Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig Cole Palmer vinde PFA Player of The Year-prisen 2024/2025. Den unge Chelsea-stjerne, som vandt PFA Young Player of The Year 2023/2024, har (igen) fået en forrygende start i Premier League og står efter de første 9 kampe noteret for 13 G/A - det bedste af alle. Hvis han fortsætter på denne måde, vil han være et godt bud på både årets spiller i Premier League og PFA Player of The Year 2024/2025.
Odds på PFA Player of The Year hos ComeOn
Derfor er Cole Palmer et godt bud på PFA Player of The Year 2024/2025
Ja, det er måske lidt tidligt at begynde at spekulere i PFA Player of The Year. Der kan trods alt ske meget, inden sidste spillerunde i Premier League d. 25. maj 2025.
Men ham Cole Palmer gør det sku meget godt i øjeblikket, og oddset på at han vinder PFA Player of The Year er ikke så tosset.
Den unge englænder har igen trukket store overskrifter for sine store præstationer for Chelsea i starten af denne sæson, og flere tipper ham til at blive kåret til årets spiller i Premier League - inklusiv undertegnede.
Det her er mine foreløbige argumenter for, hvorfor et bet på Cole Palmer til at vinde PFA Player of The Year til odds 5.50 er værd at overveje.
Foto: Cole Palmer vandt blandt andet PFA Young Player of The Year 2023/2024, Copyright: Foto: Darren Staples / AFP
1. Han topper listen over G/A i denne sæson
Cole Palmer har først og fremmest fået en super start på Premier League-sæsonen. Man kan faktisk argumentere for, at han har været en af de bedste spillere indtil videre.
Efter de første 9 kampe har han scoret 7 mål og lavet 6 assists. Det er mere en tredjedel af hans samlede G/A i sidste sæson (33).
Ingen spillere i Premier League har været involveret i flere mål end ham, og hvis han fortsætter på denne måde, er der ikke mange spillere, der vil være i stand til at følge med ham.
2. Chelsea spiller bedre
Chelsea er mere stabile, organiserede og spiller bedre som hold, og det bør give Palmer bedre forudsætninger for at præstere og bidrage med mål og assists.
Jo bedre Chelsea spiller, jo større chance er der for, at Cole Palmer gør det samme. Chelseas klare forbedringer under Enzo Maresca vil helt klart øge chancerne for, at Palmer vinder prisen som PFA Player of The Year.
Hvis han kunne lave 33 G/A i sidste sæson, hvad kan så ikke præstere, nu hvor de spiller så meget bedre? 33 G/A er et pænt tal, og det er ikke sikkert, at han kan øge det en forfærdelig masse. Men det kan umuligt skade hans individuelle præstationer over en hel sæson, at Chelsea er ved at finde sig selv.
3. Han vandt blandt andet PFA Young Player of The Year 2023/2024
Cole Palmers præstation i sidste sæson gav ham et hav af individuelle priser og anerkendelser. Foruden at være nomineret til PFA Player of The Year, som gik til Phil Foden, vandt Cole Palmer blandt andet prisen for PFA Young Player of The Year, PFA Fans' Player of The Year og England’s Men’s Player of the Year.
At han vandt disse priser efter sidste sæson er ikke ensbetydende med, at han har større chance for at vinde PFA Player of The Year efter denne sæson.
Det er dog alligevel værd at notere sig, at hans præstationer i sidste sæson var nok til at blive nomineret til PFA Player of The Year og vinde PFA Young Player of The Year og England’s Men’s Player of the Year.
Hvis han fortsætter sin nuværende form, bør han ikke bare være en af de nominerede til PFA Player of The Year-prisen, han bør være en af favoritterne uanset hvad.
4. Der er ikke mange andre kandidater til PFA Player of The Year 2023/2024
Der er mange dygtige spillere i Premier League, men der er ikke nødvendigvis mange kandidater til PFA Player of The Year-prisen.
Hvem andre end Cole Palmer kan vinde den?
Sidste års vinder, Phil Foden, er slet ikke kommet i gang og er nærmest allerede ude af billedet. Det samme er Rodri, der er ude resten af sæsonen. Martin Ødegaard har været skadet i et stykke tid, og der er store spørgsmålstegn ved Kevin De Bruynes sæson.
Spillere som Gabriel Magalhães, Ryan Gravenberch, Declan Rice, Kai Havertz, Luis Diaz, Ollie Watkins og Nicolas Jackson kunne alle få en god sæson, men det er svært at se dem vinde PFA Player of The Year-prisen.
Ifølge bookmakerne er Cole Palmers største konkurrenter til prisen Erling Haaland, Kevin De Bruyne, Mohamed Salah og Bukayo Saka. Af disse fire vil Haaland og Salah formentlig have størst chance for at vinde PFA Player of The Year, da de ligesom Palmer scorer mange mål og ofte ender med at spille en central rolle i deres kampe.
5. Han kan mere end lave mål og assists
Selvom mange mål og assists kan øge en spillers chancer for at blive PFA Player of The Year, så handler det langt fra kun om det. PFA Player of The Year er ikke en topscorer-pris.
I 2020/2021-sæsonen vandt Harry Kane eksempelvis ikke prisen, selvom han både scorede flest mål og lav flest assists den sæson. 23 mål og 14 assists lavede han, kun for at se sig slået af Kevin de Bruyne.
Erling Haaland vandt heller ikke prisen efter sidste sæson, selvom han sluttede sæsonen med flest G/A. Det var som sagt hans holdkammerat Phil Foden, der i stedet rendte med prisen.
Pointen er: Selvom Erling Haaland i øjeblikket er bookmakernes favorit til at blive PFA Player of The Year 2024/2025, så vinder han ikke, bare fordi han laver flere mål end alle andre.
Det kræver mere end bare mål at blive PFA Player of The Year, og Erling Haaland bidrager i mange tilfælde ikke med meget andet. Simpelthen fordi han ender med at stå næsten stille og vente på afleveringen eller indlægget.
Det gør Cole Palmer ikke.
Palmer er på grund af sin position mere med i spillet, og han ender ofte med at være arkitekten bag Chelseas mål - og det er med til at gøre ham til et rigtigt godt bud på vinderen af PFA Player of The Year.
Cole Palmers individuelle priser
- England’s Men’s Player of the Year: 2023–24
- London Football Awards Men's Young Player of the Year: 2024
- Chelsea Player of the Season: 2023–24
- Chelsea Player's Player of the Season: 2023–24
- Premier League Player of the Month: April 2024, September 2024
- Premier League Goal of the Month: April 2024, August 2024
- Premier League Young Player of the Season: 2023–24
- PFA Fans' Player of the Year: 2023–24
- PFA Young Player of the Year: 2023–24
- Premier League Game Changer of the Season: 2023–24
- Premier League Fan Team of the Season: 2023–24
- Fantasy Premier League Team of the Season: 2023–24
PFA Player of The Year odds
Vinder | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Erling Haaland | 3,00 | |
Cole Palmer | 5,50 | |
Kevin De Bruyne | 9,90 | |
Mohamed Salah | 11,00 | |
Bukayo Saka | 12,75 | |
Phil Foden | 21,00 | |
Declan Rice | 21,00 | |
Josko Gvardiol | 34,00 | |
William Saliba | 34,00 | |
Luis Diaz | 40,00 | |
Kai Havertz | 40,00 |
Hvad er PFA Player of The Year?
Prisen PFA Player of The Year (Professional Footballers' Association Men's Players' Player of the Year) uddeles hvert år til den spiller, der anses for at have været den bedste i engelsk fodbold.
Prisen har været uddelt siden sæsonen 1973-74, og vinderen vælges ved en afstemning blandt medlemmerne af spillerforeningen, Professional Footballers' Association (PFA).
Hvert forår stemmer hvert medlem af foreningen på to spillere. En liste over de seks nominerede offentliggøres i april, og vinderen af prisen offentliggøres sammen med vinderne af PFA's andre årlige priser ved et gallaarrangement i London. Phil Foden vandt prisen efter sidste sæson.
Sidste 10 års vindere af PFA Player of The Year
- 2023/2024: Phil Foden
- 2022/2023: Erling Haaland
- 2021/2022: Mohamed Salah
- 2020/2021: Kevin De Bruyne
- 2019/2020: Kevin De Bruyne
- 2018/2019: Virgil Van Dijk
- 2017/2018: Mohamed Salah
- 2016/2017: N'Golo Kanté
- 2015/2016: Riyad Mahrez
- 2014/2015: Eden Hazard