Hvem bliver topscorer i La Liga 24/25? En ny sæson af den spanske La Liga er skudt i gang, og Kylian Mbappé og Robert Lewandowski er bookmakernes favoritter til at blive årets topscorer. Her kan du se de nuværende topscorere i La Liga, og odds på hvem der bliver den endelige topscorer i sæsonen.
La Liga topscorer odds 2024/25
Her kan du sammenligne odds på topscoreren i denne sæson af La Liga hos udvalgte bookmakere:
La Liga topscorere 2024-25
Vores favoritter til at blive topscorer i La Liga 2024/2025
Der er forud for hver sæson meget spekulation og diskussion om, hvem der mon ender med at løbe med ligaens Pichichi-trofæ til sidst. En ting er sikker: Vi skal have en ny mand på tronen. Sidste års vinder Artem Dovbyk er nemlig skiftet fra Girona til AS Roma. Men lad os kigge på årets kandidater:
Kylian Mbappé (Real Madrid)
Mbappé er storfavorit til at rende med topscorertitlen i sin debutsæson i La Liga, og man må sige, at franskmanden viste forleden med sin scoring til 2-0 i Supercup-finalen mod Atalanta, at han ikke har glemt vejen til netmaskerne trods skiftet fra PSG til Real Madrid.
Kylian Mbappé var også et rent målmonster i sin sidste sæson i PSG, hvor det blev til 27 scoringer i 29 optrædener for den franske hovedstadsklub i Ligue 1. Saldoen kom til at lyde på 44 pletskud i 48 kampe, hvis vi regner alle turneringerne med. Nej, målnæsen fejler intet!
Mbappés ankomst til de spanske mestre er en sand gamechanger i forhold til La Liga-topscorerprisen. Real Madrids offensiv er i forvejen skrækindjagende med Vinícius Júnior og Jude Bellingham, og sådan en trio må være garant for rigtigt mange mål.
Roberto Lewandowski (F.C. Barcelona)
Barcelonas Robert Lewandowski er næstfavorit til slutte som La Liga-topscorer. Polakken kender vejen dertil. Angriberen var den mest scorende i den bedste spanske række i 2022/23, mens det blev til en delt tredjeplads med Jude Bellingham i seneste sæson.
Den catalanske klub plejer at være flittig til at finde netmaskerne i La Liga, og det bliver spændende at se, hvad den tyske træner Hansi Flicks fingeraftryk på spillestilen kommer til at betyde. Det bliver mere fysisk og mere direkte, og det vil passe godt til Lewandowski.
Robert Lewandowski er nu ikke en enmandshær, og han vil på bedste vis blive assisteret af de nykårede spanske europamestre i form af nyerhvervelsen Dani Olmo og stortalentet Lamine Yamal samt det olympiske guldholds helt store profil Fermin Lopez.
Vinicius Júnior (Real Madrid)
Brasilianeren er noget overraskende tredjefavorit til titlen. Hans største force ligger ellers i gennembruddene på kanten, mens rollen som afslutter ikke tidligere har været hans spidskompetence. De seneste tre sæsoner har budt på 17, 10 og 15 La Liga-scoringer.
Hvis Viníciuis Júnior skal vinde Pichichi-trofæet i år, så han nok lægge 10 mål ovenpå sin 2023/24-sæson, og det bliver ikke nemt, når Real Madrid nu har både Mbappé og Bellingham liggende inde mere centralt i banen.
Alexander Sørloth (Atletico Madrid)
Nordmanden havde en forrygende sidste sæson, hvor det blev til 23 La Liga-fuldtræffere for Villareal, og de mange mål banede vej for skiftet til Atletico Madrid. Spørgsmålet er dog, hvordan Sørloth vil blive brugt i sin nye klub, som også har investeret tungt i Julián Álvarez.
Den tidligere FC Midtjylland-angriber har taget nogle syvmileskridt under sine tre sæsoner i det spanske, først i Sociedad og senest Villareal. Atletico Madrid var det fjerdemest scorende mandskab i La Liga i 2022-23. Det lyder lovende for Sørloth, men hvad med spilleminutterne?
Jude Bellingham (Real Madrid)
Der var massive forventninger til Jude Bellingham, da han sidste år skiftede fra Dortmund til Madrid. Den unge englænder har på alle parametre levet op til det store pres, også på målkontoen, hvor Bellingham gik fra otte scoringer i Bundesligaen og op til 19 i La Liga.
Bellingham virkede til at have det som blommen i et æg på Reak Madrids centrale midtbane, hvorfra han kunne støde med i feltet og nyde godt af klubbens giftige kantspil. Med Kylian Mbappés ankomt helt på top burde der blive endnu mere plads til engelske målchancer.
Julián Álvarez (Atletico Madrid)
Den argentinske angriber kommer til at lægge en billet ind på topscorerprisen. Julián Álvarez er hentet i Manchester City, hvor han målscoringsmæssigt stod lidt i skyggen af Erling Haaland. Nu får 'Edderkoppen' en støtte rolle, og det kommer til at kaste mål af sig.
Forvent en tilvænningsfase til spillet i La Liga, men derfra kommer et Atletico Madrid-angreb med franske Antoine Griezmann og norske Alexander Sørloth kommer til at gøre ondt på mange forsvar i den bedste spanske liga.
Outsiderne
Antoine Griezmann er en af outsiderne til topscorertitlen, men meget afhænger af hans rolle i det nye Atletico Madrid, og om han i det hele taget spiller året færdigt for 'La Rojiblanca' (De rødhvide). Franskmanden flirter i følge rygtebørsen kraftigt med Los Angeles FC i MLS.
17-årige Lamine Yamal og hans fire år ældre holdkammerat Fermín López er i følge bookmakerne et par gode bud, men det er nok en postgang for tidligt. López imponerede med seks mål i seks kampe ved OL, men han er ikke engang garanteret en startplads for Barcelona.
Nico Williams er en nøglespiller for det spanske landshold og Atletic Bilbao og også med i gruppen af outsidere til Pichichi-prisen. Realistisk? Næppe, med mindre han femdobler sin saldo fra 2023-24, hvor det blev til beskedne 5 mål fordelt på 31 La Liga-kampe.
Tips til at oddse på den bedste målscorer i La Liga 2024/25
Det er ikke fordi at kandidatfeltet til årets topscorerpris er kæmpe stort. Groft sagt er der vel kun Mbappé, Lewandowski og måske Bellingham, men man ved aldrig om der dukker en kanin op af hatten. Det så vi sidste år, hvor ukraineren Artem Dovbyk bombede mål ind for Girona.
Mikel Oyarzabal fra Real Sociedad kunne godt komme op i den sjove ende af topscorertabellen, hvis klubben rammer sæsonen, og det samme gælder Gerard Moreno i Villareal, Borja Mayoral i Getafe samt Ante Budimir i Osasuna.
Spørgsmålet er imidlertid om klubberne har pengene til at beholde sine målmagere, hvis der skulle komme et attraktivt bud, og det er en af de mange overvejelser, som man skal gøre sig, hvis man vil skyde sig ind på en La Liga-topscorer.
Transfers
Netop transfer er en dark horse. De store klubber har i de fleste tilfælde pengene til at beholde sine spillere sæsonen ud, mens de mindre fungerer en del af fødekæden og må afgive sine bedste spillere for at få butikken til at løbe rundt.
Derfor er det en god idé at vurdere transferrygterne inden man udvælger sin kandidat som årets La Liga-topscorer. Griezmanns flirt med MLS kan pludseligt blive en realitet, såfremt Atletico Madrid vil sælge, og så er kandidatlisten pludseligt reduceret med en.
Her på det seneste er der også opstået rygter om, at Vinícius Júnior har fået et saudisk monstertilbud, men både Real Madrid og brasilianeren skulle indtil videre have afvist rekordhandlen på omkring 400 mio. €.
Spilletid
Det handler naturligvis også om at sikre sig, at ens valg ventes at få godt med spilletid i turneringen. Hvis vi kigger på norske Alexander Sørloth, så bliver det springende punkt om han spilles fra start eller bruges som superreserve for Julián Álvarez i Atletico Madrid.
Så er der også de spillere, som kan forventes at blive skånet op til de vigtige kampe i f.eks. Champions League. De helt store klubber kan komme op og ramme noget a la 70 kampe i sæsonen, og det er der ingen spillere, der kan holde til. Der skal foretages prioriteringer.
Danskere på La Liga topscorerlisten
Der er ikke mange danskere i La Liga. Der er kun Andreas Christensen i Barcelona, og han er ikke just topscorertypen. Vi havde ellers Martin Braithwaite med 22 mål i La Liga2, men han valgte brasilianske Grêmio i stedet for at tage turen med Espanyol op i Spaniens bedste række.
Den mest scorende dansker i La Liga er Micheal Laudrup, som nåede i alt 52 mål over sine syv sæsoner i Barcelona og Real Madrid. Hans bedste sæson var 1991/92, hvor han nettede 13 gange for den catalonske storklub. Det rakte til en del niendeplads på La Liga-topscorerlisten.
Der er også Brøndby-legenden Bent 'Turbo' Christensen. Han scorede imponerende 35 mål over tre sæsoner for SD Compostela. Det blev dog ikke til mere end 12 mål i nogen af sæsonerne, hvorfor han aldrig var i nærheden at blive La Liga-topscorer.
Tidligere topscorere i La Liga
Når man skal foretage sit La Liga-topscorer odds, så kan det også være en fordel at se tilbage i tiden. Det er eksempelvis en god idé at se på, hvor mange mål, det normalt kræver at kunne lade sig krone som Spaniens målkonge.
Derudover kan tidligere sæsoners præstationer også give en indikation på, hvad man kan vente sig af de forskellige profiler. Derfor får du her listen over de seneste ti års top tre på La Liga topscorerlisten med antal mål i ().
Sæson | Topscorer (Mål) | Topscorer (Mål) | Topscorer (Mål) |
---|---|---|---|
2014/15 | Cristiano Ronaldo (48) | Lionel Messi (43) | Antoine Griezmann & Neymar (27) |
2015/16 | Luis Suárez (40) | Cristiano Ronaldo (35) | Lionel Messi (26) |
2015/17 | Lionel Messi (37) | Luis Suárez (29) | Cristiano Ronaldo (25) |
2017/18 | Lionel Messi (34) | Cristiano Ronaldo (26) | Luis Suárez (25) |
2018/19 | Lionel Messi (36) | Karim Benzema & Luis Suárez (21) | |
2019/20 | Lionel Messi (25) | Karim Benzema (21) | Gerard Moreno (18) |
2020/21 | Lionel Messi (30) | Karim Benzema & Gerard Moreno (23) | |
2021/22 | Karim Benzema (27) | Iago Aspas (18) | Raúl de Tomás & Vinícius Júnior (17) |
2022/23 | Robert Lewandowski (23) | Karim Benzema (19) | Josuelo (16) |
2023/24 | Artem Dovbyk (24) | Alexander Sørloth (23) | Jude Bellingham & Robert Lewandowski (19) |
Hvem er favorit til at blive topscorer i La Liga 2024/25?
Real Madrids stjernesigning Kylian Mbappé er favorit til at tage årets topscorertitel i La Liga.
Hvem kan blive La Liga topscorer 2024/25?
Foruden Kylian Mbappé, så melder folk som Robert Lewandowski, Vinícius Júnior, Alexander Sørloth, Jude Bellingham og Julián Álvarez sig også ind i kampen om La Liga-topscorertitlen.