Der er ikke én rigtig måde at gøre tingene på, hvis man vil være en succesfuld prof.gambler – der er adskillige. Det gælder om at finde den gambling-profil, som passer én bedst og så finpudse den. Én ting har de forskellige gambling-profiler dog til fælles: Uden et godt money management er alle idømt fiasko.
Torben N. Sørensens artikel om de forskellige prof.gambler-profiler søger bl.a. at analysere baggrunden for, hvorfor det er så svært at blive succesfuld bettor, det især hvis man er europæer...
Kan man leve af at bette?
Lad mig starte med at svare på mit eget spørgsmål: Ja, det kan man godt, men det kræver selvdisciplin, massiv investering af tid, samt ikke mindst erfaring.
Jeg har lidt ondt ved at skrive disse linier, idet jeg er bange for at lokke unge håbefulde mennesker med på en galej, hvor risikoen for tab er betydeligt større end chancen for gevinst.
For sandheden er, at langt de fleste taber på sports-betting.
Indlysende nok, hvorfor skulle bookmakerne og andre spil-udbydere ellers eksistere? – de er jo ikke ligefrem godgørende organisationer (selvom visse statsejede selvskaber godt kan lide at påstå det), de er firmaer og forretninger, som tager sigte på at lave så stort et overskud som muligt, og da penge ind i kassen kommer fra én og kun én kilde, kundernes indskud, så er det givet, at der – og det gennemgående med stort held – satses på at få hevet så mange tabende indskuds-kroner op af kundernes lommer som muligt.
Men trods det, at langt de fleste taber på sports-betting, så er der faktisk vindere. Og det er ikke vindere, som i Lotto, hvor det ene og alene skyldes tilfældigheder, hvem der sidder med de syv rigtige numre. I sports-betting skyldes det dygtighed. Det i hvert fald, hvis vi taler om vindende spillere på den lange bane.
Og der ér faktisk folk, som ikke kun vinder på deres betting, de er faktisk så gode bettere, at de kan leve af det. Hvem er de?
Jeg har i nedenstående inddelt de vindende sports-bettere i seks profil-grupper, men hvis vi taler prof.gamblere, dvs. folk der lever af deres betting, så er der næppe seks kategorier, men i så fald kun, hvad vi kan kalde 4½ kategori, der har relevans, men mere om det, når vi kommer ned til de seks typer. Men inden da to emner.
Dels, hvorfra kommer disse prof-bettere, og hvad er, uanset profil-type, den altafgørende forudsætning for at få succes med sin betting?
Hvor kommer prof-gambleren fra (hvordan er han uddannet)?
Det værste sted at blive født, hvis man vil være prof.sports-gambler, er Europa. Forklaringen er den, at man fra barnsben bliver udsat for alle de forkerte former for betting, og de giver vaner, som senere kan være vanskelige, og i bedste fald tager tid, at skille sig af med.
Hvis man spiller på f.eks. fodbold, så vil alle betting-nybegyndere typisk satse på det hold, de tror vinder. Dette er naturligvis fejl nummer ét, især i Europa.
Betting-interessen starter som regel uden den store matematiske indsigt, og derfor vil de fleste begyndere spille efter devisen ”spil ikke efter, hvad det gi’r, men hvad det bli’r...”. Den sikre vej til underskud.
Uhyggeligt mange spillere, selv mere erfarne, overser et enkelt faktum, nemlig det, at odds-sætteren ikke nødvendigvis er idiot...!
Alle ved naturligvis, at når FC Barcelona er på hjemmebane mod f.eks. Osasuna e.lign., ja så er Barcelona kæmpe-favorit og de vinder sandsynligvis. Og derfor gør masser af spillere indskud på Barcelona. Men, hov, stop lige et øjeblik... mon ikke odds-sætteren også er klar over, at Barca er kæmpe-favorit og sandsynligvis vinder?
Jo, det er han helt sikkert, og modsat, hvad de fleste sports-bettere ubevidst tror, så er odds-sætteren ikke idiot... tværtimod er han oftest det modsatte, hvilket vil sige ekspert, og det er de fleste af gamblerne, som gør indskud på hans odds, der er idioter.
Tager vi Barca-Osasuna-eksemplet, så vil odds-sætteren natuligvis være i stand til nogenlunde kompetent at vurdere 1X2-chancerne. Det er det første, der sker. Derefter fratrækkes bookiens ”juice” (deres overskuds-givende margin, for europæiske bookier typisk omkring 10 procent), og der oversættes derefter til odds. Inden odds-offentliggørelsen kan odds-sætteren og hans ikke mindre kompetente risk-manager imidlertid beslutte sig for at lave yderligere en justering, nemlig odds-kompensation for anticiperet spil.
I Barcelona-eksemplet er det nemt. Bookien ved, at der vil komme massive indskud på Barca nærmest uanset det tilbudte odds, så hvorfor så ikke skrue det lige en tand ekstra ned... det vil da være dumt andet, ikke sandt...?
Sådan opererer mange europæiske 1X2-bookier, de så at sige ikke kun balancerer bogen ”på forhånd”, hvilket vil sige skævt ud fra objektiv chance-vurdering, de giver den ofte også lige en ekstra tand for at profit-maksimere deres forretning (og hvem er det så, der er idioter, kunderne eller odds-sætteren...?).
Amerikanere og asiater milevidt foran europæiske tippere
Nu springer jeg lidt. Sports-betting er ikke kun stort i Europa, det er det også i Asien og ikke mindst USA. Tager vi springet til De forenede Stater, så vil en opvoksende generation af gamblere i USA pr. automatik være klædt betydeligt mere kompetent på, end det er tilfældet i Europa.
Der foregår megen halv-illegal sports-betting i USA, og det reelle marked er derfor stort, men alt orienterer sig typisk om Las Vegas-bookiernes odds på de store amerikanske sportsgrene NFL, NBA, NHL, MLB, og i lidt videre udstrækning end tidligere nu også ”soccer”. Vegas-bookierne, som er ejet af de store casinoer, adskiller sig på to væsentlige punkter fra de europæiske 1X2-bookier.
Punkt 1 er, at deres ”juice” er meget mindre (typisk 4% procent, nogle gange endda helt ned til 2%).
Punkt 2 er, at de da ganske vist har Money line-odds (hvilket hold vinder?), men som udgangspunkt opererer med handicap-”spreads”, balancerende kampen givende ca. lige chancer for de to udfald i en kamp, hvilket effektivt gør væddemålet til et Asian Handicap-væddemål.
Las Vegas-casinoerne, som danner rammen om den amerikanske sports-betting, er med andre ord stort set ligesom Asian-bookmakere.
Jeg har været i USA adskillige gange, har nu levet i Fjernøsten adskillige år, og når jeg i de to dele af verden har talt med selv forholdsvis nybegyndere i sports-betting, så er én ting slående... de er milevidt foran langt flertallet af sports-bettende europæere...
Den europæiske ”betting-tradition” er så gennemsyret af generationers hjernevask med lave tilbagebetalings-procenter, kombinations-spil, 1X2-spil i stedet for 12-udfald på spreads eller Asian Handicaps, at det for spiludbyderne i Europa, de være sig private eller starts-ejede, har været og stadig ér en sand guldgrube. Det er næsten lige så profitabelt som stats-afgift på cigaretter.
Oven i købet er bookierne så godt beskyttede, at de kan tillade sig at smide de få vindende kunder, de måtte have, ud af butikken. Noget helt uhørt i ellers forbruger-beskyttede Europa. De behøver ikke engang give en forklaring (tænk, hvis en butik, et diskotek, e.lign., havde dørmænd, som afviste kunder af en bestemt type... det kunne f.eks. være hudfarve, kunden får det bare ikke at vide... med begrundelsen, ”du kan ikke komme ind, men vi vil ikke fortælle dig hvorfor...”).
I Europa har man startende for mere end 100 år tilbage i Storbritannien haft et énsidigt forhold til sports-betting. Pengene gik i en støt strøm fra kundernes lommer ned i bookmakernes, og senere i andre lande også stats-ejede selskabers. Og sådan er situationen stadig væk.
I USA, Mellemamerika, Caraibien og Asien forholder det sig anderledes. Spil-udbyderne laver selvfølgelig stadig penge, klart, men på knapt så åger-agtig manér. En hvilken som helst bookmaker opererende med en så høj ”juice”, som de europæiske 1X2-bookies, ville blive grinet ud af markedet. Selv nybegyndere udi sports-betting ville kunne se det groteske i at forære penge væk til bookien på så tåbelig vis.
I Europa er der selvfølgelig mange rutinerede gamblere, som vil nikke genkendende til ovenstående, og det er da også derfor, at Asian Handicap-omsætningen i Europa er støt stigende og har været det gennem nu snart mange år. Men (!), stadig satser langt de fleste europæere deres surt sammensparede skillinger hos euro-bookies (stats-ejede eller ikke) til dårlige odds. Jeg har ikke andre ord for det end hovedrystende. For mig at se er det komplet uforståeligt.
Men tilbage til emnet. Vil den typiske europæer ”uddanne” sig til at blive prof.sports-gambler, så må han først kaste mange års ”viden” af sig. Han bliver nødt til at gennemskue det europæiske 1X2-marked, hvilke præmisser, det opererer på (præmisser, som er alt andet end fair), og nå til den konklusion, at det da i nogen tid kan være overskuds-givende at søge at udnytte dette europæiske markeds svagheder, men at det er en stakket frist. For indbygget i markedets præmisser er der det skisma, at er han succesfuld, så bliver han udelukket.
Derfor er der ingen vej uden om. Før eller siden bliver han nødt til at kaste sig over Asian bookies (dette skal ikke forstås geografisk, det er blot en betting-term, mange Asian bookies er ganske vist placeret i Sydøstasien, men lige så mange i f.eks. Caraibien eller Mellemamerika).
Den altafgørende forudsætning
Inden jeg skrider over til kategoriseringen af de forskellige prof.gambler-typer, en vigtig ting fælles for dem alle.
De forskellige prof.gambler-typer griber i praksis tingene temmeligt forskelligt an, men én ting er afgørende for succes, uanset hvilken gambler-profil, man har: money management.
Der er to ting, som har afgørende indflydelse på ens betting – værdi og money management.
Kan man ikke finde værdi, men spiller i stedet til minus-værdi, så er det indlysende, at det vil være umuligt at få succes. Dette er de fleste klar over. Hvad ikke alle imidlertid er klar over, er betydningen af money management.
Med to udslagsgivende faktorer for ens betting, værdi og money management, er der fire kombinations-muligheder:
Værdi + godt money management = overskud
Minus-værdi + godt money management = underskud
Minus-værdi + dårligt money management = fallit
... samt...
Værdi + dårligt money management = fallit
Der er ingen vej udenom. Uden godt money management, så leder alting før eller senere til fallit. Det uanset, hvor god en bettor man i øvrigt måtte være.
Derfor har alle prof-gamblere én ting til fælles, for ellers er de ikke prof-gamblere ret længe – de har alle et fornuftigt money management.
Gambler-profilerne
Med det overstået, at uden et fornuftigt money management går det ikke, til, hvad denne artikel egentlig skulle dreje sig om, de forskellige prof.sportsbettor-typer eller -profiler, om man vil.
Der er ikke én rigtig måde at at gøre tingene på i sports-betting. Det gælder om at finde frem til den startegi, som virker bedst muligt for en selv, og så forsøge at optimere den.
Personligt har jeg haft mange års erfaring ikke kun med sports-betting, men også i sportsbetting-cirkler, det både fra bettor-side samt fra bookmaker-side, og jeg mener at kunne identificere fem arke-typer blandt professionelle sports-bettere (måske egentligt kun 4, eller 4½, og hvad jeg mener med det, kommer lidt længere nede i teksten til dem).
Specialisten
En hyppigt forekommende prof.spiller-type. Denne person ved simpelthen alt, hvad der er værd at vide om et special-område. Det kan være alt fra NBA til italiensk Serie A eller engelsk Championship-fodbold.
Én væsentlig ting – hans special-områder er på et omsætnings-mæssigt tungt marked. Dette er alfa & omega, da han spiller relativt få væddemål, måske i gennemsnit kun to-tre om ugen, hvorfor han er nødt til at få matchet betydelige indskud for at det skal være umagen værd.
Denne gambler føler med i og ser simpelthen alt, hvad der er at se fra den pågældende liga. Sort set samtlige kampe som transmitteres, samtlige highlight-programmer, og derudover har han fuldstændigt tjek på, hvorfra nyeste nyt kan hentes, og ikke mindst hvilke medier der er til at stole på, hvad angår teamnews-informationer o.lign.
Specialisten er i stand til at score sig en hæderlig høj tbp/ROI – typisk noget à la 104-107 procent – og det danner rammen for hans succesfulde betting-karriere. Det negative er hans relativt lille frekvens, som kombineret med hans relativt høje indskud gør ham sårbar overfor negative fluktuationer/streaks.
Dette er han naturligvis glimrende klar over, hvofor han typisk (for at øge frekvens) vil søge at udvidde sit special-område med yderligere ét eller flere. Heri ligger dog en risiko-faktor, nemlig at han dermed risikerer at få mindre fokus på på sit oprindelige kerne-område og som følge risikerer at tabe en del af sin edge.
All round’eren
Dette er mig :-) All round’eren ved egentligt ikke noget super-specielt om nogen liga, men han ved en smule om alting. Og han ved en hulens masse om betting, som han typisk har haft erfaring med i mange år.
All round’eren spiller mange væddemål, rigtigt mange. Han er tilfreds med en mindre tbp/ROI, han ligger typisk på 101-102 procent, fordi hans høje frekvens bringer ham det nødvendige overskud.
I og med, at han spiller mange væddemål, bruger han ikke forfærdeligt lang tid pr. bet. Han har systematiseret sin betting, så han nærmest mønster-mæssigt gennemgår sine jagt-territorier, og når han snubler over noget, som kan gøre et eventuelt bet interessant, så researcher han det. En research, som sjældent tager mere end 10-15 minutter, da han ved, hvor og hvordan han skal skaffe sig de nødvendige informationer. Derefter, hvis researchen og odds-lejet er tilfredsstillende, placerer han sit væddemål og går videre i teksten ledende efter yderligere bets.
Ved denne approach vil der være adskillige bets sat til negativ-værdi, idet all round’eren opererer tæt på ”nul-værdi”-mærket (i princippet er han glad for 1%’s værdi). Denne type gambler er meget metodisk og ikke særlig emotionel omkring sine spil. Han er imidlertid meget analytisk og selvkritisk omkring sine udvægelses-strategier, som han evaluerer løbende.
In play-eksperten
Live-betting, eller in-play, som bookierne kalder det, repræsenterer en støt stigende omsætning i forhold til ”normale” spil sat før kamp-start. I tennis er in play-omsætningen på almindelige kampe nu om dage endda typisk meget større end ”pre-play”. Også i fodbold kan de bookmakere, som prioriterer deres in play-afdeling, se støt vækst på live-betting.
Denne tendens startede selvfølgelig med, at mange små-spillere fandt det interessant at gøre indskud på kampe, som de samtidigt så på tv, og hvor der er fisk, kommer hajer.
Gennem den seneste håndfuld år har antallet af prof.in-play-gamblere været støt stigende, og disse har en udpræget analysisk og matematisk indgang til tingene.
Især i tennis, men også i fodbold, betyder matematikken uhyre meget – hvor meget er 40-15 værd i forhold til 30-15 – hvor meget betyder det ved stillingen 0-0, at vi nu er 35 minutter inde i kampen i stedet for 25 minutter?, etc.
Uden at kende den grundlæggende matematik, som er baseret på mængder og atter mængder af statistik materiale, er det umuligt at være en succesfuld live-bettor. Men kender man sit stof indgående, og kombinerer man det med flair for ”læsning” af f.eks. en fodboldkamps forløb, så kan der være penge i det.
Det negative ved live-betting er den investerede tid. Live-bettor’en er, i hvert fald hvis det er i fodbold, i mindre grad hvis det er tennis, pinedød nødt til at overvære den pågældende kamp, han gør indskud på, ellers er det alt for risikabelt. I forhold til mængden af bets er tids-investeringen derfor forholdsvis stor. Tpb eller ROI for live-betting-eksperten kan svinge meget, men den er oftest ikke så forfærdeligt voldsom endda. En tbp/RPO på 102-104 procent er normalt for den succesfulde live-bettor.
Købe-spilleren
Der er flere af denne kategori rundt omkring i prof.gambler-kredse, end de fleste nok umiddelbart tror. Man kunne forledes til at tro, at disse ”købe-spillere” tyr til at abonnere på dyre pickster-services, fordi de ikke selv er dygtige nok, men det vil være en klar fejltagelse. Tværtimod er gamblere i denne kategori typisk særdeles rutinerede, og de kan godt selv kunsten at finde værdi-bets.
Skal man karakterisere dem, så er de typisk selv succesfulde gamblere, som bare ikke længere gider eller har tid til at ofte den megen tid, som prof-betting kræver. Købe-spil fungerer som en bekvem genvej for dem.
Og naturligvis taler vi kun om købe-spil på store markeder, og det vil sige nærmest udelukkende fodbold eller amerikansk sport. Det af to årsager. Dels skal det være kampe, hvor der bliver omsat store summer, ellers vil odds være for sårbare, og dels så er det typisk ikke penge, disse købe-spillere mangler. De gør typisk indskud i en størrelses-orden, hvor europæiske bookmakere forlængst vil have slået limit-bremsen til.
Disse købe-spillere kender gamet ud og ind, og de ved godt, at de ved disse spil i gennemsnit kun får 101-102 procents tbp/ROI, men det er de fint tilfredse med. Deres praktiske overskud bliver endda mindre, da man jo for at være fair skal fratrække udgifterne til disse købe-spil, og nogle af disse services er ikke billige. Det forudsætter, at købe-spillerens indskud er oppe i den store ende, men det er også tilfældet.
Odds-shopperen
Alle prof-gamblere spiller selvfølgelig, hvor oddset er bedst... skulle man tro... men det gør de faktisk ikke. Langt de fleste prof-gamblere gider ikke røre ved andet end asiatiske bookmakere, fordi de anser det totalt spild af tid at operere med de europæiske 1X2-bookier. Dette fordi limits er lave, og fordi de ved, de lynhurtigt vil blive limit-slash’et.
Derfor opererer de fleste prof.gamblere, jeg kender, faktisk kun med en håndfuld accounts, og disse typisk alle asiatiske (skal som nævnt ikke forstås geografisk). Dette vil muligvis komme som en overraskelse for ”almindelige dødelige”, men selvom der nogle gange er klart bedre odds at hente sig hos en europæisk 1X2-bookie end på Asian-markedet, så gider de fleste prof-spillere ikke gøre sig umagen at gå efter det, fordi det ikke er det værd. Det interesserer ham lige så lidt, som det interesserer en storvildts-jæger at skyde bjørne i Tivoli.
Der ér imidlertid en gruppe prof-gamblere, som (i en periode) går efter at udnytte den ofte forekommende diskrepans mellem det asiatiske og europæiske marked, og det (igen i en periode) ofte med stor succes.
Den mest effektive udnyttelses-metode er at scanne markedet for odds-movements på det assiatiske marked. Spotter odds-shopperen, at et odds er kraftigt på vej nedefter, så søger han hurtigt efter det tilsvarende odds på det europæiske (1X2-) marked, som altid reagerer efter Asian-markedet. De forskellige europæiske bookier er ikke alle lige hurtige til at få justeret odds (det især ikke om natten og tidlig morgen CET), og derfor vil nogle uvægerligt hænge med et for højt odds, og dér slår odds-shopperen så til.
Odds-shopperen har selvsagt en bred portefølje af bookmakere (gerne 50 eller flere), og han er meget velorganiseret.
Hans tbp/ROI er forholdsvis god, typisk omkring 105-108 procent, hvilket ikke er så underligt, da han rammer de europæiske 1X2-bookierne på deres absolut svageste punkt.
Det negative ved shop-shopperens liv er hans levetid. Hvis han er en smule kamouflage-snedig, vil han hos flere af de europæiske bookier have held med at få udskudt termineringen, men den vil uvægeligt komme. Til syvende og sidst vil han blive limit-slash’et til døde.
Derefter vil han typisk bevæge sig over i en af de andre, strengt Asian-baserede, gambler-kategorier, men det typisk med et lavere tbp/ROI-udbytte. Odds-shopperen er en naturlig progression mellem at være en vidende og vindende amatør-gambler til at blive prof-bettor for alvor. Overgangs-perioden – oddsshopper-perioden - kan lade sig praktisere, fordi gamblerens indskud-størrelser endnu ikke er totalt voldsomme (omend de for de fleste amatør-gamblere dog nok vil være oppe i den høje ende), og perioden kan strækkes til at vare to-tre år, hvis odds-shopperen er snu nok til at undgå det værste søgelys. Før eller siden vil han dog blive fanget i nettet, men indtil da kan perioden vise sig temmelig rentabel.
Mini-marked eksperten
Dene kategori burde måske ikke medtages her, idet jeg faktisk ikke kender nogen i denne kategori, som lever af betting. Med det sagt, kender jeg imidlertid adskillige, som laver rigtigt gode penge.
Definitionen af ”mini-marked” er nem. Det er et odds-marked, som ikke er dækket af Asian-bookierne.
Det kan være alt fra inde-hockey over skisport til sekunda-håndbold, Danmarksserien i fodbold, første målscorer, antal hjørnespark, og hvad ved jeg.
Der kan ofte være meget stor værdi at hente sig i disse ”special”-væddemål, som jeg vil kalde dem, idet det er tidskrævende og nærmest umuligt for odds-sætteren at tage højde for alle de ting, som kan påvirke disse ofte hundrede af special-væddemål, som han skal odds-vurdere.
Det burde principielt være en bombe under bookmakerens forretning, men sandheden er lige modsat, for ofte betyder disse spil intet andet end lidt ekstra PR/kunde-tiltrækning for meget lav udgift. Forklaringen er, at limits typisk er lave, og bookmakerens risiko derfor også tilsvarende lav.
De rigtigt skarpe eksperter på et felt – det kan f.eks. være skisport eller noget andet – kan ofte demonstrere imponerende tbp/ROI, gerne i området 110-120 procent. Og det lyder jo unægteligt imponerende, hvilket det på sæt og vis da også er. Problemet er – hvor mange penge kan de reelt lave på det?
Med fare for, at jeg kan tage fejl, så tvivler jeg på, at der er ret mange (om nogen?) af disse mini-marked eksperter, som kan leve af deres betting og dermed kalde sig prof-gamblere. Min logik siger mig, at der nok er et par stykker rundt omkring. De bliver imidlertid hyppigt nødt til at skifte ”identitet”, dvs. operere med adskillige konti, da de vil blive limit-slash’et ret hurtigt. Og uanset de europæiske bookmakeres moral kan synes anløben (de kan jo bare sætte ordentlige odds i stedet for at måtte ty til at sparke vindende kunder ud af butikken), så kommer man ikke udenom, at det er ulovligt.
Variationer/kombinationer
Ser vi bort fra den sidste, mini-marked eksperten, af de ovenstående seks ”gambler-profiler”, så er der mange variations-muligheder imellem. Mange gamblere er en hybrid mellem f..eks. to kategorier.
Eksempelvis kender jeg adskillige ”købe-spillere”, som også hyppigt live-better. De er gode til det, de kender deres statistiske materiale, og de har sat sig grundigt ind i en kamp, som de har sat sig for at overvære fra tv-skærmen og måske live-bette på.
Dette kunne lyde som en god gang amatør-betting... ”jeg skal se en kamp i fjernsynet, og så skal jeg da også lige have nogle penge ud på den”... men det er der slet ikke tale om.
Det er slet ikke sikkert, at denne prof-gambler vil gøre indskud på kampen overhovedet, blot har han gjort sin forhånds-research og sidder klar, hvis gunstige omstændigheder/odds skulle opstå.
En anden kobling er endnu mere logisk, nemlig koblingen mellem specialisten og live-betteren, hvor specialisten naturligvis ofte vil live-bette på de kampe han ser fra ”sin egen” liga.
Ligeledes er en tredje kobling mellem to kategorier ofte forekommende (inden han er blevet totalt ostrakiseret fra det europæiske 1X2-marked), nemlig koblingen mellem oddsshopper-kategorien og all round-kategorien.
Er man en all round’er bør man, så længe det nu kan lade sig gøre, faktisk søge at udnytte de europæiske bookmakeres manglende professionalisme. De ér ikke så skarpe som Asian-bookierne (der er en grund til, at det altid er 1X2-markedet, der følger AH-markedet, og ikke omvendt), og det bør de have lov at betale for. Det er jo ikke ligefrem fordi, de selv skammer sig ved at smide vindende kunder ud af butikken. Inden all round’eren bliver limit-slash’et hos euro-bookierne, vil han typisk være i stand til at score sig en tbp/ROI på 104-107 procent i stedet for de mere normale 101-102 procent, og det er jo også værd at tage med.
Netværk
Netværk – kilder, kompetente betting-bekendte, sparrings-partnere. Der er med garanti ensomme ulve out there i prof-spillernes kreds, men de fleste har sparrings-parterne, med hvem de udveksler picks, ideér og erfaringer, og det gælder for samtlige de ovennævnte gambler-profiler, hvilket kan betyde, at kigger man på deres overall-betting-portefølje, så kan billedet blive lidt grumset og knapt så ”kategori-orienteret”.
Generelt er et godt råd følgende, hvis man ikke allerede har det: Skaf dig et netværk! ... – men vær’ samtidigt meget kritisk med dette netværk!
Det er klart, at der ikke er meget værdi i at sparre og udveksle picks med folk, som ikke ved ret meget om tingene, men man skal af hensyn til sin egen rulle være påpasselig uanset.
Der er masser af eksempler på vindende spillere, som ved masser om betting, og som kan være en guldgrube værd i informationer og som sparrings-partnere, men som vil være underskuds-givende at følge blindt. Jeg kender mange, og til en vis grad tilhører jeg samme kategori ;-)
Det kan der være mange forklaringer på. Drejer det sig om gamblere, som spiller på små special-markeder, så er disse unyttelige for fletallet af følgere, dels pga. lave limits eller uundgåelige odds-slash. Dette er let at forstå, men hvad med eksperter på store markeder? Det afhænger meget af profil. Specialisterne vil typisk være bedre at følge end all round’erne, da sidstnævnte opererer med lavere tpb/ROI. Følger man en succesfuld all round’er med en tbp/ROI på 101-102 procent, ja så skal man ikke tabe mere end 0,02 af hans oprindeligt spillede odds, før alt værdi er væk og i nogle tilfælde forvandlet til det stik modsatte – negativ værdi.
Så kan man indvende, at så kan man jo bare spille de odds blandt hans anbefalinger, der ikke er faldet, men det er også en tvivlsom sag, da værdien blandt alle hans spil højst sandsynligt var at finde i de odds, der allerede ér faldet... (se evt. for mere om denne problematik i artiklen ”At følge eksperter...”).
Læs også disse Investor-artikler
Afslutningsvis i denne artikel vil jeg gerne give noget kredit til Ole Larsen (Investor). Dette skriv er ikke direkte inspireret af to af Ole Larsens artikler fra maj 2012, men læner sig på nogle punkter alligevel op ad dem. Hvor Ole Larsens artikler beskæftiger sig også med ”amatør”-gamblere (vel alle de skitserede spiller-typer i OL’s to artikler, når ses bort fra ”Prokuristen” og ”Hajen”) er denne artikel kun om prof-gamblere. Uanset kan det anbefales at tage et kig tilbage på, hvad Ole Larsen for otte måneder siden mente om nogenlunde tilsvarende emne:
