VM i landevejs-cykling: optakt, odds og chancer

VM i landevejs-cykelløb køres søndag. BetXperts Jesper Sørensen har kigget nærmere på ruten og favoritterne/outsiderne til at nuppe VM-striberne i Ponferrada. Det danske hold gennemgås også.

Er der fristende vinder-odds eller skal vi vente på h2h-oddsene?

VM 2014 ser ud til at blive en meget åben affære. Australske Simon Gerrans skiller sig en anelse ud som favoritten i løbet, men det hele afhænger af hvordan holdene og rytterne vælger at køre løbet – bliver der kørt roligt, kan enkelte sprintere sidde med hjem til målstregen, men køres der hårdt og hurtigt, så snakker vi i stedet om puncheurs som Valverde.     

Odds & Tips

Hold øje med vinderspil og h2h-tips fra BetXperts eksperter:

Jacob Nordestgaard

Søren Knudstorp 

Jesper Sørensen (pt tre h2h-tips til dette VM-løb)

Ruten

Man kunne måske have forestillet sig en ekstremt hård rute i det spanske landskab, når man kigger på de ryttere, Spanien har til rådighed. Med Alberto Contador, Joaquim Rodriguez og Alejandro Valverde kunne man have haft særdeles gode medaljechancer, hvis man havde besluttet sig for at lave en meget bjergdomineret-rute. Det er bare ikke tilfældet, hvilket blandt andet er årsagen til at Alberto Contador ikke stiller til start i løbet.

I stedet har man lavet en rute, hvor ufatteligt mange ryttertyper kommer i spil om sejren. Rundstrækningen i Ponferrada måler 18,2 kilometer, der skal køres 14 gange, hvorfor der køres 254,8 kilometer. Normalt har der været en lille rute, der fører rytterne ind på rundstrækningen, men her i Spanien starter vi altså direkte med rundstrækningen.

På de 18,2 kilometer er der to stigninger. Den første stigning er Alto de Montearenas (5,1 kilometer og 3,5 %), mens den anden stigning er Alto de Compostilla (1,1 kilometer og 6,6 %). Sidste stigning topper med omkring fire kilometer tilbage af rundstrækningen. VeloNews’ Andrew Hood skrev på Twitter, at en rytter har udtalt, at den lange stigning ikke er hård nok, og at den hårde stigning ikke er lang nok. Det er nok meget rammende, men rytterne skal altså over dem 14 gange, og mon ikke mere end ét land har interesse i at gøre ruten så hård som mulig.

I alt er der nemlig 4.284 højdemeter, og det burde altså kunne mærkes. Samtidigt er der ryttere, der har særdeles store problemer, når længden på en rute når over de 200 kilometer (særligt unge og uerfarne ryttere). Ikke desto mindre bør årets VM være noget lettere end sidste år i Firenze. Noget a la Geelong i 2010, tror jeg, man kan forvente – i hvert fald målt på antallet af aktører, der sidder med i finalen.

Normalt plejer U23-løbet at være det bedste pejlemærke for seniorernes løb.

Favoritterne

Simon Gerrans, Australien

Chancevurdering: 16-17 %

Måske en af de mest formstærke ryttere før VM. Simon Gerrans blev nummer tre ved Vattenfall Cyclassics i august, og i september vandt han begge endagsløb i Canada. Generelt har det været (endnu) en god sæson for Gerrans, der vandt Liege-Bastogne-Liege tilbage i april og Tour Down Under i januar.

Der vil være dem, der holder Gerrans som en endnu større favorit, for han har kvaliteterne til at vinde på denne rute. Han kan klatre på stigningerne, og han kan sprinte i en decimeret gruppe, og så har han et stærkt hold om sig med navne som Cadel Evans, Rohan Dennis, Adam Hansen og Rory Sutherland, for slet ikke at nævne Michael Matthews, der også kan være et bud på en vinderkandidat.

Gerrans vil næppe gå i offensiven. Han satser på sin spurt, og så skal Australien ellers køre den hjem. Det var sådan han gjorde i Liege-Bastogne-Liege, hvor han næsten var usynlig hele dagen. Problemet er, at hvis der bliver kørt for passivt, så vil der være en del hurtige ryttere med, og skønt Gerrans er hurtig på stregen – og tidligere har slået blandt andre Sagan i en spurt – så kan han ikke være sikker på, at besejre dem alle på stregen igen. Jeg er dog ret sikker på, at han vil gøre det på den måde.

Den største hæmsko kan måske blive holdet – for hvad gør de, hvis både Matthews og Gerrans er der? Hvad gør de i finalen, hvis Valverde angriber og Cadel Evans følger med? Det australske hold er stærkt, men det er ikke altid en velsignelse, og selvom jeg egentligt tror, at McGee og Gerrans har styr på den situation, så er det værd at holde lidt øje med.

Fabian Cancellara, Schweiz

Chancevurdering: 9 %

Hvis der er en rytter, der ved, hvordan man kører mesterskaber, så er det Fabian Cancellara. Kigger man udelukkende på de fem monumenter, så er han endt i top3 de seneste 12 gange, han har gennemført løbene (udgik kun af Flandern Rundt i 2012). Fem gange er det blevet til triumf.

Helt samme succes har han ikke haft under VM, men Cancellara er en klassikerspecialist. Ruten passer ham glimrende i år, og han kan så småt køre en god spurt, hvilket han har bevist ved flere lejligheder. Han er særligt dygtig i de løb, der ender med at blive et rent opslidningsløb, fordi han er en af feltets mest udholdende ryttere i feltet. En af Cancellaras normale problemer er, at hele feltet kigger på ham, når der skal køres finaler. Og han slipper nok ikke for at have tre-fire mand i hjulet, når (eller hvis) han angriber i Ponferrada. Her er spørgsmålet så, om han er stærk nok til at eliminere dem via angreb, eller om han ender med at trække dem til målstregen. Det var blandt andet det han gjorde for et par år siden med Simon Gerrans, da han vandt Milano-San Remo.

Cancellara har i år sprunget enkeltstarten over for udelukkende at fokusere på linjeløbet. Det skyldes at han meget brændende ønsker at vinde VM-striberne, og motivationen til at køre enkeltstarten er der ikke længere: Den disciplin har han vundet mange gange før, og han har ringe chancer mod Tony Martin.

Jeg forventer at se Cancellara med fremme under VM, men samtidigt tror jeg også, det bliver svært for ham. Mange vil følge med i hans ryk, og selvom han er blevet halvhurtig på stregen, så er der mange hurtigere ryttere med i feltet. En medalje er ret sandsynlig – men af guld? Det kan blive svært.

Alejandro Valverde, Spanien

Chancevurdering: 8 %

Den bedste VM-rytter i feltet er måske Alejandro Valverde. Den spanske mesterrytter er en af feltets mest alsidige ryttere, og han har fem VM-medaljer hængende derhjemme – dog er ingen af dem af guld.

Ruten passer ham fint nok, selvom han dog havde foretrukket en langt mere selektiv en af slagsen. Det bliver Spaniens opgave at gøre løbet så hårdt som muligt, hvis de vil have en chance for at vinde løbet, for sker det ikke, så vil der sidde for mange ryttere i en spurt, der er hurtigere end den ellers meget hurtige Valverde. Selvfølgelig kan man vinde løbet på mange andre måder end at have en hurtig spurt, men Valverde er ikke ligefrem en rytter, der er kendt for de store angreb udefra. Særligt ikke i VM-sammenhæng.

Det er slet ikke umuligt, at løbet bliver så hårdt, at Valverde og Spanien kan løbe med sejren, men det kræver at man tager ansvaret, for selvom der er mange højdemeter, så er stigningerne isoleret set ikke synderligt hårde. Men de store nationer skal tage ansvar.

Peter Sagan, Slovakiet

Chancevurdering: 8 %

Det er samme situation som altid for Peter Sagan: Han har alle kvaliteterne til at vinde VM, men mangler både holdet – og formen her i slutningen af sæsonen. Sagan satser normalt på forårsklassikerne og Tour de France, og det betyder ofte, at han er brændt ud i slutningen af sæsonen, hvor VM er placeret.

I år har han dog valgt en anden optakt til løbet. I stedet for at tage til USA (på sponsorerens opfordring), har han kørt Vuelta a España, hvor han dog viste tæt på ingenting. Det var mest af alt fordi han ikke kørte sig helt ud, og i spurterne kørte man for Gatto, men når han viste sig frem, for eksempel på 12. etape, så var hurtigheden ikke imponerende.

Kunne Sagan have ”bluffet” sig igennem Vuelta a España? Jeg tror faktisk ikke, det er så utænkeligt. Han er på vej til at komme ind til et VM helt uden det store pres, simpelthen fordi mange forventer at hans form ikke er, hvor den skal være. Når han sidder i finalen, så vil de øvrige ryttere holde øje med ham uanset, men det er måske meget rart for Sagan at komme ind til et løb, uden at der står favorit på ryggen af ham. Personligt tror jeg dog, det er samme situation som altid. Sagan er træt efter en lang sæson, og hans hold er ikke særlig stærkt. Måske kan Peter Velits holde sig fremme længe, og i så fald har han én værdifuld hjælper, der kan vise sig at blive ret afgørende for ham.

Andre kandidater

Som der er blevet nævnt et par gange, så er årets VM vældigt åbent på grund af ruten. Det betyder også, at der er vældigt mange kandidater til sejren.

Hvem vil for eksempel afskrive den formstærke belgier, Greg van Avermaet? Avermaet er ikke vant til at vinde så mange løb, som han burde, men op til VM har han vundet to belgiske endagsløb i ganske suveræn stil. Han kan køre på bakkerne, og han kan sprinte, men han er ikke den bedste i nogen af kategorierne, og derfor står han ofte tilbage som en hyppig top10-rytter, men sjælden vinder. Alternativt har man både Gilbert og Boonen, man kan spille ud, men Greg van Avermaet er deres bedste kort i min optik.

Michal Kwiatkowski viste i Tour of Britain, at han stadig kan presse lidt ud af kroppen. Polakken var god i starten af sæsonen, men er stille og roligt begyndt at fade lidt hen mod slutningen af sæsonen. I Tour of Britain vandt han en etape og endte på andenpladsen. Jeg tror, at distancen er for meget for Kwiatkowski efter en lang og hård sæson.

Hvis man kigger lidt på sprinterne, så springer Alexander Kristoff, John Degenkolb og Nacer Bouhanni lidt i øjnene. Jeg tror simpelthen, at de mange højdemeter kommer til at blive for meget for alle tre. Degenkolb brugte sågar et par dage på hospitalet efter Vuelta a España, hvilket slet ikke er optimalt. Bouhanni klatrede bedre end nogensinde før under Vueltaen, men jeg tvivler simpelthen på at de kan sidde med her.

Lidt anderledes er det med australske Michael Matthews, der på dagen klatrer helt fænomenalt, men som nok vil være lidt bundet af Simon Gerrans, der er Australiens holdkaptajn.

Sidste år vandt Rui Costa VM. Det bliver svært at gentage for Rui Costa, der slet ikke har haft den samme gode sæson, men ikke desto mindre vil han gøre meget for at ære trøjen. Ruten er næppe hård nok, men til gengæld er han så offensiv en rytter, at han måske kan lave ravage lidt udefra – og det kan muligvis overraske mange af favoritterne lidt.

Hvis løbet bliver kørt hårdt, så er der flere kandidater, der måske kan drille med lidt offensiv kørsel. Det kunne for eksempel være Dan Martin, Vincenzo Nibali eller Joaquim Rodriguez. Førstnævnte har efterhånden bevist sig i Ardennerne, mens Nibali altid er offensiv. Rodriguez sukker efter VM-striberne, men jeg tror, man skal køre meget, meget hårdt på denne rute, før han for alvor bliver en kandidat.

Et lidt interessant navn er Sonny Colbrelli fra Italien. Sprinteren kan håndtere de lidt hårdere ruter, og han er således en farlig outsider. Umiddelbart er der få ryttere, der går direkte ind i VM og leverer varen, og jeg tvivler også på Colbrellis holdbarhed, men han har været en af sæsonens mest stabile ryttere.

Hvis Nacer Bouhanni ikke helt er på toppen, så har Frankrig stadig et par frække kaniner i hatten. Offensive ryttere som Sylvain Chavanel og Tony Gallopin kan åbne løbet udefra med farlige angreb. De kunne måske hive folk som Giovanni Visconti eller Sep Vanmarcke med sig. I det hele taget er der mange ryttere, der kunne have interesse i at angribe udefra – fx Jan Bakelants, Cadel Evans, Romain Bardet, Geraint Thomas, Zdenek Stybar for bare at nævne nogle få.

Hvis man kigger lidt nogle jokere, så kan man nævne Garmin-duoen Jack Bauer og Ramunas Navardauskas. Bauer har flere gange demonstreret fin styrke, og har været tæt på et par store sejre, mens Ramunas Navardauskas er brølstærk. Han blev nummer otte ved VM i 2012, og han har vist rigtig god form i Canada.

Danskerne

Kigger man på det danske hold, så er det nok Matti Breschel, der er høvdingen. Breschel ved om nogen, hvordan man vinder VM-medaljer, og årets rute passer ham rigtig godt. Problemet er bare, at det efterhånden er længe siden, at Breschel for alvor har leveret på den helt store scene, samtidigt med at utroligt mange ryttere har vist god form.

Hold også øje med Michael Valgren: Han vinder næppe, men rammer han en god dag, så har han bevist, at evnerne er rigtigt store. Han er dog neo-pro, så forventningerne bør ikke være alt for store.