BetXpert liveblog er tilbage søndag den 29. april, hvor der er masser af spændende fodboldkampe på programmet. Blandt andet ser vi frem til storkampen mellem Mourinhos Manchester United og Arsene Wengers Arsenal. Følg med, når bloggen går live klokken 14:00.
Der er atter åbent i livebloggen denne søndag, når BetXperts livebloggere åbner op for endnu en lang fodboldsøndag. På programmet finder man en række danske og engelske kampe, mens dagen sluttes af med et tysk opgør.
Meget symbolsk bliver dagen indledt med to kampe fra de danske nedrykningsgrupper. Der er dog ikke rigtig noget på spil, da hverken Lyngby, Randers, SønderjyskE eller OB kan bytte positioner i gruppen forud for den sidste spillerunde. Det kan resultere i nogle mere løsslupne kampe - måske med mål til følge?
Senere på dagen er der både topkamp i Premier League, når Manchester United hjemme på Old Trafford tager imod Arsenal. Arsene Wenger, der står i spidsen for Arsenal, har meddelt at det bliver hans sidste sæson, og i løbet af sin karriere som Arsenal-træner, har det primært været Manchester United, han har kæmpet mod, så kampen er måske særlig for franskmanden.
Men også i den danske Superliga er der noget på spil, når Brøndby hjemme tager imod FC Nordsjælland. FCN, der jagter bronzen, kan drille mesterskabskandidaterne fra Brøndby. Sidst de to hold mødtes var der masser af mål, så måske sker det igen i dag.
Her er det fulde søndagsprogram:
Søndag den 29. april 2018 fra kl. 14:00: Søndagsblog
Dagens udvalgte TV-kampe:
14:00 Lyngby - Randers (TV3 Sport, Viaplay)
14:00 SønderjyskE - OB (Eurosport 2)
15:15 West Ham - Manchester City (6'eren, Viaplay)
16:00 FC Midtjylland - AaB (Canal 9)
17:30 Manchester United - Arsenal (TV3 Max, Viaplay)
18:00 Brøndby IF - FC Nordsjælland (3+, Viaplay)
18:00 Werder Bremen - Borussia Dortmund (Bookmakerstreams)
Klik dig ind på BetXperts liveblog her. Vi ses søndag klokken 14:00.