2010 var alt andet end godt for Torben N. Sørensen, endda gjorde året et indhug i hans personlige rulle. Læs om hans personlige erfaringer og konklusioner om betting-markedets evige forandring, om hvad en prof-gambler vurderer og gør sig af overvejelser, samt ikke mindst om, hvad han selv har gjort forkert, og hvad konklusioner der er at drage deraf. Nedenstående er en åbenhjertig beretning og analyse om et betting-år, som resulterede i et personligt underskud.

Det er ikke sjovt at tabe

Med det tænker jeg ikke på, at et væddemål, eller måske en hel uges væddemål for den sags skyld, går galt. Det har jeg prøvet masser af gange før, og det hører med til gamet. Hey, det sker endda, at der kan gå adskillige dage efter et væddemål er afgjort, før jeg tjekker resultatet. Man har jo ikke indflydelse på det alligevel, og hvad det skulle hjælpe at følge med på live-score eller sligt, har jeg aldrig forstået.

Betting er for mig en investering, og der er ikke megen følelse lagt i mine bets. Og efterhånden er jeg så gammel i gårde i betting-branchen, at det skal en del til, før det bliver til emotionelle ”high-fives” eller ditto nedture, hvis det går godt eller skidt.

Det sådan generelt... men når vi taler om et år... et helt år... som har resulteret i røde tal på bundlinien, så er det en anden historie. Så er det ikke sjovt længere.

Det, jeg taler om, og det denne artikel drejer sig om, er en navlepillende analyse af mit eget personlige betting-år 2010. Som endte i minus.

Nu falder verden ikke sammen, ej heller min, selvom et enkelt år er endt i underskud, men dels er jeg ikke vant til det (jeg har i nu 13 år ført regnskab over min personlige betting, og 2010 er i den tid blot det andet år, som er endt i røde tal for mig), og dels så er det ikke blot tabet af penge, men også af investeret tid.

Jeg bruger lang tid på betting hver uge. Okay, tiden er ikke kun relateret til min egen betting, den bruges også på andre ting inden for betting-branchen, men det er næppe forkert at gætte på, at jeg bruge mindst samme tid på min personlige betting som et halvtids-job, noget à la 25 timer om ugen er næppe helt galt skudt, og i visse perioder endda mere.

Så egentlig bør jeg ikke være så irriteret over 2010-underskuddet (som trods alt ikke var i nogen katastrofe-størrelse), men mere over at have ”arbejdet” gratis i et helt år – hvem gider det, right?

Men til sagen, og lad os få tal på bordet.

Tilbagebetaling: 99,7%

I 2010 placerede jeg i alt præcist 1.750 væddemål. De resulterede i en tilbagebetalings-procent på 99,7.

Bortset fra det faktum, at en tilbage-betalings-procent (i det følgende nævnt som tbp) under 100 procent af indlysende årsager aldrig kan være godkendt, så er resultatet værre, end det umiddelbart lyder. En tbp på 99,7 procent betyder nemlig mere end 0,3 procents tab.

Gennemsnits-indskuddet på mine væddemål var 1,1 procent af min rulle. Jeg har som udgangspunkt et én-til-fem-units-system, hvor én unit bliver tildelt 0,5 procent af rullen, to units 1 procent, tre units 1,5 procent osv. (i enkelte tilfælde tillader jeg mig at spænge mit unit-system, og kan gå helt op til endda 10 units, men det sker max. to-tre gange om året, og i så fald skal der være tale om et meget ”sikkert” væddemål).

Man kan så regne lidt, og da der er imod BetXpert’s politik at nævne beløbs-størrelser, så bliver jeg ved procent-tal. 1.750 placerede væddemål, tbp på 99,7, gennemsnits-bet-størrelse 1,1 % af rullen = netto-resultat = jeg har tabt i 2010 lige godt fem procent af min rulle.

AH = godt / 1X2 = skidt

Den slags skal man helst lære af, og heldigvis har jeg et omhyggeligt bogført spilleregnskab.

Interessant er det, at mine Asian Handicap-spil giver en tbp på 102,2 %, og da de står for næsten tre fjerdedele af ale mine spil, så må der været noget tungt underskuds-givende andetsteds. Det har der også været.

Min næststørste kategori af spil i 2010 efter Asian Handicaps har været 1X2-væddemål, og her har bookmakernes generelle tilbagebetalings-procent slået igennem. Det er i hvert fald min konklusion. Min tpb for 1X2 for 2010 har været 97,8 procent, og forskellen til Asian Handicaps (hvor den var 102,2 %) svarer faktisk meget godt til bookmaker-forskellen i den teoretiske tilbage-betaling.

Typisk befinder Asian-bookierne sig på 96 % eller en brøk mere, mens de europæiske 1X2-bookier typisk er i 90-92 %.

Mange af mine 1X2-spil er blevet gjort i ligaer, hvor der ikke var et Asian Handicap-marked (ikke på tidspunktet for indgåelse af spillene i hvert fald), og dér har jeg måttet sande, at jeg ikke formåede at indhente den større bookie-”juice”.

Så skrevet bag øret i 2011: Vær mere forsigtig/mere kritisk med 1X2-spil.

 

Vinder-spil :-(

Én kategori er gået fuldstændigt galt for mig i 2010. ”Vinder-spil” som også typisk er langtids-spil.

En vinderspils-tbp på sølle 64 procent er ringe... meget ringe! Da jeg ikke gør så forfærdeligt mange vinderspils-indskud, begrænses skaden, men resultatet er selvfølgelig alt andet end godt. En del af forklaringen (en anden og meget nærtliggende forklaring kan selvfølgelig være, at jeg bare er dårlig til at finde disse vinder-spil) kan være, at der er stor fluktuering på vinder-spillerne. Typisk er oddsene højere, og så skal det jo være sværere at ramme.

Men regnskabet, både for 2010, 2009, samt 2008, viser, at jeg ikke har været i stand til at slå de træffere, der skal til, for at disse vinder-spil/langtids-væddemål skal være rentable.

Går vi lidt længere tilbage i tiden fra før 2008, var det anderledes. Jeg kan i flæng nævne, at rigtigt ramt VM-vinder i både VM-2002 i Japan/Sydkorea og 2006 i Tyskland, samt rigtigt ramt Champions League-vinder i 2007, 2004 og 2003, da det i alle tilfældene var temmligt tunge indskud (plus i 2008 et mindre, men til odds 100 meget profitabelt indskud på Zenit St. Petersborg til at vinde UEFA Cup’en), skæppede godt i kassen.

De seneste tre år har jeg imidlertid ramt generelt forbi i mine forskellige vinderspil (det eneste tunge og rigtigt odds-profitable vinder-/langtids-spil, der er gået godt for mig de seneste tre år har været Wolfsburg til i 2009 at vinde Bundesligaen).

Det er marginaler, som ofte afgør. Hvad angår Champions League, troede jeg, at jeg i 2006 oplevede den værst mulige nedtur, da jeg var tungt på Milan til at vinde turneringen. De førte ved pausen, som flere sikkert husker, finalen i Istanbul mod Liverpool 3-0, men-men-men...

Næsten værre føltes det i 2008 i Moskva, da jeg var tungt på Chelsea til at vinde CL. I straffespark-konkurrencen ved stillingen 4-4, men hvor kun Chelsea havde et spark tilbage, kan John Terry lukke og slukke, men han glider i græsset, hvorefter Manchester United vinder i ekstra-spark... (bare rolig, jeg ér godt klar, at held og uheld i længden har det med at gå lige op, men når dens slags som førnævnte sker, sidder man tilbage med en bitter fornemmelse...).

Spørgsmålet er så – bør jeg på basis af tre på hinanden følgende fejl-sæsoner give disse vinder-spil op?

Et virkeligt godt spørgsmål, men udover at være mere kritisk ved udvægelsen så er jeg nået frem til, at jeg ikke giver dem op, ikke endnu i hvert fald. Jeg vælger at tro, vinder-spillene, som pr. definition skal have høj fluktuering, blot har været inde i en negativ periode, men nok skal komme efter det igen. Der skal pga. næsten altid høje odds ved disse spil trods alt blot et enkelt eller to hits til, før tingene retter sig op igen (til en start kunne Chelsea eller Inter jo lige tage sig sammen til at vinde forårets Champions League... :-)

Zenit & ”The Black Swan”

En lille ting om store fluktueringer, lange streaks uden succes og den slags. Der er mange prof-gamblere, som ikke med en ildtang vil røre ved odds over 10 gange pengene eller måske endda over fem gange pengene, det er ganske enkelt for sjældent, de går hjem, siger de.

Det kan være rigtigt set ud fra et money management-synspunkt (hvor man jo forsøger at eliminere de store fluktueringer), men omvendt så går rigtigt høje odds altså hjem en gang imellem Jeg nævnte i parentes Zenit St. Petersborg før, og kigger man igen på Europa League/UEFA Cup’en i denne sæson, så er jeg ikke sikker på andet, end at f.eks. Spartak Moskva til 68 gange pengene måske godt kan være værdi.

Overraskelser indtræffer, og tvivler man på værdien i at gå efter dem, kan jeg anbefaler at man læser Nassim Nicholas Talebs ”The Black Swan”, som mest er bygget på aktiemarkeds-iagttagelser, men som er god at få forstand af i mange sammenhænge.

Under/over = succesfuld udlugning

Jeg foretager en omfattende analyse af min betting mindst én gang hvert år, typisk umiddelbart efter nytår (jeg har de seneste tre dage ikke brugt tid på andet), og én ting, jeg i 2010 besluttede succesfuldt, var at skære omkring 90 procent af mine under/over-spil væk.

Jeg var... engang... rigtig god til disse under/over’ere, men det er et par år siden, og især 2009 var et rædselsår for under/over-regnskabet – vi taler om tbp på 92 % over rigtigt mange spil – og jeg så ingen anden udvej end at skippe de fleste af dem.

Det gjorde jeg så fra et lille stykke ind i 2010. Bortset fra i VM-slutrunden i Sydafrika skar jeg antallet af under/over-spil ned til ca. 10 procent af tidligere samt gjorde typisk lidt mindre indskud.

Det har hjulpet – jeg er nemlig stadig lige ringe til at ramme under/over’ne. Næsten da. Under/over-spillene i VM-slutrunden, som ikke udelukkende, men primært, var baseret på statistik fra tidligere slutrunder, trak voldsomt ned i regnskabet, men sorterer jeg VM fra, så viser 2010 faktisk et lille overskud på de få under/over’ere, jeg trods alt valgte at spille. Så sidste sæsons gennemgang og ”udlugning” var frugtbar. Jeg har – naturligvis – tænkt mig at holde fast på at spille betydeligt færre under/over’ere også i 2011. Jeg skal være helt sikker (hvilket stadig dog kniber) på værdien, før det bliver til indskud.

Kategori-tbp’er

En væsentlig ting, når man analyserer sit spille-regnskab, er, hvordan man klarer sig i de forskellige kategorier, og med det mener jeg ligaer, sportsgrene, etc. Og det er oplagt, som site-mester Jens skrev for et stykke tid siden her på BetXpert i en foromtale til en artikel om money management, at det ikke hjælper stort, at man eksempelvis scorer godt med penge i den italienske Serie A, hvis man sætter det hele til på albansk curling...

Det er oplagt, at man bør forsøge at optimere, hvor det går godt, samt skære ned – og måske endda helt væk – hvor det går dårligt.

Hvis jeg kigger på kategorier, hvor jeg i 2010 har gjort minimum 20 indskud (ellers bliver grundlaget lidt tyndt at konkludere på), så ser tbp’en således ud, og jeg tager dem i rækkefølge efter ”succes”:

Serie B 158 % (24 spil)

Copa Libertadores 146 % (31 spil)

Rusland 140 % (29 spil)

USA, MLS 137 % (21 spil)

Ligue 1 116 % (61 spil)

The Championship 112 % (58 spil)

2. Bundesliga 112 % (42 spil)

Brasilien 111 % (35 spil)

Holland, Æresdivisionen 109 % (70 spil)

Superligaen 108 % (26 spil)

Skak 107 % (100 spil)

Premier League 104 % (66 spil)

- - - - - - - - - -

Europa League 99 % (101 spil)

Bundesligaen 98 % (55 spil)

Håndbold, kvinder 97 % (49 spil)

Håndbold, mænd 96 % (68 spil)

Serie A 94 % (52 spil)

VM-slutrunden 93 % (66 spil)

Primera Division 92 % (81 spil)

Champions League 89 % (80 spil)

Landskampe (ikke VM-kval eller -slutrunde) 88 % (31 spil)

VM-kval. 78 % (41 spil)

Basketball 76 % (33 spil)

Ligue 1 op – Serie A ned

Nu begynder det jo at ligne noget rent analytisk. Det synes jo ret nemt, man skærer bare alt under 100 % tbp-stregen væk (og måske kombinerer det med kun at spille Asian Handicaps), så har man en klar profit-givende forretning, ikke sandt?

Well, helt så simpelt er det desværre ikke. Problemet er nemlig, at man ikke ved, om de samme kategorier/ligaer/sportsgrene, som var overskud-givende i 2010, også bliver det i 2011. Ligesom der ikke er nogen, der siger, at de kategorier, som gav underskud i 2010, vil fortsætte med at være en dårlig forretning i 2011.

Det er oplagt, at man bør forsøge at optimere, hvor det går godt, samt skære ned – og måske helt væk – hvor det går dårligt, skrev jeg lidt længere oppe i teksten. Men det er en sandhed, som skal tages meget forsigtigt.

Et godt eksempel på det er, at jeg for præcist to år siden her på BetXpert skrev en lignende artikel om, hvordan det gik for min personlige betting i 2008. Dengang skrev jeg, at fransk fodbold tre år i træk havde udviklet sig til en fuldstændig katastrofe for mit regnskab, og at jeg derfor havde besluttet at skrære drastisk ned på mine franske bets, formentligt til omkring 10 procent af mit tidligere niveau.

Her kommer så en indrømmelse. Det formåede jeg ikke (jeg satte i starten af 2009 dog både frekvens og indskuds-størrelser ned, men ikke alverden) – og heldigvis for det!

Siden jeg i starten af 2008 skrev, at Frankrig var på vej ud i min personlige betting, så er det nemlig gået forrygende for mig i Ligue 1. I 2009 viste min Ligue 1-tbp solide 107 procent og i 2010 er den steget til 116 procent.

Præcist modsat er det gået i den italienske Serie A. Efter adskillige sæsoner med solide tbp’er mellem 103 og 120 procent dykkede min Serie A-tbp i 2009 under de 100 procent, og i 2010 har den italienske nedtur kulmineret (well, foreløbigt kulmineret, skal jeg vel sige) med miserable 94 procent.

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, men nogle gange er det vanskeligt at blive klog på, hvad der er foregået, og hvad der ligger bag tallene. De 52 Serie A-spil, jeg har placeret i løbet af 2010, er formentligt for lille en portion at konkludere éntydigt på, og man bør nok tage et længere forløb i ed.

Bliver vi ved Italien, forplumres billedet yderligere, hvis jeg inddrager Serie B. Her har jeg haft et forrygende 2010 (massive 158 %’s tpb over 24 spil), men i 2009 var tbp’en i Serie B faktisk kun 90 %...

Kloge-Åge: ”Eliminér dem!”

Det er klart, at længere tids negativ trend skal der gøres noget ved, inden den ødelægger ens samlede regnskab, men hvor lang skal trenden være?

Efter min mening er én sæson for lidt. Efter én sæson med klart negativt udbytte skal opmærksomheden naturligvis skærpes, men fluktueringer vil altid forekomme. Hvad så med to sæsoners negativ tendens? Ja, så er man nok tættere på at skulle foretage sig noget drastisk, men det afhænger for mit vedkommende meget af, hvor langt tilbage i tiden man eventuelt har haft succes med ligaen/kategorien.

Et godt eksempel på det for mit vedkommende er europæiske cup-kampe og landskampe. De har i nu to år i træk bragt underskud og for 2010’s vedkommende endda et meget markant underskud. ”Eliminér dem!”, hører jeg så den hurtige ”Kloge-Åge” konkludere.

Ja-jo, problemet er imidlertid, at jeg før 2009 har haft massivt overskud på netop de kategorier (set samlet henover min betting-”karriere” er der ingen tvivl om, at de har givet overskud), og måske de seneste år bare har været en uheldig ned-fluktuation?

Det er svært at sige. Jeg har efter megen vejen frem og tilbage besluttet at gøre præcist ingenting ved de to kategorier i 2010 i håbet om, at de seneste års nedgang netop blot er uheldige fluktuationer. Det står dog klart, og er skrevet bag mit øre med store bogstaver, at hvis ikke 2011 viser markant fremgang på de europæiske cup-kampe og landskampe, så trækkes skraldespanden frem.

Et år uden ”løn”...

Én ting, man bør holde sig meget for øje, er, at betting-markedet udvikler sig hele tiden. Og at man én gang har været god til noget, betyder ikke nødvendigvis, at man stadig er det. Og det gælder, taler vi undertegnede, for så vidt hele min betting.

Efter at have ligget på solide årlige tbp-overskud frem til 2008 røg det der ned på 103 procent, for i 2009 at blive skåret yderligere ned til 101,5 procent, og nu altså i 2010 at udvise negativ med 99,7 procent. Ikke nogen god trend, og hvis 2011 ikke viser opadgående tendens, så er det, at det bliver kritisk.

Når det er sagt, så har jeg været for længe i branchen til at lade mig gå alvorligt på af et år som 2010. Siden jeg for 13 år siden begyndte at føre konsekvent betting-regnskab, havde jeg kun haft ét år med underskud – indtil 2010, altså. Underskuddets størrelse i det forgangne år er heller ikke noget, der får mig til at ryste på hånden. Man skal være opmærksom på, at fluktuationer ofte kan være lange og onde.

Det er heller ikke sådan, at en tbp på 99,7 procent slår min rulle i stykker. Jeg kører et meget konservativt money management, og som tidligere nævnt har 2010 kostet mig lige godt fem procent af min rulle.

Det overlever jeg nok, værre er det, at jeg i et år har ”spildt” min tid med betting. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bruger lang tid på betting pr. uge (svarer vel til et halvtids-job), og det er naturligvis ikke tilfredsstillende at gå et år uden løn...

0,01 %’s forskel gør underværker

Der er to ting, som mange betting-begyndere typisk ikke rigtigt forstår, og det er, at det er det små marginaler, der afgør, og her tænker jeg ikke så meget på stolpe-ind eller stolpe-ud, for den slags har det med at udjævne sig over en længere periode. Næ, det er mere, at en odds-forskel på bare 0,01 kan gøre en super-forskel for et års-resultat. Forestillede man sig, at jeg havde bettet alle de samme væddemål i 2010 til et odds på 0,01 højere, så ville der jo have været overskud...

Det andet, som mange ikke forstår (de fleste af BetXpert-brugerne gør, så det er måske lidt overflødigt at nævne det her, men hellere fremme forståelsen), er, at selv et lille tbp-overskud kan være temmeligt givtigt, blot frekvensen af væddemål er høj.

Jeg har gennem de seneste mange år nærmest med vilje skruet min tbp ned til fordel for en høj frekvens (det var dog ikke meningen, at den skulle komme under 100 % :-)).

Hemmeligheden er jo, at har man 100 væddemål til en tbp på 101 procent, så er det lige så godt som 10 væddemål til et tbp på 110 procent. Ligeledes indenfor samme argumentation så er et væddemål til en tbp på 120 procent heller ikke meget værd, hvis man hos den pågældende bookmaker ikke kan få matchet mere end et par procent af det beløb, man gerne ville have satset.

Derfor er, som årene er forløbet i min betting-karriere, flere og flere af mine væddemål blevet placeret hos Asian Handicap-bookies, hvor limits er meget større, og hvor man ikke oplever personlige limit-slashes. Det forklarer også, at over tid er flere og flere af mine spil blevet placeret på større ligaer, hvor limits er større.

Den slags kan ikke undgå at sætte tbp’en ned, men det må man acceptere som en del af spille-markedets indbyggede ”regel-sæt”. Hemmeligheden bliver så som sagt at have en høj frekvens samt naturligvis holde en tbp på den rigtige side af de 100 procent.

Kilder

Jeg har indtil nu sprunget en ting over i gennemgangen af mit betting-regnskab, nemlig ”kilder”, og de kan spille en temmelig afgørende indflydese på, hvordan ens regnskab ser ud.

Kigger man på mine ”kategori-tal”, så er flere af kategorierne næsten udelukkende kilde-baseret. Nærmest alle af mine håndbold- og basketball-bets er placeret på basis af kilde-anbefalinger, og i f.eks. engelsk og dansk fodbold er der for mit vedkommende tale om formentlig lige godt 50 procent.

Det er gået lidt op og ned. Der skal være gode grunde til, at jeg følger en kilde blindt, men omvendt skal jeg været tvunget til at tjekke grundigt op på ham, så er lidt af pointen spildt. De kilder, jeg har, er grundigt udvalgt, og jeg kunne ikke finde på at kassere dem blot på grundlag af én dårlig sæson. Omvendt skal man selvfølgelig være lige så kritisk med sine kilder som med ens eget spil, og jeg kan da sige, at på grundlag af 2010-resultaterne er min NBA-basket-kilde fyret...

Jeg bruger i mit personlige regnskab ”kilde”-angivelse også på en anden måde, nemlig ved ofte at kode-notere årsagen til, at jeg har valgt det pågældende spil. Det kan være statistik, teamnews, forventning om kommende markeds-movements, etc., og det har vist sig meget oplysende. Nogle gange afslører en gennemgang af ens regnskabs-tal overraskende tendenser.

”Motivation”, ”sparer spillere” & ”teamnews”

Hvis man kigger på de væddemål, jeg selv solo har udvalgt i 2010 og altså ikke fået inspiration til fra kilder, så er der tre udvælgnings-årsager, som springer klart i øjnene som indbringende.

Motivations-væddemål 110 % (43 spil)

Et hold sparer spillere 107 % (67 spil)

Skader eller karantæner 107 % (310 spil!)

Det er altså temmeligt oplagt, at jeg i disse tre kategorier har haft fat i den lange ende, idet man dog med hensyn til teamnews, eller hvis et hold sparer spillere, gerne skal være tidligt ude, ellers forsvinder værdien typisk.

Samtidigt noterer jeg mig også, at den kategori, jeg har kreeret, hvor det udelukkende er min vurdering uden egentlige special-argumenter – blot min estimering/følelse af, at oddset er forkert – som ligger til grund for spillet, ja der er tbp’en over 148 spil blot 98 procent... hm...

Én ting er jeg dog blevet lidt bedre til, idet min staking, én til fem units, faktisk viser, at der er en vis logik i units-fordelingen. De seneste to år har min tbp sådan nogenlunde vist sig logisk, nemlig bedre tbp, jo flere units, og dårligere tbp, jo færre units. Sådan skulle det selvfølgelig også helst være (omend det i året 2008 forholdt sig anderledes!), og så kunne man, hvad mit regnskab angår, spekulere i at skære én units-bets’ene væk. Var det gjort i 2010, havde der været overskud.

Jeg vil sige, at jeg arbejder med sagen. Jeg vil i 2011 i min personlige betting forsøge at skære en lille smule ned på frekvensen, og planen er, at det skal være ca. halvdelen af én units-bets’ene, som det skal gå ud over.

Stoppe eller fortsætte?

Vi nærmer os afslutningen af denne navlepillende artikel om mit personlige betting-år 2010, og her er det på sin plads med lidt af min egen mening og konklusion om mig selv og mine evner (og mangel på samme).

Jeg vil efterhånden tillade mig at konkludere, at jeg ved temmeligt meget om betting, men er samtidigt helt bevidst om, at det er ikke nogen garanti for, at jeg kender formlen, der bringer succes (jeg har betydeligt letttere ved at spotte ”formler”, som set på den lange bane vil give sikkert underskud). Endvidere må jeg efter et dårligt 2010 og et ikke alt for godt 2009 konkludere, at det langt fra er sikkert, at jeg er nogen god better selv.

Spørgsmålet, som jeg må stille mig selv, er bl.a., om tiden er løbet fra mig? Det adderet med, at det for bare et par år siden måske var nemmere at lave overskud, end det er nu? (dette sidste er jeg faktisk ret sikker på, markedet er blevet meget mere konkurrence-dygtigt – bookierne er skarpere og markederne hurtigere til at ”rette ind”).

Er det tilfældet, her primært, at tiden måske er løbet fra mig, så er der kun én af to ting at gøre. Enten totalt omlægge min betting og starte fra ”nul” (dette dog ikke ment rulle-mæssigt), eller måske mere konsekvent og fornuftigt totalt skrotte min betting og sige ”det var det” og ”tak for årene – og profitten – som det gav”.

Det er en mulighed, som jeg seriøst bør overveje, men det kan faktisk også godt være, at det seneste ét til to år har været en uheldig ned-fluktuation. Argumentet for det lyder, at årene inden jo gik aldeles fremragende.

Den endelige konklusion blæser lidt i vinden. Ikke overraskende hælder jeg lige nu og her mest til argumentet med negativ fluktuation, men jeg ville være idiot, hvis jeg ikke anerkendte de blinkende advarsels-lamper. Med andre ord er der skarp fokus. 2011 skulle meget gerne ende i plus, ellers er der ikke meget pointe.

Når der er sagt, så er et massivt tbp-plus ikke pointen, idet det med min spille-profil ikke er realistisk. Men en 2011-tbp (eller ROI, return over investment, om man vil) på f.eks. 102 procent vil være godkendt for mig. Det vil, selvom jeg skærer antallet af bets i 2011 en anelse ned, give en ca. 30 procents forøgelse af rullen, hvilket jeg personligt vil klappe i hænderne af.

Bliver 2011 som 2010, ja så skal jeg finde ud af noget andet. Jeg er klogere om 12 måneder...