Royal League afvikles i første fase som et gruppespil, med 3 grupper med hver 4 hold i. Der spilles tre runder i gruppespillet i november/december og tre i februar. På denne måde efterlever den indledende fase af turneringen formålet om at være en turnering hvor de deltagende klubber får holdt "formen ved lige" i de måneder hvor de nationale ligaer ligger stille.

Efter det indledende gruppespil kvalificerer de to bedste fra hver pulje sig til mellemrunden, som spilles i marts, april og maj, og endelig rundes turneringen af med den store finale torsdag d. 26. maj 2005.

Herunder følger en præsentation af de 3 gruppers 12 hold. En længere, mere tilbundsgående information om de enkelte hold forefindes forneden.

NB: Blandt præsentationerne af holdene findes både en optakt fra november 2004, samt en opdatering fra februar 2005.

Grupperne


Gruppe 1
Esbjerg
Vålerenga
Rosenborg
Djurgårdens IF

Esbjerg : Tredjeplads i Danmark i sidste sæson. Profiler: Angriberne Jess Thorup og Frederik Berglund, midtbanemand Jan Kristiansen, forsvarer Anders Møller Christensen.

Vålerenga : Norsk sølvvinder. Profiler: Angriber Steffen Iversen. Forsvarer Erik Hagen.

Rosenborg : Norsk mester. Profiler: Angriber Frode Johnsen. Forsvarerne Vidar Riseth, Erik Hoftun og Bjørn Tore Kvarme.

Djurgårdens IF : Fjerdeplads i Sverige - og pokalvinder. Profiler: Angriber Tobias Hysén. Angriber Ibrahim Ba.


Gruppe 2
Brøndby
Tromsø
IFK Göteborg
FC København

Brøndby : Andenplads i Danmark i sidste sæson. Profiler: Angriberne Johan Elmander og Morten Skoubo. Midtbanemand Thomas Kahlenberg. Forsvarer Per Nielsen.

Tromsø : Norsk fjerdeplads. Profiler: Midtbanemand Bjørn Johansen, Angriber Ole Martin Årst,.

IFK Göteborg : Svensk bronzevinder - og pokalfinalist. Profiler: Angriberne Peter Ijieh og Stefan Selakovic. Midtbanefolkene Niclas Alexandersson og Håkan Mild.

FC København : Det danske mesterskab i sidste sæson. Profiler: Angriberne Zuma og Santos, midtbanemand Magne Hoseth.


Gruppe 3
Brann
Halmstads BK
Malmö FF
OB

Brann : Norsk bronzevinder - pokalvinder. Profiler: Forsvarer Ragnvald Soma, Angriber Bengt Sæternes.

Halmstads BK : Sølvvinder i Sverige. Profiler: Midtbanefolkene Djuric og Svensson.

Malmö FF : Svensk mester. Profiler: Angriberne Niklas Skoog, Alfonso Aalves og Markus Rosenberg. Midtbanemand Joseph Elanga.

OB : Fjerdeplads i Danmark i sidste sæson. Profiler: Angriberne Steffen Højer og Mwape Miti.

Holdene

MALMÖ FF
http://www.mff.se

Februar 2005 : De skånske mestre har ikke foretaget sig noget særligt på spillermarkedet. Truppen er i forvejen ganske bred, og man foretog de mest prominente transaktioner allerede langt før vinterpausen gik i gang. Tobias Grahn er eneste spiller, som er blevet solgt, de fleste er nok ikke i tvivl om, at det blev AGF, der trak "Sorteper". Grahn både er, og har altid været en dygtig fodboldspiller, men han har aldrig været villig til at samarbejde med træner Tom Prahl. Det samme var tilfældet i Norge med træner Kjetil Rekdal i Vålerenga, om det så går bedre med træner Sören Åkeby i AGF, ja - det er spørgsmålet (i efterårssæsonen, hvor han var udlejet til AGF, gik det dog fint). Reservemålmand Joel Ringström udlejes én sæson til IFK Hässleholm, det samme gælder forsvareren Jon Jönsson, som snupper en sæson i Landskrona.

Som erstatning for udlånte målmand Ringström, har man fået Lee Baxter tilbage fra IFK Göteborg. Desuden er to spillere hentet op fra klubbens egen ynglingeafdeling, midtbanespillerne Johan Nilsson-Guiomar og Joakim Nilsson. Sidstnævnte debuterede dog allerede i Allsvenskan i sæsonen 2003, hvor han optrådte for Malmö FF i to kampe, men nu er han altså på kontrakt med A-truppen. Unge stortalenter får som regel masser af omtale i agentkredse, og vinterens store samtaleemne har været den bare 15-årige Sanel Mimic. Han blev topscorer i 4. division sidste sæson, og spås en fornuftig fremtid på det grønne tæppe. Malmö vandt kapløbet om ham, men det er jo nok tvivlsomt hvor meget spilletid han får her hans første sæson i klubben. Sidst men ikke mindst må vi ikke glemme, at ligatopscorer Markus Rosenberg er tilbage i truppen, efter at have været udlejet til Halmstad den forgangne sæson.

November 2004 : Malmö FF har lige fra første fløjt i den forgangne sæson været udpeget som favoritter til guldet, de levede op til dette trods store besværligheder i slutningen, fakta er at "Himmelblåt" er mestre igen for første gang siden slutningen af 80'erne.

Holdet styres med hård hånd af Tom Prahl, og dette fortsætter tilsyneladende under Royal League samt efter vinterpausen. Et hold som har skiftet meget ud under sæsonen, men hvor truppen har været så tilpas bred, at man har haft råd til det. Man har også skiftet spilsystem, i starten spillede man 3-5-2 med en 3 back kæde bestående af Olof Persson, Daniel Majstorovic og Patrick Andersson, sidstnævnte hentet hjem fra FC Barcelona, som man havde store forventninger til, og som Malmö tilnærmelsesvis byggede sit hold op omkring Det gik også rigtig godt fremtil sommeren, men så blev knægten skadet under en kamp mod Halmstad, og så måtte der vendes op og ned på det hele. Pludselig passede Majstorovic ikke længere så godt ind i forsvaret, hvilket resulterede i et salg til hollandske Twente. For nu at gøre en lang historie kort, så rokerede man rundt på flere af spillerne, hentede forsvareren Peter Abelsson i Trelleborg og smed nordmanden Jon Inge Høiland ned i forsvaret. Abelsson er kommet rigtig godt ind på holdet, og den dag i dag er den bagerste kæde efterhånden ret godt sammenspillet. Midtbanen er forholdsvis anonym, men alligevel stærk og består som regel af Lolo Chanko (tidl. Djurgården), humørspilleren Joseph Elanga som på en god dag kan løbe fra enhver og lave verdens giftigste indlæg, Hasse Mattisson som regel holdets anfører samt en lidt anonym Daniel Andersson. Holdets problembarn Tobias Grahn har man heldigvis fået afsat til AGF, men det berhøver vi ikke komme videre ind på her. Angrebet styres benhårdt af forrige sæsons topscorer Niklas Skoog samt Allsvenskans måske nok mest farverige spiller (både på den ene og den anden måde) brasilianeren Afonso Alves, denne sæsons "runner-up" på topscorertabelllen. For lige at runde hele holdet af, så har vi naturligvis også en målmand, nemlig Mattias Asper, som har en redningsprocent på 82% og som har holdt buret rent for Malmö 12 gange denne sæson.

HALMSTADS BK
http://www.halmstadsbk.se

Februar 2005 : Der er sket en helt del i Halmstad over vinteren. Allerede ved Allsvenskans afslutning stod det klart, at lejesvenden og sæsonens ligatopscorer Markus Rosenberg, ville forlade klubben, og rejse tilbage til hjemklubben Malmö FF. Den stærke back Mikael Nilsson sagde også farvel, og spiller nu i engelske Southampton, ligesom den stærke centrale midtbanespiller Sharbel Touma, er rejst til Twente i den hollandske Æresdivision. Det er med andre ord tre stærke stamspillere, som nu er ude af billedet, og det kan betyde en alvorlig svækkelse for holdet. Reserveangriberen Olle Kullinger er smuttet til Brommapojkarna i Superettan, men hans fravær anses ikke som nogen videre svækkelse.

Et par af klubbens egne ynglingespillere har nu fået kontrakt på førsteholdet, det gælder den centrale forsvarsspiller Tobias Tandrup, samt midtbanespilleren Johan Mangfors. I Helsingborg har man hentet en anden midtbanespiller, nemlig den rutinerede Martin Fribrock, som skal forsøge at lukke et stort hul efter Sharbel Touma. I angrebet skal islandske Gunnar Thorvaldsson fra Vestmannajaer forsøge at gøre det umulige, nemlig at lukke hullet efter Rosenberg. Det bliver ingen let opgave, derfor har Halmstad pt også brasilianeren Delani til låns, hans skæbne i klubben er endnu ikke afjort, men mon ikke man bliver klogere i løbet af de næste par kampe i Royal League.

November 2004 : Halmstad tabte guldet til Malmö i sidste spillerunde, hvilket naturligvis var en enorm skuffelse. Holdet er det suverænt mest scorende i Allsvenskan ikke mindst ved hjælp af ligatopscorer Markus Rosenberg, som stod for 14 scoringer denne sæson. Han er udlånt af Malmö FF, og Halmstad har ham indtil videre indtil slutningen af november, jeg er lidt usikker på om han får lov at bliver i klubben mens Royal League står på, men det vil vel vise sig.

En 4-4-2 opstilling, som regel med Johansson på mål, han har en redningsprocent på 81% og har holdt buret rent 9 gange denne sæson. Halmstad har et lettere ustabilt forsvar, holdet rådede jo indtil efterårssæsonen over Mikael Nilsson, som siden blev solgt til Southampton efter et succesrigt EM. Dette har altså ikke været helt omkostningsfrit, og Halmstad havde en lang periode hvor det slet ikke hang sammen i de bagerste rækker. Det blev dog bedre i de sidste 5-6 kampe, nu har man vænnet sig til hans fravær, og kæden består i dag af Borgstrand, Zwirgzdauskas, Jönsson og danske Emil Jensen. På midtbanen ser det noget bedre ud med Johansson, Svensson (tidl. Brøndby), Touma og Djuric, særligt Djuric og Touma er bemærkelsesværdige, virkelig et par klassespillere. Angrebet består af førnævnte Markus Rosenberg og Yaw Preko, ikke nogen stjerneduo, men Rosenberg er altså giftig !!

Ellers vil jeg betegne Halmstad som et yderst fair spillende hold, jeg husker jeg lavede statistik over holdene de første 10 runder, og her indkasserede Halmstad kun sammenlagt 4 gule kort, ved sæsonslut var det ligeledes Halmstad der kunne løfte Fair Play pokalen suverænt foran Hammarby og Malmö FF. En tabel over sæsonerne 2000-2004 viser desuden, at Halmstad p.t. er dette årtusinds bedste hold i Sverige, de har scoret flest mål og vundet flest kampe ….

IFK GÖTEBORG
http://www.ifkgoteborg.se

Februar 2005 : Der er sket rigtig meget hos Blåvitt denne vinter, holdet har brugt en del kræfter på, at omstille sig til ny træner, og har tillige haft hovedrengøring i spillertruppen. Hele 9 spillere har forladt klubben, af prominente navne kan nævnes Magnus Erlingmark, manden der kan få AaB's nu forhenværende forsvarer Torben Bøje til at ligne en amatør i klubloyalitet, med hele 12 år i den blåstribede trøje og 517 kampe på førsteholdet. De tre angribere Tomas Rosenkvist, Patric Andersson og Marino Rahmberg har ligeledes forladt Blåvitt til fordel for naboklubberne GAIS og Häcken, mens Rahmberg har indstillet karrieren pga en rygskade. De to reservemålmænd Lee Baxter og Rickard Claesson, er smuttet til henholdsvis Malmö FF og 2. divisionsklubben Sandared, hvor Claesson bliver spillende træner. Desuden er midtbanespillerne Patrice Kwedi, Justice Christopher og Andreas Nilsson også væk, de to førstnævnte har ikke fået forlænget kontrakt, mens Nilsson nu endelig er blevet solgt til Boråsklubben Elfsborg, hvortil han var udlejet under sidste sæson.

Den mest prominente nyerhvervelse er angriberen Stefan Selakovic, som har spillet de seneste to sæsoner i hollandske Heerenveen. Han blev bl.a. mester med Halmstad i 2000 og blev ligatopscorer året efter, hvorefter han altså rejste til Holland. Selakovic forventes at blive ny fast mand i angrebet ved siden af Ijeh, hvorfor George Mourad og Sebastian Henriksson med al sandsynlighed bliver nye faste bænkevarmere. Angrebet er altså umiddelbart blevet stærkere, men det er samtidigt mere sårbart end før, for der er ikke mange reserver at gøre godt med. I Örebro har man hentet målmanden John Alvbåge, klubben der blev degraderet til Superettan pga økonomiske omstændigheder, og han er virkelig en fuldgod erstatning for de to reservemålmænd som rejste. Ellers har man valgt at satse på tre relativt unge spillere, til forsvaret har man hentet Adam Johansson (21 år) i naboklubben Västra Frölunda samt Mathias Bjärsmyr (18) i 2. divisionsklubben Husqvarna. På midtbanen er der blevet plads til Tommy Lycén (23) fra 2. divisionsklubben Grimsås.

November 2004 : Sæsonen i den bedste svenske række sluttede forrige lørdag, med IFK som broncemedalist og pokalfinalist, klubben havde faktisk gode muligheder for at snuppe "The Double", men snublede i opløbet begge steder. Et overraskende nederlag til Sundsvall i 3. sidste spillerunde kostede dyrt, og efterfølgende hamrede de nybagte mestre fra Malmö FF de sidste søm i kisten. IFK havde således bare æren at spille for i den sidste kamp mod Halmstad, her hev man alligevel 1-1 hjem, hvilket rent faktisk kostede Halmstad mesterskabet, eftersom Malmö FF vandt sin kamp, og inden finalerunden var det bare målscoren der skilte de to skånehold. I pokalfinalen mod formstærke Djurgården fik IFK klø med 1-3, det var dog ventet af mange. Djurgården spillede på hjemmebane, her havde de ikke tabt en eneste gang denne sæson, og mod et noget "knækket" IFK var der ingen større tvivl om udfaldet …

Klubben har netop præsenteret sin nye træner, nordmanden Arne Erlandsen kommer fra den norske tippeligaklub Lillestrøm, og skal afløse den afgående Bosse Johansson den kommende sæson i Allsvenskan. Under Royal League er det dog Bosse der holder i tøjlerne, og Erlandsen må se på fra tilskuerpladserne. Som hold er IFK et kollektiv af højeste format, her er ikke de store individualister, og truppen er bred på alle områder. Som regel stiller Blåvitt op i en 4-4-2 formation, og til kampen mod FCK vil den med al sandsynlighed se ud som følger:

Bengt Andersson - Magnus Johansson, Kalle Svensson, Fredrik Risp, Hjalmar Jonsson - Niclas Alexandersson, Håkan Mild, Sebastian Johansson, Mikael Sandklef - Peter Ijeh, George Mourad

Om holdet vil jeg sige, at målet vogtes af en yderst rutineret målmand, "Bengan" havde sidste sæson en redningsprocent på 78% og holdt buret rent 11 gange. Dertil et forsvar som bare har lukket 20 mål ind i 26 kampe denne sæson. Kalle Svensson er netop blevet udtaget til U21-landsholdet, mens midtbanens Niclas Alexandersson er udtaget til A-landsholdet. Midtbanen er meget stærk, og foruden førnævnte er Håkan Mild fortsat med, en mand med enorm erfaring og rutine i europæiske sammenhæng. I angrebet finder vi nigerianeren Peter Ijeh med nr. 100 på ryggen, han har scoret 10 mål for IFK denne sæson, desuden har Mourad scoret 7 mål …

DJURGÅRDENS IF
http://www.dif.se

Februar 2005 : Klubben har sagt farvel til en del spillere denne vinter, heriblandt et par prominente navne. Midtbanespilleren Andreas Johansson som overtog playmakerrollen efter Kim Källström, og som tillige har fungeret som Djurgårdens anfører, spiller nu i engelske Wigan. Også Markus Karlsson, ligeledes forhenværende anfører og centerback, er blevet solgt - til tyske Rot Weiss Essen. Ellers er der tale om en håndfuld reserver, som har forladt klubben. Juraj Dovicovic har ikke fået forlænget sin kontrakt, mens Richard Spong fortsætter i IFK Norrköping. Yannick Bapupa, Richard Ekunde og Blaise Mbemba fortsætter alle i søsterklubben Åtvidaberg.

Nye spillere er kommet til, og her er der med al sandsynlighed tale om markante forbedringer, særligt i angrebet. Den tidligere DIF'er Jones Kusi-Asare er hentet tilbage fra Landskrona, hvor han har spillet 3 gode sæsoner. Den anden nyerhvervelse er måske nok vinterens hidtil største fangst foretaget af en svensk klub, vi taler om Ibrahim Ba, hentet i engelske Bolton, og som bla. står noteret for 8 A-landskampe for Frankrig og 56 Serie A-kampe for AC Milan, bestemt ikke nogen urutineret herre, og i mine øjne et imponerende navn at byde velkommen i "middelmådig" svensk klubfodbold (han er dog ikke Royal-spilleberettiget). Også midtbanen er blevet forstærket, i islandske Vikingur Reykjavik har man hentet den relativt unge Kari Arnasson (22), mens den rutinerede Felix Magro er hentet i Landskrona. Magro skal udfylde pladsen efter Andreas Johansson, men det skal han nok klare, han har spillet 5 sæsoner og 145 kampe i den bedste schweiziske liga, og har tillige været omkring Serie A med Udinese, med andre ord en ikke helt uerfaren herre.

November 2004 : Djurgården er måske nok svenskernes formstærkeste hold netop nu. Holdet overtog 4. pladsen fra Kalmar i de sidste runder, og vandt pokalturneringen i lørdags med finalesejr på 3-1 over IFK Göteborg på Råsunda. En offensiv 4-3-3 opstilling, som regel med Tourray på mål, han har en redningsprocent på 81%, og har holdt buret rent 5 gange i de 17 kampe han har vogtet buret denne sæson. Et godt sammenspillet forsvar bestående af Concha, Kuivasto, Storm og Stenman.

På midten Arneng, Johannesson og ikke mindst Andreas Johansson, måske Allsvenskans bedste midtbanespiller denne sæson med 11 scoringer, kun overgået af angriberne Afonso Alves (MFF/12) og Markus Rosenberg (HBK/14). I angrebet finske Sjölund (tidl. Liverpool), Backman og naturligvis Tobias Hysén, måske Allsvenskans største stjerneskud og talent netop nu. I pokalfinalen stod Sjölund for to af scoringerne, mens Andreas Johansson stod for den tredje. Holdet ledes af Kjell Jonevret med hjælp af den hedengangne Stefan Rehn. De to overtog styringen efter fyringen af Zoran Lukic tidligt på sæsonen. Lukic magtede ikke at styre holdet alene, hans tidligere træningspartner Søren Åkeby rejste jo som bekendt til AGF, og dette sammen med Kim Källströms skifte til Rennes, fik faktisk Djurgården til at smuldre fuldstændigt. Jonevret og Rehn har renset ud i truppen, og står i dag med et utroligt velorganiseret mandskab, et hold som så mange andre lever på det gode kollektive spil, og som ikke har nogle deciderede stjerner og individualister.

Det er uheldigt at klubben ikke længere deltager i de europæiske turneringer, for man gjorde faktisk en god figur. Uafgjort 2-2 på Delle Alpi mod Juventus, og et 1-4 nederlag på hjemmebane sendte dem ud af CL-kvalen. I UEFA-kvalen havde man en offday da man tabte 0-4 i Utrecht, på hjemmebane var Djurgården klart stærkest, og var meget tæt på at hente hollænderne, det blev dog ved de 3-0, og Utrecht gik videre på bedre målscore. Djurgården har fire spillere på skadeslisten, men de er alle langtidsskadede, så dette har ikke nogen videre betydning eftersom de ikke har været med i en del kampe efterhånden.

ROSENBORG BK
http://www.rbk.no

Februar 2005 : Der er ikke sket meget i Trondheim over vinteren. Rosenborg har solgt Christer George til Danske AGF, og Bjørn Tore Kvarme er tilbage i Rosenborg, som han forlod tilbage i 1997. Desuden er Alexander Ødegaard hentet i Sogndal og Miika Koppinen i Tromsø.

Det spillemæssige er der dog stadig noget at forbedre på, hverken spillet eller resultaterne har været specielt gode. Ja faktisk så har Rosenborg tabt 4 ud af de 5 træningskampe de har spillet. Seneste har de tabt både 1-3 til Brann og 1-2 til FCK på La Manga. Nu er Rosenborg tilbage i Trondheim, og græsset på Lerkendal står flot og grønt. Det udnyttede Rosenborg spillerne til mandag (d. 7. februar) at træne for første gang i år, på banen.

Jeg tror at Rosenborg besætter 2.pladsen i puljen og dermed går videre….

Ind:
Alexander Ødegaard (Sogndal)
Christian Sæther Moen (tilbage fra Start efter lån)
Miika Koppinen (Tromsø)
Bjørn Tore Kvarme
Ud:
Odd Inge Olsen
Lars Blixt (Fredrikstad)
Alexander Lund Hansen (udlån til Fredrikstad gjort permanent)
Torjus Hansén (Odd)

VÅLERENGA IF
http://www.vpn.no

Februar 2005 : Vålerenga var om nogen årets hold sidste år. De kom fra baghjul og var millimeter fra at vælte Rosenborgs monopol på Tippeliga guldet. I sidste ende måtte de dog sande at de blot var 1 enkelt mål fra mesterskabet og måtte tage til takke med sølvet.

Vålerenga har ikke tabt en betydningsfuld kamp siden 26. juli sidste år og har blandt andet ydmyget Rosenborg ude med hele 4-1, samt gjort rent bord i Royal League gruppe 1.

Dog har Vålerenga tabt sine 2 seneste træningskampe hvor de på La Manga har set FCK vinde 1-0 og senest sejrede Lokomotiv Moskva med hele 4-0. I den kamp var Vålerenga lige på grænsen til opløsning, så måske er Vålerenga kommet ned på jorden igen???

Med 9 point og 5 point forspring til nr. 2, er jeg dog ikke i tvivl om at Vålerenga går videre, og mon ikke det bliver som 1'er.

Ind:
Stefan Iszhiaki (AIK)
Amund Skiri (Aalesund)
Bernt Hulsker (Molde)
Christian Grindheim (FK Haugesund)
Ut:
David Hanssen
Lars Øvrebø
Jonas Krogstad (Moss)
Tor Henning Hamre (MK)
Erik Hagen (Zenit St. Petersburg, Rusland)
Jørgem Jalland (Rubin Kazan, Rusland)
Kjetil Rekdal (har lagt støvlerne på hylden, og er nu bare træner)

BRANN BERGEN
http://www.brann.no

Februar 2005 : Sidste sæsons bronzevindere fra Brann Bergen har i pausen forstærket sig med Martin Andresen fra kriseramte og nedrykkede Stabæk. Ellers er der ikke sket nogen markante ting i Brann-truppen. Brann har også været en tur til det meget populære La Manga, hvor det blandt andet blev til en fornem 3-1 sejr over Rosenborg, efter en rigtig god anden halvleg, og en anelse hjælp af et brændt Rosenborg-straffe.

Branns sidste Royal League-kamp var 4-1-sejren hjemme over Malmö, hvilket sendte dem op på 1.pladsen i gruppe 3 med 6 point, dog er gruppen meget tæt. Jeg tror at Brann går videre, men de har dog et svært program med 2 udebanekampe.

Ind:
Martin Andresen (fra Stabæk)
Knut Walde (Tilbage fra lån til Haugesund)
Kristján Örn Sigurdsson (KR Reykjarvik, Island)
Ud:
Egil Ulfstein
Thomas Lund
Steinar Tenden (Loen)
Tommy Knarvik

TROMSØ IL
http://www.til.no


Februar 2005 : Tromsø havde en helt forfærdelig anden halvdel af sidste sæson. Efter at have ført Tippeligaen frem til sommerferien, gik de mere eller mindre i opløsning og tabte den ene kamp efter den anden. Heldigvis for dem havde de opbygget et fornuftigt forspring, så de dumpede "kun" ned på 4.pladsen og sikrede sig en Royal League plads. Her er de dog også uden sejr og har kun fået et enkelt point via 0-0 hjemme imod FCK en kold december aften i det allernordligste Norge.

Tromsø tabte i sidste uge efter en noget skuffende kamp 2-0 til svenske Halmstad, men slog derimod de russiske mestre fra Lokomotiv Moskva.

Tromsø ligger i Royal Leagues gruppe 2, med kun 1 point efter de første 3 kampe. Og med kampe mod FCK ude, IFK Göteborg ude, og til sidst Brøndby hjemme, har Tromsø ikke de store chancer for at kunne overlade sidstepladsen i gruppe til et andet hold.

Ind:
Daniel Torres (Costa Rica)
Janne Hietanen (Las Palmas)
Benjamin Kibebe (AIK)
ud:
Miika Koppinen (Rosenborg)
Steinar Nilsen (bliver hjælpetræner)

FC KØBENHAVN
http://www.fck.dk

Februar 2005 : Jeg er i CHOK...;-) FCK, som de seneste år har været Danmarks dyreste svingdør, har ingen ændringer efter vinterpausen...

Jeg har siddet og kigget i truppen, og det bedste jeg kan finde er måske et par nye talenter og et par løse rygter over vinteren. Man har haft de lange fingre ude rundt omkring, uden det er blevet til noget. Godt for AaB fx, at Lynge Jacobsen ikke har solgt Jimmy Nielsen, Trond Andersen eller Rasmus Wurtz til FCK...

Men hvorom alting er, så er det måske netop lige det man mangler i FCK: Stabilitet og lukkede svingdøre. Man har samme trup som i efteråret, og den er på papiret ganske habil. Kan man få disse herrer spillet sammen, sat op eller banket ind i hovedet at nu gælder det, så kan de blive farlige i alle sammenhænge.

Man slog i sidste uge Rosenborg 2-1 på La Manga, Santos og Zuma scorede målene. Opstillingen så således ud: Balázs Rabóczki i målet, Ole Tobiasen, Bo Svensson, Christian Traoré og Peter Christiansen i forsvaret, Magne Hoseth, Tobias Linderoth, Hjalte Nørregaard og Michael Silberbauer på midtbanen og Álvaro Santos og Sibusiso Zuma i angrebet. Svageste punkt er fortsat målmandsposten, hvor Raboczki igen har fundet ind mellem stængerne.

Jeg har ikke så meget at knytte til FCK ellers. Jeg tror de kan blive forårets hold herhjemme, selvom de nok ikke når at hive mesterskabet hjem.

November 2004 : Selv Don Ø tror næppe på det længere - medmindre han tyr til at lægge hestehoveder i Per Bjerregaards seng... I sæsonen 01/02) havde FCK også en miserabel efterårssæson, men hentede 10 point ind på Brøndby i forårssæsonen (uden dog at blive mestre). Men i skrivende stund - 2 runder før vinterpausen - er københavnerne hele 14 point (!) efter BIF. Den bliver svær...

De sidste 2 års mestre har ellers et fremragende hold. I angrebet råder man over de sorte perler fra henholdsvis Sydafrika og Brasilien, Zuma og Santos - og så har man jo også veteranen, den hvide perle, hvis emalje efterhånden er blevet lidt slidt: Peter Møller. Men hvad han har sat til i hurtighed, kompenserer han for med gejst og højt hævet pande (og ditto albuer, hvilket giver ham en del advarsler og udvisninger...). Målnæsen har han i behold. Og så er unge Jesper Bech et kæmpe offensivt talent - der dog stadig mangler stabilitet. Færingen Todi Jónsson har været skadet i længere tid, men er på vej tilbage.

På midten drukner FCK nærmest i klassespillere. Hjalte Nørregaard, der med sit mål mod BIF skaffede mesterskabspokalen til Parken, er efterhånden en bærende figur. Han sidder på den defensive midtbane sammen med Christian Traoré. På venstre flanke blæser nordmanden Magne Hoseth frem. Hoseth har været et virkelig godt indkøb - med sin gejst, sin spilforståelse, sin fart med bolden og sine hårde skud. Det samme kan ikke siges om højre midtbanemand Tobias Linderoth, der ellers er på det svenske landshold, men for FCK virker temmelig middelmådig. Alligevel nyder han trænerens tillid, mens talentfulde Silberbauer ofte har været reserve til pladsen. Og så er der jo Thomas Røll - den fine midtbanemand der har svært at få sin gamle stamplads tilbage efter en langvarig skade. Og Martin Bergvold, der ofte er en solid indskifter. Endelig skal nævnes Elrio Van Heerden, den unge offensive sydafrikaner, der er teknisk sublim og har et udmærket skud - men er meget klejn og i øvrigt ustabil.

I forsvaret burde FCK også være godt kørende, men af en eller anden grund er det ikke altid tilfældet. I højreback Lars Jacobsen har defensiven en fremragende mand, med rutine, hurtighed og overblik. Hurtighed har Ole Tobiasen ikke - men han har masser af erfaring og er tilsyneladende kommet sig efter at være blevet udnævnt til syndebuk i august-katastrofen mod Gorica i CL-kvalifikationen. Tobiasen er enten højre back eller midtstopper ved siden af Bo Svensson - medmindre Dan Thomassen er klar. Thomassen spiller på det danske U21-landshold og er blevet hentet i italienske Padova. Han er et stort forsvarstalent med en bemærkelsesværdig springstyrke og en italiensk evne til meget tæt opdækning. På venstreback-pladsen har FCK - meget betegnende for klubbens ikke altid sikre indkøbsevner - hele 3 mand: Peter Christiansen, estiske Urmas Rooba og finske Janne Saarinen.

Så hvad sker der: Hvorfor ligger FCK og roder nede på syvendepladsen i den danske SAS-liga?

FCKs træner, Hans Backe har en klar spillefilosofi: Ekstrem organisation i defensiven er udgangspunktet for en kontrolleret offensiv. 4-4-2 med konstant kontakt mellem kæderne. Det giver sjældent sprudlende kampe, men når det fungerer, er FCK et meget effektivt hold, nærmest uovervindeligt, i hvert fald i Danmark. Men det har ikke fungeret i denne sæson. Især ikke, når konceptet er blevet fraveget. I 0-5-kampen mod Gorica var der således snarere tale om en 4-3-3-opstilling, med en måske lidt for offensiv Jesper Bech i højre midtbaneside (men her var der også både skader og karantæner).

Der er flere ting at sige om FCKs problemer. For det første har alle spillere ikke været lige gode til at håndtere det faktum, at i en storklub med stort budget og spillertrup, ja, så kan alle ikke spille hver gang. Nogle håndterer det godt - fx Peter Møller, der tager sin reservestatus med stoisk ro - mens andre hvæser i krogene og er med til at skabe dårlig atmosfære og konstant uro i klubben.

For det andet har klubben et målmandsproblem. Førstemålmand har mest været svenske Kihlstädt, men selv om han for det meste fremstår rolig og afbalanceret - og i øvrigt har en fremragende reaktionsevne - så har han tilbagevendende blackouts og kan pludselig koste 3 mål i én kamp. Uacceptabelt for en klub som FCK - især fordi det ikke er supersjældent, det sker. Andenmålmand Rabóczki har heller ikke overbevist.

For det tredje har angriberne været usædvanligt tandløse i år. Zuma og Santos er hver noteret for 2 mål, mens Peter Møller har én kasse i skabet. FCKs topscorere er midtbanefolkene Nørregaard med 6 og Hoseth med 5 mål. FCK har virkelig manglet Todi og hans fysik, hurtighed og gå-på-mod.

For det fjerde har FCK været uheldig - bl.a. med skader og mystiske formfald - men arrogance har ikke gjort det bedre. Mod slovenske Gorica i Champions League-kvalifikationen gik hele holdet ned i en sjældent set kollektiv offday - men især Tobiasen og det øvrige forsvar var helt ekstremt ringe. I dén kamp - ligesom i en del af FCKs andre nederlag (der var fx også en 4-1-lussing i Silkeborg...) - så man også en vis arrogance hos flere af spillerne, således modvilje mod at løbe med hjem - eller blot mod at opdække den nærmeste modstander.

For det femte har træner Hans Backe ikke altid foretaget de smarteste manøvrer. Fx har han stædigt holdt fast i Tobias Linderoth på højresiden - selv om man kunne mene, at en Silberbauer burde have mere tillid. Og Backe skifter også meget ud i forsvaret. Senest har Ole Tobiasen erobret pladsen som højre back fra Lars Jacobsen. Venstreback-pladsen svinger også som et pendul - men nu ser Peter Christiansen ud til at have erobret den.

Man kan diskutere, hvem der bærer det største ansvar: Sportschef Hans-Christian Holmstrøm eller træner Hans Backe - eller begge? Eller sidder Flemming Østergaard, Don Ø, med aben? Noget er der i hvert fald galt - eller har været. For de allerseneste resultater ser nogenlunde lovende ud, og der tales i FCK om, at "basisspillet er ved at være tilbage". Senest (14. nov.) vandt FCK 1-0 i Herfølge - og første kamp i Royal League blev flot vundet på udebane mod IFK Göteborg, ligeledes med 1-0.

Måske kan FCK ikke nå Brøndby, men der er stadig masser at kæmpe for. Bl.a. æren - ikke uvæsentligt for Don Ø og co. Og så er det i øvrigt meget fint at være i pulje med netop Brøndby i Royal League. Hvad indad tabes, skal udad vindes!

BRØNDBY IF
http://www.brondby.com

Februar 2005 : Brøndby har, som proklameret i efteråret, holdt truppen intakt. Ingen nye spillere til drengene fra Vestegnen, ej heller nogen afgange (bortset fra Auri Skarbalius, der er udlejet til Herfølge). Dette giver træner Michael Laudrup muligheden for at fortsætte den stime holdet har været inde i gennem efteråret. En stabil kontinuerlig trup i en god rytme skal man ikke lave om på - det er nøglen til succes.Truppen er over vinteren blevet skadesfri, men Kim Daugaard er kun lige kommet tilbage fra sin ledbåndsskade.Sidste træningskamp inden de forestående RL kampe var mod et AB i noget nær stærkeste opstilling, hvorimod Brøndby stillede op med en blanding af A-og U-truppen, pga. diverse spilleres deltagelse i U- og A-landskampe. Man vandt kampen 2-0 på mål af Thomas Hansen og Dan Anton, uden at spillet imponerede.Set i lyset af dette træningsresultat, hvor flere spillere manglede og med truppens samlede status i baghovedet, er Brøndby godt rustet til foråret. Der er ingen tvivl om at Laudrup sigter efter succes i både Royal League og SAS-liga - og alle mulighederne er åbne, dog skal der point på kontoen i de kommende RL kampe.

November 2004 : Det så sort ud for Brøndby før denne sæson. 2 af de allermest bærende og rutinerede kræfter var væk, nemlig Morten Wieghorst på midtbanen, og svenske Andreas Jacobsson i midterforsvaret. Andreas var blevet solgt til Southampton, og Wieghorsts knæ havde placeret ham på sidelinjen med status som langtidsskadet. Ude var også Bagger, den solide angriber, og Dalgas, den finurlige venstre wing. Og så blev målmand Karim Zaza såmænd også skadet... Tilbage var - ud over forsvarsklippen Per Nielsen, backreserve Skarbalius og den snu midtbaneræv Kim Daugaard - en lang række talenter, der næppe var tørre bag ørerne. Laudrup Babies... Hvordan skulle det dog ikke gå?

Det begyndte da også skidt, da BIF i august blev slået ud af UEFA-cuppen af lettiske Ventspils, men siden har holdet faktisk ikke set sig tilbage. Det viste sig, at træner Michael Laudrup trods alt havde materiale til et slagkraftigt hold. Meget slagkraftigt. De unge talenter er simpelthen braget igennem i denne sæson, og da den danske liga gik i vinterhi, havde Brøndby en føring ned til nr 2 på 10 point! Michael Laudrup kører en teknisk krævende spillestil med så meget boldbesiddelse som muligt, masser af hurtige, flade afleveringer - og meget gerne fløj-udfordringer og efterfølgende centringer indover. Formationen er normalt en 4-4-2 - eller 4-2-2-4, kan man også kalde det - dvs med stor fokus på de 2 fløjspillere.

En stor del af forklaringen på Brøndbys succes skal findes i midterforsvaret, hvor Per Nielsen - om end efterhånden noget langsom - stadig spiller suverænt, og hvor unge Daniel Agger er kommet til med en total mangel på respekt. Han er hurtig, boldsikker (gammel angriber), tackler hårdt - og er såmænd også målfarlig. Et kæmpetalent, der allerede har været inde at snuse til landsholdet. Venstre back er Dan Anton Johansen, ikke særlig sofistikeret, men nogenlunde boldfast - og ekstremt kropsstærk! I den anden side den hurtige og teknisk dygtige Asbjørn Sennels, der havde en meget blandet første sæson for Brøndby efter skiftet fra Viborg, men nu har fundet et fast, højt niveau. Meget dygtigt til at skyde med frem og deltage i det offensive spil.

På mål står Casper Ankergren, og selv om Zaza er tilbage efter sin skade, skal Ankergren altså lige spille sig af - hvilket ser ud til at vare et stykke tid. En høj, hurtig og modig målmand. Ikke helt så reaktionsstærk som Zaza, men mere sikker ude i feltet.

Forsvaret er med andre ord virkelig solidt - og på bænken er der gode folk at tage af; rutinerede Skarbalius, fx - eller talentet (endnu ét) Thomas Hansen til centralforsvaret. Kun 10 mål er gået ind hos Brøndby i 18 kampe i SAS Ligaen. Og dermed har man alene dér en stor del af forskellen på denne og sidste sæsons BIF-mandskaber: Der er kommet styr på defensiven.

Dermed ikke sagt, at offensiven ikke er blevet bedre - for det er den... Ikke på den centrale midtbane, der trods alt savner Morten Wieghorst - men pladsen udfyldes habilt af Kim Daugaard - der støttes af den energiske Martin Retov. En løbestærk, teknisk dygtig midterakse. For Daugaards vedkommende: Noget langsom, men snu.

Flankerne er BIFs adelsmærke. I venstre side den løbemæssigt relativt langsomme, men i spilopfattelse meget hurtige Thomas Kahlenberg, der kan uddrible enhver. I højre side Jonas Kamper, der er næsten lige så hurtig som og teknisk noget bedre end landsholdets Dennis Rommedahl.

Og i angrebet 2 geniale indkøb: Svenske Johan Elmander og danske Morten Skoubo. Begge er fremragende targetmen - høje og kropsstærke - samtidig med, at de er hurtige og sparker godt.

På Brøndbys bænk sidder bl.a. de unge offensive talenter Lorentzen og Absalonsen, som ofte er gode for en indskiftning og et mål. Wingen Babis Stefanidis sidder også klar. Og så har BIF lejet Sebastian Svärd i Arsenal (han har også været i FCK), en virkelig god mand at have på den defensive midtbane. Nåja, og senest - comeback mod Göteborg 2. december - er Morten Wieghorst sandelig vendt tilbage...

Jo, Brøndby er øjeblikket klart bedste danske hold, er godt rustet til Royal League - og agter at benytte sig fuldt ud af denne mulighed for dels at holde sig i form over vinteren, dels at redde noget af den internationale ære - som blev noget skrammet af Ventspils-fiaskoen.

Skal man pege på problemer, er det fx, at der er en del spillere, som er klart langsommere end hvad der er ønskeligt - især i international sammenhæng. Jeg tænker her på folk som Per Nielsen, Kim Daugaard - og såmænd også Kahlenberg (men han har så mange kvaliteter, at han alligevel er inde i landsholdsvarmen). Og så ER der notorisk et problem med den manglende rutine hos de mange talenter. Det er den slags ting, der gør, at holdet måske ikke når det sidste stykke - og måske nok ikke kan hamle helt op med fx Rosenborg. Men omvendt, hvis Morten Wieghorst er tilbage ved gammel styrke, så begynder det måske for alvor at ligne noget...

Brøndbys STØRSTE svaghed er samtidig klubbens styrke. Det handler selvfølgelig om Michael Laudrup, der er trådt i karaktér som træner. I en grad, så han meget vel kan blive svær at fastholde særlig længe i klubben. Og hvad så?

ESBJERG fB
http://www.efb.dk

Februar 2005 : Esbjergs trup savnede i efteråret lidt ekstra slagkraft i det offensive spil, efter at Bechmann drog mod det tyske. Dette har man fået rettet op på med indkøb af 2 nye angribere. Simon A. Pedersen kommer fra 1.divisionsklubben AB, og er tilsigtet en rolle som reserve for de øvrige angribere. Det mest prominente navn man har hentet i denne vinterpause er Michael Murcy, som man har købt fri i belgiske La Louviere hvor han var topscorer med 9 mål i 16 kampe. Umiddelbart en god makker til Fredrik Berglund og Jess Thorup.Jerry Lucena gjorde comeback lige inden vinteren satte ind og er tilbage for fuld kraft på EfBs midtbane, en spiller som man virkeligt manglede i efterårets kampe, og jeg er sikker på Ove Pedersen er lykkelig for at have ham tilbage.Alt i alt vil jeg sige, at EfB har et godt hold, som burde kunne begå sig i top-5 i SAS-ligaen, dog tror jeg ikke på, at man er klar til at klatre helt til tops, hverken nationalt eller i Royal League.

November 2004 : Ove Pedersens tropper kvalificerede sig til Royal League via sidste sæsons 3. plads og var i den sæson et langt stykke hen af vejen en af bejlerne til mesterskabet. Man gik lidt ned til sidst og måtte nøjes med bronze.

I dette års SAS liga er man kommet skidt fra start og ligger 2 runder før vinterpausen på en 8. plads. En skuffende sæson, hvor man nok må indse at man ikke har det der skal til for at blande sig i toppen.

Holdet har en habil målmand i Lars Winde, som har fortid i Bregenz i Østrig og AaB. Han er for det meste en sikker sidste skanse og må vurderes blandt den øverste halvdel af keepere i den danske SAS liga.

Man spiller en 4-4-2 formation med forskudte angriber og satser på hurtigt fremadrettet spil over fløjende. En stærk midtbane og en høj angriber gør det også muligt at sparke lange bolde op af banen og forsøge at fastholde eller snitte bolden videre.

Forsvaret er en almindelig flad 4-back kæde, bestående af Kolja Afriyie, Anders Møller Christensen, Nicolai Høgh og Martin Jensen.

På midten har man Jan Kristiansen, Hans Henrik Andreasen, Jerry Lucena og Søren Barslund - en stærk og fleksibel midtbane med hurtige og teknisk dygtige fløje.

Helt fremme har man target-man Jess Thorup og målræven Fredrik Berglund, holdets topscorer.

Esbjerg har haft svært ved at få spillet til at køre i denne sæson, og har haft en slem tendens til at lade modstanderen få initiativet, og på denne måde er man ofte kommet bagud. Ove Pedersen har derfor været nødsaget i mange kampe at lægge spillestilen om til 3-5-2 for at få bedre fat på midtbanen. Oftest ofres venstre back Martin Jensen til fordel for Jakob Poulsen. Dette er lykkes med blandet succes. Man har reddet enkelte point på det, men holdet er bedst i 4-4-2, når spillerne har selvtilliden.

Man har manglet Jerry Lucena det meste af sæsonen og måtte vinke farvel til Tommy Bechmann i sommerpausen, hvorfor midtbanen ikke har været stærk nok (Lucena) og har manglet drivkraft (Bechmann).

Holdet har spillet Toto Cup i forud for denne sæson, og virker som om de er lidt trætte. Jeg tror ikke benene i øjeblikket er gearet til Royal League, hvilket nederlaget til Vålerenga vidner om. Jeg tror dog de vil komme bedre med i foråret, hvor Lucena gerne skulle være tilbage. Yderligere er der tale om forstærkninger over vinteren, men man kan også risikere at man må sælge et par af sine profiler hvis det rette tilbud kommer.

Jeg tror ikke på Esbjerg kan spille sig videre i Royal League - de har en svær gruppe med Djurgården, Rosenborg og Vålerenga.

OB
http://www.ob.dk

Februar 2005 : De mest markante ændringer er sket i forsvaret, hvor man har mistet et par mand. Pontus Segerstrøm, som ellers var på vej til at blive forsvarsgeneral har er smuttet efter endt lejekontrakt, og Steen Nedergaard fyldte 63 i november og måtte gå på efterløn....

Istedet har man fået Alexander Aas, en nordmand fra Odd Grenland med 8 landskampe på kontoen. Han virker som en stærk mand, dog ved jeg ikke så meget om ham. Man er godt begejstret for ham på Fyn i hvert fald. I træningskampene har han dannet midterforsvar sammen med Mikkel

Blavnsfeldt, som er hentet i Fremad Amager. Træningskampene har indikeret at de to bliver forårets midterforsvar. Fernando Derveld blev ikke solgt i vinteren alligevel, selvom han har udtalt at han ville være træt af at blive... Spørgsmålet er nu, om han har lyst til at spille... Det bliver næppe med samme gejst som før. Hvis han spiller, bliver det nok i stedet for Blavnsfeldt i det centrale mens Vincentz og Chris Sørensen tager sig af backerne.

I sidste uge solgte man Thomas Lindrup til AGF, det forlyder at han var træt af at være i truppen, og han har heller ikke spillet op til sit niveau i OB, jeg havde forventet mere af ham. Man har ikke fundet en direkte erstatning endnu, og om man får det, er svært at sige. Jeg synes OB har en stærk midtbane, en rigtig solid en af slagsen, men med farvel til Lindrup, så mangler man lidt på kanterne (især venstre). For mig at se er bedste kantspiller Martin Borre, som jeg dog ikke har den store fidus til. Man har hentet Lars Larsen til den centrale midtbane i vinteren, en god ny mand til at støtte bredden på den stærke centrale. Angrebet er uforandret, med Miti og Højer (og Berg som reserve, han kan til nød anvendes på en af kanterne på midtbanen).

Alt i alt: Der er smuttet et par stykker, og der er kommet et par til, og det går mere eller mindre lige op. Hvis man skal hæfte sig ved noget, så er det at man skal have spillet et nyt forsvar ind centralt, og man har ikke rigtigt nogle deciderede klassespillere på kanterne. Dog er den centrale midtbane og angrebet blandt Superligaens bedste.

November 2004 : I Odense snuppede man den sidste billet på 4. pladsen for næsen af AaB, hvorfor sidste sæson ikke var en total fiasko. Man er ambitiøs i OB, og det med rette efter min mening. Man har en stabil defensiv og en kraftfuld offensiv.

I målet har man Arek Onyzko, som tidligere har spillet i Viborg. Han har i de seneste sæsoner været blandt de bedste keepere i ligaen, og redder af og til OB ud af problemerne. Han er en sikker sidste skanse, som sjældent laver større fejl. Samtidigt virker han som en stærk ledertype, til gavn for det øvrige forsvar.

Forsvaret er en flad 4-back kæde, som det er de fleste steder. Den foretrukne startopstilling er med den stærke og til tider kontroversielle hollænder Fernando Derveld på venstre back. Han er hård og kontant, og samler en del point til karantænelisten. På højre back spiller man oftest med Ulrik Vincentz, dog har Chris Sørensen også været anvendt på denne plads når skader/karantæner rykker lidt rundt på forsvaret. Det centrale forsvar ser ud til at have fundet sig til rette med Pontus Segerstrøm og Jan Sønksen side om side. De har ikke spillet mange kampe sammen, da begge har haft skader. Alternativt bruger man Vincentz inde på den centrale, ellers har man den gamle ræv Steen Nedergaard som erstatning. Han stopper dog i vinterpausen, så hvis man vil bevare bredden, så skal man ud og hente en forstærkning til det centrale forsvar.

Offensiven bygger på hurtigt fremadrettet spil, gerne over fløjene. På venstrekanten har man tidligere Brøndbyspiller Thomas Lindrup, en rigtig interessant type. Han er hurtig, driblestærk og lægger nogle gode afleveringer. På højrekanten spiller Søren Berg, en lidt mere kompakt type som er bedre defensivt end Lindrup er. Han er en habil fløjspiller, dog mener jeg han mangler lidt i det fremadrettede spil i forhold til Lindrup. Til nød anvendes Martin Borre på denne plads, hvis man rykker Berg ind centralt. På den centrale midtbane skifter man lidt rundt fra kamp til kamp. Andrew Tembo og Nikolai Stokholm anvendes hyppigst, med Kenneth Møller Pedersen og Esben Hansen som indhoppere.

I OB kan man prale med at have den bedste angrebsduo i Danmark. Steffen Højer og Mwape Miti spillere fuld tid mere eller mindre hver gang, og de leverer varen. I denne sæson har de efter 17 runder scoret 14 mål hver. Imponerende at man har en duo som kæmper med hinanden om topscorerværdigheden for hele ligaen. Begge er boxspillere, Miti er dog lidt bedre bagud i banen. De er begge fysisk stærke og gode i hovedspillet. I Royal League skal man nok stifte bekendtskab med de to, ingen tvivl om det. Skulle en af de to blive skadet, så kan højrekanten Søren Berg hentes ind som angriber.

På trænerbænken har man Troels Bech, som blev fyret i FCM i sidste sæson. Han har en god indstilling til spillet efter min mening. Der bliver ikke spillet kedeligt spil på noget tidspunkt, og man kommer alt ud for at vinde. Han og Klavs Rasmussen har haft nogle interne problemer med truppen, men krisen ser ud til at være drevet over og man spiller langt bedre nu hvor man har fået alt på plads.

Jeg indrømmer blankt at OB er et af mine favorithold i den hjemlige liga. De er gode, men har endnu ikke nået op til toppen for at blive der. Royal League er et godt springbræt for dem efter min mening. Nederlaget til Malmø i første runde er ingen katastrofe, og jeg tror nok man skal blande sig i kampen om 2. pladsen, selvom man er det lavest seedede hold i gruppen.