Odds & Optakt: VM i enkeltstart

Verdensmesterskabet i enkeltstarts-cykling køres onsdag. Kan nogen hive VM-striberne fra Tony Martin i Ponferradas gader? Det virker usandsynligt, men måske en tidligere Tour-vinder kan drille tempofænoment Martin. Læs BetXperts optakt, der gennemgår de største favoritter, kigger nærmere på deres chancer og odds.

Tony Martin har indstillet sigtekornet på Fabian Cancellaras VM-rekord, der lyder på fire enkeltstartssejre i alt. I 2011 overtog tyske Martin VM-tronen i København, og siden har han vundet i både Valkenburg og Firenze, og meget skal gå galt, hvis han ikke også står som vinderen af VM i Ponferrada.

Martin er nemlig suveræn i disciplinen, og samtidigt stiller flere af hans største rivaler, Fabian Cancellara og Taylor Phinney, ikke op. Ikke desto mindre er der 47,1 kilometer der adskiller Tony Martin fra en ny VM-trøje – og måske kan der ske en overraskelse af de større? Med i kampen om medaljer har vi også en yderst formstærk dansker.    

Odds & Tips

Hold øje med vinderspil og h2h-tips fra BetXperts eksperter:

Jacob Nordestgaard

Søren Knudstorp 

Jesper Sørensen 

Vinder af VM i enkeltstart	Bedste odds	Bookmaker
Tony Martin	1,35
Bradley Wiggins	5,00
Tom Dumoulin	12,00
Adriano Malori	26,00
Rohan Dennis	51,00
Vasil Kiryienka	81,00
Rasmus Quaade	126
Alex Dowsett	201

Kun Partybets og Bet365* er i skrivende stund ude med odds.

Ruten

Ruten starter og slutter i Ponferrada, der er centrum for årets VM-uge. Ruten måler præcis 47,10 kilometer, og selvom ruten er lidt kringlet i afslutningen, så virker den ikke til at være teknisk svær. De første 30 kilometer (cirka) er relativt flade. Ruten hæver sig ikke for alvor over de 500 meter over havets overflade.

På den sidste del af ruten kommer der dog nogle udfordringer, der særligt tilgodeser de lidt lettere enkeltstartsspecialister. Der er nemlig to stigninger: Alto de Montearenas og Alto de Compostilla. Førstnævnte er omkring fem kilometer lang og stiger i snit med 3,5 %, mens Alto de Compostilla stiger med 6,6 % over 1,1 kilometer. Det er blandt andet her, at rytterne møder den største stigningsprocent på dagen i form af 10 %.

Herefter venter en nedkørsel før ruten slutter på flad vej. Det handler om at være god til at fordele kræfterne på den lange rute – hvis man går for dybt på de første 30 kilometer, så rammer stigningerne til sidst endnu hårdere end ellers. Overordnet set er det dog stadig en rute for specialisterne, særligt hvis de kan klatre en lille smule, som for eksempel Tony Martin sagtens kan.

Storfavoritten

Tony Martin, Tyskland

Chancevurdering: 71 %

Tre år i træk har Tony Martin vundet VM-striberne. Tyskeren overtog tronen i København i 2011, hvor han vandt VM for første gang, og siden har han ikke set sig tilbage. I dag står han tilbage som den klart bedste enkeltstartsrytter i feltet, hvilket blandt andet hænger sammen med at Fabian Cancellara har prioriteret anderledes, mens Wiggins ikke er på sit 2012-niveau længere – og Phinney har været hårdt ramt af et styrt i denne sæson.

Er der så overhovedet nogen, der kan besejre Martin? Det er svært at forestille sig. Hans første individuelle enkeltstartssejr kom dog først i midten af april i denne sæson, og han havde indtil da stillet op i tre enkeltstarter, uden at vinde – og kun én af gangene endte han på podiet. Siden har Martin kørt på et højere niveau, og det skal også bemærkes, at han er klart bedre på de lange enkeltstarter frem for de små, korte af slagsen.

Under Tour de France vandt han den lange enkeltstart på 54 kilometer, og under Vuelta a España vandt han den 36,7 kilometer lange enkeltstart, der var relativt hård, foran Uran. Begge gange kørte han relativt tidligt ude på ruten, og de efterfølgende ryttere havde således fordelen af at kende hans tid. Til VM vil han starte som den sidste, og dermed kende alle konkurrenternes tider.

Det er svært at forestille sig en anden verdensmester end Martin. Hvis han er klar og frisk, så er han feltets bedste enkeltstartsrytter, og det er ikke engang tæt, som situationen er lige nu. Flere har talentet og potentialet til at nærme sig tyskerens niveau, men som det er i øjeblikket, så er de alle ét niveau efter ham. En dårlig dag, en hårdere stigning end antaget (det sker i Spanien) eller et uheld (måske to) ude på ruten ligner umiddelbart den største udfordring for Martin.

Udfordrerne

Bradley Wiggins, Storbritannien

Chancevurdering: 14 %

Når Bradley Wiggins er fokuseret på et løb, så er der meget få, der kan besejre ham. Det beviste han blandt andet i 2012, hvor han var hyperfokuseret på Tour de France og vandt løbet. Siden har det været et par magre år, men Wiggins har stadig bevist, at han når han er fokuseret på noget, så præsterer han ganske fint. Det har vi blandt andet set i år, hvor han har fokuseret på Californien Rundt, hvor han dominerede løbet på grund af enkeltstarten, samt Paris-Roubaix, hvor han blev nummer ni.

Sidste år blev han nummer to til VM i enkeltstart, men han var stadig et stykke efter Tony Martin. Hans chance er måske, at han kan gøre lidt ekstra på stigningerne, men det er en væsentligt større Wiggins end den rytter, der vandt Tour de France i 2012. Ikke desto mindre kan han godt kapere stigninger.

Han kommer fra en dugfrisk enkeltstartssejr i Tour of Britain, og han var også ret stærk på enkeltstarten i Californien Rundt, hvor han henviste Dennis og Phinney til de øvrige placeringer – men de blev sat tilbage med mere end 40 sekunder over 20 kilometer. Hvis han rammer dagen, så kan han afgjort være med helt fremme, men umiddelbart har jeg ikke set noget i år, der gør at han har overhalet Martins.

Tom Dumoulin, Holland

Chancevurdering: 8 %

En rytter, jeg har fin fidus til i fremtiden, er Tom Dumoulin. Han har længe haft evnerne til at slå igennem i enkeltstartsdisciplinen, og under Tour de France blev han blandt andet nummer to på den lange enkeltstart (kun slået af Martin).

Siden har han demonstreret rigtig god form. Han vandt enkeltstarten i Eneco Tour (og blev nummer tre i løbet). Han vandt prologen i Tour of Alberta (og samlet nummer to i løbet), og siden blev han så nummer to og seks i de to canadiske WorldTour-endagsløb. Formen er der helt afgjort, ligesom evnerne også er der. Hans andenplads på 20. etape af Tour de France var ret imponerende, men han var samtidigt også ret langt efter Tony Martin.

Jeg tror på, at Dumoulin kan give Martin problemer i fremtiden. Jeg tvivler på, at det bliver i år, men hvis han rammer dagen, så har han bevist, at han kan køre med om podiet. Hele ni gange i år er han endt på podiet i en prolog/enkeltstart i denne sæson. Det tal kunne meget vel nå at ende på ti før sæsonen er slut.

Podiekandidater

Adriano Malori, Italien

Malori har længe været et enkeltstartstalent, der lige har manglet det endelige gennembrud. Det kan komme i form af en VM-medalje, for i et felt uden Taylor Phinney og Fabian Cancellara, bør der bestemt være chancer for de næstbedste ryttere i feltet. Jeg har svært ved at se, at Malori skulle tage sejren, men han bør være med i top5.

Formen er i al fald ganske fin, hvilket han beviste i Vuelta a España, hvor han var med til at vinde holdløbet samt den individuelle enkeltstart til sidst i løbet. Det var lidt en kortere rute, men Malori har evnerne til at gøre det fint. Jeg synes måske, at han er lidt ustabil, og i VM-sammenhæng er han ikke blevet bedre end nummer otte hos de professionelle. Tilbage i 2008 blev han dog U23-verdensmester i disciplinen, så lidt VM-erfaring har han. På en god dag kan han måske køre med om medaljerne, men umiddelbart er der andre, jeg har lidt større fiduser til, særligt med bakkerne i slutningen af ruten i baghovedet.

Rohan Dennis, Australien

Australske Rohan Dennis kan køre en rigtig god enkeltstart af og til, og jeg tror egentligt, at ruten passer ham ret godt i forhold til mange andre. Dennis er en glimrende tempokører, og samtidigt klatrer han også ganske udmærket.

Tilbage i 2013 blev han nummer to på en lang enkeltstart i Criterium du Dauphine, hvor han slog blandt andre Chris Froome. Det vidner om, at han har evnerne – men han er måske ikke den mest stabile rytter i feltet (hvilket lidt er kendetegnende for mange af de her ryttere), og faktisk har han ikke været helt vildt imponerende i disciplinen i denne sæson. Det blev dog til en flot andenplads (efter Wiggins) i Californien Rundt.

Potentialet er der fra Rohan Dennis, og hans form ser ud til at være fin nok. Han blev nummer tre på den afsluttende enkeltstart i Vuelta a España, men kørte ellers er ret skuffende løb.

Vasil Kiryienka, Hviderusland

Umiddelbart er det ikke enkeltstarter, man forbinder Vasil Kiryienka med. Men hviderusseren er faktisk ret stærk i disciplinen, hvilket en tredjeplads (2012) og en fjerdeplads (2013) under VM vidner om. Han kommer lige fra en 7. plads og en 4. plads i Vuelta a Españas to enkeltstarter, så selvom han ikke viste alverden i resten af løbet, så bør formen være der.

Kiryienka er dygtig, når det først bliver hårdt, og derfor passer mesterskaber ham ret godt. Enkeltstarten er lang, og det er sent i sæsonen, hvilket tilgodeser en uopslidelig rytter som Kiryienka. I og med han ikke decideret er en enkeltstartsspecialist, så er han lidt svær at placere. Feltet i år er ikke det stærkeste, synes jeg, og det er ret åbent blandt de første mange placeringer (fraset 1. pladsen). For Kiryienka kan det blive alt mellem en ny VM-medalje og en placering i udkanten af top10.

Rasmus Quaade, Danmark

Rasmus Quaade er måske den rytter, jeg ser mest frem til at se under VM, og det er ikke (udelukkende) fordi vi deler nationalitet. Det skyldes blandt andet, at han kører på kontinentalt niveau, og derfor aldrig kører mod disse ryttere normalt.

Det gjorde han dog sidste år under VM, og her blev han nummer seks, hvilket var et utroligt resultat af Quaade. Årsagen til at han ikke er professionel, har i lang tid været fordi, han har været dårlig i fællesstartsløb, men det virker til, at han virkelig har fundet opskriften. Først vandt han et Post Cup-løb, hvor han simpelthen bare dominerede fra start til slut, og siden storimponerede han i det italienske etapeløb, Giro della Regione Friuli, hvor han hele tiden var med fremme. Det blev til en samlet tredjeplads i et løb uden enkeltstart – og som indeholdt flere stigninger.

At Quaade har ramt formen, kan man absolut ikke stille spørgsmålstegn ved. Senest vandt han Chrono Champenois Masculin International i ret fornem stil, men igen var der ingen af de helt store ryttere til start. Og det er dét, der gør ham lidt svær at placere.

Ruten indeholder lidt stigninger, og normalt ville det slukke håbet for Quaade, men Rasmus Quaade har smidt fire kilo i år, og som det blev bevist i Italien, så er han ganske fint kørende på stigningerne i øjeblikket. En medalje bliver svær, men en forbedring af sidste sæsons 6. plads bør absolut ikke være umulig for Quaade, der måske er inde i sin bedste periode i karrieren indtil videre.

Alex Dowsett, Storbritannien

For at fortsætte i kategorien med ryttere, der på dagen kan præstere stort, men som oftest er lidt ustabil, tager jeg afslutningsvist lige fat i Alex Dowsett. Dowsett vandt sidste år enkeltstarten i Giro d’Italia, men har siden haft lidt svært ved at følge op på det resultat.

Han vandt i år enkeltstarten i Circuit Cycliste Sarthe, blev nummer tre i de britiske mesterskaber, og vandt enkeltstarten i Commonwealth Games. Til gengæld skuffede han lidt i Tour of Britains enkeltstart, selvom han ellers kørte ganske godt hele ugen. Og sådan er det ofte med Dowsett: Han kan gøre det ganske godt, men ofte skuffer han også i forhold til de evner, vi ved han har.

Hvis Dowsett vil have medaljer med hjem fra Spanien, så kræver det en lige så god dag, som han havde under Giro d’Italia 2013, hvor han lidt overraskende tog etapesejren foran Bradley Wiggins.