Torben N. Sørensen har – med det kinesiske Nytår just overstået – gjort status over sit personlige betting-år 2011. Det startede skidt, faktisk en dårligt udseende forlængelse af 2010, som gik dårligt, men Copa America i juli vendte billedet. En tilbagebetalings-procent på 103,1 lyder måske ikke af meget, men den afgørende faktor er frekvens. Her følger en gennemgang af de elementer der gav det fine regnskab (øget tidsforbrug, tidlige spil, fokus på team news...):

Velkommen til Dragens År, alle. Til jeres oplysning har jeg fået et nyt yndlingsdyr, Kaninen.

 

I starten af 2011, i overgangen fra Tigerens til Kaninens År, skrev jeg en artikel om mit personlige betting-år 2010 – det var ikke for godt et år – og der har været et par henvendelse i diverse debat-tråde om der ville komme en tilsvarende for 2011.

 

Så det er undskyldningen for, at jeg besværer jer, kære BetXpert-brugere, med endnu en årlig artikel om ”mit personlige betting-år” (i ”Kaninens År”; jeg befinder mig i disse år, som nogle måske vil vide, i Kina).

Årsagen bag denne artikel er ingenlunde eventuelt at prale eller det modsatte, slå mig selv i hovedet og selv-flagellantisk skrige, ”se, hvor dum jeg er”, men det kan jo være, at nogle kan drage nytte af mine metoder til selv-analyse oven på endnu et års resultater. Årsagen bag, at man bør lave en årlig kritisk analyse over sin betting (og gerne en halv-årlig også), er naturligvis at blive klogere.

 

Der er altid nyt, man kan lære, også for en gammel hund som mig. Man bliver aldrig færdig-uddannet better, og selvom man hybris-agtigt på tidspunkter måske skulle føle, at nu har man fundet den gyldne formel, så nytter det i det lange løb ikke uden selvkritik, for betting-markedet udvikler sig hele tiden – compilerne/odds-sætterne bliver smartere, markederne bliver mere konkurrence-dygtige, tidligere tommelfinger-regler bliver smadret af seneste udvikling, og ting er i det hele taget sjældent som ”i gamle dage”. Derfor er konstant selv-udvikling som better en simpel nødvendighed.

For at kunne analysere sine bets, er det altafgørende at have redskaberne til rådighed, eller rettere ”REDSKABET”, nemlig et omhyggelig bogført regnskab (brug evt BetXperts gratis regnskab. Red.), som tillader at gå tilbage og tjekke alle sine bets med eventuelle medfølgende kommentarer, hvis man har gjort sig ulejligheden at føre sådanne ind. Dette, at have et omhyggeligt ført regnskab, er simpelthen alfa & omega. Uden et sådant kan man ikke engang begynde at tænke på at kalde sig seriøs better.

Inden jeg går til sagen... jeg ved, at I alle er ved at dø for at få at vide, om jeg havde et kanon-2011 eller et katrofalt sådant :-) ... så lad jeg mig lige runde min 2011-performance her på BetXpert. Den var, skal vi ikke bare kalde en spade en spade, super-ringe.

Nu skulle man så umiddelbart tro, at 2011 også var et katastrofe-år for mig rent privat, men nej. Der er en hoved-årsag til forskellen, og den vil jeg vende tilbage til i lidt senere i denne artikel (forskellen på aktivitet i første og andet halvår).

Tallene

Til de hårde 2011-tal.

Jeg placerede i 2011 i alt 3.176 bets. Jeg lader tallet stå lidt, til det er sivet ind...

De følgende tal er ikke-super-interessante for en analyse, men for fuldstændighedens skyld vil jeg bringe dem alligevel: De 3.176 bets var (i mit regnskab) til et gennemsnits-odds på 2,10. Det reelle gennemsnits-odds var reelt højere, men det kommer jeg tilbage til om et øjeblik.

 

Af disse var de 1.351 tabende væddemål, mens de resterende 1.825 gav penge igen i én eller andet form.

Umiddelbart kunne dette jo lyde forjættende... et gennemsnits-odds på 2,10 med et bet-hitrate på godt 57 procent, det lyder jo rent ud sagt gigantisk. Det er selvfølgelig også for godt til at være sandt, for i tallene skjuler der sig, at ikke alle de 1.825 ”vindende bets” var væddemål til ”fuld” gevinst, det var kun bets, hvor det kom til en form for udbetaling. Nogle af dem var endda deciderede tabende bets, f.eks. hvis jeg havde satset på et hold på et Asian Handicap -0,25, og kampen sluttede uafgjort (halvdelen af indskuddet tabt).

 

Dette er imidlertid korrigeret ind under den gennemsnitlige odds-størrelse, som er adskilligt højere end 2,10, blot er nogle odds i resultat-opgørelsen blevet skruet ned, f.eks. til 0,5o (halv tabt). Dette giver desværre heller ikke det fulde billede, idet jeg typisk gør meget tungere indskud på f.eks. et odds 1,30, end jeg gør på et odds 3,50 (større sikkerhed og dermed større money management-frihed).

Så bortset fra antallet af væddemål – 3.176 – så er de ovenstående tal egentligt ikke særligt vigtige. Det er derimod ROI – Return On Investment – også kaldet tilbagebetalings-procent. Og lad mig bare sige, at den er jeg godt tilfreds med for 2011, den viser nemlig 103,1 procent.

 

Det kunne være bedre, men det er faktisk ikke så skidt, for pointen er nemlig den pænt massive frekvens... de 3,176 bets.

Nu har jeg ikke lyst til at nævne beløbs-størrelser, og det er også imod BetXpert’s politik, hvilken jeg støtter, men jeg kan nævne, at jeg i min betting benytter mig af en 1-5 units-skala, hvor én unit er ca. 0,6 procent af min rulle, og fem units er 3 procent. Gennemsnittet af min staking er lige knapt to units (1,9 for at være præcis), og her vil en udregning så afsløre, at jeg gennem 2011 har kørt min oprindelige rulle igennem 36 gange. Det er ret massivt, i en gennemsnitlig midtuge/weekend har jeg således mere end halvdelen af min rulle ude.

Tilbage til sagen. Det kan godt være, at 3,1 procents tilbagebetaling ikke lyder af alverden, men der er i realiteten tale om 3,1 % x 36 (de gange, rullen er spillet igennem), hvilket skyder tallet op på 111,6 procent, og oven i købet en hel del bedre end det, idet rullen er vokset undervejs, og derved også indskuds-størrelsen, og som naturlig konsekvens deraf også gevinsterne. Jeg har i 2011 ikke helt gearet indskuddene nok i forhold til matematikken (har været lidt for konservativ/efterladende), idet jeg burde været gået ind oftere for at justere indskuds-størrelser som rullen voksede, men jeg kan da røbe, at mit 2011-overskud ligger lige omkring de 130 procent i forhold til rullens størrelse ved årsskiftet 2010-11.

Derfor har det været et rigtigt godt betting-år for mig. Det er mange år siden, at jeg i et kalenderår har været i stand til at skyde min rulle-størrelse op med markant over 100 procent.

Ingen ”smooth sailing” – men så kom Copa America

Nu skal man imidlertid ikke tro, at 2011 har været et år med ”smooth sailing”, så langt fra. Faktisk var første halvår af 2011 ret ringe. Det fulgte så at sige ganske godt i tråd med mit 2010, som resulterede i en reduktion af min rulle.

2011 startede med to eminent ringe måneder. Januar og februar kostede mig 11 procent af min rulle, og det var ovenpå et ringe 2010 med en vis betænkelighed, at jeg fortsatte ud af tangenten. Nogle gange er stædighed imidlertid en god ting.

 

De efterfølgende fire måneder, frem til udgangen af juni, skete der ikke det store. Omsætning og frekvens blev stadig holdt høj, men regnskabet rokkede sig ikke rigtigt ud af blokken. ROI forblev i denne fire måneders periode på lige omkring de 100 procent, men på sin vis var det positivt, at nedturen (for en stund i hvert fald) var stoppet.

Men så skete der noget, og jeg kan præcist dato-sætte hvornår, nemlig den 2. juli, hvor Copa America blev skudt i gang, og hvor Colombia til min store fornøjelse klappede Costa Rica 2-0.

Forklaring følger. Jeg havde meget tidligt placeret tungt... meget tungt... på snart sagt samtlige tilgængelige bets imod Mexico og Costa Rica, fordi det stod klart, at disse to specielt inviterede CONCACAF-nationer ville stille med mere eller mindre ungdoms-hold, da deres bedste folk havde været i ilden til den umiddelbart afsluttede Gold Cup (det nord- og mellemamerikanske CONCACAF-mesterskab).

 

Det var der tidligt adskillige bookies og markeder, som ikke havde fanget, så jeg sad til starten af Copa America inde med adskillige tunge bets imod Costa Rica og Mexico til markant positiv equity. Heldigvis viste det sig, at de alle bortset fra ét (Bolivia formåede ikke at besejre Costa Rica) holdt hjem.

 

Jeg har fulgt latinamerikansk fodbold intenst i adskillige sæsoner, og jeg havde også sat mig for at overvære praktisk taget alt fra Copa America. I vanlig stil var odds på de store favoritter (Brasilien og Argentina) alt, alt for lave, og det blev udnyttet ved næsten konsekvent Asian Handicaps-spil imod dem. Alle disse spil gik hjem – samtlige. Endvidere viste det sig en rigtig god idé at satse generelt på ”under’e” i Copa America. Ikke, at jeg gjorde dette konsekvent, men jeg havde dog temmeligt mange ”under”-spil ude. Kun ét af disse kiksede.

Jeg er på bookiernes side

Jeg tænker, at bookierne over en kam må have haft en ”field day” i Copa America. Alle deres ønske-resultater kom ud. De to store favoritter, Brasilien og Argentina, floppede fælt, masser af overraskelser, og ikke særligt mange ”over”-spil. Så kan man som bookie næsten ikke få det bedre.

 

Det sjove er, at når bookierne vinder, så vinder jeg som regel også. I og for sig ganske logisk.

Når priser presses ned af markedet – et godt eksempel vil være Brasilien mod en mindre nation til at vinde med mindst to – og det sker uden anden grund, end at en masse småspillere bare tror, ” Brasilien vinder sgu’ da”, så er der typisk værdi i de modsatte udfald.

 

Derfor er det også helt logisk, at når flertallet af gamblere på en kamp er glade for udfaldet, ja så er jeg ikke...

Men til sagen. Samlet på Copa America lykkedes det mig at lave en ROI på 170 procent, hvilket er nærmest uhørt. I løbet af Copa America havde jeg tjent det ind, som jeg havde tabt i januar/februar og mere til.

 

Derfra gik det så bare slag i slag i resten af 2011 sluttende med en ROI på 103,1 % og nok så væsentligt en 130 procents forøgelse af rullen.

Fluktuering... og ”hjemmefront”

Det er jo fint nok for min spil-økonomi, men udover det, hvad kan man så bruge det til? Hvad gik anderledes i andet halvår af 2011 i forhold til det halvandet år, som gik forud?

Min bedste forklaring er fluktuering, men når det er sagt, så er det næppe hele forklaringen. Dén skal formentligt findes på hjemmefronten.

Deler jeg 2011 over i to lige store halvdele, så var første halvdel præget af ekstrem travlhed. Jeg startede et nyt firma op i Shanghai i foråret 2011, jeg rejste afsindigt meget rundt (mest business) i Sydøstasien i første halvår af 2011, og sideløbende med det havde jeg adskillige ”ting” ved siden af, som kostede tid og energi. Ikke at BetXpert skal have skyld for at være en af de væsentlige ”ting” ved siden af, slet ikke, men situationen med BetXpert er ganske illustrerende.

 

Det tager tid (for mig, that is) at skrive en ordentlig analyse og anbefaling, og da der kun er 24 timer i døgnet, skal den tid tages fra andre ting så som arbejde, søvn og deslige. I første halvår af 2011 var jeg ikke god nok til at nedprioritere disse andre ”ting ved siden af”, hvorved jeg endte med at have mindre tid til overs til min egen betting. Det gik ikke så meget ud over min frekvens, som det gik ud over kvaliteten (tilbagebetalings-procenten).

Efter juni måned, hvor firmaet mere eller mindre var sat på skinner, tog jeg så en beslutning. At skære ned på udenoms-forpligtigelser (dét, som jeg i ovenstående har kaldt ”andre ting”), og koncentrere mig mere om at leve et lidt sjovere liv samt om min egen betting.

Det har bl.a. betydet, at jeg i andet halvår af 2011, selvom der stadig er masser af ting at lave i mit/vores eget firma (jeg kan da lige bringe et link – www.drivingforceasia.com – hvis nogen skule have brug for noget business consulting eller recruiting hjælp i Kina – sorry til BetXpert for den slet skjulte reklame. Det er ok, Red.) så har jeg fået mere tid til at kvalitets-fokusere på egne bets, og har dermed været i stand til at skrue ROI i vejret.


Det betyder så også, at jeg har leveret betydeligt mindre andetsteds, bl.a. her på BetXpert, hvilket tydeliggøres af min aktivitet her på sitet (se Torbens ekspertside). Til oplysning, hvad min BetXpert-aktivitet angår, kan jeg sige, at den vil gå op i løbet af foråret, da jeg får mere tid til rådighed, men ikke til noget i nærheden af niveau’er fra tidligere år. Det koster simpelthen for meget for mig, når jeg skal lave en prioritering over, hvad jeg vil bruge min tid på i dette ene liv, som vi har.

 

Når alt det er sagt, de personlige årsager til at jeg har haft mere fokus på min personlige betting i andet halvår af 2011, end tilfældet har været de foregående halvandet år, så er jeg dog ikke blind for, at jeg formentligt har været heldig i perioden juli-december. Den største faktor i regnskabet, som jeg det det, er... FLUKTUERING!

Op-trend eller ned-trend lige om hjørnet?

Man kommer ikke udenom det. I denne branche – betting – vil fluktueringerne altid være store, og nogle gange endda ganske enorme. Og det gælder både, når det går godt og når det går skidt.

 

Derfor, og det kan ikke siges mange gange nok, er et konservativt money management alfa & omega, når det gælder om at stå imod på den lange bane. Man kan indvende, at jeg i andet halvår af 2011 ville have tjent betydeligt mere, hvis jeg havde haft en mere aggresiv staking, og det er selvfølgelig sandt, men med en sådan staking ville jeg måske være gået fallit længe inden...? ... faktisk ikke utænkeligt, da jeg inden den gode periode kom fra noget der lignede 18 måneder i ned-trend. Det var en grim – og lang – negativ fluktuering (som måske delvist, men kun delvist, kunne skyldes for lidt fokus).

 

Kunsten som better på den lange bane er at overleve sådanne grimme perioder, uden at rullen bliver reduceret alt for meget. Kunsten er også at ”holde igen” i de gode perioder, for ingen kan vide, om den gode periode ikke stopper i morgen, ligesom tilfældet er med de dårlige perioder – op-trenden er måske lige om hjørnet? No-body knows.

De forskellige ligaer - Amerika

Bortset fra fluktuering og fokus/manglende fokus så har jeg selvfølgelig også analyseret mine 2011-resultater på mere almindelig og matematisk vis. Og resultaterne er jeg faktisk blevet klogere af.

Lad mig starte med at give nogle af de ”kategorier” (ligaer), hvor udsvingene, positive som negative, har været markante. Jeg starter med positiverne først:

Det er indlysende, at jeg med sommerens Copa America-stats gerne så det sydamerikanske mesterskab afholdt hvert år, men det er desværre ikke tilfældet, så jeg vil springe over her og i det følgende kun fokusere på årligt tilbagevendende ligaer.

 

Udfra mine stats har jeg besluttet mig for én ting – mine picks i fodbold på det amerikanske kontinent skal units-mæssigt skydes i vejret. Mine stats i ”Den ny Verden” er for gode til andet:

Argentina – 78 % (få spil)

Brasilien – 106 % (rigtigt mange spil)

Colombia 163 % (få spil)

Copa Libertadores – 115 % (pænt mange spil)

Copa Sudamerica – 115 % (få spil)

Mexico – 82 % (få spil)

MSL – 110 % (pænt mange spil)

I kategorierne Argentina, Colombia og Mexico samt Copa Sudamericana er bet-frekvensen for lille til at kunne uddrage det helt store (gennemsnit pr. kategori her 7 spil), men hvad angår Brasilien, Major League Soccer i USA/Canada, samt Copa Libertadores, stiller sagen sig anderledes. Det lader til, også fordi jeg de forgående år har scoret pæne procenter i disse ligaer, er bedre end odds-sætterne, det især på de tidligere markeder, inden odds har justeret sig (og så skader det jo bestemt heller ikke på Brasilien og Copa Libertadores at have BetXpert’s Frank Pilantra i ryggen). Derfor har jeg oppet mine units, hvad de amerikanske spil angår. En del af forklaringen på resultaterne skal sandsynligvis findes i, at de sydamerikanske markeder ikke er nær så konkurrence-dygtige som de store europæiske.

En anden kategori, hvor jeg har placeret pænt mange spil, er den japanske J-League. Det tidlige marked er her vigtigt (ligesom det er med MLS), idet tidligt erfarede teamnews typisk har stor indflydelse på oddsene. Min ROI for 2011 for pænt mange spil i Japan blev 113 %.

Internationale kampe

Inden jeg går til de store europæiske ligaer, skal vi lige runde et par tinge, nemlig landskampe og Champions League samt Europa League. For at sige det rent ud, så har jeg de seneste par år blødt heftigt i denne kategori. Noget, der har ærgret mig, idet jeg længere tilbage – for fire-fem år siden – scorede markant overskud netop her.

Men markederne udvikler sig hele tiden, og i tråd dermed forsøgte jeg sidste år at anlægge et kritisk syn på mine picks. Noget som delvist har givet resultat, dog uden at være overvældende.

 

I landskamps-kategorien (Copa America ikke indregnet her) formåede jeg i 2011 at score acceptable 104 %’s ROI. I Champions League vedblev ROI at være lav (det skyldes dog mest forårets resultater), 89 %, mens Europa League, som repræsenterede flere spil, sluttede på 105 %.

 

Samlet balancerede disse internationale spil sidste år med et marginalt plus, men det går dog i den rigtige retning. Ydermere er jeg godt tilfreds med, at efterårets CL+EC isoleret set gav plus. Jeg håber med en fortsat selvkritisk stillingstagen at være i stand til at fortsætte op-trenden i disse ”internationale kampe”-kategorier, da jeg udfra en nøgtern vurdering mener, at der er rigtigt mange ”dumme penge” ude på disse markeder, hvorfor det burde kunne lade sig gøre at få generel positiv equity. Der er imidlertid stadig et stykke arbejde at gøre, før jeg er dér.

De forskelige ligaer – Europa

Tilbage står de store europæiske ligaer, som omsætnings-mæssigt danner hovedhjørnestenen i min betting. Den store betting-frekvens er primært opnået i europæiske fodbold-ligaer.

Lad mig starte med at brige ROI for de ligaer, hvor omsætningen har været interessant høj:

Danmark, Superligaen - 110 %

Belgien, Jupiler League – 129 %

England, Premier League – 102 %

England, The Championship – 110 %

England (andet end PL & Championship) – 99 %

Frankrig, Ligue 1 – 112 %

Frankrig, Ligue 2 – 114 %

Frankrig (andet  end Ligue 1 & 2) – 104 %

Holland, Æresdivisionen – 104 %

Italien, Serie A – 106 %

Italien, Serie B – 119 %

Norge, Tippeligaen – 90 %

Portugal, Liga Sargres – 97 %

Rusland, Visjaja-ligaen – 124 %

Spanien, Primera Division – 95 %

Spanien, Segunda Division – 119 %

Sverige, Allsvenskan – 95 %

Tyrkiet, Super Ligi – 78 %

Tyskland, Bundesligaen – 96 %

Tyskland, 2. Bundesliga – 103 %

(til oplysning har omsætningen i ovennævnte kategorier været højest i England, Italien og Holland).

Okay, det er så tallene, men hvad kan man bruge dem til? Tjae, for det første må jeg sige, at mine forudsætninger for de forskellige ligaer er strengt forskelige. De to ligaer, jeg har klart mest tjek på – og udover internationale kampe er de også de to hvorfra jeg fra tv-skærmen overværer klart flest kampe – er den italienske Serie A & B.

 

Årsagen strækker sig langt tilbage. Jeg har altid været fascineret af italiensk fodbold (måske fordi jeg er skak-spiller ;-)), og jeg har fulgt Støvlelandets fodbold intenst næsten lige så langt tilbage, som jeg kan huske. Jeg har desuden boet i Italien, overværet de første 30-40 kampe på italienske stadions, og kan læse og forstå sproget. Det kræver langt tid at sætte sig ind i nye ligaer, og for specielt Italien, hvor der på godt og ondt er så mange underliggende ting at tage højde for, er det erfaring, som ikke kan opnås på blot et par sæsoner.

 

Udover Italien har jeg det seneste halvandet år også investeret meget tid i at sætte mig ind i hollandsk fodbold, det primært fordi jeg aner et godt marked der, hvor likviditeten er pæn stor (ikke så stor som i de største ligaer, men dog stadig brugbar), men hvor konkurrence-dygtigheden på markedet måske ikke er lige så kompetent som i England, Tyskland, Italien og Spanien. Derfor følger jeg også med i hollandsk fodbold og ser kampe derfra, men til at gøre mig til ekspert der på samme niveau som i Italien, der er et stykke.

Anyway, tager vi Italien og Holland ud af ligningen, så er bets sat i alle europæiske ligaer enten sket på basis af picks fra andre bettere eller på basis af teamnews. Picks fra andre, som jeg har tillid til, bruger jeg, men de er begrænset til omkring 5 procent af min omsætning. Altså er den langtovervejende del baseret på teamnews.

Teamnews, mine damer og herrer, teamnews

Det kræver en nærmere forklaring, og jeg kan bedst illustrere det ved en eksemplificering. Lad os sige, at vi har en tilfældig engelsk Championship-kamp for hånden, det kan være Doncaster – Crystal Palace, eller hvad ved jeg. Mit kendskab til disse to hold er begrænset til et niveau, så man kan betragte den som nærmest ikke-eksisterende. Og alligevel vil jeg ikke tøve med at gøre indskud på den på basis af tidligt teamnews-kendskab. Det endda uden at jeg har tjekket helt basale ting som stilling i tabellen, form, eller andet, som mange andre puntere går så højt op i.

Lyder det mærkeligt? Well, det bunder i, at jeg i ligaer med pænt stor omsætning har stor respekt for compilernes tidlige vurderinger. Kort fortalt mener jeg, at linier og priser alt-andet-lige som oftest er sat relativt korrekt, så jeg vil ikke spilde nogen som helst tid på at gå ind og spille smart med et forsøg på en bedre vurdering. Hvad der imidlertid kan påvirke et marked, er teamnews. Og fanger man tidligt teamnews – fire stamspillere ude med skader eller noget i den dur – så er det bare om at placeret et bet. Det uanset, om man ved noget som helst om de to hold eller ej.

 

Når man better på den måde, better man egentlig ikke på, at det hold, man har gjort indskud på, vinder. Det, man i virkeligheden better på, er at slut-oddset på ens hold (når det store marked har fået øjnene op for teamnews-situationen) er lavere end på det tidspunkt, man satte bettet. Stoler man på, at slut-markedet er det tætteste, man kommer på den objektive procentvurderings-sandhed, så vil man i givet fald sidde inde med et value-bet. På den lange bane er det så ligegyldigt, om bettet går hjem eller ej (der kan faktisk gå dage, før jeg tjekker), det vigtige er, at man har fået sat væddemålet til et positivt equity-odds, for så skal det i længden nok gå godt alt sammen (omend fluktueringer fortsat kan være voldsomme).

”Kilder”

Nu er vi på et tidspunkt i teksten, hvor jeg ikke kan vente længere med at bringe et andet væsentligt element fra betting-regnskabet ind, nemlig ”kilder”. Disse forstås normalt som picks, man har fået fra andre bettere, hvor man bogfører bets-stats’ene fra disse for på den måde at afgøre, om de i længden er værd at følge eller ej. Det bruger jeg også ”kilder”-kategorien i mit regnskab til, men derudover har den en anden funktion hos mig. Nemlig, hvis det er mit eget bet, så at oplyse om baggrunden for det. Kilden ”teamnews” er repræsenteret med massive 30 procent af min samlede omsætning (i øvrigt en andel, jeg forventer vil vokse).

 

”Teamnews” repræsenterer præcist hvad jeg beskrev før, tidlige spil sat udelukkende på basis af teamnews anticiperende, at odds vil falde. Det er en meget enkelt tilgang – og nogle vil sikkert mene, at det lyder så hovedløst enkelt, at det ikke kan være sandt, at man med succes kan placere bets på så spinkel en baggrund – men faktum er, at jeg for næsten 1.000 placerede bets af denne type i 2011 kan påvise en ROI på 105 %. Det pudsige er, at den ROI svarer meget godt til forskellen i slutprisen, hvor mit tidlige odds typisk vil være droppet 5-6 procent.


Jeg er ikke blind for, at nogle læsere sandsynligvis vil finde følgende påstand nærmest helligbrøde-agtig, men jeg vil postulere, at ofte er det flintrende ligegyldigt, om man har indgående kendskab til de to mandskaber, om man kender deres formkurver, eller overhovedet ved, hvor de ligger i tabellen (med bets af denne type bruger jeg nul tid på at tjekke disse ting). Odds-sætterne har allerede gjort alt dette arbejde for os i forvejen. Det eneste, der betyder noget, er om man har et godt argument for, at det odds man kan score sig nu, vil være højere end slut-oddset. Og den bedste ”odds-mover” er teamnews.

Tidligt spil (og jeg mente TIDLIGT SPIL)

Jeg er endda så begejstret over succesen i denne ”teamnews”-kategori, at jeg kunne være fristet til at skrotte alle andre betting-former. Også i 2010 gav denne kategori 5 %’s overskud, og med et så tungt statistisk grundlag – 1.800 spil – begynder det at ligne noget. Nu dropper jeg ikke alle andre spil lige her og nu, men kommer jeg i en situation, hvor jeg får manglende tid, men stadig vil holde min betting-aktivitet (og ROI) høj, så er det givet her, jeg vil lægge indsatsen.

 

For dem, der måtte have misset det, er TIDLIGT SPIL pointen. At bette udfra teamnews på selve kamp-dagen er som oftest hoved-løst, idet markedet allerede vil have flyttet sig.

Udover egne spil, er der er del væddemål, som jeg har hentet fra andre. Disse falder i tre kategorier – picks fra betting-bekendte, hvoraf fire ”cirkler”/”syndikater”, som jeg er med i – to danske, et østeuropæisk og et sydøstasiatisk, står for det meste – picks, jeg har hentet fra betting-sites som feks. BetXpert – samt picks fra betalings-sites.

 

Alle disse kategorier er overskuds-givende (ellers ville de hurtigt blive elimineret), men egentligt ikke i voldsomt imponerende grad. En ROI på 102-103 % er dog helt fint for en better med min profil, som satser mere på høj frekvens end på en imponerende høj tilbagebetalings-procent.

Samlet udgør væddemål, som ikke er ”egne” spil, dog mindre end 5 % af min omsætning.

Bookie-betragtninger

Der er mange måder at være seriøs og (semi-)professionel better på, og min er absolut ikke den eneste. Meget afhænger af rulle-størrelse, og hvilke risici man er parat til at løbe med sin rulle.

 

I min betting er 98 procent af min omsætning hos Asian Handicap-bookmakere, det ikke kun fordi, odds her generelt er højere, men også ganske simpelt fordi det er de eneste steder, jeg (som regel) kan få matchet de beløbs-størrelser, jeg sigter efter. De europæiske bookier er generelt (med lidt undtagelser hist og pist, men de bliver mere og mere sjældne) uden interesse for mig. Enten er deres limits for lave, eller også bliver man hurtigt udstukket en ubrugelig personlig limit. Generelt kan disse bookies ikke lide mit spil-mønster.

 

Asian Handicaps ville pga. den større tilbagebetalings-procent (højere odds) uanset bære min klart største bet-portefølje, og det europæiske betting-marked, som ikke satser på at udbyde objektivt korrekte odds, men kun tage amatør-småspillernes penge, og derfor vil udelukke alle, som spiller ”modsat” efter, hvor værdien er, ja, de er endt ned på 2 % af min betting-omsætning. Kunne jeg placere, hvor og hvad jeg ville, ville den procent-sats formentlig ligge på omkring 10 %.

Bortset fra det, så er der en dejlig ting ved Asian Handicaps, nemlig at man ofte kan tage den linie, som passer en bedst.

Linie-betragtninger

Generelt er den største værdi på Asian Handicap-markederne at finde omkring 2,00 (fra 1,70 til 2,30), og det bør man holde sig for øje, hvis man bevæger sig for langt væk af 2,00-mærket. Der er imidlertid undtagelser, og her vil jeg gerne dele en betragtning.

 

Jeg punter ofte – dog langt fra udelukkende - på underhunde, og der er en generel tendens til, at hvis et storhold er blevet odds-mæssigt overvurderet af markedet, så fortsætter denne overvurdering med akkumulleret effekt på, at de også vinder med mange mål. Derfor vil den største værdi på en underhund logisk følgende måske ikke ligge på +1,5 til omkring odds 2,00, men på +1,75 eller +2. Og det ér ganske logisk, da det jo skal modsvare det modsatte -1,75 eller -2-odds på den spil-populære favorit. Oddset på f.eks. +2 vil naturligvis være lavere end på +1,5, men den større sikkerhed gør så til gengæld, at man money management-wise kan tillade sig at høvle ekstra efter bettet.

 

Modsat forholder det sig ofte i en kamp, som måske er vurderet mere lige, men hvor man på basis af tidligt teamnews spotter værdi. Hvis 2,00-(or about)oddset på vores hold er f.eks. på en -0,25.linie, så kan det med en kommende odds-udvikling for øje ofte betale sig at spekulere i en -0,5 eller måske endda en -0,75-linie. Ved at vælge det rigtige handicap, og her tænker jeg ikke på kampens resultat, men kun matematisk og på anticiperet odds-movement, kan man i længden godt score sig omkring 1 % ekstra på sin ROI ved at vælge det rigtige handicap, hvilket ikke bør negligeres.

Ikke kun én måde at gøre tingene rigtigt på

Det var et sidespring. Tilbage til, at der er mange måder at være en seriøs better på. Meget afgøres af rullen. Det er generelt meget nemmere med en lille rulle. Lave limits på special-markeder er ikke nær så irriterende, hvilket gør udbud af sportsgrene, ligaer, væddemål og odds meget større. Dette er ganske simpelt magnifique for bettere, som bevæger sig i dette segment, for mulighederne for hvad der i min bog vil være ekstreme ROIs, f.eks. over 110 %, er til stede. Så er det klart, at eftersom rullen vokser og personlige limits begrænser, vil mulighederne bliver mindre. Men inden det sker, er der ingen som helst årsag til ikke at udnytte situationen.

Mange dygtige eksperter, hos BetXpert og andre steder, excellerer på disse markeder, og de har beviseligt høje tilbagebetalings-procenter. Jeg kan personligt ikke bruge dem til noget, men hvis du, kære læser, i din betting har muligheden, så vil det være dumt ikke at følge.

 

Efterhånden har de europæiske bookier fået så megen fokus på deres ”smartspiller”-radar-systemer, at kamouflage-spil (f.eks. aldrig at placere singler) nok vil udskyde personlige limits, men det er kun et spørgsmål om tid. Inden limiteringen rammer vil jeg anbefale, at man udbytter mulighederne fuldt ud. I længden, hvis man spekulerer i at spille for større summer, er der imidlertid ingen vej udenom Asian-bookierne, og der er i længden desværre heller ingen vej udenom enten de store fodbold-markeder, amerikansk sport, eller tennis. Limits på alt andet er for lave.

Råder man over en relativ stor rulle, og placerer man kun bets hos Asian-bookierne, så er der imidlertid også forskellige måder at gøre tingene på. Betting-profilen varierer fra gambler til gambler, der er ikke kun én måde at gøre tingene rigtigt på. De fleste prof-gamblere, jeg kender (og jeg kender mange), opererer ikke ligesom jeg. De tager picks fra andre, men egne spil foregår for mindst 90 %’s vedkommende kun indenfor ”egne” ligaer, som de har specialiseret sig i. Typisk præsterer disse bettere en højere ROI end jeg gør, til gengæld er frekvensen betydeligt lavere. Den investerede tid er typisk den samme. De ser mange kampe i deres ligaer og ofrer megen tid der, mens jeg typisk har et betydeligt mere overfladisk kendskab til tingene, men satser på til lavere ROI at favne bredere for på den måde at hæve profitten. Hverken det ene eller det andet er rigtigt eller forkert. Det drejer sig simpelthen om at finde ud af, hvad der passer én bedst og hvad man er bedst til.

Og så til sidst. Yes, der er penge i skidtet, hvis man har tålmodigheden og gør det rigtigt, men hvis vi taler mange penge = lig med en job-indkomst, så bliver tids- og energi-investeringen også lig med at et dagligt arbejde.

Husk, at der ér andet end betting, arbejde og penge i livet – husk at levne tid til også at nyde det.

Og nu vi snakker om at nyde, livet or whatever. At håbe, du, kære BetXpert-bruger, ligefrem har nydt denne artikel om mit personlige betting-år 2011, vil nok være for meget, men måske der har været et par betragtninger, som har sat tanker i gang. Det var i hvert fald formålet.