Neymar kan nærme sig afsked med PSG og den franske hovedstad. Rygterne flyver om comeback til Barcelona, da flere franske medier melder, at PSG gerne vil af med den kontroversielle brasilianer. Vi har set nærmere på bookmakernes transferodds.

- af Peter Arnholdt

Se de seneste Neymar transferodds hos Unibet

Da Neymar kom til PSG tilbage i 2017 var målet at han skulle føre PSG til tops i Champions League og han skulle skulle være holdets absolutte stjerne og køres i stilling til Ballon d´Or.

Selv efter massive investeringer på transfermarkedet har PSG stadigvæk ikke vundet Champions League og Kaká er fortsat den seneste brasilianer til at blive kåret som verdens bedste fodboldspiller.

Kylian Mbappé er nu kongen i Paris og den nu 31årige Neymar har mest skabt overskrifter udenfor kridtstregerne med store fester, pokerturneringer og diverse skandaler.

De dårlige prioriteringer hos Neymar har slidt på forholdet til klubben og kan være årsag til, at PSG vælger at sætte Neymar på transferlisten.

Odds på Neymar

I hvilken klub spiller Neymar efter sommerens transfervindue?

Neymar skadeshistorik har også været en hindring for at opfylde forventningerne. Når vi tæller skadesfravær sammen i løbet af de 6 sæsoner i PSG-trøjen, så når vi op på 115 missede kampe.

PSG har også sagt farvel til Lionel Messi op til denne sæson og de kan vælge at se dette transfervindue som chancen for bygge et nyt hold op.

PSG gør naturligvis alt for at holde på superstjernen Kylian Mbappé, men lykkes det ikke, så skal de have opbygget en helt ny offensiv. For Neymar kan det også vise sig at være et oplagt tidspunkt at finde en klub, hvor han kan få en ny start og finde spilleglæden igen. Det bliver dog ikke let at finde en ny klub. Neymars kontrakt med PSG løber til 2027, og han får en flot løn op mod 40 mio € per sæson. Få klubber vil være interesserede i at hente en så løntung, festglad brasilianer med masser af skandaler og skader i bagagen.

Neymar i duel med tidligere holdkammerat Lionel Messi. Foto: NELSON ALMEIDA / AFP

Men lad os kigge på mulighederne og se hvad bookmakerne har sat som odds på hvilken klub Neymar spiller for den 1. august 2023.

PSG – odds 3,00 hos Bet365*

Der er konstant transferrygter om Neymar, og selvom både PSG og Neymar tilsyneladende ønsker at gå nye veje, så kan det godt ende med, at Neymar bliver i PSG i endnu en sæson.

Kommer der ikke et tilbud som Neymar finder økonomisk og sportsligt interessant, så kan PSG-fansene se frem til at kunne følge Neymar på Parc des Princes igen i 2023/24 sæsonen.

Hold fra Saudi-Arabien – odds 4,50 hos Bet365*

De saudi-arabiske klubber er blevet en ny storspiller på transfermarkedet og det vil næppe være moralske overvejelser hos Neymar i forbindelse med et skifte til Saudi-Arabien.

Storklubben Al Hilal er blandt kandidaterne til at sikre sig Neymars underskrift, og de har i den grad penge nok til at få en handel i hus. Den saudiske klub prøvede tidligere med Kylian Mbappé, men franskmanden afviste et monstertilbud.

Neymar har indtil videre også været afvisende, men brasseren kan løbe tør for alternativer jo tættere vi kommer på transferdeadline. Klubfodbolden i Saudi-Arabien har oprustet kraftigt på det seneste med stjerner som Cristiano Ronaldo til Al Nassr og Karim Benzema til Al-Ittihad, og det kan også være med til lokke Neymar til Al Hilal.

Det økonomiske epicenter i verdensfodbolden har flyttet sig, og det har fået en masse spillere til at søge mod Den Arabiske Halvø.

FC Barcelona – odds 5,00 hos Betfair Sportsbook*

En retur til Barcelona skulle være Neymars prioritet, men det kan blive bremset af det økonomiske kaos hos katalanerne. De spanske mestre kæmper med at få godkendt sine seneste signinger, og en aftale med løntung Neymar vil sikkert gøre det endnu sværere at overbevise det høje herre i La Liga om, at klubben overholder Finacial Fair Play-reglerne. Barcelona kunne f.eks ikke få fat på Lionel Messi, der måtte vælge hjerteklubben fra og i stedet i år tog til Inter Miami FC. Der er sikkert mange fodboldromantikere, som havde håbet på en genforening af Neymar og Messi i Barcelona. De to dannede sammen med Luis Suárez den berygtede MSN-angrebstrio, som tilbage i 2015 nærmest ryddede bordet i Europa og Spanien.

MLS – odds 5,00 hos Unibet*

Måske var det en god idé for Neymar at følge i Messis fodspor og jagte lykken i MLS.

Den argentinske verdensmester har fået en forrygende start i 'Guds eget land' med syv mål i fire kampe. Problemet er, at transfervinduet er lukket, men det kan ordnes med et kortere ophold hjemme i Brasilien. Det er en model, som vi har set senest med Lucas Moura. USA ville være et spændende destination. Det store land er vært for både Copa América 2024 og VM-slutrunden i 2026 sammen med Canada og Mexico. Det må åbne for nogle investeringer i MLS-klubberne, og Messi er måske bare den første ud af en række verdensstjerner, som hentes ind.

Det virker dog ikke som den mest sandsynlige destination. Neymar er kun 31 år og der er heller ikke meldinger om at der er kommet et konkret tilbud fra en MLS-klub. Der vil skulle laves en helt særlig transfer-aftale, som vi så med Messi til Miami.

Chelsea – odds 11,00 hos Bet365*

Ser vi nærmere på langskuddene, så kunne Stamford Bridge blive næste hjemmebane for Neymar, hvis der er ønske at prøve kræfter med Premier League.

Chelsea flirtede med den brasilianske stjerne i februar i år, hvor der blev diskuteret en transfer på 60 mio euro. London-klubben har fået frigjort noget økonomi via nogle gode salg, og det kunne give plads til en Neymar på lønningslisten.

Vi må se hvad fremtiden bringer for den brasilianske landsholdsprofil.

Et andet vildt bud kunne være, at Neymar simpelthen trækker stikket og vender hjem til Santos. Barndomsklubben kæmper en gæv kamp i bunden af 'Brasileirão' og har behov for både et økonomisk og spillemæssigt boost, hvis de skal undgå en katastrofal nedrykning til landets næstbedste række.

Man kan hente odds 34 hos Betfair Sportsbook* for Neymar vender tilbage til en klub i Brasileirão.

Foto: FRANCK FIFE / AFP

Stats for Neymar

22/23 - PSG: 20 kampe, 13 mål
21/22 - PSG: 22 kampe, 13 mål
20/21 - PSG: 18 kampe, 9 mål
19/20 - PSG: 15 kampe, 13 mål
18/19 - PSG: 17 kampe, 15 mål
17/18 - PSG: 20 kampe, 19 mål
16/17 - Barcelona: 30 kampe, 13 mål
15/16 - Barcelona: 34 kampe, 24 mål
14/15 - Barcelona: 33 kampe, 22 mål
13/14 - Barcelona: 26 kampe, 9 mål
2012 - Santos: 17 kampe, 14 mål
2011 - Santos: 21 kampe, 13 mål
2010 - Santos: 31 kampe, 17 mål

2009 - Santos: 32 kampe, 10 mål

Siden om brasiliansk fodbold: https://www.facebook.com/Brasserbloggen/

Ofte stillede spørgsmål

🔎Hvornår udløber Neymars kontrakt med PSG? Neymars kontrakt med PSG udløber 2027

🔎Hvad er Neymars løn i PSG? Neymar får 40 mio. euro om året i PSG

🔎Hvor mange mål har Neymar scoret på det brasilianske landshold?
Det er indtil videre blevet til 77 mål og 56 assists fra Neymar i 124 landskampe.