Efter en halv midtugerunde er alle mandskaber på lige mange kampe, og det betyder, at det for alvor er tydeligt, hvor meget de enkelte hold har at kæmpe om. Thomas Schyth tager et kig på rundens kampe og lægger endnu engang op til debat.

Premier League nærmer sig for alvor afslutningen på sæsonen, og det betyder, at der begynder at opstå flere kampe, hvor det ene hold er topmotiverede, mens modstanderne ikke har mere at spille for. Det store spørgsmål er så: Hvor mange procenter kan motivation flytte? Det er højst sandsynligt individuelt fra better til better, hvor meget værdi, man mener, der skal tillægges motivation, men da det er en udefinerbar størrelse, betyder det også, at det er et element, bookmakerne kan have svært ved at vurdere præcist. Er det dermed i disse spot, man skal sætte ekstra fokus, eller egner de opgør sig bedre til livebetting, hvor der kan opstå en masse motivationsforskel i løbet af en kamp?

Liverpool - Huddersfield

Spilles fredag d. 26/04 kl. 21:00 Se mere info i vores matchcenter.

Der bør være markant motivationsforskel i dette opgør. Liverpool skal formentlig hente lutter sejre i deres resterende kampe, mens man samtidig skal håbe på, at City taber point, så man kan vinde mesterskabet. Huddersfield er for længst rykket ned, så motivationen for dem må være at forlade ligaen med æren i behold - og i den forbindelse må det være ganske demotiverende at stå overfor Liverpool på udebane her.

Liverpool har endnu ikke tabt på Anfield i sæsonen og vundet 15 af deres 17 hjemmekampe, så på alle måder ligner det en kamp mellem David og Goliath. Skal Huddersfield finde noget at sætte deres lid til, så kan det være et spinkelt håb om, at Liverpool vil spare en spiller eller to med fokus på Champions League mod Barcelona på onsdag. Der er dog så langt mellem disse opgør, at det virker usandsynligt.

Liverpool - Huddersfield: Under 4,0 mål til odds 1,93 hos Bethard

Liverpool behøver ikke en kæmpemæssig sejr her og kan slappe lidt af, hvis de bringer sig solidt foran. Huddersfield ser yderst tamme ud offensivt, og det er svært at se, hvordan de skal kunne få scoret. Samtidig meldes der om ganske stærk blæst på kamptidspunktet, og det har Liverpool ofte problemer med at finde rytmen i.

Liverpool - Huddersfield: Schindler over 29,5 afleveringer til odds 1,83 hos bet365

En af de ting, Siewert har sørget for efter ankomst til Huddersfield, er at få flere afleveringer fra centerforsvaret - særligt Schindler. Siden Siewert tog over, har Schindler fået langt flere afleveringer end tidligere på sæsonen, og han snitter 45 afleveringer pr. kamp, efter Siewert overtog. Af de 11 kampe han har spillet under Siewert, er han gået over linjen 10 gange blandt andet i kampe mod tophold som Chelsea, Arsenal og Man Utd.

Eneste gang, han i perioden er gået under linjen, var opgøret ude mod Spurs, hvor han fik 28 afleveringer, men på den anden side sendte han hele 62 afleveringer afsted, sidst de to klubber her mødtes.

Tottenham - West Ham

Spilles lørdag d. 27/04 kl. 13:30 Se mere info i vores matchcenter.

London-Derby. Ikke det mest prestigefyldte af de mange, der findes, men immervæk stadig et opgø, fans og spillere går op i. West Ham virker ikke umiddelbart til at have mere at spille for i ligaen, da man ikke rigtig kan nå noget den ene eller anden vej, så de skal finde motivationen i netop det faktum, at man møder Spurs på udebane.

Lilywhites bør til gengæld ikke mangle motivation, for de skal stadig vinde en masse points for at sikre sig top 4 og dermed europæisk kvalifikation. Det hjælper dem, at de øvrige mandskaber i den kamp er snublet lidt på det seneste. Tottenham kan faktisk sikre sig en slutplacering i top 4 med en sejr her samt nogle andre resultater, der også flasker sig deres vej, og det vil være særdeles kærkomment for dem, inden de i midtugen skal spille den første semifinale i Champions League.

Neop Champions League kan godt blive et forstyrrende element for Spurs, der spiller indledende opgør i semifinalen mod Ajax tirsdag. Man er midt i et ganske presset kampprogram og har haft en del fravær i den seneste periode, så kan det få manager Pochettino til at rotere lidt i truppen?

I seneste runde fik Tottenham en sen sejr over Brighton med et mål af danske Eriksen, mens West Ham var en smule uheldige med at få uafgjort mod Leicester.På udebane virker West Ham desuden ikke skræmmende, mens Spurs kan fortsætte deres statistik med rene sejre på deres nye stadion.

Tottenham - West Ham: Tottenham - 1,5 til odds 2,23 hos Nordicbet (nu odds 2,25 hos Bethard)

West Ham ser ikke gode ud på udebane, og de har ikke mere at spille for i sæsonen. Det har Spurs til gengæld, og da Son har karantæne i Champions League, vil man forventeligt gå all-in med ham i angrebet for at skaffe en sikker sejr her. West Hams forsvar er desuden ganske tungt, og man er utrolig svingende i sine præstationer.

Crystal Palace - Everton

Spilles lørdag d. 27/04 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.

Crystal Palace har ikke mere at spille for i denne sæson, og de har nu i to runder måttet undvære hele deres centrale midterforsvar, da både Tomkins og Sakho er skadede resten af sæsonen. Alligevel formåede man senest at hente en rigtig flot og fortjent udesejr over Arsenal, og for Palace var det i særdeleshed positivt at se, hvordan Benteke og Zaha fandt deres gamle, indbyrdes forståelse i offensiven.

Everton leverede ligeledes rigtig flot i seneste runde, da man udraderede et tamt Manchester United-mandskab. Hele fire mål blev det til, og særligt Dignes helflugter var en fryd for øjet. Et lille skår i glæden kom der dog, da offensivstjernen Richarlison og netop Digne begge blev skadede i opgøret og nu er tvivlsomme til kampen her. Samtidig har man midtbanemanden Gomes i karantæne, så det tegner ikke alt for rosenrødt inden opgøret her. Et opgør, man er nødt til at gå efter at vinde, da man stadig kan nå 7. pladsen, som kan give europæisk adgang næste sæson.

Crystal Palace - Everton: 1 til odds 2,72 hos Unibet

Unibet hænger en del over det øvrige marked med odds på hjemmesejren, som ikke er så urealistisk her. Palace er gode på omstillinger og bedst, når modstanderne har bolden meget. Everton er ligeledes bedst på omstillinger, men må forventes at tage styringen i opgøret, da man skal bruge sejren.

Fulham - Cardiff

Spilles lørdag d. 27/04 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.

Et vaskeægte bundbrag, men måske ikke med helt samme intensitet, som man ellers kunne forvente. Fulham er nemlig for længst rykket ned, mens Cardiff skal have en sejr, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at overleve i Premier League. Derfor kan vi komme til at se et uvant billede - nemlig et offensivt indstillet Cardiff-mandskab. Det er spændende, hvordan de kan og vil løse den opgave, da de hele sæsonen har været yderst defensivt og satset på omstillinger og dødbolde.

Cardiff har desuden lidt problemer til opgøret, idet den faste midtbanemand Ralls er skadet, mens man har tvivl om den anden faste mand, Arter. Således kan midtbanen blive ganske decimeret for holdet, hvis Arter ikke bliver klar, og det er bestemt ikke godt i et opgør som dette, der godt kan give nogle slag netop på midtbanen.

Fulham - Cardiff: 2 til odds 3,00 

Meget taler imod Cardiff her, fordi Fulham er blevet bedre de seneste kampe, men at Fulham mangler noget at spille for kan netop være det, der gør, at de vil presse på og automatisk give Cardiff en fordel i matchup. Hvis Cardiff desuden har held til at få Arter klar, ser det positivt ud for dem med team news, og så bør oddset i højere grad reflektere, at der er motivationsforskel.

Fulham - Cardiff: Under 1,0 mål i 1.halvleg til odds 2,17 hos Unibet 

Begge mandskaber er normalt meget målfattige - særligt i 1. halvleg. Selvom Cardiff skal presse på for sejren, sker det næppe hovedløst fra første fløjt, og den forventeligt stærke blæst på kamptidspunktet kan sætte en dæmper på tingene.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Southampton - Bournemouth

Spilles lørdag d. 27/04 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.

Slaget om sydkysten. Her er ikke tale om to hold, der er deciderede rivaler, men i ligaen finder vi ikke mange mandskaber, der befinder sig på sydkysten, og når dem, der gør, så endelig mødes, giver det automatisk lidt ekstra krydderi til kampen.

Det kan sætte en dæmper på opgøret, at ingen af mandskaberne har noget at spille for. Begge er sikret en ny sæson i Premier League, og de kan som sådan slappe af - eller åbne op og spille offensivt. Både Southampton og Bournemouth leverede masser af gode chancer senest, og det kan måske være med til at give os god underholdning her. Det skal desuden selvfølgelig nævnes, at Long og Southampton leverede en vaskeægte rekord senest, da Long scorede Premier Leagues hurtigste mål nogensinde efter blot 7 sekunders spil.

Bournemouth har en del fravær til opgøret her, hvor man særligt er blevet ramt på backen, men ved at skifte til tremandsforsvar har man nogle gode offensive typer, der kan dække ind som wingbacks.

Southampton - Bournemouth: Bournemouth +0,25 til odds 2,23 hos Unibet (nu odds 2,33 hos Nordicbet)

Southampton har haft noget at spille for indtil denne runde, hvor man ikke længere behøver være topmotiverede. Samtidig reflekterer nuværende odds, at Saints skulle være en del bedre end Bournemouth, og det, synes jeg, er en forkert vurdering af styrkeforholdet - uagtet at Bournemouth ikke har været gode på udebane denne sæson.

Watford - Wolverhampton

Spilles lørdag d. 27/04 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.

To mandskaber, der er i direkte duel om 7. pladsen og muligheden for europæisk kvalifikation. Watford har naturligt fordel af hjemmebane, men i forhold til form, må det være Wolves, der tager teten efter deres imponerende sejr senest mod Arsenal. Holdet kan da også få en fordel  i matchup her, da man er bedst på omstillinger, og Watford godt kan finde på at tage teten på hjemmebane.

Watford på den anden side var uheldige med at komme bagud efter blot syv sekunder senest mod Southampton, og selvom man tillod modstanderne flere gode chancer i løbet af kampen, endte man med at hive en uafgjort hjem og dermed fortsat holde sig inde i kampen om top 7. Man må dog her fortsat se bort fra anfører Deeney i angrebet, der afsoner den tredje af tre spilledages karantæne.

Watford - Wolverhampton: Wolves +0 til odds 2,09 hos Bethard (nu odds 2,06)

Watford kan forventes at få overladt initiativet her, og det bør passe Wolves glimrende med deres farlige omstillinger. Det er et opgør mellem to mandskaber, der er tæt i styrke, og det kan derfor være særdeles uforudsigeligt. Af samme grund virker det mest fornuftigt at gå med underdoggen.

Brighton - Newcastle

Spilles lørdag d. 27/04 kl. 18:30 Se mere info i vores matchcenter.

Brighton stillede senest en betondefensiv op af en anden verden, da de mødte Spurs. 10 mand inde i feltet og en enkelt lige udenfor kanten af feltet var opskriften i store dele af opgøret, og det var tæt på, at man fik det ønskede resultat ud af det, da det først var sent i kampen, at danske Christian Eriksen med et flot langskud sikrede Tottenham-sejren. Brighton er dybt involveret i nedrykningskampen, som består af dem og Cardiff, men Brighton har fordel af at være foran på points. De har dog også et særdeles svært slutprogram, hvor Newcastle her virker som den mest overkommelige modstander. Derfor er man nødt til at satse stort på at få point her.

En lille hjælp til det kan man måske finde i, at Newcastle må undvære deres formstærke nyindkøb Almiron, der er skadet resten af sæsonen. Da Magpies også har de faste forsvarer Lejeune og Schär henholdsvis skadet og tvivlsom, er det netop nu, Seagulls skal forsøge at udnytte situationen.

Det bliver dog næppe nemt, for Newcastle med Benitez i spidsen har ganske vist ikke mere at spille for, men de plejer ikke være et hold, der slår op i banen af den grund. Man kan derfor forvente et ganske interessant opgør med masser af fight og et til tider uforudsigeligt kampforløb, da begge mandskaber som udgangspunkt foretrækker at spille på omstillinger.

Brighton - Newcastle: 1 til odds 2,38 hos Nordicbet (nu odds 2,36)

Brighton skal bruge en sejr her, og det vil forventeligt give dem et overtag i kampen da de skal jagte mål. Newcastle kan slække en smule på intensiteten og har desuden markant fravær til opgøret, så det er bestemt ikke en nem udebanetur, de skal på - en tur der forøvrigt er på 556 km og dermed en af de længste i ligaen.

Leicester - Arsenal

Spilles søndag d. 28/04 kl. 13:00 Se mere info i vores matchcenter.

Leicester har fået en blændende start under manager Rodgers, men er alligevel kommet lidt ned på jorden på det seneste med nederlag til Newcastle og uafgjort mod West Ham. Stemningen omkring klubben virker dog til at være yderst høj, samtidig med at man kæmper hårdt for at ende i top 7, som kan give europæisk adgang næste sæson.

Arsenal har langt fra så god stemning som Leicester. Man var inde i en rigtig flot stime, men på det seneste er det blevet til to nederlag i træk til Crystal Palace og Wolves. Bestemt ikke nemme kampe, men det er et problem at smide points på dette tidspunkt i sæsonen, da de er i yderst tæt kamp med Chelsea og Man Utd om at komme i top 4, der giver adgang til Champions League.

Begge hold bør således være motiverede for at gå efter sejren her i et opgøret, hvor Leicester har et virkelig fint matchup. De spiller lidt som Wolves, der senest slog Arsenal godt og grundigt og var foran 3-0 allerede inden halvleg. Arsenal har generelt været svage på udebane hele sæsonen, så man kan næppe komme med kæmpe selvtillid og gejst her.

Leicester - Arsenal: 1 til odds 2,80 hos Unibet (nu odds 2,75 hos bet365)

Leicester har et virkelig godt matchup her mod udesvage Arsenal der skal presse på for sejren. Det ør Leicester kunne udnytte med deres lynhurtige offensiv og farlige kontraangreb.

Leicester - Arsenal: Vardy scorer til odds 2,37 hos bet365

Vardy i sig selv har et rigtig fint matchup mod Arsenal. Gunners skal presse højt, har tunge forsvarsspillere, der generelt virker ukoordinerede, og så er de sårbare overfor omstillinger. Det er den perfekte opskrift på en god kamp for den lynhurtige englænder, der har scoret 9 mål i de seneste 10 kampe, han har spillet.

Burnley - Manchester City

Spilles søndag d. 28/04 kl. 15:05 Se mere info i vores matchcenter.

Burnley har ikke mere at spille for denne sæson, da de har sikret sig overlevelse, men det var ikke til at se i seneste runde, hvor man kæmpede sig til et flot 2-2-resultat mod topholdet Chelsea. Burnley er et interessant mandskab denne sæson, for da den første halvdel af kampene i ligaen var spillet (19 runder), var holdet - målt på xG - ligaens ringeste mandskab. I perioden siden da er man til gengæld ligaens 4. bedste hold målt på xG, så der er virkelig sket noget. Det kan hænge sammen med, at man blev slået ud af Europa League og generelt har fået mere luft i kampprogrammet, er kommet sig over fraværsperiode og generelt har fundet tilbage til de dyder, der altid har virket for holdet under manager Dyche. Defensiv kompakthed, stenhård fight, og at alle mand ofrer sig i alle situationer.

Manchester City er lidt en anden størrelse, for, hvis vi fortsat måler i xG, var de ligaens bedste mandskab i første halvdel af sæsonen og er det også her i anden halvdel. Alligevel er man blot ét point foran Liverpool i mesterskabskampen, som for længst er blevet til et "two-horse-race". Det betyder, at man på ingen måde kan tåle at smide points, og en sejr er derfor det eneste, der tæller her på en svær udebane. 

City har vigtige De Bruyne skadet, men til gengæld har de så mange stjerner, at de bør kunne håndtere det fravær og stadig levere en fornem indsats. City har dog den ulempe, at man spillede et hårdt Manchester-derby onsdag og således kan være trætte til opgøret her efter en lang sæson med rigtig mange kampe.

Burnley - Manchester City: City over 7,5 hjørnespark til odds 1,80 hos bet365

Man City snitter over otte hjørnespark pr. kamp på udebane, mens Burnley er det hjemmehold, der tillader næstflest hjørnespark - kun overgået af Cardiff. City skal presse på fra start til slut for at hente sejren, mens Burnley kan være mere afslappede uanset resultatet i kampen. Det kan give mange skud til City - og dermed mange hjørnespark.

Manchester United - Chelsea

Spilles søndag d. 28/04 kl. 17:30 Se mere info i vores matchcenter.

Et vaskeægte topopgør, mellem to - som udgangspunkt - offensive mandskaber, hvor begge klubber fra start til slut er tvunget til at gå efter sejren. Bedre bliver det næppe i Premier League.

Man Utd og Chelsea er begge i yderst tæt kamp med Arsenal om at komme i top 4 og dermed opnå kvalifikation til Champions League næste sæson, og for begge mandskaber gælder det, at kun en sejr kan bruges. HVIS Arsenal taber til Leicester tidligere på kampdagen, kan Chelsea måske godt nøjes med uafgjort, men det er et yderst svært og risikabelt resultat at spille efter i situationen.

Man Utd tabte senest Manchester-derbyet til rivalerne fra City i midtugen, og det var en hård kamp, der kan måske betyde ekstra træthed hos De Røde Djævle, modsat Chelsea der har haft en uge fri. Chelsea afsluttede til gengæld sidste uge med et skuffende 2-2-resultat mod Burnley, og fr har dermed sat sig selv under pres ved ikke at udnytte situationen i en runde, hvor de øvrige top 4-kandidater mistede points.

Manchester United - Chelsea: Over 2,5 mål til odds 1,90 hos bet365

Begge mandskaber er som udgangspunkt offensive, skal jagte sejren, og begge holds offensiv bør have et rigtig fint matchup her.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Tips og resultater fra sidste runde

Kamp: Spilforslag: Odds: Resultat:
Tottenham - Brighton Tottenham -1,5 2,19 Tabt
Watford - Southampton 1 2,23 Tabt
Watford - Southampton Over 2,5 mål 1,87 Tabt
Wolverhampton - Arsenal Over 2,5 mål 1,92 Vundet
Wolverhampton - Arsenal 1 2,95 Vundet
Man Utd - Man City Man City -1,5 2,26 Vundet


Samlet for ugen: +1,13 units

Samlet statistik for ugedebatternes spilforslag

Hitrate: 187 af 383
Units: -1,93
Tbp: 99 %