Nu bliver det spændende i NHL - verdens stærkeste ishockeyliga. Grundspillet er slut, og det er tid til playoff!

Fire kampe blev spillet natten til torsdag, og natten til fredag følger yderligere fire kampe. Denne artikel indeholder et kig på de sidstnævnte match-ups.

Der er tale om de indledende kampe i kvartfinale-serierne i henholdsvis Eastern og Western Conference - de to rækker der udgør NHL.

Hver serie spilles bedst af 7 kampe - og kan altså være afgjort efter blot 4 opgør hvis det ene hold "sweeper" det andet.

Kvartfinalerne slutter senest d. 29. april. Derefter spilles konference-semifinalerne og -finalerne. Og endelig den store NHL-finaleserie hvor den vindende klub får overrakt den berømte Stanley Cup.

Pokalen blev sidste år vundet af Western-holdet Detroit Wings med finalesejr over Pittsburgh Penguins fra Eastern. Begge hold figurerer også i denne sæsons playoff.

Optakts-artikel og tip

Vores NHL-eksperter har kigget nærmere på de otte kvartfinale-matchups. I går bragte vi et review af de fire serier der gik i gang natten til torsdag. I dag - i nedenstående artikel - kommer så et kig på de serier der går i gang natten til fredag.

På denne side kan man følge eksperternes tip.

Indledende kampe i konference-kvartfinalerne

Natten til torsdag d. 16. april, dansk tid

01:00 Pittsburgh Penguins - Philadelphia Flyers (Eastern Conference)
01:00 Washington Capitals - New York Rangers (Eastern Conference)
01:00 New Jersey Devils - Carolina Hurricanes (Eastern Conference)
04:00 Vancouver Canucks - St. Louis Blues (Western Conference)

Natten til fredag d. 17. april, dansk tid

01:00 Boston Bruins - Montreal Canadiens (Eastern Confernce)
01:00 Detroit Red Wings - Columbus Blue Jackets (Western Conference)
02:30 Chicago Blackhawks - Calgary Flames (Western Conference)
04:30 San Jose Sharks - Anaheim Ducks (Western Conference)

Se det fulde kampskema for kvartfinale-serierne på nhl.com.


Boston Bruins - Montreal Canadiens


Eastern Conference, kvartfinale-serie

Endnu et kapitel skal skrives i rivaliseringen imellem Montreal og Boston. Det er suverænt det matchup der er blevet spillet flest gange i playoff, og historien er med Canadiens som har vundet 24 gange, og kun tabt 7.

Bruins er kæmpe store favoritter til at vinde serien, man har slået Montreal 5 ud af 6 gange i år, og har den suverænt bedste record i East.

Sidste år mødes de også i første runde, men her var situationen omvendt af hvad den er i år. Sidste år var det Montreal der havde 1. Seed og Bruins der havde 8. Seed , og Montreal havde før playoff slået Bruins 12 gange i træk, og alligevel blev serien først afgjort til Montreals fordel i 7. Kamp.

Holdene mødes også i 2004 hvor Bruins også havde 1. Seed, men tabte i 7 kampe til Canadiens, og tilbage i 2002 mødtes de også med Bruins som relativt store favoritter.

Det med favorit og underhund synes altså ikke at være noget der betyder det store når disse to hold mødes, og undertegnede køber heller ikke den store favoritværdighed som de fleste tildeler Bruins i denne omgang.

Personligt tror jeg vi får en ret tæt serie at se mellem de 2 hold. Montreal beviste i sidste reg. Season-møde at de kan spille helt lige op med Bruins. Her spillede Canadiens enormt fysisk og fuldførte hele tiden tacklingerne, hvilket tydelig ikke var noget Bruins spillere brød sig om. Boston er dog fortjent favorit – pga diverse ubekendte faktorer hos Montreal. Men jeg forventer først serien bliver afgjort i kamp 6 eller 7, og der er ifølge min vurdering en smule værdi at hente i Montreal til at vinde serien til odds 4,07 på Pinnacle.

Boston Bruins

Defensivt ser det fremragende ud for Bruins, man var det hold i reg, season der lukkede færrest mål ind i hele NHL, og samtidig også det hold der scorede næstflest - kun overgået af Red Wings.

I målet finder vi Tim Thomas, som i en alder af 35 år virkelig har fået slået sit navn fast i NHL. Der er dog flere kritikere der mener at meget af Thomas succes skyldes det super gode ”D” han har foran sig anført af monstret Zdeno Chara. Kritikken går på at Thomas giver alt for mange rebounds, og ikke kontrollerer dem ud i hjørnet. Undertegnede rangerer heller ikke Thomas på sin liste over de bedste keepere i ligaen, men han har været dygtig i år..

Bruins defence er måske det bedste i hele ligaen, og det skyldes især Zdeno Chara. Slovakken er en force i den defensive zone og er umulig at flytte inde foran mål, ganske enkelt en fremragende back. Mens Andrew Ference og Dennis Wideman begge har været fremragende sæsonen igennem, og virkelig er trådt i karakter. Defensiven er fremragende, og kan tage Bruins langt i år.

Offensiv: Ikke mange hold har 7 spillere med over 20 mål på holdet. Bruins har god bredde i offensiven, og adskillige strenge at spille på, men det er måske også her vi finder holdets svaghed.

Man har formentlig sammen med Detroit den bedste gruppe af forwards, men man mangler måske den suveræne førstekæde. 1. Center Marc Savard er fremragende, men han er ifølge undertegnedes vurdering ikke helt oppe i samme kategori, som Getzlaf, Datsyuk, Zetterberg, Staal og Briere.

Det kan være svagheden hos Bruins at man måske kan komme til at mangle en anelse på center positionen, men alt i alt har man et fremragende hold, der berettiget er favorit til at vinde East.

Montreal Canadiens
 
Efter Montreal sidste år vandt East troede mange at dette var året hvor Lord Stanley endelig kom hjem til NHL mest vindende klub nogensinde, men sådan er det slet ikke gået. Montreal har haft tonsvis af skaber og uro på de indre linjer, hvilket blandet andet betød at man fyrede sin træner midt i marts, og ny træner er nu GM Bob Gainey.

Goalie hos Canadiens er Carey Price, som er et kæmpetalent, men endnu mangler at leve optil forventningerne og navnet ”Priceless”. Price har haft masser af småskader i år og har været meget ustabil sæson igennem. Skal Montreal have en chance, skal han nok spille op til sit bedste, men gør han det, bliver han så også yderst svær at passere.

Defensiv: Montreal ”D” led et alvorligt tab, da Andrei Markov blev skadet forrige lørdag ude imod Toronto. Markov er blandt de bedste backs i NHL, og han er desuden manden der styrer Montreals powerplay. En spiller som Mike Komisarek som var fremragende sidste år har været en skygge af sig selv i år, og han skal finde sit gamle niveau, hvis ikke Montreal skal få alvorlige problemer defensivt.

Matthieu Schneider er også skadet, og burde ikke spille, men han er blevet lappet sammen og skal nu styre powerplayet. En defensiv, som sidste år var fremragende, men som i år slet ikke har holdt samme niveau. Finder de ikke niveauet fra sidste år, er Montreals chancer minimale.

Offensiv: Ingen spiller i NHL kan være så dominerende som Alex Kovalev, men der er heller ingen spiller der kan skade sit hold så meget som Kovalev. Hvilken Kovalev får vi så at se i playoff?

Montreals 1. Kæde med Koivu og Tanguay skal nok sætte point på brættet, men Montreals problem har været at supporten til de 3 har været alt for svingende. Brødrene Kostitsyn og Thomas Plekanec skal simpelthen producere mere for at tage presset fra 1. Kæden.

Montreal går ind i playoff med en del ubesvarede spørgsmål, hvordan spiller Price? Hvad med Kovalev? Og kan de få gang i deres powerplay uden Markov?


Detroit Red Wings - Columbus Blue Jackets


Western Conference, kvartfinale-serie

Detroit er naturligvis kæmpe-favorit mod Columbus. Man er forsvarende mester og har et monsterhold, der umiddelbart kun har svagheder i mål. Playoff-debutanterne fra Columbus skal nok være glade, hvis de kan vinde en enkelt kamp eller to. At Columbus har virket meget nervøse i slutfasen af regular season, og faktisk spillet ret skidt, gør ikke deres chancer for at overraske større.

Når det er sagt er odds ikke interessante på Red Wings. De giver for lidt, og sensationer er som bekendt ikke noget ukendt fænomen i NHL-playoffs. Omvendt er Columbus faktisk lidt fristende, trods deres ringe chancer for at vinde serien.

Columbus har haft en række skader hos vigtige spillere, men umiddelbart ser det ud til at alle mand er klar. Det er dog lidt svært at blive klog på om de nu ER fit for fight. Jeg vælger at holde mig til spil på de enkelte kampe frem for serien.

Detroit Red Wings
Nr.2 i Western Conference, vindere af Central Division.

Offensiven: Hvis vi lægger ud med at nævne Zetterberg, Datsyuk og Hossa, er linjen ligesom lagt. Det ER en skræmmende samling forwards Detroit kan fremvise, og man har en fantastisk bredde ned gennem kæderne. Detroit formår som ingen andre at sætte sig på en kamp, og bare rulle det ene angreb efter det andet frem.

Nogle gange minder Red Wings om det sovjetiske Red Army hold tilbage fra før murens fald. Helt så suveræn er man dog ikke, men det skal virkelig meget til for at stoppe Red Wings offensiven, der som altid støttes af evigt unge Nicklas Lidström, up-and-coming Niklas Kronwall og allestedsnærværende Brian Rafalski fra backpositionerne. Detroit har ligaens farligste powerplay.

Defensiven: Red Wings har slækket noget på defensiven i denne sæson, og spørgsmålet er om man kan rette op på det til playoffs. Slidere som Draper og Maltby er efterhånden blevet ældre herrer, og samlet set er man ikke på samme niveau som i fjor. Draper er i øvrigt formentlig ude med skade i de første kampe i serien.

Man har klassen til at udbedre bolværkerne, men dette er et punkt, som bliver værd at holde øje med. Særligt med tanke på de problemer Red Wings har haft i mål. Det skal nævnes, at man ikke er gode i penalty kill, men Columbus powerplay er nu ikke noget at ryste i bukserne over.

Goalie: Alt cap-room blev brugt på dyre angribere og Lidström, så Red Wings valgte at spare på goalieposten. Det kan man komme til at fortryde bittert, da hverken Chris Osgood eller Ty Conklin er særligt betryggende. Særligt Osgood virker meget slidt, eller også er han bare dårlig. Conklin har trods alt klaret sig bedre, men som sagt er goalieposten udsat hos Red Wings. Måske kan de to goalies samle sig lidt selvtillid mod Columbus, der ikke just er en offensiv stormagt.

Columbus Blue Jackets
Nr.7 i Western Conference.

Offensiven: Rick Nash er det store omdrejningspunkt for Columbus. Den fysisk stærke angriber er svær at stoppe, og han blev suveræn grundspils-topscorer for Blue Jacks.

Egentlig har man en rimelig bredde i forwards med spillere som Umberger, Vermette, Huselius og Williams, men udover Nash savnes der ægte topklasse.

Bedre bliver det ikke af, at Columbus i høj grad savner offensive backs som kan støtte op. Tyutin er det bedste bud. Powerplay er der ikke meget af hos Columbus, der er ligaens absolut dårligste på dette punkt.

Defensivt: Nej, skal Columbus bringe Detroit i problemer kræves fortsat solidt arbejde af defensiven. Under coach Ken Hitchcock er Blue Jacks langsomt men sikkert blevet et ganske stærkt hold i defensiven. Ikke at man er topklasse, men det er uden tvivl Blue Jacks stærkeste punkt. Lidt problematisk er det, at Rotislav Klesla har været skadet i lang tid. Han ser ud til at være klar igen, men om han er 100%, er svært at sige.

Goalie: Bag den solide defensiv har Blue Jackets formentlig årets rookie i form af Steve Mason, der er strøget direkte ind som førstemand på den vigtige post. Uden Mason var det næppe blevet til en plads i slutspillet, og den 20-årige bliver vigtig i kampen for at holde skindet på næsen mod de forsvarende mestre.

Men selv om Mason bestemt er bedre end både Osgood og Conklin, så er han meget ung, og Red Wings er nok ikke den bedste modstander at spille sig varm på.


Chicago Blackhawks - Calgary Flames


Western Conference, kvartfinale-serie

De unge talentfulde spillere fra Blackhawks uden playoff-erfaring skal op imod de hårdt spillende spillere fra Flames. Denne serie er ifølge undertegnede den mest spændende af de 8 i første runde.

Min vurdering er at det bliver en serie hvor det fysiske spil vil være i centrum, og hvor der vil blive scoret få mål. Rutinen kan her blive meget afgørende, og så er jeg af den vurdering at Blackhawks unge spillere, stort talent til trods, kan få svært ved at stå imod den fysik Flames defensiv vil spille med.

Det er derfor min vurdering at serien er helt lige, og jeg ser derfor værdi i spil på at Flames går videre til 2,40 hos Bet365*.

Chicago Blackhawks

I målet hos Blackhawks finder vi den rutinerede russer Nikolai Khabibulin. Khabibulin har ikke vist samme klasse, som da han vandt Stanley cuppen med Tampa Bay tilbage i 2004, men hvem slog de der?? Calgary Flames. The Bulinwall elsker at spille imod Flames., og har en kanon record imod dem, men han i år været meget ustabil i sine præstationer.

Defensiv: Duncan Keith er ifølge undertegnede en kommende Norris Trophy-vinder, og han ligner en nøglespiller for Blackhakws i denne serie. Blackhawks defence er ungt og uden playoff-erfaring. Derfor bliver en spiller som Brian Cambell enorm vigtig, da han som en af de få har været der før. Campbell skal nu vise hvorfor Blackhakws betalte kassen for ham sidste sommer.

Offensiven: uden diskussion Blackhawks store styrke. Man har de senere år kunne drafte højt, og der har man draftet flere unge super talenter, og specielt Pat Kane og Jonathan Toews springer i øjnene. De 2 får dog en stor hjælp fra den rutinerede Martin Havlat, som nu endelig er skadesfri.

Blackhakws hentede ved tradedeadlinen rutinerede Sammy Pahlsson ind for at få en center ind som havde sin styrke i defensiven. Pahlsson er fremragende på faceoff, og har en af nøglespiller da Ducks vandt lord stanley for få år tilbage.

Calgary Flames  

Goalie: Finske Mika Kiprusoff har været Flames’ vigtigste spiller siden Flames hentede ham fra en backup-tjans i San Jose. Kiprusoff leverer som regel i playoff. Sidste år havde han en skuffende reg. Season, men i 1. Runde i playoff var han om nogen manden der var med til at tvinge serien ud i 7 kampe. Igen i år forventer undertegnede at Kiprusoff vil være en force i playoff.

Defensiv: Flames kommer formentlig til at mangle deres bedste back i defensiven Robyn Regehr i denne serie. Men bredden er stor hos Flames, og man råder stadig over super backs som Dion Phaneuf, Jordan Leopold og Cory Sarich. Flames spiller skralde-bang nede i egen zone, og er formentlig det hold der spiller mest fysisk i hele NHL. Husk på at i playoff bliver spillet langt mere fysisk i forhold til reg. Season.

Offensiven: Flames hentede Oli Jokinen ved tradedealinen, og har nu en af de bedste 1. Kæder i hele NHL. Jokinen Iginla og Camalari er en skræmmende 1. Kæde, og en virkelig tung fysisk kæde. Det er 1. Kæden der skal lave målene for Flames, og derfor er presset på dem stort.

Iginla er ligesom Kiprusoff altid fremragende i playoff, og nu har han for første gang i sin karriere en super center ved siden af sig. Personligt forventer undertegnede sig enormt meget af denne kæde, og det kan gå hen og blive den mest dominerende kæde i hele playoff.


San Jose Sharks - Anaheim Ducks


Western Conference, kvartfinale-serie

Sharks er naturligvis favoritter efter et flot grundspil, men Anaheim er ikke nødvendigvis en helt nem modstander i kvartfinalen. Ducks er ganske vist ikke på samme niveau som da de for to år siden erobrede Lord Stanley, men de er stadig en vanskelig modstander med en række stærke profiler.

Sharks er som hold dog så meget bedre, at jeg ikke finder det værd at satse på, at Anaheim ligefrem vinder serien.

San Jose Sharks
Nr.1 i Western Conference, vindere af Pacific Division og President´s Trophy.

Offensivt: Sharks er meget afhængige af spilfordeler Joe Thornton, selv om de efterhånden har fået en ganske god bredde i angrebet. De spiller i en godt højt tempo, og er meget aggressive inde foran kassen.

En vigtig tilføjelse til denne sæson har været angrebsbacken Dan Boyle, der har sørget for den støtte bagfra som Sharks-angrebet nok har savnet i tidligere sæsoner. Veteranen Rob Blacke er også vågnet op, og han kan stadig pumpe pucken mod mål i powerplay, hvor Sharks har været rigtigt stærke i denne sæson.

Defensivt: Sharks råder i mine øjne over den bedste defensiv i NHL. Det er ikke bare holdets backs, som de undervurderede Vlasic og Murray, men hele holdet som sådant, der virkelig forstår at lukke af.

Som en næsten naturlig følge er Sharks dygtige i penalty kill, hvilket er ganske væsentligt mod Anaheims gode powerplay. Man siger som bekendt at det er defense, der vinder mesterskaber, og står det udsagn til troende, må Sharks være favorit til at vinde det hele.

Goalie: Det er oplagt, at Evgeni Nabokov er godt beskyttet bag Sharks-defensiven, og en redningsprocent på .910 er faktisk ikke specielt imponerende på denne baggrund. Nabokov er en god goalie, men jeg finder ham lettere overvurderet.

Anaheim Ducks
nr.8 i Western Conference.

Offensiv: Anaheims angreb bør kunne matche San Joses ditto. De unge kometer Perry, Getzlaf og Ryan har haft en flot sæson og man har også stadig den altid farlige Teemu Selänne. Samlet mangler Ducks i bredden på angrebssiden, men når de to stjerne-backs Scott Niedermayer og Chris Pronger rykker med frem er der stor tyngde i offensiven. Samtidig giver de Ducks-powerplayet stor farlighed.

Defensiv: Ducks er langt fra tidligere tiders niveau på dette punkt. Man har ikke samme fysiske overlegenhed som tidligere, og de dygtige slidere Moen og Påhlsson blev ved trade-deadline afhændet. Et par vigtige penalty killers, som man dog ikke var tilfredse med. PK har nu heller ikke været godt, og der skal strammes op, hvis man vil gøre sig håb om at stoppe Sharks i powerplay.

Defensiven ser således umiddelbart for svag ud til at Anaheim for alvor kan rykke i dette års slutspil, og det bliver nok svært at stoppe San Jose.

Goalie: Jonas Hiller har med glimrende spil fortrængt J.S. Giguere som førstemålmand hos Ducks. Schweizeren har været en afgørende faktor for at Ducks reddede sig med i slutspillet, efter at holdet var i svære problemer et par måneder før afslutningen på regular season. En flot redningsprocent på .919 kan Hiller fremvise, og skal Sharks snydes, kræves nok mindst noget lignende i kvartfinaleserien.