En yderst tæt og spændende Premier League-sæson er afsluttet, og således er der også færdiggjort en sæson med debatoplæg til hver eneste spillerunde. I denne afsluttende artikel samler Premier League-eksperten Thomas Schyth op på konklusioner, tendenser og resultater for sæsonen.

Bemærk; i en tidligere version fremgik forkerte tal i grafikken over fordelingen af hjemmesejre, uafgjorte og udesejre. Det er opdateret den 10. juli. kl. 13:30.

Premier League-sæsonen sluttede med markant dominans fra Liverpool og Manchester City, der blot lod sig skille af et enkelt point efter sæsonens sidste spillerunde. De engelske klubber formåede samtidig at dominere i både Europa League og Champions League, mens Manchester City dominerede de hjemlige turneringer.

Allerede fra sæsonens første runde har der været startet et nyt projekt her på BetXpert med debatoptakter til hver spillerunde, der har givet nogle gode tanker, debatter og inputs fra adskillige brugere og eksperter sæsonen igennem. Samtidig har der gennem hele sæsonen været et forsøg/projekt med at finde spilforslag fra undertegnede til hver eneste Premier League-kamp - også dem, hvor der ikke umiddelbart har vist sig tydelig værdi.

Et sådan projekt har ingen værdi i sig selv, men kan få det. hvis man samler op, tager statistik og reflekterer over det, og det vil denne artikel tage sit udgangspunkt i - samtidig med at der kommer nogle generelle betragtninger om odds på Premier League.

Tips og resultater fra sidste runde

Kamp: Spilforslag: Odds: Resultat:
Brighton - Man City Man City -4,0 hjørnespark 1,90 Void
Burnley - Arsenal Burnley +0,25 2,09 Tabt
Crystal Palace - Bournemouth 1 1,91 Vundet
Fulham - Newcastle Newcastle +0 2,03 Vundet
Leicester - Chelsea 1 3,20 Tabt
Liverpool - Wolves Wolves +1,5 1,89 Tabt
Man Utd - Cardiff Under 3,5 mål 1,97 Vundet
Southampton - Huddersfield Southampton -1,5 2,18 Tabt
Tottenham - Everton 2 4,40 Tabt
Watford - West Ham Under 2,5 kort 1,93 Tabt


Samlet for ugen: -3,09 units

Samlet statistik for ugedebatternes spilforslag

Samlet hitrate: 202 af 418
Samlede units: -3,51
Samlet TBP: 99 %

Ugeoptakter: 41 (20 endte i plus, 21 endte i minus)<
Gennemsnitsodds for spilforslagene: 2,17
1-X-2: 92 spil, 93 % TBP
Over/under spil: 115 spil, 99 % TBP
Asian-spil: 113 spil, 110 % TBP
Hjørne- og kortspil: 50 spil, 93 % TBP
Specialspil: 49 spil. 86 % TBP

I et forumindlæg inden sæsonstart skrev jeg:

"Ift. "forsøget" her med tips til alle kampe, forventer jeg, at der vil være flere spil med minusværdi, end hvis man kun udvælger "sikker" værdi. Derfor er det ikke urealistisk at forvente et minus over en hel sæson på dette regnskab. Et optimistisk bud på tbp i ugedebat-forslag vil være 97-102%"

Ud fra ovenstående "forudsigelse" kan man jo mene, at jeg ramte meget godt plet, og så er det ellers tid til at reflektere...

Konklusion på projektet?

Hvad kan man drage af konklusioner på projektet?

Den første konklusion er faktisk ganske lige til, for det handler om det rent faktuelle i statistikken: Nemlig. at jeg skal holde mig fra specialspil og hjørnesparks- og kortspil, da min edge slet ikke er her - hvilket jeg også godt vidste. Der har været en alt for stor procentvis mængde af disse spil, og de har givet solide underskud - måske fordi de ofte er blevet valgt i de kampe hvor jeg ikke har kunnet finde værdi. Her har jeg fundet alternative forslag, men det er næppe vejen frem, da disse også ofte har lav tilbagebetalingsprocent hos bookmakerne, og dermed er der endnu større risiko for markant underskud, når man ikke har en edge.

Næste refleksion må blive, om det er værd at fortsætte projektet med disse spilforslag? I min lille, lukkede, naive verden forestiller jeg mig, at det giver ekstra incitament til debat om kampene og runderne, at jeg laver disse spilforslag, for så har vi et udgangspunkt at debattere ud fra. Selvom man ikke har undersøgt kampen til bunds, kan man nemlig ofte finde med- og modargumenter til spil, der så kan debatteres.

Hvis det også er oplevelsen hos brugerne, at disse spilforslag til hver eneste kamp er en ok mulighed for at skabe debat, eller at de på anden måde bidrager til "lir" på Premier League, så vil jeg selvsagt fortsætte - men vil også forsøge at holde mig meget stringent til hovedmarkederne 1-X-2, asian-spil og over/under. Det er de varianter, der giver mest mening at fokusere på, og det er her, jeg oftest har bedst succes.

Det bringer mig videre til næste del af konklusionen, for når jeg kigger på kampene, bruger jeg væsentlig længere tid og flere kræfter på at finde specialspil end hovedlinjer. Deraf er disse specialspil også med til at mindske overskuddet til artikler, spiltips mm., og det går ofte ud over kvaliteten. At fjerne dette element, vil give endnu mere specialisering indenfor hovedlinjerne, hvilket må være eftertragtet at stræbe efter.

Men nok om dette "projekt". Hovedformålet med debatoplæggene er ikke mine spilforslag, men netop det at skabe en tråd og en mulighed for at debattere Premier League og odds på ligaen. I den forbindelse er noget af det vigtigste at kende grundelementerne i ligaen, og i den forbindelse har jeg taget et kig på hjemmebanefordelen.

Hjemmebanefordel i Premier League

Hvis vi tager et kig på, hvordan resultaterne har flasket sig generelt for ligaen de seneste tre sæsoner, er det ganske interessant med den sæson, vi netop har afsluttet. Der har nemlig været markant færre hjemmesejre, end der normalt er at finde i ligaen. Spørgsmålet er selvfølgelig så, om det er et enligt, varianstilfælde, eller om der er sket noget i ligaen, som gør, at tingene har ændret sig? Man kan samtidig se en markant stigning i antallet af uafgjorte kampe, så måske ligaen er blevet mere tæt?

Fordeling af resultater i Premier League:

Sæson Hjemmesejre i % Uafgjort i % Udesejre i %
18 / 19 48 19 34
17 / 18 46 26 28
16 / 17 49 22 28


For at finde frem til hvordan markedet normalt vurderer hjemmebanefordelen i Premier League, har jeg taget udgangspunkt i lukkeoddsene hos toneangivende, licensløs bookmaker for samtlige kampe i ligaen de seneste tre sæsoner.

Toneangivende, licensløs bookmakers generelle chancevurdering ved lukkeodds:

Sæson Hjemmesejr Uafgjort Udesejr
18 / 19 43 31 26
17 / 18 44 31 25
16 / 17 43 31 26


Her viser sig et tydeligt billede af, at markedet har en ganske fastgroet vurdering af hjemmebanefordel i ligaen, som ligger yderst stabilt. Det interessante i denne forbindelse er derfor den netop afsluttede sæson, hvor man formentlig vil kunne fange markedet ved at gå på +0,5 til udeholdet i de fleste kampe, hvis udviklingen er et billede på en fremtidig ændring af hjemmebanefordelen.

Noget andet, der er interessant, er, at antallet af udesejre ikke ændrer sig nævneværdigt, og samtlige de seneste tre sæsoner har der været flere udesejre i procent, end hvad markedet har vurderet, der burde være. Måske markedet helt generelt undervurderer udehold i ligaen? Kan man have det i baghovedet til næste sæson og måske få foræret et par gratis procenter til sin CV?

Kom endelig med kommentarer, inputs, spørgsmål og observationer omkring ligaen, sæsonen, debatterne, odds på Premier League mv. og også meget gerne tanker omkring ønsker til næste sæson.