18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

ATP London: Odds, optakt og spilforslag

Opdateret
Klaus FEkspert Klaus F
Tidligere tennisspiller med en livslang interesse for tennis og sportsbetting.
Vis mere
Vis mindre
Kommentarer (1)

Græssæsonen skydes for de fleste topspillere i gang med ATP London. Turneringen afholdes på det historiske Queens Club anlæg (åbnede i 1887), der er opkaldt efter Dronning Victoria. Det er et af de mest historiske udtryk på ATP-Touren, hvor man ser det gamle klubhus i baggrunden, når spillerne udfolder sig på det smukke græs. Der bliver dansk deltagelse i form af Holger Rune. Den nykårede vinder fra French Open Carlos Alcaraz er også med, når det går løs på det historiske anlæg. 

ATP London: Hvem vinder?

Spilforslag på ATP London

Jeg går med amerikansk succes i England: 

Taylor Fritz til at vinde ATP London til odds 13,00 hos Bet365

  • Fritz har en relativt ubesværet vej til en kvartfinale mod evt. Holger Rune
  • Amerikaneren har før et højt topniveau på græs. Det beviste han forrige år, da han nåede kvartfinalen ved Wimbledon, hvor han skulle have slået Nadal
  • Fritz er en ekstremt disciplineret spiller, der sjældent slår op i banen. Man kan altid regne med, at han giver 100%
  • Den store serv skal give Fritz mange point

Se mine spiltips i løbet af turneringen

Favoritterne ved ATP London


Carlos Alcaraz er som forsvarende mester af Wimbledon og denne turnering og nykåret vinder af French Open overvældende favorit i London. Alcaraz mestrer alle underlag, og han er verdens bedste tennisspiller i øjeblikket. Der skal noget helt specielt til at besejre spanieren i denne her turnering. Et lille minus for Alcaraz kan være det hårde program ved at vinde i Paris og spille to fem sæts kampe i både semifinalen og finalen.

  • Jeg har et spil imod spanieren i London.

Grigor Dimitrov elsker det grønne græs, og han har også vundet denne turnering tilbage i 2014. Sidste år var Dimitrov også langt ved ATP London, da han nåede kvartfinalen men måtte se sig besejret af Carlos Alcaraz. Dimitrov har en spillestil, der er skræddersyet til græs, og han har været ekstremt velspillende i denne sæson. 

Taylor Fritz var i kvartfinalen ved Wimbledon for to år siden. Han har også vundet ATP Eastbourne to gange. Græs harmonerer med hans store serv og brutale forhånd. Fritz er en af de helt stærke bud til at vinde titlen i London. 

Alex De Minaur er som australier velbevandret på græs. Han er forsvarende finalist fra sidste sæson, hvor han tabte til Carlos Alcaraz i finalen. Minaur elsker græs, hvor hans flade slag er effektive og hurtighed et vitalt element. Minaur vandt titlen i Hertogenbosch i sidste uge og var helt suveræn i finalen mod Sebastian Korda. 

Holger Rune burde måske ikke nævnes qua hans lidt sløje sæson, men danskeren har en kvartfinale fra Wimbledon på sit CV og var i semifinalen ved denne turnering sidste år. Hvis Holger fortsætter takterne fra Paris, så er han bestemt blandt bejlerne til titlen. 

Outsiderne ved ATP London

Ugo Humbert er en spændende spiller. Franskmanden, der vandt sin første store titel i år i Dubai har et spil, der matcher godt med græs. Han server frygtindgydende godt, og han har en angribende stil. Tilbage i 2022 vandt Humbert græsturneringen ATP Halle, der er en ATP 500 turnering. 

Sebastian Korda kan ikke ligesom sin far bryste sig af en Grand Slam titel (Petr Korda Australian Open 1998), men han har et stort potentiale. Ofte er det den sårbare psyke, der kommer i vejen for den unge amerikaner. Korda har dog bedre været i 4.runde ved Wimbledon og er forsvarende semifinalist fra sidste år ved denne turnering. Korda kommer fra en imponerende uge i Hertogenbosch, hvor han nåede helt til finalen. 

Karen Khachanov er ikke en udpræget græsspiller, men russeren har potentiale til at begå sig på alle underlag. Indtil i sidste uge i Hertogenbosch havde Khachanov haft to års pause fra græs. Man skal dog ikke negligere russeren på dette underlag, hvor han har været i en kvartfinale ved Wimbledon.

Ben Shelton har vi ikke set meget af på græs endnu grundet hans unge alder, men den storservende amerikaner bør være et 100% match med det grønne klæde. Shelton har indtil denne sæson kun spillet en håndfuld kampe på græs, men når han får lidt mere erfaring ind under huden, så bliver han farlig. 

Francis Tiafoe har været inde i en monumental krise lige siden han brød med sin træner Wayne Ferreira sidste år. Man skal dog hele tiden være opmærksom på amerikanerens potentiale på græs, hvor han sidste år vandt en titel ved ATP Stuttgart. Tiafoe serv genererer utrolig mange point på det hurtige underlag, og det kan kickstarte hans karriere igen.

De britiske håb ved ATP London

Jack Draper har netop ansat legenden Wayne Ferreira, der var en mesterlig spiller på græs. Draper har spillet godt i den forgangne uge i Stuttgart (finaleplads) på et lynhurtigt græsunderlag, så han kommer til London med momentum. Han er knivskarp i afgørende momenter af en kamp, hvilket gør ham ekstra farlig på græs. 

Cameron Norrie var i semifinalen ved Wimbledon i 2022, hvor han tog sæt fra Novak Djokovic. Den venstrehåndede brite har overpræsteret i nogle sæsoner og er faldet lidt i niveau over de sidste par år. Det ændrer dog ikke på, at den venstrehåndede Norrie kan drille de fleste i dette felt - især hvis han finder 2022 formen. 

Andy Murray den måske største britiske sportsudøver i historien, der har to Wimbledon-titler på sit CV er indiskutabelt ikke den samme spiller længere. Murray spiller måske sin sidste sæson. Han har vundet denne turnering fem gange og første gang helt tilbage i 2009. Murray fortjener den største hyldest, men han kommer ikke til at spille en stor rolle ift. trofæet i denne uge. 

Dan Evans er en fremragende spiller på græs, men spiller ikke godt i øjeblikket. Evans, der tabte til Holger Rune ved French Open har ikke vundet to kampe i streg på ATP-Touren i  2024. Det fortæller alt om en mand inde i en stor krise. Måske kan hjemmepublikummet bære den talentfulde brite fremad. Evans vandt sin største titel i karrieren tilbage i august i Washington. Der skal meget til, at han kan gentage triumfen her. 

Dansk deltagelse ved ATP London
 

Holger Rune skal forsøge at holde momentum fra French Open, hvor han spillede en flot turnering. Græs er et godt underlag for danskeren, der havde en statistik i sidste sæson, der hed 8 sejre og to nederlag. En semifinale ved denne turnering, og en kvartfinale ved Wimbledon var resultaterne for Holger på græs i 2023. 

Holger er seedet 7 i London. Generelt er han en så alsidig spiller, at han kan mestre alle underlag. Især serven er god for Holger på græs, og så har han en variation og dybde i sit spil, så græs aldrig har været en stor udfordring for ham. 

Ser man på Holgers statistik på græs i karrieren hedder den 8 sejre og 5 nederlag. 

Du kan:

Fakta om ATP London

ATP London 2024

Turnering ATP London
Kategori ATP 500 turnering
Dato 17.juni–23.juni
Sted London, England
Underlag Græs
Antal spillere 32
Præmiesum 2.255.655 Euro

FAQ om ATP London
 

Hvor kan jeg spille på ATP London?

Hos Betxpert kan du finde de bookmakere, hvor du kan spille på ATP London

Hvordan er betingelserne i London?

Det bliver omkring 20 grader med lidt byger i den kommende uge. Det bliver også blæsende og op til 20 km/timen. 

Hvor meget får vinderen af ATP London?   

Vinderen kan stoppe 421.790 dollars i lommen. 

Hvilket underlag spilles der på i London?

Der spilles på græs.

Hvor bliver ATP London afholdt?

Turneringen afholdes på det traditionsrige anlæg Queens Club.  

Hvem er favorit til at vinde ATP London?

Carlos Alcaraz er favorit til at vinde turneringen. 

Kommentarer

Feedback