Manager-ekspert Nicolai Bisgaard kommer her med en guide til det optimale La Liga-managerspil til forårssæsonen. Sæt dit hold inden fredag kl. 21.00 og se her hvordan du kan deltage i Holdet.dks La Liga-managerspil.
Sæt dit La Liga manager-hold her
Hvem skal med på dit hold?
Det er meget simpelt at være med i Holdets La Liga-managerspil. Med et imaginært budget på 50.000.000 kr. skal du købe et fodboldhold bestående af spillere fra La Liga-klubberne.
Præstationerne fra kampene veksles således til spillervækst på dit managerhold. Holdet med størst værdi til slut vinder spillet.
Der er åbnet for spillerhandler hos Holdet.dk, og du kan få gode råd til, hvordan du kan få succes med dit La Liga Managerhold.
Liga Manager Forår 2024 foregår over 19 spillerunder og baserer sig på runde 20 til runde 38 af den spanske liga. Der er deadline for at sætte La Liga managerhold fredag den 12. januar kl. 21.00
Den spanske Super Cup-turnering afvikles i Saudi-Arabien fra den 10. til den 14. januar med Atletico Madrid, FC Barcelona, Real Madrid og Osasuna som deltagere.
Det betyder at disse fire hold, og deres modstandere, Getafe og Rayo Vallecano ikke spiller i runde 1 men tilgæld har en dobbeltrunde i runde 3.
Det giver en helt unik start på managerspillet, der kan være lidt kompliceret at navigere i.
Lad os derfor starte med at lægge en strategi.
Strategi for de første runder - drop stjernerne
Første relevante spørgsmål er selvfølgelig, om man bør undlade de dyre kanoner fra Barcelona og Real Madrid eller købe stjernespillerne ind allerede fra runde 1 og dermed spare gebyret.
Regnestykket kan stilles op på flere måder, jeg har forsøgt at vælge den jeg forstår bedst selv.
Hvis du med sikkerhed ved at du vil have en spiller ind på holdet til runde 2, skal din erstatning som minimum vækste 1% af spillerens pris, pga bankrenten.
Hvis du f.eks vil købe Real Madrids Jude Bellingham til 11 mio. kr. i runde 2 og samtidig overvejer en spiller til runde 1 til 4 mio. kr., så skal han altså som minimum vækste 40.000 kr. for at det giver mening.
I og med at man får 42.000 alene ved en et-måls sejr mener jeg ikke der kan være meget tvivl om, at det giver mening at gå efter spillere der er i aktion i runde 1.
Mit La Liga-hold til runde 1
Runde 1:
Med udgangspunkt er runde 1 er Sevilla, Betis og Girona interessante grundet deres favoritværdighed i den kommende spillerunde. Men jeg forventer at skifte stort set hele holdet til runde 2.
Men jeg planlægger at have 10 spillere fra disse tre klubber til runde 1.
Sevilla er interessante, da de er det billigste hold at handle hos, af de tre nævnte. Deres program i de første 4 runder er:
Alaves (hjemme)
Girona (ude)
Osasuna (hjemme)
Real Valladolid (ude)
Girona er en svær kamp, men jeg forventer at beholde dem grundet kampene i runde 3 og 4 - samt at deres pris muliggør de spillere jeg helst vil have i runde 2.
Betis giver lidt sig selv som rundens største favorit, og i et prisleje, der stadig giver rum for lidt bankrente. Her skal jeg uden tvivl have 4 spillere fra.
Girona er rundens næststørste favorit, men de er samtidig markant dyrere end de to øvrige kandidater og i og med at deres favoritværdighed ikke er større, køber jeg dem først ind efter at have fyldt med med de to førstnævnte hold.
Jeg vil ikke gå i dybden med alle spillerne på Runde 1-holdet, da disse 11 spillere kun skal være med i en enkelt runde og de forventede vækstrater generelt er ekstremt tætte.
Det sikreste kort på holdet er Dovbyk (7.5 mio., Girona) der som rundens klart bedste anførervalg med en forventet vækst på 126.000 ikke er til diskussion.
Isco (4.5 mio., Betis) skiller sig også ud på en meget svag midtbane. Han står for ca. 20% af Betis xG og 30% af deres xA, hvilket er voldsomt flotte tal.
En af Ayoze Perez (5.5 mio., Betis) eller Willian Jose (6.0 mio., Betis) i Betis-angrebet bør også finde vej.
Willian Jose har et lidt større scoringspotentiale, men Ayoze Perez er generelt en mere sikker starter og spiller flere minutter.
Herefter bliver det nærmest lige gode valg, når man medregner bankrente, på tværs af hold og positioner.
Pedrosa der er sikker mand på den altid offensive Sevilla, er også svær at komme udenom til prisen. 2.0 xGI (Expected Goal Involvement) i sæsonen er ikke voldsomt, men til prisen er det rigeligt fint.
Gironas backs Gutierrez (4.5m, GIR) og Couto (4.0m, GIR) bejler også til holdet. De er lidt dyrere, men deres offensive kvaliteter vejer op for det. Girona overpræsterer voldsomt på xG så deres 0.06 xG90 og 0.10 xG90 er ikke prangende. Jeg finder dog stadig plads til Gutierrez, der er den mest sikre starter.
Pablo Torre (3.0 mio., Girone) er et must-have, hvis han også står til at være med i startopstillingen, når vi kommer tættere på deadline.
Han spås en startplads istedet for Yangel, der er tvivlsom. Til prisen lever vi også med et indhop. Han spiller i givet fald på den offensive del af midtbanen, så offensivt outcome er bestemt ikke umuligt.
Ruibal (3.5 mio., Betis), Ramos (3.5 mio., Sevilla), Ocampos (4.0 mio, Sevilla), Juanlu (2.5 mio., Sevilla) er de sidste spillere på holdkortet og har alle sammenlignelige forventede vækstrater (efter bankrente) og skal reelt ikke leverer andet end sejrsbonus i runde 1 for at tilfredsstille.
Alternativer der lige så godt kunne have været på holdet:
Dmitrovic (4.0 mio., Sevilla)
Rakitic (4.0 mio, Sevilla)
Papastathopoulos (2.0 mio., Betis)
I. Martin (5.0 mio., Girona)
Munir (3.5 mio., Girona)
R. Mir (3.5 mio., Sevilla)
Munir blev småskadet i seneste kamp, men er han klar til at spille, så burde han ryge ind på holdet i stedet for Ocampos.
Mit hold til runde 2
Her ser vi at både Real Madrid, Barcelona og Atletico Madrid alle har glimrende dobbeltrunder, hvor de vil stå med enorme forventede vækstrater.
I skrivende stund er 26 ud af de 27 spillere med højest forventet vækst i runde 3 fra en af de tre klubber, så der er ikke tvivl om, at der skal købes spillere fra Real Madrid, Barcelona og Atletico Madrid.
Samtidig har alle tre klubber fordelagtige kampe i runde 2. Real Madrid er selvfølgelig gigantiske favoritter hjemme mod Almeria.
Atletico og Barcelona er også store favoritter; men dog ikke helt så store som Girona. Der kan derfor godt være værdi i at beholde et par Girona-spillere i runde 2, selvom det ikke er den strategi, som jeg personligt vælger.
Gå shop-amok i Real Madrid til 2. runde
Først vil jeg nævne at Runde 2-holdet koster 50.5 mio. kr, hvilket skyldes, at jeg tillader mig at forvente en vækst i runde 1 - inkl. Kaptajnvalg. Der er stadig lang tid til runde 2, så skader kan naturligvis gøre, at det endelige hold vil se anderledes ud.
Real Madrid er så store favoritter i runde 2 og med dobbeltrunde i den efterfølgende runde har jeg meget svært ved at komme udenom at have 4 spillere fra Real Madrid på holdet.
Fran Garcia (4.0 mio., Real Madrid)/Mendy (4.5 mio., Real Madrid) på venstre back havde været spændende, men jeg frygter at de rotere på pladsen. Nacho (4.0 mio., Real Madrid) bør være sikker starter.
Lunin (6.0 mio., Real Madrid) ligner førstemålmand i buret og jeg tager chancen med ham, da han er det bedste valg, hvis han spiller.
Jude Bellingham (11.0 mio., Real Madrid) er selvfølgelig også et suverænt køb og jeg skal helt sikkert også have et hold med ham på. Men de 3.5 mio. kr., som man sparer på at nøjes med Rodrygo (7.5 mio., Real Madrid) synes jeg er godt givet ud.
Begge spillere ligger på 0.67 xGI90 (Expected Goal Involvement pr. 90 minutter), så håbet er naturligvis at Rodrygo kan nogenlunde matche Bellinghams vækst.
Det er værd at være opmærksom på, at Bellingham efter sigende er blevet ny straffesparksskytte i hovedstaden, grundet de mange brændte spark fra de øvrige straffesparkstagere i efteråret.
Med alle skaderne i forsvaret har Antonio Rudiger (5 mio., Real Madrid) udsigt til 90 minutter hver gang, og så er han et glimrende køb, selvom prisen klart er i den høje ende.
Atletico Madrids spillere er blevet en del dyrere i foråret, hvorfor jeg ikke har fået plads til helt så mange spillere herfra, som jeg ønsker.
Marcos Llorente (5.0 mio., Atletico Madrid) der leverer ca 0.5 xGI90 er stadig et godt køb til 5.0 mio.kr. med det program. Han starter dog ikke altid inde, men kommer altid på banen, og som midtbanespiller lever vi fint med et indhop i ny og næ.
Rodrigo Riquelme (4.5 mio., Atletico Madrid) leverer endnu bedre tal, når han spiller, men deles om spilletiden på højre wingback med Nahuel Molina. Som midtbanespiller og til prisen kan vi dog godt leve med, at det kun bliver til en start i hver anden kamp, så længe han fortsætter med at få spilletid i alle kampe.
Jose Gimenez (4.0 mio., Atletico Madrid) er potentielt også et fornuftigt køb med udsigt til en startplads, men han er blot et gult kort fra karantæne, så risikoen for at han ikke spiller dobbeltrunden er simpelthen alt for stor.
Hermoso (5.0 mio., Atletico Madrid) er til gengæld et glimrende valg og jeg skal helt sikkert også have et hold med ham og Oblak (6.0 mio., Atletico Madrid) i målet i et Atletico sats. Men Real Madrids form gør, at jeg pt. foretrækker Lunin og Rudiger.
Hos Barcelona har man to hjemmekampe i dobbeltrunden, hvorfor det ligeledes har stor værdi at gå ind på Barcelona til runde 2. Man kan f.eks vælge at gå med Pena (5.5 mio., Barcelona)/Balde (5.0 mio., Barcelona)/Araujo (5.0 mio., Barcelona) i et sats på Barcelonas defensiv.
Barcelona har ikke ramt niveauet fra sidste år, men har også underpræsteret en del på expected goals, hvilket er fuldstændig modsat af sidste sæson. Jeg forventer, at dette vender i foråret. Det blev trods alt til 7 clean sheets i 18 kampe i efteråret bestemt er fornuftigt.
Den eneste Barcelona-spiller på mit hold er Ferran Torres (4.0 mio., Barcelona), der er interessant grundet prisen. Han deles om spilletiden med især Joao Felix, men Felix har set svag ud i de seneste måneder, så jeg forventer at Torres starter i 60-70% af kampene. Til prisen og med det kampprogram bør det være fornuftigt.
Det er bestemt også værd at holde øje med angrebssituattionen, specifikt omkring Robert Lewandowski (10 mio., Barcelona).
Polakken høster ikke mange roser blandt tilhængerne med baggrund i meget undervældende præstationer gennem hele efteråret. Barca-træner Xavi virker dog meget tilbageholdende med at stille spørgsmålstegn ved hans plads i startopstillingen.
Senest mod Las Palmas så vi dog Lewandowski blive skiftet ud efter 70 minutter - vel at mærke i en kamp, hvor Barcelona havde brug for at score. Det er sjældent set, så det bliver spændende at følge med i Barcelonas super-cup kamp(e) i forhold til om der kan ske rokader i angrebet.
Jeg ville hellere have haft plads til Raphinha (6.5 mio., Barcelona), der er lidt mere sikker på sin plads, men der er desværre ikke råd. Skulle der dukket uventet billige spillere op forud for runde 2 vil Ferran Torres blive opgradet til Raphinha.
Både Juanlu og Pedrosa fra runde 1 holdet får umiddelbart chancen igen, hvis tingene går som planlagt i runde 1.
Marin (2.5m, Alaves) og Omorodion (4.0m, Alaves) får de sidste pladser.
Marin som den billige enabler i forsvaret, der lige forhåbentlig er råd til og Omorodion fordi han har været lidt af en enmandshær fra Alaves i 2023. Han har underpræsteret sin xG en del, men har stået for ca. 35% af Alaves xG i sæsonen indtil videre, hvilket er fornemme tal.
Rent valuemæssigt kan det faktisk godt svare sig at være inde på Omorodion allerede fra runde 1 og spare gebyret til runde 2, men med fire Sevilla-spillere på holdet til runden vælger jeg alligevel denne model, selvom det forringer den forventede samlede vækst minimalt.
Konklusion
En anderledes optakt med to hold pga. det specielle kampprogram. Jeg vil holde øje med Super-cup kampene i Saudi-Arabien og opdatere optakten, hvis der sker noget interessant.
Husk at man får Sevillas og Alaves startopstilling inden rundestart i runde 1 og Alaves startopstilling igen i runde 2, hvilket er værd at være opmærksom på.
Sådan tilmelder du dig
- Opret et hold til La Liga Manager Forår 2024
- Deadline er fredag den 12. januar klokken 21.00
Vælg et Guld+-hold, hvis du ønsker muligheden for at vinde præmier.
Gode præmier på højkant
Hvis du vælger et Guld+-hold og samtidig lander blandt de bedste hold med flest point i managerspillet, bliver du forkælet med lækre præmier. Der er nemlig flotte pengegevinster på højkant, hvis du formår at ende i top 35.
Førstepræmien lyder på 10.000 kroner samt den eksklusive guld-pin fra Holdet, mens andenpladsen får 5.000 kroner og Holdets sølv-pin. 2.500 kroner går til tredjepladsen plus også Holdets bronze-pin.
- 1.500 kroner går til fjerdepladsen
- 1.000 kroner går til femtepladsen
- 250 kroner går til 6.-15.-pladsen
- 100 kroner går til 16.-35.-pladsen
Herudover er der 1.500 kroner til 1.-pladsen i La Liga Cup, mens nummer 2-4 får 500 kroner. Der er også en præmie på højkant hver runde, og den lyder på 150 kroner.
Derfor skal du have Guld+
Med et Guld+-hold har du mulighed for at vinde præmier i La Liga Manager på Holdet.dk, og hvis du klarer dig fortrinligt og slutter på førstepladsen i spillet, vinder du 10.000 kroner.
Du kan naturligvis også spille med gratis, men så kan du ikke vinde præmier i spillet.
Se også vores guide til Premier League Managerspil
Ofte stillede spørgsmål om Champions Manager
🔎Hvor kan man oprette et La Liga Managerhold 2023?
Du kan oprette dit La Liga -drømmehold hos Holdet.dk*. Første spillerunde i foråret starter den 12. januar kl 21:00. Indtil da kan du ubegrænset ændre på dit hold.
🔎Hvordan opretter man et La Liga managerhold?
Man starter med at få tildelt 50 millioner, og så skal man købe 11 spillere og sætte sit hold. Efter hver runde vil der være mulighed for spillerhandler.
🔎Hvad kan man vinde i La Liga-managerspillet?
Der er kontantpræmier til de 35 bedste Liga Managerhold med en førstepræmie på 10.000 kr.
🔎 Hvad er en Miniliga i La Liga-Managerspillet?
I La Liga Forår 2024 kan du også oprette en Miniliga og invitere vennerne til at spille managerspil. Det kræver et Guld-hold for at oprette en Miniliga, men basishold kan deltage.