Hvem tager over som manager for Manchester City, den dag Pep Guardiola forlader skuden? Det har der længe været spekulationer om. Men hvor snakken primært har været fokuseret på, hvem der vil blive Citys næste manager, er man midt i Citys historiske krise nu også begyndt at spekulere i, hvornår City vil få en ny manager. Her tager vi et kig på oddsene på Manchester Citys næste manager og favoritterne til jobbet.
Odds på Manchester Citys næste manager
Vinder | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Michel | 3,50 | |
Xabi Alonso | 3,75 | |
Vincent Kompany | 8,00 | |
Mauricio Pochettino | 15,00 | |
Zinedine Zidane | 15,00 | |
Roberto De Zerbi | 17,00 | |
Luis Enrique | 19,00 |
Manager for Manchester City d. 16. august 2025
Vinder | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Pep Guardiola | 1,10 | |
Michel | 5,00 | |
Xabi Alonso | 5,00 | |
Vincent Kompany | 9,00 | |
Roberto De Zerbi | 17,00 | |
Zinedine Zidane | 19,00 |
Top 3 favoritter til at blive Citys næste manager
Selvom det går ad h..... til for Manchester City i øjeblikket, er det svært at forestille sig, at Guardiola forlader klubben lige foreløbig. Hverken af egen vilje eller med et fyreseddel. Guardiola-æraen vil dog uanset hvad ikke vare for evigt, og det store spørgsmål er, hvem der har det, der skal til for at overtage trænersædet hos The Citizens. Det her er bookmakernes favoritter.
1. Michel
Gironas manager, Michel, er i øjeblikket bookmakernes favorit til at blive Manchester Citys næste manager. Den 49-årige spanske manager gjorde sig særdeles bemærket i sidste sæson, hvor han førte lille Girona ind i et mildest talt overraskende titelkapløb med Real Madrid og Barcelona og sluttede på tredjepladsen i La Liga.
Det er dog ikke kun på af Gironas sidste sæson, at Michel er favorit til at blive Guardiolas afløser. Spanieren skulle tilsyneladende være meget "beundret" af City Football Group, som ejer 48% af aktierne i den catalanske klub. Og så går han desuden også ind for den boldbesiddende spillestil, som Guardiola har perfektioneret hos City.
Michels mangel på erfaring som træner for en storklub tæller dog ned. Og det faktum, at Gironas sidste sæson mere og mere ligner en sensationssæson (hvis der er noget, der hedder det), øger heller ikke ligefrem hans chancer for at tage skridtet videre. Men han er altså bookmakernes bedste bud på Manchester Citys næste manager.
2. Xabi Alonso
Bookmakernes andenstørste favorit til at blive Guardiolas efterfølger er Xabi Alonso. Det er han - ligesom med Michel - nok mest af alt på grund af, hvordan hans klub klarede sig i sidste sæson.
I en helt fantastisk sæson med en stime på 51 ubesejrede kampe vandt Alonso Bundesligaen og DFB-pokalen med Leverkusen. En bedrift, der fik topklubberne i Europa til at stå i kø for at ansætte ham. Selvom der var en ledig manager-stillinger i hans tidligere klubber Liverpool og Bayern München, besluttede Alonso sig for at blive i Leverkusen et år mere.
Mange har mistænkt ham for at se tiden an, indtil Carlo Ancelotti forlader Real Madrid. Men der er også rygter om, at Alonso ville vente og se, hvad der skete med Guardiola og City. Det er dog formentlig ikke andet end rygter.
Alonsos uortodokse 3-4-2-1-system er markant anderledes end Manchester Citys nuværende spillestil under Guardiola, men spanieren nævnes alligevel som den ideelle kandidat til at tage over for sin tidligere træner i City. Igen, formentlig mest af alt på grund af Leverkusens sidste sæson.
3. Vincent Kompany
"Hans skæbne som Man City-boss står skrevet i stjernerne. Det kommer til at ske; jeg ved ikke hvornår, men det kommer til at ske."
Sådan sagde Guardiola, da City skulle møde Vincent Kompanys Burnley i FA Cuppen. Den tidligere Manchester City-forsvarer, der om nogen har legende-status i City, rykkede siden da både op i Premier League og ned igen med Burnley, før han - måske lidt overraskende - scorede jobbet som manager i Bayern München.
Det har han indtil videre klaret udmærket - men bestemt ikke uden udfordringer. Halvvejs gennem sæsonen ligger Bayern München på en forventelig førsteplads i Bundesligaen, men i Champions League er det allerede blevet til et nederlag på Villa Park og en øretæve af Barcelona.
Hvordan Kompany og Bayern München klarer sig i resten af denne sæson og fremadrettet, vil have stor betydning for belgierens chancer for at returnere til City som manager en dag.
Der er ingen tvivl om, at han ville være et enormt populært valg af manager hos Citys fans - men ville han være et klogt valg? Ville han være det rette valg? Det er der nok mange - inklusiv undertegnede - der er i tvivl om.
Hans offensive spillestil og status som klublegende i City er de ting, der taler for, at Kompany bliver Citys næste manager. Hans til tider lidt naive tilgang til spillet (især hos Burnley), er det, der taler imod.