Hvad skete der i uge 2? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen...
7/1: Ladbrokes interesserede i Betdaq
Den britiske bookmaker har indgået forhandlinger om et opkøb af den irske spillebørs Betdaq. Ifølge Ladbrokes er forhandlingerne dog kun på et indledende stadie.
7/1: Betfair* flytter fra Ongame - men ikke i Danmark
Betfair* forlader pokernetværket Ongame til fordel for iPoker. Skiftet sker endegyldigt i juli, men det er ikke sikkert en dansk platform er klar til den tid og danskerne må derfor fortsætte på Ongame.
7/1: Regulering skæpper i den spanske kasse
Regeringen i Spanien forventer at høste €140 millioner på de seks måneder online gambling har været reguleret i landet.
9/1: Græske spilansatte strejker
Ansatte i det græske spillemonopol, OPAP, har indledt en strejke som et modspil til et nyt skattetiltag der beskatter spillernes gevinster med 10%. Strejken ventes at koste firmaet €15 millioner om dagen.
10/1: Putin introducerer matchfixing-lov
Ruslands fodboldligaer har jævnligt været ramt af matchfixing-sager og landets præsident har nu lagt et lovforslag på bordet, der skal komme problemet til livs. Loven gør det muligt at straffe matchfixere med op til syv års fængsel og/eller bøder på op til $30.000.
10/1: Eks-Premier League-angriber har tabt 20 millioner på spil
Michael Chopra (tidl. Newcastle og Sunderland) har erklæret sig selv for ludoman og vurderer, at han har tabt op mod 20 millioner kroner de seneste år. Chopra er under minstanke i en sag om aftalt spil, men har knap råd til sin forsvarer.
10/1: Danmark styrker kampen mod aftalt spil
Kulturminister Marianne Jelved vil præsentere udkastet til en arbejdsgruppe, der inden udgangen af 2013 skal foreslå, hvordan Danmark bedre kan bekæmpe matchfixing.
10/1: Yderligere restriktioner i Frankrig
Den franske Spillemyndighed ARJEL har i forvejen lagt restriktioner på spil på fodbold og basketball - nu er det udvidet til også at omfatte håndbold og volleyball, mens PMU har fået afslag på at udbyde spil på kvindefodbold.
10/1: Slesvig-Holsten-regulering dominerer bwin.Party-opgørelse
Det børsnoterede selskab kalder aktieudviklingen i 2012 i overenstemmelse med forventningerne, mens man holder vejret i spørgsmålet om den tyske regulering og hvilken vej delstaten Slesvig-Holsten vælger.
11/1: Regeringen vil sætte ind over for dopingkriminalitet
Den danske justitsminister vil hæve strafferammen for dopingkriminalitet, så særligt grove tilfælde kan give op til 6 års fængsel - på linje med lovgivningen i Norge og Sverige.
11/1: Kontroversielle spilleautomater får lov at blive
Britiske spilleautomater, introduceret af Tony Blair, der tillader så store indskud at spillere kan tabe op til 1000 kroner på 20 sekunder, bliver ikke fjernet.
11/1: Ny spillelov på vej i Nordirland
Spillelovene i Nordirland har stået urørt i lang tid, men det skal nu laves om. Blandt meget andet vil det blive forbudt at spille på spilleautomater hvis man er under 18.
11/1: Fremgang på det italienske marked
2012 markerede en fremgang for det italienske spillemarked, da omsætningen steg med 2,37 procent, godt hjulpet på vej af EM i fodbold og OL.
11/1: Hollandsk reguleringsmøde på vej mod spillelov
En række spiludbydere skal i denne måned mødes med den hollandske spillemyndighed for at diskutere det kommende spillemarked i landet. Et udkast til loven vil blive fremlagt primo 2013 og det ventes, at forslaget minder om den danske model.
Læs mere (betalingssite)
12/1: Betting-stråmænd anholdt i Indonesien
9 individer er blevet anholdt af de indonesiske myndigheder for at facilitere spil hos de asiatiske bookies IBCBet og SBOBet.