Direktør for GVC Holdings, Martin Lycka, mener, at Tyskland vil øge andelen af det grå spillemarked, når ny lovgivning træder i kraft.

Det er ikke kun i Danmark, Sverige og Norge, at spillemarkedet er på dagsordenen for tiden. Det er det nærmest overalt i Europa og ikke mindst I Tyskland, hvor de fra juli 2021 træder ind i en ny ære. Her vil spilleindustrien åbne for flere spiludbydere, hvilket efter hensigten skal give et mere transparent marked. Dette fordi at spillernes således ikke søger mod de ikke-licenserede spiludbydere, også kaldet ”det grå marked”.

Direktør for GVC Holdnings: Kontraproduktiv lov

Martin Lycka, direktør for GVC Holdings afdeling for regulering af spillemarkeder, mener imidlertid, at tyskerne skyder sig selv i foden med den nye lov, som han mener ”er bygget på sand”. Dette fordi der samtidig med udvidelsen af spiludbydere også er indført en række restriktioner på, hvad udbyderne må tilbyde kunderne. Det skriver GVC Holdings-direktøren i en kronik på Politico.

Restriktionerne lyder således:

  • Forbud mod livestreaming på bookmakernes hjemmesider.
  • Ingen reklamer i radio eller på internettet for virtuelle slotmaskiner, onlinepoker eller kasinospil mellem klokken 06.00 og 21.00.
  • En tvungen spillepause på ét minut, når kunder skifter mellem forskellige spil på den samme hjemmeside. For eksempel fra sportsvæddemål til virtuelle slotmaskiner. 
  • En tvungen spillepause på fem minutter, når kunden skifter mellem forskellige spillehjemmesider.
  • Et indsatsloft på én euro, svarende til cirka 7,50 kroner, på virtuelle slotmaskiner.
  • Livevæddemål på sportsbegivenheder begrænses til kun at handle om kampens endelige resultat samt ”tilknyttede markeder”. Dette punkt er imidlertid ikke klart defineret endnu. 

Direktøren forudser, at produktet, spiludbyderne kan tilbyde kunderne i Tyskland, bliver for ringe. Og det vil lede til en tilstrømning af spillere til de ikke-licenserede spiludbydere, mener han.

”Som konsekvens af de mange restriktioner, der er omfattet af den nye lov, vil de licenserede spiludbyderes produkter blive meget mindre attraktive og derfor mindre konkurrencedygtige end deres ikke-licenserede konkurrenters.”

”Derfor er der en stor risiko for, at spillerne vil flokkes til det grå marked, hvor der ikke opereres med ansvarligt spil, og hvor der ikke betales skat (til den tyske statskasse, red.).”

I stedet for et åbent marked med strenge og mange restriktioner mener Martin Lycka, at Tyskland med fordel kunne kigge mod lande som Danmark, Spanien og Italien. Her er nærmest alle produkter tilladte i et åbent og konkurrencedygtigt marked. 

GVC Holdnings står bag flere spiludbydere. Heriblandt bwin, Ladbrokes, Party Poker med flere. 

Læs eventuelt den fulde kronik her.