Sommerferien er allerede forbi for de danske superliga-spillere, når oprykkerne fra Silkeborg på lørdag den 24. juli 2004 tager imod de dobbelte danske mestre fra FCK. Dagen efter afvikles de øvrige kampe i første runde, hvorfra 2 knaldperler skal nævnes: Brøndby tager imod OB og Aab imod FC Midtjylland.

Vores SAS-liga-eksperter har selvfølgelig analyser parate - find dem på: http://www.betxpert.com/ekspert/dan/

Eksperterne har også fundet tid til at gennemgå klubbernes transfer-aktivitet. Oversigten følger hér - inklusive et bud på hver enkelt klubs slutplacering:

----------------------------------------------------------------------
Efter en kort sommerpause er Silkeborg klar til at tage kampen op igen i SAS-ligaen efter en enkelt sæson i 1. div. Trods oprykningen til landets bedste rækker har SIF ikke hentet forstærkninger, men satser på kollektivet. Det bliver spændende at se om sidste sæsons topscorer i 1.div Rajko Lekic også kan finde vej til netmaskerne i SAS-ligaen. SIF har klaret sig flot i træningskampene.
Slutplacering nr. 7-10.

Afgang:
John Jensen (Randers FC)

Tilgang:
Jonas Troest (B93)
Morten Søndergaard (egne rækker)
Martin Ørnskov Nielsen (egne rækker)
Simon Nagel (egne rækker)
----------------------------------------------------------------------
FCK´s dobbelte danske mestre måtte i sommerpausen vinke farvel til flere fremtrædende spillere, men har dog også forstærket truppen med et par nye. FCK ligner for 3. år i træk et godt bud på det danske mester skab.
Slutplacering nr. 1-4.

Afgang:
Martin Albrechtsen (WBA, England)
Morten Bisgaard (Derby, England)
Peter Hansen (Herfølge)
Christian Lønstrup (udlejet til AB)

Tilgang:
Dan Thomassen (Padova, Italien)
Janne Saarinen (1860 München, Tyskland)
Bora Zivkovic (retur fra leje i Herfølge)
Carsten Fredgaard (retur fra leje i FC Nordsjælland)
----------------------------------------------------------------------
Randers FC får det svært i SAS-ligaen. Efter mange års fravær fra landets bedste række sikrede de i sidste sæson oprykning fra 1. div sammen med Silkeborg, som de i øvrigt også rykkede op sammen med for 17 år siden. Randers FC har hentet Ralf Pedersen fra Viborg samt John Jensen fra Silkeborg. Disse 2 spillere skal med deres rutine prøve at samle trådene i det defensive, mens man håber på Mogens Laursen og Nocko Jokovic i front.
Slutplacering nr. 9-12

Afgang:
Che Bunce (fri transfer)

Tilgang:
John Jensen (Silkeborg)
Ralf Pedersen (Viborg)
----------------------------------------------------------------------
FCM har stadigvæk Zidan på lønningslisten, og hvis han bliver i klubben hele sæsonen, tror vi på en god sæson for det midtjyske hold, som i sommerpausen har købt yderligere ind af det sorte guld.
Derudover har de hentet et par spillere fra det danske marked, og derved fået en solid spillertrup. Slutplacering nr. 4-7.

Afgang:
Martin Nielsen, fri transfer

Tilgang:
Mikkel Thygesen (Frem)
Morten Pedersen (Næstved)
Wadwo Poku
Justice John
Femi Alijore
De 3 sidste fremgår dog ikke nogle stedet pt. af spillertruppen, men var med i kampen mod Herfølge den 12. juli 2004.
----------------------------------------------------------------------
Brøndby skal have lagt sidste sæson skuffelse bag sig, og det skal helst ske med et dansk mesterskab i år. Holdet er dog også helt klart blandt favoritterne, bla på grund af deres brede spillertrup. Holdet er dog svækket i de første par kampe, da Karim Zasa og Morten Weighorst må sidde udenfor med skader. Også reservemålmand Casper Ankergren er pt. skadet og tvivlsom til sæsonstarten.
Slutplacering nr. 1-4

Afgang:
Mads Junker (FC Nordsjælland)
Søren Larsen (Djurgården, Sverige)
Kasper Ambrosen (AB)
Karsten Johansen (fri transfer)
Allan Olesen (FC Nordsjælland, leje)
Ronnie Bendtsen (Køge, leje)

Tilgang:
Johan Elmander (Feyenoord, Holland)
Stefan Schmidt (AaB)
Daniel Agger (egne rækker)
----------------------------------------------------------------------
Viborg har investeret nogle kroner i udvikling af unge spillere. Der er hentet fem ungdomsspillere, heri bland Kaagh-brøderne fra AGF. Sidste år var ingen stor succes, men i år ligner Viborg et hold som kan gøre sig. Træningskampene har været meget svingende, men der er godt humør i truppen, og med Frederiksen og Mangleby skadefrie skal man ikke se for let på de grønne.
Slutplacering nr. 4-7

Afgang
Martin Thomsen, ?
Denni Patschinsky (Eintracht Braunsweig/leje)
Kaspar Rynkeby (Randers)
Søren Jensen (Vejle/leje)
Ralf Pedersen (Randers FC)
Simon Josefsen (FC Nordjylland)

Tilgang
Paul Obiefule, (Iwuanyanwu Nationale)
Kenneth Fabricius (Silkeborg)
Thomas Guldborg Christensen (AB)
Anders Kaagh (AGF)
Kristian Kaagh (AGF)
Lennart Lynge Larsen (AB)
----------------------------------------------------------------------
AGF har i flere år været dømt til nedrykning fra superligaen, men har alligevel klaret frisag.
AGF er det hold i superligaen, som har spillet flest sæsoner i træk i landets bedste række – de rykkede op i 1976. Men måske bliver det i år, at de må forlade rækken – ingen tvivl hos mig: AGF får det svært.

Slutplacering:9-12

Afgang:
Josta Dladla (Sundowns, Sydafrika)
Mikkel Bo Jensen (fri transfer)
Jan Klausen (fri transfer)
Maurizio Ortiz (hjem til Argentina)
Anders Kaagh (Viborg)
Kristian Kaagh (Viborg)
Wade Barrett (Frederikstad FK, Norge)

Tilgang:
Martin Hansen (retur fra leje i FC Aarhus)
Jesper Sørensen (AB)
Lasse Borg (egne rækker)
Mads Agesen (egne rækker)
Martin Mikkelsen (egne rækker)
Jonny Hanssen (Lyn)
----------------------------------------------------------------------
FC Nordsjælland er et svært hold at bedømme til den kommende sæson, men jeg tror ikke de skal forvente en meget bedre placering end i sidste sæson. Da de var oprykker til superligaen, kunne de klare sig med kontraspil på udebane – men denne tid er forbi. I sidste sæson blev det kun til en sejr ude, men hele 9 nederlag og 6 uafgjorte.
Holdet har i sommerpausen mistet et par profiler, men har også hentet den farlige angrebsduo fra Frem – Søren Krogh og Ayeni Bosun.
Slutplacering: 8-11

Afgang:
Ulrich Vinzents (OB)
David Rasmussen (Hansa Rostock, Tyskland)
Jeppe Tengbjerg (Næstved)
Carsten Fredgaard (FC København, endt leje)
Rasmus Marvits (fri transfer)

Tilgang:
Mads Junker (Brøndby)
Søren Krogh (Frem)
Ayeni Bosun (Frem)
Allan Olesen (FC Nordsjælland)
Morten Karlsen (Zwolle?, Holland)
Peter Benjaminsen (AB)
Kim Christensen (Nykøbing Falster Alliancen)
----------------------------------------------------------------------
Aab sluttede sidste sæson flot af, og det bliver et hold, som jeg forventer meget af den kommende sæson. Hvis Aab kan få takterne fra foråret frem, kan det sagtens blive til en placering i top 3.
Aab her næsten samme trup som i foråret, og det kan blive en fordel. Holdet har kun mistet Stefan Schmidt.

Slutplacering: 2-4
Afgang:
Stefan Schmidt (Brøndby)
----------------------------------------------------------------------
OB – superligaens stærkeste hjemmehold, hvad kan vi forvente af dem i år? Jeg tror, at de stadigvæk vil høste mange point på hjemmebane, men der kommer for lidt point ind på kontoen på udebane til de kan snakke med om det danske mesterskab.
OB stiller næsten med samme trup som i sidste sæson.
Slutplacering: 3-6
Afgang:
Carsten Hemmingsen (Vejle)

Tilgang:
Ulrich Vinzents (FC Nordsjælland)
----------------------------------------------------------------------
Hvad kan vi forvente af sidste sæson bronzevindere fra Esbjerg? Jeg tror ikke, at holdet går ned på samme måde som FC Nordsjælland, men en gentagelse af sidste sæson placering nr. 3 vil være flot.
Esbjerg er et stærkt hjemmehold, og det var synd at de ikke kunne stå distancen mod FCK og Brøndby.
Esbjerg kan sagtens klare sig uden Tommy Bechmann.
Slutplacering: 3-6

Afgang:
Tommy Bechmann (Bochum, Tyskland)
Rasmus Jørgensen (Holbæk)

Tilgang:
Kolja Afriyie (Horsens)
Anders Nøhr (Horsens)
----------------------------------------------------------------------
Herfølge er et svært hold at spå om – ikke mange havde forventet at de kunne blive i superligaen i sidste sæson, og det var også på hængende hår, at de blev oppe.
Jeg tror ikke, at de klarer frisag i år – dertil er deres trup for smal, og sølle 34 mål i 33 kampe er for lidt.

Slutplacering:10-12
Afgang:
Mads Olsen (Køge)
Allan Nielsen (stoppet som aktiv)
Chris Hermansen (Vejle)
Bora Zivkovic (retur til FCK)


Tilgang:
Peter Hansen (FC København)
Sladan Peric (B93)
Sune Heilbo (SønderjyskE)


Bud på en slutplacering:
1. Brøndby
2. FC København
3. Aab
4. OB
5. Esbjerg
6. FC Midtjylland
7. Silkeborg
8. Viborg
9. FC Nordsjælland
10. AGF
11. Herfølge
12. Randers FC