Spillemyndigheden og Anti Doping Danmark har indgået et samarbejde, der skal være med til at bekæmpe matchfixing i dansk idræt. Læs alle ugens bettingnyheder....
Vi har allerede set de første sager om matchfixing i dansk idræt, og nu melder Spillemyndigheden sig ind i kampen mod udyret.
Styrelsen har netop indgået et samarbejde med Anti Doping Danmark, hvor de i fremtiden vil udveksle informationer og erfaringer med hinanden.
Begge parter er en del af Den Nationale Platform for Bekæmpelse af Manipulation af Idrætskonkurrencer, som er et samarbejde mellem instanser som bl.a. DBU, Danske Spil*, Rigspolitiet og DOGA.
Andre nyheder fra uge 4
23/1 Spilleselskaber har fået forlænget deres licens
Ved udgangen af 2016 udløb en række af spilleselskabernes 5-årige spillicenser. I den forbindelse har 16 tilladelsesindehavere valgt at ansøge om fornyelse, hvor 15 af dem fik nye 5-årige tilladelser, mens ét enkelt selskab fik ny tilladelse gældende for ét år.
23/1 Paddy Power Betfair* fik klø i fjerde kvartal
Paddy Power Betfair* forventer en vækst i omsætningen for 2016 på 18% sammenlignet med 2015. Dette sker, selvom sportsbook-delen havde et underskudsgivende fjerde kvartal, hvor der blev tabt 40 mio. pund til kunderne.
Læs mere
27/1 Opsigelse kan udskyde svensk liberalisering
Det svenske spillemarked er på vej mod en liberalisering, der skal gøre op med monopolet til Svenska Spil på onlinespil. Men nu har formanden i "Lotteriinspektionen", Hakan Hallstedt, før tid opsagt sin stilling, hvilket kan påvirke processen med liberaliseringen. Administrerende direktør for Betsson*, Ulrik Bengtsson, frygter nu, at processen bliver forsinket.
28/1 Hestemarkedet slippes løs: Danske Spil* mister monopol
Der bliver åbnet op for konkurrencen på spilmarkedet for hestevæddeløb i 2018. Et bredt flertal i Folketinget har således besluttet at liberalisere spil på heste, som Danske Spil indtil nu har haft monopol på.