Fra England til Argentina, Italien, Mexico og en lækker tur til Brasilien; her er de bedste steder at se fodbold. Vi har udvalgt de bedste fodboldstadions i verden og rangeret en række arenaer fra alle verdenshjørner baseret på faktorer som æstetik, atmosfære og historie.

Få Danmarks højeste odds hos Unibet

10. Ibrox, Glasgow

Fodbold skal ses på stadion og vi sparker gang i vores liste i Skotland på det fantastiske Ibrox stadion, der har været hjemmebane for Glasgow Rangers siden 1899.

Med den karakteristiske røde murstensfacade har Ibrox budt fansene indenfor til mange intense Old Firm-opgør mellem rivalerne Rangers og Celtic og er kendt for intens atmosfære.

Ibrox  er en af de ældste fodboldarenaer i Skotland og har gennemgået flere ombygninger og renoveringer gennem årene. Ibrox har en kapacitet på over 50.000 tilskuere.

Arkitekten bag det imponerende stadion er Archibald Leitch, der har designet mange fodboldstadions i Storbritannien, men Ibrox i hjembyen Glascow er blandt Leitch´s fineste værker.

9. Tottenham Hotspur Stadium, London

Fodboldbyen London byder på mange seværdigheder for fans og man bør helt klart have Tottenham Hotspur Stadion øverst på listen sammen med historiske Wembley.

Stadionet kostede 1 milliard pund og blev officielt åbnet i april 2019 og erstattede White Hart Lane. Med en kapacitet på over 60.000 tilskuere er Tottenham Hotspur Stadium et moderne mesterværk inden for fodboldarenaer og er kendt for sin innovative arkitektur.

Særligt den 17.500 kvadratmeter store LED-skærm er med til at skabe en spektakulær visuel oplevelse for tilskuerne og en intens atmosfære under kampe.

Tottenham Hotspur Stadium har også været vært for en række begivenheder ud over fodbold; herunder NFL-kampe og koncerter.

8. Estadio Azteca, Mexico City

Estadio Azteca er et af verdens mest ikoniske fodboldstadioner og har dannet rammen om nogle af de mest mindeværdige øjeblikke i fodboldens historie.

Stadionet blev indviet i 1966 og har været vært for to VM-finaler i fodbold, nemlig i 1970, hvor brasilianske Pelé kunne løfte VM-trofæet efter finalesejren over Italien og så i 1986, hvor det blev argentinske Diego Maradonas tur til at få overrakt trofæet.

Estadio Azteca har en imponerende kapacitet på over 87.000 tilskuere, hvilket gør det til et af verdens største stadioner. Dets arkitektoniske design og atmosfære skaber en unik oplevelse for tilskuerne.

Azteca er hjemmebane for Cruz Azul, Club America og det mexicanske landshold.

7. Estadio Monumental, Buenos Aires

Estadio Monumental har siden 1938 været hjemmebane for River Plate, en af de mest populære og succesfulde fodboldklubber i landet.

Med en kapacitet på over 80.000 tilskuere er Estadio Monumental ikke blot det største stadion i Argentina, men også blandt de største i Sydamerika.

Stadionets arkitektur er imponerende, og det har gennemgået flere renoveringer for at opretholde moderne standarder og faciliteter. Monumental har en karakteristisk oval form og er omgivet af karakteristiske tårne, der giver det et majestætisk udseende.

En af de mest mindeværdige begivenheder på Estadio Monumental var VM-finalen i 1978, hvor Argentina besejrede Holland.

6. Camp Nou, Barcelona

Fodboldfans verden strømmer til Camp Nou for at opleve FC Barcelona på deres ikoniske hjemmebane. Stadionet er mere end blot en sportsarena; det er en katedral for fodbold og et helligt sted for Barça-fans over hele verden.

Camp Nou er med en kapacitet på over 99.000 tilskuere Europas største stadion og blev officielt åbnet i 1957. Camp Nou har gennem årene været vidne til utallige historiske øjeblikke.

Camp Nou har været vært for adskillige store begivenheder, herunder Champions League-finaler og VM-kampe i 1982.

Camp Nou er et kulturelt centrum og et turistmål, og et symbol på Barcelonas stolthed, identitet og kærlighed til fodbold.

5. San Siro, Milano

San Siro med det officielle navn Stadio Giuseppe Meazza er hjemmebane for to af de mest betydningsfulde fodboldklubber i Italien, AC Milan og Inter. Særligt kampene mellem disse to rivaler får San Siro til at vibrerer med energi og spænding.

San Siro blev indviet tilbage i 1926 og er opkaldt efter den berømte italienske fodboldstjerne Giuseppe Meazza og har en kapacitet på omkring 80.000 tilskuere. 

De imponerende betontårne og spiraltrapper er unikke og San Siro er et af de mest kendte fodboldarenaer i verden og har været kulisse for en række vigtige begivenheder, herunder Champions League-finale og VM-kampe.

4. La Bombonera, Buenos Aires

Dets officielle navn er Estadio Alberto José Armando, men alle kender Boca Juniors' hjemmebane som La Bombonera - 'chokoladeæsken', på grund af den karakteristiske form.

La Bombonera blev indviet i 1940 og har en kapacitet på omkring 54.000 tilskuere. En af de mest unikke træk ved La Bombonera er Boca Juniors' berygtede fans "La 12,", som er kendt for deres intense støtte og engagerede sang under kampene.

Kampene mellem Boca Juniors og deres byrivaler River Plate, kendt som "Superclásico," er særligt intense og anses for at være en af verdens mest spændende fodboldoplevelser.

3. Signal Iduna Park, Dortmund

Tyskland leverer nogle af de bedste forhold og oplevelser for fodboldfans og Dortmunds Signal Iduna Park, tidligere kendt som Westfalenstadion, skiller sig ud med den imponerende ´Gule Mur´.

Signal Iduna Park er hjemmebane for Borussia Dortmund og blev indviet i 1974. Med en kapacitet på over 81.000 tilskuere er Signal Iduna Park ikke kun det største fodboldstadion i Tyskland, men også et af de mest stemningsfulde i hele verden.

De gule farver går igen over hele stadion og afspejler Borussia Dortmunds klubfarver. Og de mange Dortmund-fans synger og skaber en festlig atmosfære gennem hele kampen fra den Sydlige Ståtribune, også kendt som "Gelbe Wand" eller "Gule Mur," er en imponerende ståpladssektion .

Den passionerede støtte fra har bidraget til klubbens internationale popularitet og succes.

2. Estadio Santiago Bernabeu, Madrid

Real Madrid er verdens største klub og deres hjemmebane Estadio Santiago Bernabéu viser klubbens storhed og stolthed.

Bernabéu blev indviet i 1947 og er blevet et symbol på spansk og europæisk fodbold og er kendt for sin rige historie og imponerende arkitektur. Stadionet er opkaldt efter den tidligere præsident for Real Madrid, Santiago Bernabéu Yeste.

Med en kapacitet på over 83..000 tilskuere tilbyder Santiago Bernabéu en majestætisk ramme for Real Madrids kampe, hvor fansene, kendt som "Madridistas," skaber en passioneret og festlig stemning. Især i opgørene mod ærkerivalen FC Barcelona i det berømte "El Clásico."

Ud over fodboldkampe fungerer Santiago Bernabéu også som en turistattraktion og der tilbydes guidede ture på stadionet, hvilket giver fans og besøgende mulighed for at udforske klubbens historie og faciliteter.

Santiago Bernabéu er en integreret del af Madrids sportskultur og et must-see for enhver fodboldentusiast.

1. Maracanã, Rio de Janeiro

Vi skal til Rio de Janeiro i Brasilien for at finde verdens fodboldmekka. 

Estadio Jornalista Mario Filho, bedre kendt som Maracanã, blev indviet i 1950 og blev bygget til VM-slutrunden i 1950. Her vandt Uruguay meget overraskende finalekampen mod de brasilianske værter og denne sensationelle finale har været med til cementeret Maracanã's status som det mest berømte fodboldstadion i verden.

Maracanã er et samlingspunkt for sydamerikansk fodbold og symbol på brasilianernes store kærlighed og passion for fodbold.

Maracanã har en imponerende kapacitet på over 78.000 fans og er hjemmebane for både Flamengo og Fluminense. Hele to VM-finaler (1950 og 2014) er blevet afgjort på Maracanã.

Maracanã er en nøgledestination for turister, der ønsker at opleve den særlige lidenskab, som dette legendariske stadion repræsenterer.

Besøg Unibet

100% op til 1.000 kr.

*Indeholder reklamelinks | stopspillet.dk | r&v gælder
Læs anmeldelse
Stort udvalg af sportsgrene
Ofte fokus på Skandinavien/DK
Stærk mobil platform
*Indeholder reklamelinks | stopspillet.dk | r&v gælder
Læs vilkår og betingelser her
Omsætningskrav 8.00x bonus til minimum odds 1,40.Benytter du dig af den maksimale bonus skal du altså omsætte for 8000 kr indenfor 60 dage for at spille den fulde bonus fri.

Yderligere vilkår Dette tilbud er tilgængeligt for udelukkende nye kunder, der er 18 år eller ældre. bosiddende i Danmark. Bonuspenge kan ikke benyttes på poker.
Regler og vilkår:  Vi henviser til Unibet hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.

Ofte stillede spørgsmål

🔎 Hvad er verdens største fodboldstadion?
Barcelonas hjemmebane Camp Nou har plads til over 99.000 fans på lægterne og er dermed det største fodboldstadion.

🔎Hvilket stadion har været benyttet til flest VM-finaler?
Både Maracanã i Rio de Janeiro og Estadio Azteca i Mexico City har været vært for to VM-finaler.