18-26 juli afvikles en af årets største Majors i dart, World Matchplay. Legenden Phil Taylor kan vinde for 8. år i træk, mens Gary Anderson kan løbe med en "triple crown" som kun den anden spiller i historien. Bliv klædt fuldstændig på til turneringen her. Johnny Kirk (mangeårig bruger af BetXpert under navnet Jokir) har begået denne fyldige optakt med odds, spilforslag og gennemgang af alle favoritter og outsidere. Er du ny i dart, så hop med nu.

Der er lagt op til en lang række intense og udmarvende dueller, når den prestigefyldte World Matchplay lørdag afholdes for 22. år i træk i Winter Gardens i Blackpool.

Engelske Phil Taylor har hidtil siddet tungt på turneringen, som spilles efter et temmelig langt kampformat, hvilket er en klar fordel for ham, da hans evne til at bevare fokus er uforlignelig. Det vidner vanvittige 15 ud af 21 mulige titler om.

Men det bliver ikke nemt for ham, og i år skal han bl.a. kæmpe mod sine to store rivaler Gary Anderson og Michael van Gerwen samt en horde af farlige outsidere og interessante opkomlinge.

Er du ny i dart, så er det måske nu, du skal stige på. Dart er ikke bare en særdeles underholdende og stemningsmættet sport. Det er også en interessant nichesport at bette på. Læs bl.a. denne begynderguide til dart.

Odds og spilforslag

Vi har igen sat vores uofficielle dart-ekspert Johnny Kirk - i forum Jokir - på sagen. Udover denne optakt, så vil han løbende kommentere turneringen og lægge spil ud i sin darttråd her.

Denne optakt rummmer også spilforslag fra Jokir, værdiovervejelser og et interessant langskud. Deltag i debatten og byd gerne ind med dine tanker.

Første spilforslag er her:

Ian White slår Steve Bunting 2,30 ved Bet365*

I første runde støder Ian White og Steve Bunting sammen. Her forventer jeg en ret jævnbyrdig kamp. Ian White har kæmpet sig op som nr. 9 på ranglisten og er i fremragende form. I 2015 har han mødt Bunting 2 gange og vundet dem begge. Ved seneste European Tour vandt White i kvarfinalen 6-5 over Bunting i en yderst velspillet kamp. Det skal dog med, at White før det har tabt 5 af 5 indbyrdes kampe. Bunting er også velspillende for tiden, så han skal være favorit. CV: 45-55. Betvalue: 103,5

Derudover synes jeg især, der er lagt op til et spændende opgør mellem Peter Wright og Kim Huybrechts. Det er 32 klassespillere, og der kan godt falde overraskelser i 1. runde, spørgsmålet er bare hvor.

Vinderodds

Udvalgte vinderodds

Bedste odds Bookmaker
Michael van Gerwen 2,88
Unibet
Phil Taylor 4,23
Betfair
Gary Anderson 6,50
Bet365
Dave Chisnall 17,00 Bet365
Adrian Lewis 17,00 Bet365
James Wade 26,00 Bet365
Peter Wright 29,00 Bet365
Michael Smith 34,00 Bet365
Raymond van Barneveld 34,00 Bet365
Stephen Bunting 41,00 Unibet
Kim Huybrechts 67,00 Sportingbet
Simon Whitlock 101,00  Unibet
Ian White 126,00 Bet365
Keegan Brown 126,00
Sportingbet
Benito van de Pas  151,00 Bet365
Kyle Andersen 301,00 Bet365 

Format og første runde-kampe

  1. Første runde, bedst af 19 legs
  2. Anden runde, bedst af 25 legs
  3. Kvartfinaler: bedst af 31 legs
  4. Semifinaler: bedst af 33 legs
  5. Finale: Bedst af 35 legs

Bemærk at kampen skal vindes med to overskydende legs, men der kan maksimalt spilles fem ekstra legs, inden det 5. ekstra leg bliver sudden-death. Hvis fx en 1. rundekamp (bedst af 19 legs) når frem til 12-12 vil det 25. leg blive det afgørende leg.

Kampe og debutantliste

Lørdag den 18. juli

Whitlock v Klaasen 

Wright v Huybrechts

Van Gerwen v Van de Pas

Adrian Lewis v Joe Murnan 

Søndag den 19. juli

King v Gilding 

White v Bunting

Pipe v Jamie Lewis 

Michael Smith v Gervyn Price 

Dolan v van der Voort

Jenkins v Suljovic 

Gary Anderson v Steve Beaton 

James Wade v Kyle Anderson 

Mandag den 20. juli

Thornton v Keegan Brown 

Chisnall v Jamie Caven 

Taylor v John Henderson

van Barneveld v Andy Hamilton

Debutanter

Der vil være debut i turneringen til Benito van de Pas, Gervyn Price, Keegan Brown, vinderen af Players Championschip 10 Joe Murnan og australske Kyle Anderson som med overbevisende form kvalificerede sig i forrige weekends Players Championsship, hvor han tog den sidste plads foran den tidligere BDO-verdensmester Mark Webster.

Favoritter 

Michael van Gerwen 

Med det spil van Gerwen har vist i år, er det forståeligt, at han er gjort til favorit. Det skal dog blive interessant at se om han muligvis kan komme i problemer allerede i sin 1. runde kamp mod landsmanden Benito van de Pas. Det var netop van de Pas, som for nylig på European Tour satte en stopper for van Gerwens 21 kampe som ubesejret på European Tour. Jeg medgiver, at van Gerwen måske bør være favorit til at vinde turneringen, men under odds 3 er i underkanten til at friste mig.

Phil Taylor 

Til trods for de mange spekulationer om, at Phil Taylor med sine snart 55 år er ved at være for gammel, tør jeg ikke afvise, at odds 4,23 på ham som vinder kan indeholde værdi. Ud af de seneste 72 kampe han har spillet i Winter Gardens, har han vundet de 70. Han ejer med andre ord denne turnering. I de seneste 12 måneders Majors turneringer er han den spiller, som har højeste gennemsnitsscore med 103,09. Van Gerwen har 102,45 og Gary Anderson 100.02.
 
Sidste år vandt Phil Taylor 18-9 i finalen over van Gerwen, og i 2. runde-kampen mod Michael Smith lavede han en 9-darter. Han plejer at spille fantastisk i denne turnering med gennemsnit på +100, og med det spil, han har vist på det seneste i World Cup of Darts og Japan Masters, kan han meget vel gøre det igen for 8. år i træk

Skal Phil Taylor vinde for 16. gang kan vejen mod titlen meget vel se sådan ud:

John Henderson, Raymond van Barneveld, Dave Chisnall, Gary Anderson og Michael van Gerwen.

Phil Taylor til odds 4,23. Måske værdi, men nok ikke

Jeg kan ikke helt finde ud af, om der er værdi på Phil Taylor. Han er kongen af denne turnering, hvor formatet passer ham formidabelt. Men han er altså også oppe imod nogle særdeles skrappe modstandere, og tiden hvor Taylor vandt det hele er forbi. Han skal hvert fald have 20 procents chance, så jeg ser gerne oddset stige, inden jeg vil slå til.

Gary Anderson 

Skotten må være motiveret for at tage ”Triple Crown” (VM, Premier League og Matchplay).

Han viste også i VM finalen, at han kan slå Taylor i en lang kamp, og han har det godt med at møde en hurtig spiller som van Gerwen, så hvis nogen vælger et spil på Anderson til 6,5, så kan jeg sagtens forstå det. Men stadig tror jeg ikke, der er nogen som kan bevare fokus i en lang kamp så godt, som Taylor kan.

Gary Anderson til odds 6,5. Måske værdi

Jeg er også fristet af et vinderspil på Gary Anderson. Skotten har været forrygende spillende i år og har ikke mindst taget muligheden, når den var der. I modsætning til tidligere i karrieren, hvor det var meget lige-ved-og-næsten. Han kan gøre rent bord her med en "triple crown," hvilket vil være en vanvittig bedrift. Jeg ser Anderson gå meget langt. 

Outsidere

Dave Chisnall 

Med sit spil i Premier League fik han noget af et gennembrud. Jeg tror egentlig, at han har formatet til engang at vinde en Major, og alligevel vil jeg gerne se det ske først, inden der skal satses. Hidtil har han ikke haft nerverne til at få sat den afgørende pil ind, når det gælder de store Majors turneringer. Men han fortjener snart en stor titel - han har spillet til det.

Adrian Lewis 

Han har også det spil, der skal til for at kunne gå hele vejen. I 2013 nåede han finalen, hvor han med et gennemsnit på 105 tabte til Phil Taylor - naturligvis - som vandt med det højeste gennemsnit nogensinde i turneringen, nemlig 111. Spørgsmålet for mig er, om Lewis kan bevare fokus. Han er efter min vurdering lidt af en humørspiller. 

James Wade 

Han vandt denne turnering i 2007. Han og Phil Taylor er de eneste af årets deltagere, som har prøvet at vinde denne turnering. Wade har været i finalen 4 gange, så han er også rigtig god, når det kommer til lange udmarvende kampe.

Peter Wright

Showmanden Wright er i sit livs form, intet mindre. Han er lige kåret som PDC Player of the month, og han viste flot dart senest ved Japan Masters, hvor han tabte finalen mod Taylor. Hans 1. rundekamp mod en også formstærk Kim Huybrechts kunne godt gå hen at blive en yderst seværdig kamp, tror jeg. Wright er normalt ikke en, som ryster på hånden, når der skal lukkes og med sine nye pile, laver han også 180ere i stimer. Men at han skal gå hele vejen for en gangs skyld er alligevel nok tvivlsomt.

Kyle Anderson

Så ville jeg hellere sætte en mini-skilling på ”The Original”. Den indfødte australier har nu i et stykke tid levet som fuldtidspro i England. Hans største problem er nok, at han er langt væk fra familien og sin lille søn, men han kan spille eventyrligt godt dart. Glæd jer til ham. Han skal møde James Wade i første runde, som han før har vundet over.

I april 2014 efter at han havde slået sig ned i England, nåede han sin første semifinale ved en PDC event ved Players Championship ved at vinde over netop James Wade. Om han kan vinde en bedst af 19 leg mod Wade er en anden sag. Men han har altså tidligere præsteret en 9 darter ved VM, og i en kamp mod Tery Jenkins i april i år lavede han det uofficielt højeste gennemsnit nogensinde i en kamp, ca 134.

Kyle Anderson til odds 301. Et langkast værd?

Jeg er meget fristet af at prøve Kyle Anderson til odds 301. Det ville være en sensation af de helt vilde, hvis han vandt. Men evnerne har han utvivlsomt, formen er god, og odds 301 skal næsten prøves. Om ikke andet så som hyggespil. Jeg synes dog, det er meget svært at sætte en CV.

Unge opkomlinge

Benito van de Pas, 22 år.

Den unge hollænder er sandsynligvis en af fremtidens stjerner. Han er kølig på de høje lukninger, ikke mindst når han er presset og modstanderen står til en lukning. Det er en rigtig god og sjælden evne at have og nedbrydende for modstanderens moral. Hans gennembrud kom fornylig på European Tour 5, da han vandt over selveste van Gerwen og nåede finalen, som han så tabte til en anden ung spiller, 25 årige Michael Smith, som allerede har etableret sig som topspiller med nu to triumfer på European Tour.

Kan man slå van Gerwen, hvilket van de Pas nu har gjort to gange på European Tour, kan man slå alle. Og derfor er det da også fristende med et meget lille spil på ham som vinder til odds 151. Programmet er dog svært, og han lægger i første runde ud mod - van Gerwen.

Keegan Brown, 22 år.

Brown er World Youth Champion fra 2014 og vandt sin første PDC titel ved Players Championship 8 i år, da han med et gennemsnit på 111,72 i finalen vandt over Adrian Lewis. Han kan godt gå hen at blive lige så stort et navn i dart som fodboldspilleren Kevin Keegan, som han er opkaldt efter. Hans 1. runde kamp mod stærke Robert Thornton som kommer fra en frisk turneringssejr i European Dart Open i Dusselddorf i weekenden, kan også gå hen at blive yderst seværdig.