I aften starter det første liveshow i DRs sidste sæson af det populære underholdningsprogram X Factor. De ni deltagere skal henover de næste syv fredage synge sig til tops. Bliver Remee den vindende mentor for fire år i træk, går en af Sanne Salomonsens unge deltagere helt tops, eller laver Blachmann mirakler med grupperne?
Den 17-årige Vita fra Sanne Salomonsens ungegruppe er bookmakernes favorit til at vinde X Factor 2018. Men kigger man på oddsene, så er der andre deltagere, der puster hende i nakken, og kæmper med om at vinde sidste udgave af X Factor med DR som arrangør, inden det fra næste år sendes på TV2.
"Vita er et kæmpe naturtalent, som fortjener al den anerkendelse, hun kan få. Hun har allerede vist store prøver på sit enorme potentiale, og derfor er hun også favorit til at løbe med sejren. Det er dog værd at holde øje med den sammensatte gruppe Place on Earth. De har hver især nogle unikke sangstemmer, og hvis Blachman kan få dem til at harmonere, har de gode muligheder for at gå hele vejen", siger Morten Olsen, oddschef hos Bet25, i en pressemeddelelse.
Også hos Danske Spil* er de enige om, at Vita har et stort potentiale:
"Vita er vores favorit til at vinde, og det er der flere forskellige årsager til. Først og fremmest har hun gjort det rigtig godt, og det er tydeligt, at hun har imponeret publikum og dommere, hvilket jo er ret så vigtigt i den her konkurrence. Derudover siger statistikken, at det oftest er en fra de unges kategori, der vinder. I fire af seneste ti sæsoner har det været sådan," siger oddsætter Mathias Larsen til BetXpert.
Hos Bet25 får man odds 2,75 på Vita som vinder af X Factor, mens der er odds 3,00 hos Danske Spil*.
Thomas Blachman med genistreger
Der har været talt og skrevet en del om Sanne Salomonsens beslutninger, hvor i særdeleshed hendes fravalg har vakt undren. Det har dog betydet, at Thomas Blachman, der er mentor for gruppe-kategorien, har samlet nogle af hendes fravalgte deltagere op og lavet to grupper på den baggrund. Og her er den ene gruppe, Place on Earth, førsteudfordrer til Vita.
"Intet X Factor uden en drastisk beslutning af Thomas Blachman. Denne gang vurderer vi, at der er tale om lidt af en genistreg. Sanne Salomonsen har smidt tre guldæg ned i Blachmans kurv, og vi vurderer, at det var en klog beslutning at samle dem op igen af Blachman. De er hver især fantastiske og har med Sannes besynderlige beslutninger allerede fået en god portion kærlighed af seerne. Kan de vokse som gruppe, er de vores klare favorit", siger Thomas Holm, pressechef hos NordicBet*, i en pressemeddelelse.
"Hvis vi skal kigge på udfordrere, så har vi øje på Place on Earth. De er super dygtige også, og så ser det ud til, at de sammensatte grupper faktisk også har held med at overbevise publikum i de seneste år," tilføjer Mathias Larsen fra Danske Spil*.
Hos Nordicbet* er der odds 4 på, at Place on Earth vinder, mens der er odds 4,50 hos Danske Spil*.
En gruppe stemmes ud i først
Der er bred enighed hos spiludbyderne om, hvem der bliver stemt ud i aftenens første show. Ægteparret fra Testrup uden for Aarhus, 51-årige Anne Mette og 46-årige Tomas, er dem, der giver det laveste odds for at blive sendt hjem - og dermed er der størst sandsynlighed for, at de ryger ud, hvis man spørger bookmakerne.
"Grupperne er en spøjs kategori, som har det med at dele vandene hos både dommerne og danskerne. I år er ingen undtagelse, hvor det jyske ægtepar, Anne Mette og Tomas, er den eneste ’oprindelige’ gruppe tilbage. Selvom de er en god historie, som ikke er set før i programmet, så peger pilen i retningen af, at de bliver stemt hjem som de første. De synger egentlig ganske udmærket, men karismaen mangler," siger Morten Olsen fra Bet25.
"Der er et par stykker, som kandiderer til at ryge ud i første liveshow. Anne Mette og Tomas er nok dem, der må forlade showet denne fredag. De mangler i vores verden det sidste for at have samme appel som de andre i konkurrencen," siger Mathias Larsen fra Danske Spil*.
Danske Spil* er højest med deres odds på, at Anne Mette og Tomas stemmes ud i aften. Sker dette, får man odds 2,50.
Den 27-årige stewardesse, Anja Nynne, er bookmakernes anden kandidat til at ryge ud i aften. Det højeste odds på, at hun stemmes ud, er 3,25 hos Unibet*.