Torsdag aften i O2 Arena bliver dartsportens Premier League-finale afgjort. Op mod 20.000 dartfans vil skrige og synge op mod fire af verdens bedste dartspillere. Hvis ikke du er hoppet med på dartvognen endnu, så har du chancen nu. BetXperts uofficielle dartekspert Johnny Kirk - i forum Jokir - guider dig her til finaleaftenen.
Der er lagt op til et brag af en dartaften torsdag aften, når den prestigefyldte Premier League skal afgøres på bare én aften. Det kommer ikke til at gå stille af sig. Ikke alene vil vi se de bedste spillere inden for sporten - aftenen vil også blive vist for millioner af tv-seere, da store tv-kanaler som fx Sky Sports sender direkte fra turneringen.
Forud er gået 15 torsdage, hvor verdens 10 bedste dartspillere har dystet mod hinanden om at ende i top4 og derved kvalificere sig til finalen. Toppen af tabellen sluttede således:
1. Michael van Gerwen
2. Dave Chisnall
3. Gary Anderson
4. Raymond van Barneveld
Det giver følgende semifinaler:
Chisnall - Anderson
Van Gerwen - Van Barneveld
1. semifinale
Dave Chisnall
Sikke en turnering af Chizzy. Han var spået nedrykning, men han har været superb med både masser af 180'ere og høje lukninger. Nu skal det blive spændende at se, om han forbliver i klubben med spillere som PDCs Terry Jenkins og BDOs Tony O`Shea, der ligesom Chisnall indtil nu har spillet med i de sidste afgørende kampe i 11 store majors - men aldrig vundet.
Chisnall har haft et overtag på Anderson i deres første to møder i PL i år. Da de mødtes første gang i runde 5 vandt Chisnall med 7-2 i sin på det tidspunkt bedste TV-kamp nogensinde. Chizzy havde et snit på 110,78 og i det næste møde vandt han 7-3.
Skal det være alle gode gange tre eller kommer nerverne til at spille ham et puds ? Jeg tror, Chisnall er kommet dertil mentalt, at han har fået sit gennembrud.
Gary Anderson
The Flying Scotsmand vandt Premier League i 2011 og hans store gennembrud kom ved årskiftet, da han tog VM-titlen. Efterfølgende blev han fortjent hædret som PDC Player of The Year, Pro Tour Player of the Year, Fan`s Player of the Year og Players Player of the Year.
Hans spil i Premier League har været flot og alligevel lidt svingende. Den store mentale test for ham var nok, da han på dag 7 i Glasgow for første gang stillede op i hjemlandet Skotland som nykåret verdensmester i en svær kamp mod velspillende Kim Huybrechts. Men han bestod testen.
Ja, i sidste og afgørende leg var han ved at få salen til at vælte, da han var millimeter fra en 9-darts lukning, og den sidste pil sad op ad ståltråden ved double 12. Han kom fortjent med i slutspillet, da han viste sit format med 7-5 sejren over legenden Phil Taylor og sikrede sig en plads i top4.
Eftersom han har været svingende, og Chisnall har været mere stabil og ydermere har haft det indbyrdes overtag, er jeg ikke sikker på, at Anderson skal være så stor favorit.
Torsdag 21. maj. Kl. 20,15
Dave Chisnall | Gary Anderson |
2,40 | 1,61 |
2. semifinale
Raymond van Barneveld
Her kan vi tale om en spiller, der har været svingende. Jeg har aldrig set noget lignende. Han undgik med nød og næppe nedrykning med uafgjort mod Anderson på "judgement night" dag 9. Forinden ville jeg ikke være blevet overrasket, hvis han havde proklameret, at han opgav darten, så opgivende så hans spil ud.
Efterfølgende har det været ovre i den modsatte grøft med bl.a. 7-2 over Taylor, 7-3 over van Gerwen, 7-5 over Chisnall, 7-5 over Anderson.
Mit vinderspil på ham til odds 25 lever endnu.
Michael van Gerwen
Han har været et kæmpetalent, siden han var teenager. Siden han fik sit endelige gennembrud for ca. 3 år siden, har han været fantastisk. Hans spil og resultater i 2015 har været sensationelt, men spørgsmålet er, om han alligevel gøres til lidt for stor favorit mod Barney. Jeg synes det.
I lørdags blev der spillet Players Championship event 9 i Crawley. Her stillede Phil Taylor op, og han vandt finalen over Anderson. Forinden havde Anderson dunder-trashet van Gerwen 6-0. Ved søndagens Players Championship tabte van Gerwen endvidere semifinalen mod Chisnall.
Torsdag 21. maj. Kl. 21
Michael van Gerwen | Raymond van Barneveld |
1,28 | 4,0 |
Spilforslag: Værdi i Barney
Umiddelbart synes jeg, at der kan findes værdi i spil på van Barnevald. I dartmetaforiske termer kan man sige, at det er far mod søn. Barney (48 år) var manden, der skabte en nærmest hysterisk dartinteresse i Holland. Van Gerwen - kun 26 - har taget over og sidder nu solidt på darttronen i Holland.
Van Barneveld til odds 4 hos Bet365*. CV: 27 %
Barney kan godt drille van Gerwen - og odds 4 på Barney er simpelthen for meget.
Premier League - Dartsportens Champions League
Premier League svarer til fodboldens Champions League. De bedste spillere er samlet og rejser rundt i Storbritanien og spiller hver torsdag i et storstilet show med et omgivende kommercielt cirkus.
Premier League er blevet afholdt siden 2005. Den forsvarende mester er hollænderen Raymond van Barneveld.
Engelske Phil Taylor har domineret de tidligere år, hvor han har vundet 6 ud af 10 mesterskaber, men for første gang i turneringens historie, er han ikke med i slutspillet. Gary Anderson vandt i 2011, Michael van Gerwen vandt i 2013 og som nævnt van Barneveld sidste år.
De tre største mesterskaber I PDC-regi (det kommercielle dartforbund) er VM som spilles i december, Premier League som nu skal afsluttes, og World Matchplay som spilles i Blackpool fra 18.-26 juli. Premier League er kolossalt prestigefyldt, eftersom den anses for at være den sværeste turnering at vinde.
I de foregående 15 runder er der blevet spillet bedst af 12 legs. Det vil sige først til 7, men uafgjort ved 6-6. Uafgjort giver 1 point, sejr giver 2. I de første 9 uger har alle 10 spillere mødt hinanden én gang. Herefter blev de 2 nederste i tabellen siet fra og de resterende 8 spillere har så efterfølgende mødt hinanden en gang mere.
Store pengepræmier
Det er bestemt ikke kun ære og håneret, der er på spil torsdag aften. Dart er for længst blevet en kommercialiseret sport. I takt med stigende tv-eksponering er pengepræmierne også gået i vejret. Som belønning for at nå semifinalerne er de fire spillere sikret 75.000 pund.
Runner-up vil blive belønnet med 100.000 pund, mens der er 200.000 pund til vinderen.
Øvrige præmiefordeling for de seks spillere, der ikke kvalificerede sig til finalen:
- Phil Taylor, 60.000 pund
- Adrian Lewis 50.000 pund
- James Wade, 45.000 pund
- Stephen Bunting 40.000 pund
- Peter Wright 30.000 pund
- Kim Huybrechts 25.000 pund
Høje limits på dart
Dart er stadig en nichesport - og det er som regel lig med lave limits hos bookmakerne. Sådan er det dog ikke helt i dart. Fx har Bet365* på Premier League-turneringer nogle imponerende limits. I skrivende stund (mandag formiddag) kan man således spille for 27.000 euro på Van Gerwen til at slå Barneveld.
Har du fået mod på mere dartlæsning, så kig forbi denne artikel: Fokus på dart: Drama og attraktive odds