De Olympiske Lege går lørdag ind i uge 2, og indtil videre har kineserne taget godt for sig af guldmedaljerne. Dog ikke nok, ifølge den almindelige kineser, men Riget i Midten kan trøste sig med, at mere er i vente.

Torben N. Sørensen befinder sig i øjeblikket i OL-hysteriske Kina og beretter om, hvorfor det er vigtigt for kineserne, at OL-arrangementet fremstår som perfekt og helst lidt til, hvorfor Den Himmelske Freds Plads er usædvanlig affolket, og hvordan Peking-and, selv om den er usædvanligt lækker, måske alligevel ikke er det ypperste på menukortet.


En bageovn i Beijing

Undskyld det lidt bramfri sprog... men hold kæft, hvor er der varmt!
Nu ville det næppe skade, hvis jeg smed et par kilo, men alligevel... sveden driver, og det ikke kun af eders skribent, men praktisk talt af alle. Om vinteren er Beijing frysende kold med is og sne, og om sommeren er den kinesiske hovedstad som en sauna med varmen skruet godt i vejret. Netop under De olympiske Lege har heden ramt sit højeste, og de sporadiske, men velkomne regnbyger foranlediget af systematisk kanonering af skyerne nord for Beijing (det er utroligt, hvad man kan nu om dage, ikke mindst i Kina) er spredte og giver kun kortvarigt lise.

I de omgivelser skal kvinderne på søndag løbe marathon, og søndagen efter, på Legenes sidste dag, bliver det mændenes tur. Gad vide, hvordan det spænder af? Ud over varmen, er der jo også smoggen. En personlighed som Haile Gebrselassie, den etiopiske indehaver af marathon-verdensrekorden, har valgt konge-distancen fra på grund af forurening – han nøjes med 10 kilometer-konkurrencen.

Nu har arrangørerne været fornuftige nok til at placere marathon-løbet kl. 7.30 om morgenen lokal tid, men kombinationen af varme og forurening skal nok koste uanset. Man får dog næppe de værste billeder af lungeopkastende atleter at se på tv-skærmen, for der er streng kontrol med, hvad der bliver sendt ud. Omverdenen skulle jo nødigt få et billede af, at Bejing og De olympiske Lege er andet end 100 procent perfekt.
I den anledning gør de kinesiske arrangører alt, hvad de kan, for at ”snyde” den store verden.


Lip-sync...

Husker du den storslåede åbning på Legene sidste fredag? Større show har verden ikke set lige, men efterfølgende er det blevet afsløret, at adskillige indslag ikke var, som de umiddelbart fremstod. De kinesiske dansere, der med hænder og fødder under deres ballet-agtige opvisning ”tegnede” klassiske kinesiske strifttegn... ja, de tegnede ikke noget som helst. Skrifttegnene blev computer-genereret og skabt elektronisk fra farveceller i underlaget. Husker du den lille bedårende kinesiske pige, der sang så flot under åbningen?... hun sang overhovedet ikke... det hele var lip-sync. Den virkelige sanger var en pige, der ikke var nuttet nok til at være Kinas repræsentant.

Sådan er der så meget, og betyder det egentlig noget? Svaret er vel nej, for imponerende var showet uanset, men det er tankevækkende, at arrangørerne efter bedste evne har benægtet, at alt ikke var, som det fremstod. Hvorfor? Fordi verden skal have et perfekt billede af Kina. OL er Kinas længere ventede chance for at vise verden, at Kina kan, og det med pompt.


”Sir, it’s much nicer this way...”

Det perfekte billede fortager sig noget, når man bevæger sig ud i gadebilledet, dvs. mere end 500 meter væk fra Den olympiske By og de store turistattraktioner.
Politiet forsøger diskret at dirigere turister væk fra områder, som myndighederne mener, ikke giver det rette billede af Kina - og det vil sige områder med fattig lokalbebyggelse, der med et slag på tasken udgør to tredjedele af greather Beijing. Myndighederne og politiets anstrengelser er hverken skræmmende eller ubehagelige, når det gælder kontakten med os vesterlændinge, det er mere let gennemskuelige forsøg på at dirigere os hen, hvor de synes, vi skal gå: ”Sir, it is much nicer this way...”, etc.

Officielt er knapt 25.000 kinesere tilknyttet OL-arrangementet blot i Beijing, men uofficielt er antallet oppe omkring 200.000. Men Beijing er jo også stor, og der er mange gadehjørner at stå på, hvis man skal dirigere turister og andet godtfolk de ”rigtige” steder hen.


Skæg og blå briller

Et besøg på Tiananmen Square (Den Himmelske Freds Plads) er en oplevelse. Ikke fordi verdens største plads (og yes, den ér stor), er meget andet end et stort område med gråt cement tilsat verdens største portræt (den store rorgænger, I ved nok) i den vestlige ende, men aktiviteten på pladsen er interessant at skue, hvis man kigger lidt efter. Umiddelbart foregår der intet, og dog...

Jeg har været på Tiananmen Square før, inden Beijing skiftede til OL-hysterisk mode, og antallet af mennesker på pladsen under OL er mindre end halvdelen af, hvad man finder der normalt. Der er ganske vist en masser turister, og der er da også en del kinesere, sådan lidt fifty/fifty. Men kigger man godt efter kineserne, så ser man, at de næsten alle er mænd i alderen 30-50, og at enten så taler de med ansigtet vendt ned mod skjorten lavmælt med sig selv, eller også går de konstant rundt og tænder deres cigaret. Hvorfor? Tjae, et godt gæt er, at de har en lille mikrofon-transmitter i skjorten, og så spiller det formentlig også en rolle, at det kinesiske militær og efterretningsvæsen har udviklet et mini-kamera, der fuldstændig ligner en én-gangs-lighter...

Almindelige kinesere bliver i disse dage holdt væk fra Tiananmen Square, og alle de kinesere, man finder der, arbejder enten for politiet eller efterretningstjenesten. Der er ingen fare for, at en eller anden provokatør skulle få held med f.eks. at kaste maling på formand Maos kontrafej, og skulle det endelig ske, så har man reserve-portrætter klar til øjeblikkelig erstatning. Angiveligt skulle en udskiftning i tilfælde af det utænkelige (heaven forbid!) tage mindre end 60 sekunder.


Skuffende få kinesiske guldmedaljer

Men over til sporten: Den almindelige kineser udviser en næsten barnlig glæde over OL-arrangementet og de mange guldmedaljer til værtsnationen... og alligevel ikke helt. Ikke at kineserne viser det som sådan, men går man dem lidt på klingen, så er der faktisk en udbredt skuffelse over, at guld-høsten ikke har været bedre, end tilfældet er.
I skrivende stund middagstid fredag (tidlig morgen europæisk tid) har Kina nemlig ”kun” taget 22 ud af 91 mulige guldmedaljer - og at have vundet små 25 procent af samtlige konkurrencer var ikke lige det, man havde regnet med i Kina - man havde håbet på langt mere.

Der er næppe tvivl om, at Kina kommer til at toppe guld-listen (USA er p.t. på 14 guld), men arrangørene, kommunist-partiet og også den almindelige kineser havde sat næsen op efter en endnu mere massiv dominans. Set med vestlige øjne forekommer sejr i en fjerdedel af alle konkurrencer dog fuldt rigeligt.

Atletikken, som begynder i dag, skal nok give deres rigelige høst til især amerikanerne, men i sportsgrene som badminton og bordtennis, hvor der endnu ikke er uddelt medalje-sæt, bliver Kinas dominans uhyggelig.
Sydkoreaneren Hyunil Lee, der til de lokales store skuffelse eliminerede Bao Chunlai i badminton-turneringens herresingle-kvartfinale, er den store overraskelse indtil nu, men uanset om det bliver ham eller malayseren Chong Wei Lee, der trækker det længste strå i semi’en, så bemærker man, at den anden semifinale er et rent kinesisk anliggende, så... (og jeg bliver overrasket, hvis ikke Dan Lin, der slog Peter Gade i kvartfinalen, står med guldet til slut).

I badminton-herredouble har indoneserne Kito og Setiawan (der gjorde det onde ved Lars Paaske og Jonas Ramussen i semi’en) ok chancer i finalen, men opbakningen til favoritterne Fu og Cai bliver enorm. Derudover har Kina også risiko for at snuble i mixeddouble, men omvendt så er et totalt rent kinesisk badminton-clean sweep heller ikke umuligt. Vender vi blikket mod bordtennis, ja, så er kineserne kæmpe-favoritter i samtlige discipliner.


Hvor skal Danmarks guld komme?

Håndbold-herrerne skulle egentlig være det danske paradenummer, men indtil nu har der været langt mellem snapsene fra Ulrik Wilbæks tropper. Gårsdagens sidste-sekunds-étmåls-sejr over Rusland holder Danmark inde i turneringen, og europamestrene vil trods en formodet slutplacering i gruppen som nummer tre eller fire da næppe heller være nogen ønskemodstander at få i kvartfinalen. Som jeg ser det - og jeg har set en hel del håndboldkampe den seneste uge - så ligner Sydkorea - og det både hos herrerne og damerne - favoritten til at tage over i denne disciplin, som kineserene (endnu) trods alt ikke helt magter.

Før OL-start var to styks guldmedaljer meldt op som et realistisk dansk succes-kriterium... jeg har desværre bare vanskeligt ved at se, hvor de skal komme. Der er Guldfireren - og hvad mere?


Fodbolden har været forudsigelig

Trods interesse for og tid spenderet med at overvære håndbold og badminton må jeg indrømme, at hvis vi taler væddemål, odds-værdi og den slags, så er undertegnedes kompetence at finde i fodbold. Og her er det indtil videre gået efter bogen.

De otte store forhånds-favoritter fra de fire grupper er alle videre (eneste mindre overraskelse er, at Nigeria i gruppe B sluttede foran Holland).

Lørdagens kvartfinaler ser således ud:

Argentina - Holland
Brasilien - Cameroun
Nigeria - Elfenbenskysten
Italien - Belgien

Her er holdene i de to sidstnævnte kvartfinaler nok lykkelige for, at skulle de komme videre, så undgår de Argentina og Brasilien i semifinalen.
Efter to klare gruppesejre er de to sydamerikanske fodbold-stormagter præ-destineret til at tørne sammen i semifinalen, en kamp der er vanskelig at betage som andet end turneringens moralske finale.
Hvorvidt der er værdi i at spille på Argentina og/eller Brasilien til at vinde deres kvartfinaler, vil jeg dog stille mig tvivlende over for. Bolden er trods alt rund, og oddsene er lave. Desuden spiller det ind, at de jo kan gå videre, selvom ordinær tid slutter uafgjort, og spiller man Argentina og Brasilien til blot at gå videre i stedet for nødvendigvis at vinde efter 90 minutter, så bliver odds meget lave.


”Under”-spil i Italien-Belgien

Efter nøje granskning har jeg i de fire kvartfinale-kampe faktisk kun været i stand til at finde ét væddemål, som jeg mener indeholder værdi.
Det finder vi i opgøret mellem Italien og Belgien, hvor jeg ikke går i rette med den italienske favoritværdighed, men heller ikke ønsker at spille på den (odds er lige lave nok). Til gengæld synes jeg, at kampen lugter langt væk af ikke at blive alverden målrig. Italien har gjort det flot indtil videre, men støder her ind i et godt organiseret belgisk hold, der holdt Brasilien nede på een scoring. Til gengæld kniber det med selv at score.

Det skal dog med, at belgierne må undvære den stærke forsvarer Kompany, der er draget hjem til sit klubhold HSV. Samtidig er italienerne dog også svækket, offensigt. Ligesom mod Cameroun i den sidste gruppekamp, må de undvære Juve-midtbanemand Marchisio samt den rutinerede Lazio-angriber Rocchi.

Belgien har spillet nydeligt under OL-turneringen, og strengt taget kunne de have fortjent bedre skæbne end at tabe 0-1 til Brasilien i første kamp. Belgiernes store problem er dog, at de dels har vanskeligt ved at omsætte deres spil i chancer, og dels at angriberne virker noget tandløse, når chancen endelig opstår.

Over for dem står Italien, der bør være det stærkere hold af de to og som synes at have en del at komme med i dette OL. Italienerne vandt deres to første kampe med 3-0, over henholdsvis Honduras og Sydkorea, inden de i gruppespillets sidste spillerunde spadserede sig til en forudsigelig 0-0’er mod Cameroun (Italien skulle bruge ét point for at vinde gruppen og dermed undgå Brasilien kvartfinalen, Cameroun skulle bruge ét point for at sikre sig adgang til kvartfinalen).

Belgien er et klart stærkere og ikke mindst bedre organiseret mandskab end både Honduras og Sydkorea, og at dømme efter deres kamp mod Brasilien vil Italien ikke få det let. Og uanset udfald ligner det ikke, at det bliver noget scorings-orgie (bedste odds på ”under 2,5 mål” er 1,67 hos 888sport, ikke et alverden højt odds, men dog indeholdende en vis værdi efter min mening).


Peking-and... og en hund for en hund

Uden mad og drikke duer helten som bekendt ikke, og de kulinariske muligheder i Kinas land er, som jeg tidligere har beskrevet her på BetXpert, både mange og eksotiske.

Det store nummer i Beijing er selvfølgelig Peking-and, og lad mig bare sige, at hvis du, kære læser, har smagt Peking-and på en kinesisk restaurant i Danmark, så er det ingenting ved siden af, hvor lækkert det er herovre. Selv på mere ydmyge og billige restauranter er kvaliteten, så man får tårer i øjnene.

Hvorvidt Peking-and ér den lækreste delikatesse heromkring, er jeg dog ikke helt sikker på, konkurrencen er nemlig hård. I går prøvede jeg for anden gang i mit liv, hvad mange muligvis vil anse for værende en tand for fremmedartet, men smagen er fremragende, sådan lidt hen i retning af dyreryg eller vildt. Prisen? - ja kan det være mere passende, nej, det kan det ikke...:

En hund for... ja, en hund.



Læs Torben N. Sørensens første artikel fra Beijing: http://www.betxpert.com/artikel/betxperts-mand-i-beijing-ni-hao

Hans øvrige artikler: http://www.betxpert.com/articles/main.asp?cat=spil

Se hans spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/ 

Hans OL-tip er dog at finde hér: http://www.betxpert.com/ekspert/ol/