere vil i løbet af konkurrencen møde kæmpe udfordringer med en bestemt stilart. Især dét, at få en fremmed dans omsat mentalt fra makkerens instruktion til eget kropsprog, og få det til at virke naturligt og udstråle overskud.
Vi kan ikke vide med 100% sikkerhed i præcis hvilke danse-stilarter, de enkelte nydansere kan forventes at møde deres mentale og fysiske overmand - vi kan kun gætte. Det afhænger også af makkerens evner til at sammensætte dansen og fejlrette. Dog er én ting sikkert: alle par vil træne benhårdt og gøre deres bedste for at avancere videre i Vild med Dans.
Nærige bookies, men dog lidt værdi
Jeg synes, at bookmakerne er lidt nærige med oddsene denne uge. Kun Christoffersen, odds 3,50 på at blive stemt ud, har en lille smule værdi, da han formentlig vil ligne en elefant i en glasbutik i fredagens samba. Han har endnu ikke været i omdans endnu, men nu, når der er færre konkurrenter i bunden, må det efterhånden komme til en ende. Han kan ærligt talt ikke danse, og ligger lavest på antal 'likes' på Facebook.
Berdino synes jeg bookmakerne undervurder pointmæssigt og vil lettere kunne vinde en head-to-head mod Christoffersen, når der stemmes samlet. Tror måske snarere Christoffersen vil dyste mod Foo i en omdans.
For værdispilleren har nordicbet* et fint spil på Mukupa i top-3 til odds 5. Det vil jeg give hende 25 procents chance for at kalre. Til sammenligning har Betfair Sportsbook* odds 14 for, at hun vinder samlet (CV=6). Hun leverede, som jeg forventede, en fænomenal flot salsa sidste uge, med årets hidtil højeste score.
Analyse af de 9 pars chancer for at ryge ud
1. Chris Christoffersen: (Samba). Han er ikke nogen god danser, men denne uge vil han få det ekstra svært, da han skal danse samba med rytmer og hoftevrid, som kan være svært for stive danske mænd.
Alt afhænger af makkerens evner, om hun kan brygge noget godt sammen, fx nogle løft, koreografier eller wow-momenter, som kan fjerne fokus fra kernedansen. De har fået pænt med seerstemmer hidtil, men konkurrencen er skærpet. Mit bud er, at de ryger ud denne gang. CV=30%.
2. Patrick Berdino (Rumba): Han er charmerende, dynamisk, og det unge par passer bare så godt sammen og udstråler livsglæde. Han er mere middelhavsmand end traditionel dansk mand i hans kropssprog, hvilket er en fordel i en rumba, og han klarede fx salsaen flot.
Dommer Jens Werner flirtede ligefrem lidt med cirkusprinsen i sidste uge, hvor de bare nailede deres dans perfekt. Han har dog tidligere været i omdans, hvilket er et stort minus, men jeg tror både, at han kan vinde på point, og alternativt vinde head-to-head. cv=20%.
3. Sharin Foo (Samba): Makkeren fik lidt kritik af Jens Werner sidste uge. Hendes niveau og nerve har svinget meget. Et højt topniveau og et lavt bundniveau.
Hun har endnu ikke været i omdans, men mon ikke det snart kommer, nu hvor der er færre deltagere i bunddysten. Hendes points er i den lave ende. Jeg tror, hun kan være en kandidat til en omdans, men hun svinger som sagt meget. cv=18%.
4. James Sampson (Samba): Han er en god danser, kan klare mange stilarter, og har faktisk gået til dans i fritiden. Han er trods sin høje alder i usædvanlig god form, smidig, dynamisk, hurtig, og kan svinge benet helt op over hovedet. Et minus er, at han kom i omdans sidste uge samt at hans attitude er lige lovligt frisk og ligefrem, når han taler.
Han skal måske arbejde på at være mere ydmyg. Han fik i program 2 også kun 11 point af dommerne, så det handler ikke kun om, hvor god danser man er. Jeg mener dog, han er alt for god til at ryge ud og ville overleve en evt. omdans. cv=9%.
5. Ena Spottag (Samba): Hun er ikke nogen født danser, og jeg personligt føler ikke, at hendes dans er smuk at se på. Men man må dog rose, at hun har udviklet sig og udstrålet vilje og flid. Dommerne har i mine øjne ikke bedømt hendes performance og niveau helt objektivt, men snarere efter tegn på udvikling og teknik-sæt-flueben.
I mine øjne bliver hun overvurderet dansemæssigt, men det er måske godt fjernsyn. Hun skal danse samba, en hofte-dans, hvilket er hendes held, idet hun er bedst til hofte-danse og tekniske danse. I en dynamisk dans fx jive ville hun nok ryge ud. Hun kan dog sagtens komme i omdans denne uge, hvis dommerne dømmer helt objektivt. cv=9%
6. Karin Mukupa (Rumba): En dans som passer godt til Mukupa. Som forudsagt i sidste optakt, er hun den fødte latinerdanser. Det så vi tydeligt i salsaen i fredags. Hun danser til livesang og har heller ikke været i farezonen. Så længe der er lidt hofterytmer i dansestilarten ryger hun næppe ud. cv=7%
7. John Faxe (Rumba): Hans points har været pæne hidtil. Han er ikke nogen topdanser, men han kan sin latin 'nogenlunde,' er landskendt, og hans makker Frimodt overstråler alle i sensualitet og udstråling.
Gense hendes flotte dans i tigerfarvet kjole og gudesmuk frisure fra sidste uge på vmd.tv2.dk, og du får lyst til at stemme på dem bare for at se hende igen. Jeg tror, de har potentiale til at overleve 1-3 runder mere. cv=6%.
8. Søs Egelind (Samba): Sikkert videre, både hvad angår point, stemmer, dans, og tilhængere. cv=1%
9. Stephania Potalivo (Rumba). Sikkert videre, både hvad angår point, stemmer, fans. cv=1%.
Hvem ryger så i omdans?
Mit bud:
omdans mellem 1) Christoffersen og enten 2) Foo eller 3) Berdino/Spottag/Faxe/Mukupa/
Underdog'en stemmes derefter ud, jeg gætter på Christoffersen til odds 3,50.