Det begynder at spidse til rundt omkring i Europa, hvor flere ligaer nærmer sig en afslutning. Lørdag sidder BetXperts livebloggere igen klar til at guide dig igennem de vigtigste kampe fra de største ligaer og Superligaen. Tune ind fra klokken 12:30 og få spilidéer fra vores bloggere og spiltips fra eksperterne - og bring dine egne overvejelser i spil i vores live chat.
Pulsen er dårligt faldet ned på et nogenlunde sundt niveau efter midtugens hæsblæsende Champions League-runde, inden fodboldelskere i hele Europa kan rette blikket mod England, hvor mesterskabet lørdag aften kan blive afgjort. BetXperts livebloggere sidder klar lørdag fra klokken 12:30 og har blikket stift rettet mod England, hvor der venter flere interessante opgør.
Derudover vil der komme observationer og spilovervejelser fra både italiensk, spansk og tysk fodbold, ligesom der også vil blive holdt øje med det danske opgør i den ene nedrykningspulje mellem Lyngby og OB. I løbet af dagen vil der med garanti tikke en række live spiltip ind fra eksperterne, så det er med at sidde klar fra 12:30. Og det er som altid muligt at bidrage med egne synspunkter og spilovervejelser i livechatten.
Lokalopgør i England - Kan Mourinhos bus forsinke Guardiolas guldfest?
Weekendens helt store opgør sparkes i gang 18:30 på Etihad, når Manchester City kan sikre sig titlen med en hjemmesejr over rivalerne fra Manchester United. Af 15 hjemmekampe har Manchester City vundet de 14 og spillet en enkelt uafgjort - i 2. runde mod Everton.
Det er altså noget af en opgave, Mourinhos tropper kommer på, hvis de skal forsøge at udskyde bysbørnenes mesterskabsfest. Den portugisiske manager vil formentlig sætte sin lid til holdets defensiv, som han har haft nogenlunde succes med mod de andre tophold. I tre ud af fire udekampe mod de andre hold i top 6 er det således lykkedes Manchester United at holde modstanderne på højst en enkelt scoring. Til gengæld har de røde djævle kun scoret i en enkelt af de fire kampe - i 1-3 sejren over Arsenal.
Fem timer tidligere fløjtes der op for et andet traditionsrigt lokalopgør, når Everton tager imod Liverpool på Goodison Park. Her er der naturligt nok ikke helt så meget på spil som i Manchester, men håneretten har stor betydning på Merseyside, og for et Everton-mandskab, der er placeret solidt midt i rækken er det utvivlsomt den vigtigste af de tilbageværende kampe, men Liverpool kæmper for en sølvmedalje. Det omvendte opgør på Anfield endte 1-1 efter en halvsen udligning af Wayne Rooney.
Lørdagens program:
Herunder er listet flere af de kampe, som bliver vist i TV, og som livebloggerne bl.a. vil have fokus på:
13:00 Deportivo Alavés - Getafe
13:30 Everton - Liverpool
16:00 Lyngby - OB
16:00 Stoke - Tottenham
16:15 Celta de Vigo - Sevilla
18:00 Roma - Fiorentina
18:30 Manchester City - Manchester United
18:30 Hamburger SV - Schalke 04
Artiklen vil løbende blive opdateret med prematch tip fra vores eksperter, når disse tikker ind frem mod weekenden.
Klik dig ind på BetXperts liveblog her. Vi ses lørdag klokken 12:30.