Parløbet i toppen af rækken fortsætter, og i denne runde skal Dortmund fortsat forsøge at lægge pres på Bayern i Ruhr-derbyet mod Schalke, der fortsat er i dyb krise. Gæsterne ser dog ud til at klare frisag i bunden af rækken, men har været decideret elendige længe og byder næppe Dortmund meget trods i lørdagens opgør. Der er stadig kamp om de europæiske pladser, mens de tre nederste hold weekend efter weekender kæmper om at være rækkens dårligste. Læs Rasmus Gs optakt til denne rundes Bundesliga, der samtidig bliver den sidste Bundesliga-optakt i denne sæson.

FC Augsburg – Bayer Leverkusen 

To kampe og to sejre er det blevet til for den nye Augsburg-træner Martin Schmidt, som dermed har fået en fantastisk. Augsburg tog senest mod Stuttgart, hvor en sejr stort set betød en sæson mere i Bundesligaen. Den opgave blev løst med manér, da Augsburg vandt 6-0. Et overtag i chancer samt en langt større kynisme til forskel. Augsburg er uden offensivspilleren Dong-Won Ji, angriberen Finnbogasson og reservebacken Framberger. 

Leverkusen er tilbage på sejrssporet med to sejre i træk - senest 2-0 over Nürnberg, som ikke havde meget at byde ind med, på trods af de kæmper for en sidste chancer for overlevelse. Som forventet var der overtag i spil og chancer til Leverkusen, men endnu en kamp uden de helt store chancer. Leverkusen er nu to point fra de europæiske pladser, og de skal sandsynligvis vinde her for at være med i opløbet, da Hoffenheim er i forrygende form. Leverkusen er fortsat uden den faste kant Bellarabi, men også den anden faste kant Bailey måtte gå ud med en skade senest mod Nürnberg. Leverkusen er derfor hårdt svækket offensivt op til denne kamp. 

Augsburg +0,5 asian til odds 2,23 hos Unibet (nu 2,25 hos Bethard)

Augsburg er stærkt forbedret efter tilgangen af den nye træner Schmidt, og de er langt mere fokuseret på det offensive spil. Leverkusen har ikke spillet prangende på det seneste, og nu mangler de måske også Leon Bailey. De kan få det svært ude mod Augsburg, som også gerne vil have bolden for fødderne.

Borussia Dortmund – Schalke 04 

”Ruhrderby” eller ”Revierderby” om man vil, er et af de største opgør i tysk fodbold. Vi skal tilbage til 2015 for at finde den samme favoritstørrelse på Dortmund som nu. Dengang huserede spillere som; hummels, Gundogan, Mkhitaryan og Aubameyang stadig i Dortmund, men Schalke var samtidig også med i toppen af Bundesligaen.

Schalke skal være meget uheldige for at rykke ned nu, da Stuttgart er seks point bagud og ikke imponerer for tiden.  

Dortmund kæmper en uhyggelig kamp om mesterskabet med Bayern, som fortsat kun er ét point bagefter. Tre point skulle endnu en gang bruges, da de i seneste runde tog til Freiburg. Det blev til en sikker sejr på 0-4, og spillet var fornuftigt, om end resultatets størrelse måske kan diskuteres. 

Dortmund er uden de to backs Hakimi og Piszczek, men ingen af de to ville, som det ser ud nu være i spil til en plads i startopstillingen. Marius Wolf, som for tiden har gjort det godt på backen, pådrog sig dog en skade mod Freiburg og trænede ikke med onsdag, hvis han er ude så kunne man godt bruge de to førnævnte.

Hvis Wolf ikke bliver klar, vil man formentlig rykke Akanji ud på backen og Zagadou ind i midterforsvaret. Det vil være noget af en svækkelse rent offensivt. Wolf er dog ikke udelukket, og de fleste medier har ham stadig til at starte. 

Det er ikke flotte præstationer, der gør, at Schalke ser ud til at klare skærene i ligaen. Schalke skal prise sig lykkelige over, at Stuttgart er faldet ind i en elendig stime. Senest tabte Schalke med 2-5 hjemme til Hoffenheim, hvor der var bedringer i offensiven, men det stik modsatte i defensiven. Målmandssituationen i klubben har fyldt meget i år, og senest var det Nübel, der stod mod Hoffenheim. Hans præstation kan forklares ved at sige, at han næppe står mod Dortmund, og hvis han gør, betyder det formentlig, at dette er Fährmanns sidste sæson i Schalke. Der er også fortsat uro på de indre linjer i Schalke, hvor stjernespilleren Bentaleb endnu engang er blevet henvist til U23-holdet. Samtidig er man uden de tre offensive spillere, Konoplyanka, Uth og Skrzybski.  

Dortmund -1,5 til odds 1,93 hos Bethard (nu 1,92)

Det er et stort opgør, hvor form og tilstand mange gange ikke betyder noget. I dette tilfælde mener jeg dog, at man ikke kan negligere, hvor ringe en tilstand Schalke er i. Ansættelsen af Stevens har i undertegnets øjne været en af de største fejl, man overhoved kunne lave, han bidrager med det stik modsatte af, hvad vi eksempelvis har set Ole Gunnar Solskjær gjorde i begyndelsen i Manchester United. På trods af et hollandsk pas er han TYSK træner med stort T og CAPSLOCK . Dortmund har alt at spille for, og de er også et helt andet sted end Schalke både spilmæssigt og kvalitetsmæssigt.  

Fortuna Düsseldorf – Werder Bremen 

Düsseldorf var senest på besøg hos Mainz, som har fundet fodboldglæden frem og spiller for at score mål. Den offensive satsning fra Mainz gav dog også plads til Düsseldorf, som kom frem til nogle fine chancer, men ikke var kliniske nok foran mål. Det endte derfor med en 3-1-sejr til Mainz, hvilket også var ganske velfortjent. Düsseldorf har en del skader, men mest på bredden. Det kan forventes, at de stiller i noget nær samme opstilling som mod Mainz. Da Düsseldorfs sæson er slut, så kan der måske eksperimenteres mere nu. 

Werder Bremen stime uden nederlag, kom til en ende da de senest var forbi Allianz Arena. Werder havde tre afslutninger, og alle var uden for rammen. xG fra kampen hedder 2,76 – 0,1. Det var dog mere lige, da de fire dage efter tog imod Bayern i pokalsemifinalen. Her fik Werder gjort fin modstand og var overraskende godt med i spillet. De måtte dog se sig slået på et straffespark i det 80. minut scoret af Lewandowski til 2-3. Werder skal nu forsøge at kæmpe sig til en EL-plads, hvilket starter med tre point her. Udeholdet er uden Bargfrede og Veljkovic. 

Eintracht Frankfurt – Hertha Berlin 

Frankfurt skulle torsdag sidste uge forsøge at spille sig videre i Europa League hjemme mod Benfica. Første resultat på Estadio De Lux blev 4-2 til hjemmeholdet, og det så ikke nemt ud for Frankfurt. De rødblusede viste dog endnu engang, hvor svært det er at spille på Commerzbank Arena, da de slog Benfica 2-0 og nu er i semifinalen mod Chelsea. Fire dage efter skulle Frankfurt til Wolfsburg, hvor få spillere blev sparet, men trætheden kunne mærkes hos Frankfurt. Det var dog alligevel en rimelig lige kamp med et lille overtag til Wolfsburg, som endte med at udligne til 1-1 i det 90. minut.

Det kører ikke i Hertha Berlin, som sidst vandt en kamp i starten af marts. Senest var de på en på papiret overkommelig opgave hjemme mod det måske dårligste hold i ligaen, Hannover. Herthas spil var dog ideforladt, og sæsonen ser ud til at være slut for dem. De har ikke mere at spille for - heller ikke træner Dardai. Incitamentet for at sætte sig op til de sidste kampe er derfor ikke ret stort. Hertha mangler en række startere til denne kamp og står svagere end hjemme mod Hannover det blev til en kedelig 0-0. 

Frankfurt -1,0 asian til odds 1,67 hos Bethard (nu 1,64)

Indsatsen mod Hannover var et signal om, at Hertha var færdige for denne sæson og blot venter på sommerferie. Frankfurt har masser at spille for, da de kæmper for fjerdepladsen i ligaen, samtidig med de skal opretholde momentum indtil deres semifinale mod Chelsea i Europa League. 

(Spilide) Indsatsen mod Hannover lignede et budskab om, at Hertha var færdige for denne sæson og blot venter på sommerferie. Frankfurt har dog massere at spille for, da de kæmper for deres 4. Plads i ligaen, samtidig med de skal opretholde momentum indtil deres semifinale mod Chelsea i Europa League. Frankfurt -1.0 til 1,67 hos Bethard ligger på grænsen af værdi.  

Hannover 96 – Mainz 05 

0-0 ude mod Hertha betød et point mere på kontoen, og nu er Hannover seks point bag Stuttgart, der har playoff-pladsen. Det lader dog ikke til, at der er tro på tingene i Hannover. Offensivt er de uden ideer, og modet til at satse lader heller ikke til at være der hos Thomas Doll, som mest af alt ser ud til at prøve at redde ansigt her sidst på sæsonen.  

Mainz fortsatte den imponerende, offensive stil under Schwarz, da de slog Düsseldorf 3-1 hjemme. Mainz har reddet sig endnu en sæson i Bundesligaen, og de bruger derfor det resterende til at skabe noget humør og teste ting af. Det har været ganske imponerende på det seneste, men spørgsmålet er, hvor stor motivationen er for at trampe over Hannover på udebane i en kamp, der er uden betydning for dem. Ingen umiddelbare nye fravær i Mainz lejren. 

RB Leipzig – SC Freiburg 

Leipzig var på besøg hos Mönchengladbach, hvor de næsten endegyldigt fik manifesteret deres tredjeplads i dette års Bundesliga. To mål af backen Halstenberg, hvilket resulterede i en 1-2-sejr til Leipzig. Der var dog sandsynligvis større fokus på opgøret mod HSV i pokalen, da Leipzig skulle sikre en billet til finalen. Det blev gjort på sikker vis med en fortjent 1-3 sejr. Ingen nye fravær hos Leipzig, og de mest toneangivende manglende spillere er fortsat midtstopperen Upamecano og midtbanebryderen Adams. 

Freiburg tog hjemme mod Dortmund, som skulle bruge tre point og det fik hjemmeholdet også at føle. Et hårdt nederlag på 0-4, og kigger man på Freiburgs form, er det ikke et imponerende syn. Spillet har dog været til mere, end hvad de seneste resultater antyder, og man skal ikke kimse af Freiburgs kvaliteter. Til dette opgør mangler Freiburg en række defensive kræfter, og man kommer til at stå en del mere svækket end normalt i defensiven.  

VfB Stuttgart – Borussia Mönchengladbach 

 

Stuttgart fik en ordentlig snitter, da de måtte se sig slået hele 6-0 ude mod Augsburg. Det resulterede også i en trænerfyring af Weinzierl, og en midlertidig træner er trådt til i form af Willig, som allerede var en del af trænerstaben i klubben. Det forventes ikke, at Willig vil lave de store ændringer i opstillingen, men derimod forsøge at bringe noget mere glæde ind i Stuttgarts spil. Til dette opgør mangler de den vigtige midtbanespiller Ascicibar og kanten Zuber som har været god efter sin ankomst. 

Gladbach tabte hjemme til Leipzig 1-2. Et uheldigt nederlag, da man skabte mange gode chancer og så bedre ud offensivt, end man har gjort længe. Defensiven haltede dog efter, og Leipzig var kliniske og udnyttede sine muligheder. Ser man bort fra resultatet, så var det dog positivt, at Gladbach lignede sig selv fra starten af sæsonen. Havde de haft samme momentum og selvtillid mod Leipzig, som de havde tidligere, så havde Gladbach også vundet. Til denne runds kamp er kaptajn Lars Stindl fortsat ude. 

TSG Hoffenheim – VfL Wolfsburg 

 

I sidste uge blev det til en flot 2-5-sejr ude over Schalke, og Nagelsmanns tropper imponerer fortsat med offensivt spil. 15 mål er det blevet til i de seneste fire kampe, hvoraf syv af dem er blevet scoret af angriberen Belfodil. Hoffenheim er kommet op omkring Europa League-pladserne, men med kun tre point op til Frankfurt så virker en Champions League plads heller ikke urealistisk. Midtbanespilleren Demirbay er ude med karantæne, mens Geiger og Joelinton også er ude. 

Wolfsburg fik senest hjemme reddet et uafgjort resultat i det 90. minut mod Frankfurt via en scoring af midstopperen Brooks efter et hjørnespark. Wolfsburg er nu fire point bag Hoffenheim på 6. pladsen, og selvom Wolfsburgs sidste kampe ikke er skræmmende, så ser europæisk fodbold svært ud for dem, medmindre Bayern vinder pokalen. Både Leverkusen og Werder Bremen ligger dog foran Wolfsburg, så tre point her bliver muligvis nødvendigt. 

FC Nürnberg – Bayern München 

Nürnberg spillede senest mod Leverkusen ude, hvilket fra start lignede en svær opgave. Nürnberg var også magtesløse offensivt, og måtte se sig slået 2-0. Nürnberg virker dog stadig til at have tro på, at de kan nå en 16. plads og få et sidste håb for overlevelse. De kommer bestemt ikke til at lægge sig fladt ned her mod Bayern. 

En smal 1-0-sejr senest over Werder Bremen, hvor der dog blev misbrugt nogle fine muligheder. Efterfølgende blev det til en 2-3 sejr ude over Werder Bremen i pokalen, hvor Bayern dog havde noget større problemer. De har dog kun smidt et point i de seneste 10 kampe, og de virker stålfaste på at gøre rent bord resten af sæsonen og sikre  mesterskabet. Robben og Neuer er eneste to fravær op til denne kamp. 

Sidste rundes regnskab   

Spiltip i sidste artikel:                             
Antal og indsats: 0                                              
Overskud:  0    
Tb%: #      

Spilovervejelser i sidste uge:       
Antal og indsats: 5       
Overskud: -1,3       
Tb%: 74,8       

Samlet regnskab       

Spiltip i alt:         
Antal og indsats: 12      
Overskud: +2,3       
Tb%: 119,5     

Spilovervejelser i alt:      
Antal og indsats: 44       
Overskud: -10,2       
Tb%: 76,8