Hvad skete der i uge 1? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen...
31/12: Britisk lotterireklame forbydes
The Health Lottery har kørt en reklamekampagne der er blevet forbudt af de britiske myndigheder pga. misledende indhold.
31/12: Softwarefirma vil have del i Sportingbet-kagen
Playtech ejer 29% af et nyligt formet samarbejde med William Hill og argumenterer i forbindelse med bookmakerens overtagelse af Sportingbet, at en andel af sidstnævntes forretninger skal kanaliseres gennem samarbejdet. William Hill har dog ingen planer om at lade Playtech få en bid af kagen.
2/1: Italienske myndigheder strammer grebet
De italienske spillemyndigheder har præciseret lovgivningen og kræver nu bl.a. at udbyderne skal anføre noter om aldersgrænse og spilleafhængighed.
2/1: Fodbolden emmer af depression, racisme, stoffer og matchfixing
I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse fra Four Four Two, hvor 100 spillere fra de engelske ligaer svarer på om de har kendskab til de kontroversielle emner.
2/1: Spillemyndigheden forlænger danske licenser
Størstedelen af de udbydere der ved indgangen af 2012 fik tildelt et-årige licenser, har fået deres tilladelser ændret så de nu gælder i fem år.
3/1: Svenske planer om reform af spillemarkedet
Sverige varsler en ændring af spillemarkedet som det ser ud i dag - en liberalisering kan være på vej.
3/1: Matchfixing-skandale overskygger Africa Cup of Nations
Anklager mod det sydafrikanske fodboldforbund om medvirken til matchfixing forud for VM 2010, har kastet en skygge over de afrikanske mesterskaber der løber af stablen i Sydafrika om et par uger.
4/1: Betfair* omstrukturerer kundeerhvervelse
Spillebørsen har taget konsekvensen af et broget reguleringsbillede og har stoppet med at investere i erhvervelsen af nye kunder i 10 lande. Fremover vil man fokusere på de lande med en sund regulering.
4/1: Betway indgår aftale med TV2
Betway, der har en casinolicens på det danske marked, har indgået en aftale med TV2 om at sponsore tv-stationens håndbolddækning.
4/1: Tysk bookmaker i nyt fodboldsponsorat
Den tyske bookmaker, mybet, har indgået en sponsoraftale med 2. Bundesliga-topholdet Eintracht Braunschweig. Bookmakeren har i forvejen aftaler med Fortuna Düsseldorf og Greuther Fürth.
5/1: 888 trækker sig fra Danmark
Firmaet fik for et år siden tildelt en casino-/pokerlicens, men kom aldrig igang på det danske marked som man nu endegyldigt trækker sig fra.