Sæsonen 2015/2016 er slut, Esbjerg Energy blev danske mestre, og Mike Larsen kom ud med en imponerende tilbagebetalingsprocent på 121. I denne sæsonstatus tager ishockeyeksperten et kritisk blik på sin egen præstation og kommer med et bud på sæsonens overraskelser, skuffelser og All-Star hold.
Sidste år sluttede Mike Larsen ishockey-sæsonen af med en tilbagebetaling på 116 procent. I sig selv ret enestående.
Mere imponerende er det dog, at han i år overgår sig selv med 121 procent. Det burde være umuligt, og det kan da heller ikke udelukkes, at han har haft variansen på sin side. Samlet set er han den næstmest indbringende ekspert med en tilbagebetalingsprocent på 110 over mere end 1700 spil.
Det er nu tid til at gøre status over den danske ishockeysæson 2015/16, der sluttede af med et overraskende mesterskab til Esbjerg. Den havde Mike dog - naturligvis - luret.
Bettingsæsonen 2015/16
Nu vil jeg kigge lidt på min bettingsæson her på BetXpert. Hvor gik det godt, og hvor gik det knap så godt. Og hvor skal jeg forbedre mig forud for næste sæson.
Resultat
Først et kig på resultatet for sæsonen, og her kan jeg bestemt ikke klage. Det blev til et overskud på 31,64 units over 148 spil på Metal Ligaen. En samlet TBP på 121,38, hvilket er hele 5,5 procentpoint højere end sidste sæson, hvor det blev til 115,82 i TBP. Lidt overraskende for mig, men jeg har igen kunne se i denne sæson, at markedet har bevæget sig i min retning.
Jeg havde bl.a. et spil på Esbjerg som danske mestre til odds 10, der blev sat inden sæsonstart, og hvis man trækker det odds fra regnskabet, så er det stadig en TBP på 115,40, hvilket matcher meget godt med sidste sæson.
Shaky start
Jeg fik en lidt shaky start på sæsonen, hvor jeg først var ude med et spil på pokalturneringen, hvor jeg mente, at Rungsted burde vinde over Aalborg på hjemmebane, men det kunne de ikke. Derudover gav de første tre måneder ikke det store overskud.
Efter 60 tips de første 3 måneder (september – november) samt første dag af december var der et spinkelt overskud på lidt mere end én unit. Det kørte ikke rigtigt. Om det var fordi, at tankerne var lidt andre steder, hvor en del folk trak i mig fra alle sider for at få lidt hjælp, skal jeg lade være usagt.
Gaverne kom i december
Resten af december måned sad lige i skabet oddsmæssigt, hvor flere høje odds, bl.a. Aalborg til at vinde i Esbjerg samt en overraskende sejr til Danmark over Schweiz ved U20 VM sad lige i skabet. En helt perfekt måned med et stort overskud, og selvom der var travlt på arbejdet, så var fokus igen på ishockey.
Igennem januar og februar kunne jeg ikke ramme det store, uanset hvad jeg lavede af spil. Men det endte godt med de afsluttende kampe op til slutspillet, hvor jeg ramte en god stime.
Slutspillet
Slutspillet startede heller ikke for godt for mig, hvor det samlet set kun blev til 22 tips, men travlhed på arbejdet samt arbejde med Aalborg Pirates gjorde, at jeg ikke fik den store tid til at lave analyser af kampene. Det endte dog med et overskud på 12,22 units grundet sæsonspillet, der først tæller med i den måned, hvor det bliver afgjort.
Årets to overraskelser
Herning endte med at komme i finalen og trække Esbjerg ud i overtid i 6. kamp. På papiret havde Herning ikke et hold, der ville stå i finalen, men et par gode signings i løbet af sæsonen gjorde, at man fik forstærket holdet på nogle vitale positioner.
Derudover synes jeg også, at Aalborg Pirates skal nævnes her. De har et af ligaens mindste budgetter, hvis ikke det mindste, hvor man har været nødt til at finde gode unge spillere til denne sæson - og så ellers supplere med egne talenter. Det gav bl.a. chancen til Nicolai Meyer, der ikke fik meget spilletid i Frederikshavn.
Aalborg fik til sidst en plads i slutspillet, selvom de på et tidspunkt var 20 point efter Gentofte, som man kæmpede mod.
Årets to skuffelser
Sidste sæson havde jeg Frederikshavn på denne plads, og det må man sige, at de også sagtens kan være igen, når man kun får bronzemedaljer med et af ligaens højeste budgetter (sammen med SønderjyskE, der blev nummer 4).
Man havde ikke koncentrationen på de afgørende tidspunkter, hvor det først var pokalfinalen, der glippede på hjemmebane, så grundspilssejren, da man tabte mod Rungsted og sidst og ikke mindst mod Herning på hjemmebane i den afgørende kamp 7.
Derudover synes jeg også, at man kan nævne Rungsted Ishockey (eller Seier Capital som de kom til at hedde i løbet af sæsonen.) På papiret havde Rungsted et meget spændende hold, og med Seier i ryggen havde de muligheden for at få tilført ekstra kapital, således at man kunne hente forstærkninger i løbet af sæsonen. Rungsted havde et godt hold på papiret, men det fungerede ikke på isen, og man røg ud med 4-0 i kampe i kvartfinalen mod Frederikshavn.
Mit All-Star hold
Målmand
Simon Nielsen (Herning). Valget er faldet på Simon Nielsen, der havde en redningsprocent på 91,55 samt 1,92 GAA (mål i mod pr. 60 min.) i grundspillet, og han lå med ca. samme tal i slutspillet, hvor det blev til 91,95 i redningsprocent samt 1,94 i GAA.
Bobler
Man kunne også have taget Nikolaj Henriksen (Esbjerg), der kom ind, da Jeff Frazee havde en mindre formnedgang, og han spillede sig i hvert fald ikke af holdet. Målt på statistikkerne, så var han grundspillets bedste målmand (92,74 i redningsprocent og 1,72 GAA). Slutspillet var han også en stærk målmand, hvor han dog faldt lidt i redningsprocent og steg i GAA.
Backs
Wade Bergman (Esbjerg). Jeg havde ham allerede omkring holdet i sidste sæson, og man må sige, at det var flot af Esbjerg, at de kunne holde ham i det vestjyske. En stærkt spillende back, der har scoret flere vigtige mål for Esbjerg i løbet af sæsonen samt i slutspillet. Esbjergs maratonmand, der tager flere skift, hvis det er nødvendigt.
Daniel Nielsen (Herning). Han har haft en stærk sæson i Herning og været en del af drivkraften bag den lidt overraskende finaleplads til midtjyderne. Et solidt grundspil blev efterfulgt af et slutspil, hvor han endte som topscorer for Herning med 19 point i 20 kampe. Ganske flot af en back. Han tager lige som Bergman gerne flere skift, og han spillede gerne alle 60 minutter, hvis det var påkrævet af ham i løbet af sæsonen.
Af andre muligheder er der Joakim Nettelbladt fra Odense Bulldogs, der som regel spillede sammen med deres farlige førstekæde, der scorede en del mål i løbet af sæsonen. Han er ligeledes en stærk arbejdshest, men tog nogle uheldige udvisninger i slutspillet og scorede kun ét point i slutspillet, hvilket trækker ned i min bog.
Forwards
Mathias Bau Hansen (Frederikshavn). Han har haft et rigtig godt grundspil og et helt vildt godt slutspil med hele 22 point i 13 kampe. 2 meter høj men stadig med et godt skøjteløb og flot blik for spillet. Han har haft sin nok bedste sæson i karrieren og er rigtig tæt på en plads på VM-holdet.
Aaron Lee (Esbjerg). Esbjergs kaptajn, der scorede det afgørende mål i finaleserien, som sikrede et lidt overraskende, men fortjent, mesterskab. Han gik forrest og har scoret en del vigtige mål for Esbjerg i løbet af sæsonen. Han scorer ikke mange mål, men han arbejder godt og har været en vigtig spiller for Esbjerg i jagten på mesterskabet.
Matthew Pistilli (Esbjerg). Pistol som han bare har været kaldt i Esbjerg denne sæson. Han blev topscorer for Esbjerg i grundspillet med 62 point, og han holdt en tale for holdet, da de havde tabt kamp 5 og 6 til SønderjyskE i semifinalen, der var med til at give dem troen på, at de kunne gøre det. En smule anonym i finaleserien, men et godkendt slutspil giver alligevel den sidste plads på holdet.
Boblere
Andre forwards, der kunne være kommet på holdet, er Dale Mitchell (Odense). Grundspillets topscorer med vanvittige 77 point i 45 kampe burde give ham en plads på holdet. Normalt ja, men hans mange udvisninger (236 minutter i 45 kampe) trækker ned i min optik. Temperamentet er med til at give ham det ekstra, men det er i overkanten, som han tænder af en gang imellem. Det store spørgsmål er mere, om han ville være så god en spiller, hvis han ikke havde det temperament?
Nicolai Meyer (Aalborg). Mest scorende dansker i grundspillet, og han har virkelig leveret en stor sæson for Aalborg. Aalborg tog chancen med ham, da han kom til fra Frederikshavn. 73 point i 45 kampe, men grunden til, at han ikke har fået en plads på holdet skal ses i hans defensive arbejde, hvilket også har været grunden til, at han ikke har fået så mange landskampe. Han har været på isen ved alt for mange mål i løbet af sæsonen, og han endte med -4 i +/- statistikken.