Inden Premier League-sæsonen gik i gang, forventede mange, at Nottingham Forest ville blive en del af nedrykningskampen. I dag spekuleres der i klubbens chancer for at vinde PL uden "The Big Six". Supercomputer forudser dog, at Nuno Espírito Santos tropper vil slutte under Newcastle.

Hvad kan Nottingham Forest opnå i den her sæson?

Man kan vel roligt kalde Nottingham Forest for sæsonens overraskelse indtil videre. Det kan ikke have været mange, der har forudset, at de ville ligge i top 3 efter de 20 første spillerunder.

Tværtimod, så havde de fleste formentlig forventet, at Nottingham Forest ville være involveret i en ny nedrykningskamp, og at det måske ville blive sæsonen, hvor de skulle rykke ned igen. Men nej.

Mandag aften slog de Wolves på udebane og rykkede dermed op på siden af Arsenal på andenpladsen i tabellen med 40 point efter de første 20 kampe. De har nu vundet seks kampe i streg og lavet et hul på fem point ned til Newcastle på femtepladsen. Hvad er det, der har fungeret så godt for dem?

Nottingham Forest har først og fremmest været fremragende rent defensivt i denne sæson. Kun Arsenal (18) har lukket færre mål ind end Forest (19) i hele Premier League. Holdets nye defensiv er bygget op omkring midterforsvaret med Murillo og Nikola Milenković. Sidstnævnte blev hentet for kun 12,3 mio. euro i Fiorentina og har uden tvivl vist sig at være en af sommerens bedste indkøb indtil videre. Serberen er en gigantisk forsvarsspiller, der fint supplerer den fremadstormende Murillo, og de har uden diskussion dannet et af de bedste makkerpar i ligaen. Nottingham Forest er eksempelvis det hold i Premier League, der har lavet færrest fejl, der har ført til skud (7) og mål (0).

I den anden ende af banen har Chris Wood ramt sit livs form i en alder af 33 år. Newzealænderen har nu scoret 12 mål i 20 Premier League-kampe, og han har været et vigtigt omdrejningspunkt for Forests hurtige omstillinger. Han udgør konstant en trussel centralt, og det virker til at have åbnet op for mulighederne for Anthony Elanga, Morgan Gibbs-White og Callum Hudson-Odoi. Af disse tre har især Gibbs-White været i hopla i denne sæson.

Nottingham Forest-fan

Foto:  Oli SCARFF / AFP

Supercomputer spår Newcastle til at slutte over Nottingham Forest

Ja, de må knibe sig selv i armen på City Ground, hvor det mere og mere begynder at lugte af en eller anden form for europæisk fodbold i næste sæson. Hvad kan det blive til? Hvad er et realistisk mål med 18 spillerunder igen?

Nogle begynder at snakke om Leicester i 2015/2016, men det er måske alligevel en anelse for optimistisk.

Spørgsmålet er vel, om de kan blive ved med at spille, som de gør i øjeblikket. Kan de det, er der ingen grund til, at de ikke kan ende i top seks. I øjeblikket er Nottingham Forest bookmakernes andenstørste favorit til at vinde PL uden "The Big Six". Det vil sige, at de vurderes til have næststørst chance for at slutte som det bedst placerede hold i Premier League, hvis man udelader Liverpool, Arsenal, Chelsea, Manchester City, Tottenham og Manchester United.

På trods af Nottingham Forests forspring på fem point i tabellen, er det Newcastle, der i øjeblikket er bookmakernes favorit til at vinde PL uden The Big Six.

Optas Supercomputer har også vurderet Newcastle til at have størst chance for at slutte på femtepladsen (25,3% chance, mens Nottingham Forest vurderes til at have størst chance for at slutte på sjettepladsen (22,2% chance).

Men det er en computers simuleringer, og i øjeblikket vinder Nottingham Forest mere, end en computer kan holde styr på. Hvis man tror, Nottingham Forest fortsætter deres gode form og vinder PL uden The Big Six, kunne man have fået odds 3.75 før holdets kampe mod Wolves mandag aften. Det odds er nu faldet til 2.50. Et spil på Newcastle til at vinde PL uden The Big Six giver nu odds 2.11. Se de nuværende odds på vinderen af Premier League uden The Big Six herunder.

Odds på vinderen af PL uden The Big Six

Vinder Højeste odds Bookmaker
Newcastle 2,11
Nottingham Forest 2,50
Aston Villa 9,60
Bournemouth 11,00
Brighton & Hove Albion FC 21,00
Fulham 40,00
Brentford 350,00
West Ham 750,00
Crystal Palace 750,00
Wolverhampton Wanderers 750,00
Everton 1.000