Så lyder startskuddet til den lange march mod Champions League-finalen og stjernespillerne tripper for at komme i aktion. Bookmakerne har masser af CL-odds og her er kigget nærmere på værdispil for den første spillerunde i gruppespillet.
Der var masser af underholdning og overraskelser i 2016/17-udgaven af Champions League, hvor en veloplagt Cristiano Ronaldo førte Real Madrid til triumf.
Vi kunne også følge Monaco og Dortmund, der turde satse med en offensiv taktik og det må meget gerne være en inspiration for flere af CL-deltagerne, der nu skal forsøge at vælte Real Madrid af tronen.
Den spanske kongeklub jagter et historisk CL-hattrick, men hvilke udfordrere skal vi holde ekstra godt øje med i denne udgave af Champions League?
Der er masser af spændende topbrag på kampprogrammet allerede fra første fløjt i gruppespillet.
Barcelona og Lionel Messi jagter revanche
Juventus eliminerede Barcelona med samlet 3-0 i kvartfinalerne, hvor cheftræner Luis Enrique var løbet tør for inspiration og et opgivende Barcelona-mandskab fandt aldrig vej igennem den velorganiserede Juventus-defensiv.
Barcelona har en masse at bevise; bl.a at de sagtens kan klare sig uden Neymar. Der har været enorm kritik af Barcelona i transfervinduet, og mange havde nok forventet, at katalanerne ville være i stand til at tiltrække superstjerner som brasilianske Philippe Coutinho eller Paulo Dybala fra netop Juventus.
Den unge Dembélé er kommet til fra Dortmund, men det er nok for meget at forlange, at han direkte kan erstatte Neymar, men den franske kantspiller skal nu vise, hvorfor Barcelona smed knap 800 millioner kr på forhandlingsbordet.
Den italienske mesterklub har et par defensive ændringer efter at have mistet både Leonardo Bonucci og Dani Alves i sommerens transfervindue.
1. målscorer: Lionel Messi til odds 4,10 hos Unibet*
CV: 25%
Lionel Messi og Barcelona er kommet godt fra start i La Liga, og der hviler et stort ansvar på den lille argentiner, der skal gå forrest og være det offensive omdrejningspunkt.Med hattrick mod Espanyol kom Messi op på fem sæsonmål efter de første tre spillerunder.
Luis Suarez fik ganske vist også scoret mod Espanyol, men han er måske ikke helt 100% klar efter at have døjet med en skade, så Barca-tropperne vil i høj grad sende bolden i retning af Messi, når bolden skal i netmaskerne.
Alternativt spil: Barcelona scorer kampens første mål til odds 1,58 hos Danske Spil*
Mon ikke Juve-træner Allegri vil være ganske tilfreds med at hente uafgjort på Nou Camp, da spillerbussen har forladt Torino uden profiler som Giorgio Chiellini, Claudio Marchisio, Sami Khedira, Marko Pjaca,Mario Mandzukic og Juan Cuadrado har karantæne.
Man må forvente, at Barcelona vil kunne tage initiativet i kampen og de er da også favoritter til at tage sejren.
Tirsdag den 12. september 2017 kl. 20:45 (Se MatchCenter)
Roma og Atletico Madrid deler i porten
Det kan blive yderst spændende i Gruppe C, hvor vi også finder de engelske mestre Chelsea og aserbajdjanske Qarabag, der jo eliminerede FC København i play off-fasen.
Det kan blive ganske svært at gå videre fra denne gruppe for Roma, der udover klublegenden Totti har mistet en del profiler i de seneste par transfervinduer, hvor Rüdiger til Chelsea, Salah til Liverpool, Digne til Barcelona, mens både Pjanic og keeperen Szczesny er skiftet til Juventus.
Argentinske Diego Simeone står i spidsen for en rutineret Atletico Madrid-trup og med en resultatorienteret spillestil skal der sættes en stopper for Roma-offensiven med den erfarne Dzeko i boksen.
Roma-Atletico Madrid X til odds 3,20 hos Bet365*
CV:32%
Det kan blive et taktisk opgør med Atletico Madrid, der nok kommer med et defensivt udgangspunkt og vil parkere bussen for at få en godkendt start på gruppespillet.Roma vil nok forsøge at være spildominerende, men de kan få svært ved at nedbryde den erfarne Atletico-defensiv og det ligner derfor et ret jævnbyrdigt og målfattigt opgør, hvor begge hold er mest interesseret i først og fremmest at undgå nederlag.
Bookmakerne forventer heller ikke den store målfest, men en tidlig scoring kan åbne op for opgøret, og begge hold har offensive stjerner til at skabe en underholdende kamp.
Det blev således til 29 ligamål fra den store Edin Dzeko, der dermed blev ligatopscorer i sidste sæson, mens de i Atletico Madrid-lejren især satser på, at franske Antoine Griezmann kan finde vej til netmaskerne på Stadio Olimpico.
Tirsdag den 12. september 2017 kl. 20:45 (Se MatchCenter)
Roma-Atletico Madrid: Begge hold scorer til odds 1,95 hos bwin
Romerne er kendt for deres offensive spil især hjemme på Stadio Olimpico, hvor det blev til 50 mål i sidste sæson i Serie A. Derudover er Roma-defensiven svækket, da italienerne nu må klare sig uden målmand Szczesny og midterforsvareren Rüdiger.Læs ekspertanalyse fra Mark Blucerchiato her.
Simon Kjær og Krohn-Dehli indtager Anfield
Liverpool og Sevilla er favoritter til at tage de to billetter videre fra denne Gruppe E, der også indeholder Maribor og Spartak Moskva.
Det er efterhånden et par år siden, at Liverpool sidst kvalificerede sig til Champions League, og manager Jürgen Klopp kan benytte denne første gruppekamp mod Sevilla til at komme tilbage på sejrskurs efter weekendens 0-5 nederlag til Manchester City.
Sevilla med danskerne Simon Kjær og Michael Krohn-Dehli samt den nyankomne angriber Nolito skal forsøge at presse et såret Liverpool-forsvar.
Men det er naturligvis Liverpool, der tager favoritværdigheden, og Klopp kan endda blive fristet til at give sæsondebut til Philippe Coutinho, der har været ude i kulden efter transfer-spekulationer.
Onsdag den 13. september 2017 kl. 20:45 (Se MatchCenter)
Slår Eriksen og Spurs til på Wembley?
Dynamitgruppen H med Real Madrid, Tottenham, Dortmund og APOEL starter med et brag, og der er lagt op en fodboldfest på legendariske Wembley i London.
Dortmund satsede hele butikken og scorede hele 21 mål i de seks kampe i gruppespillet sidste år. Den offensive taktik kan blive en stor udfordring for Spurs-defensiven. Englænderne har dog fået tilført forsvarsspilleren Davinson Sánchez fra Ajax, mens balancespilleren Eric Dier kan blive afgørende på Spurs-midtbanen og skal sikre mere frihed til Eriksens genialiteter.
Tottenham-Dortmund 1 til odds 2,40 hos Bet365*
Christian Eriksen og Tottenham er kommet godt fra start i Premier League og efter gruppe-exit sidste år burde Spurs være opsatte på at få 3 point på Wembley. Dortmund må undvære både Schmelzer og Bartra og vil nok satse med et højt pres. Det burde Tottenham dog kunne håndtere og det kan endda give plads til Spurs-angriberne.Læs ekspertanalyse fra Thomas Schyth her.
Det lykkedes som bekendt ikke for Tottenham at gå videre fra gruppespillet sidste år, men med den danske playmaker Christian Eriksen i storform og en skarp Harry Kane i front skal Tottenham forsøge at straffe angrebsivrige Dortmund.
Er der værdi i "over 2,5 scoringer" eller skal vi kigge nærmere på "begge hold scorer" til odds 1,57 hos Bet365*?
Kom gerne med jeres input.
Onsdag den 13. september 2017 kl. 20:45 (Se MatchCenter)
Hold øje med ekspertpanelet for flere CL-tips. Torben N. Sørensen er ude med et tip på, at enten Atletico Madrid eller Sevilla vinder Champions Leauge. Det tip kan du læse her.