Milano-San Remo 2016: Hold øje med disse fem ryttere

Årets første monument, Milano-San Remo 2016, begynder lørdag 19. marts. I denne optakt har BetXperts cykelekspert Jesper Sørensen kigget nærmere på odds, ruten og fundet de fem favoritter, du skal holde øje med.

Læs den nye optakt til Milano-San Remo 2017 her

Årets Milano-San Remo ser rigtig interessant ud. I starten af sæsonen lignede det, at Alexander Kristoff var den helt store favorit, da han gjorde rent bord i ørkenløbene.

Men så begyndte han at køre WorldTour-løbet Paris-Nice, og her var der ikke megen succes at hente.

I stedet bragede Nacer Bouhanni og Michael Matthews ind som favoritter efter gode præstationer i det franske etapeløb. I den italienske pendant, Tirreno-Adriatico, gjorde Fernando Gaviria det samme. Hans odds er nærmest historisk lavt, når man tænker på at han er debutant i løbet.

Slutteligt er der Peter Sagan, som bare altid er med fremme i disse løb. Det er et spørgsmål om tid, før verdensmesteren vinder en helt stor klassiker. Formen ser ud til at være der, så hvorfor ikke allerede nu?

Der er dog også andre interessante ryttere, som forventes at angribe på den afgørende stigning Poggio. Historisk set ender Milano-San Remo i en spurt, men efter næsten 300 kilometers kørsel kan alt ske. Det har vi efterhånden lært et par gange.

I optakten gennemgår jeg kun de fem mest interessante ryttere. Jeg opdaterer dog løbene kommentarerne under optakten med interessante ryttere og mulige odds.

Spørg endelig ind til en rytter, hvis du vil have en kommentar eller to om ham. Det er et åbent løb, og jeg er ikke nødvendigvis sikker på, at vinderen skal findes blandt disse fem.

Odds & Tips - Milano-San Remo 2016

Hold øje med tips fra BetXperts cykelekspert:

Jesper Sørensen 

De fem største favoritter

For mig at se tegner der sig et billede af, at der er fem favoritter i årets løb. Det er dog et meget åbent løb, men skulle jeg udpege fem ryttere på forhånd, så ville jeg pege på følgende fem ryttere.

Alexander Kristoff, Katusha

Fortællingen efter Paris-Nice vil være, at Alexander Kristoff mangler lidt form. Det er dog forkert – hans form så fin ud, og han så hverken bedre eller ringere ud, end han gjorde i 2015 (hvor han blev nummer 2 i Milano-San Remo) eller end i 2014 (hvor han vandt løbet). Det er ikke hans problem.

Hans største problem er måske fraværet af Luca Paolini. Den erfarne italiener var fundamental for hans sejr i 2014, og han så endnu vigtigere ud i 2015, da han hentede Kristoff bagerst i feltet efter Poggio, og fik ham helt frem i fronten af løbet. Den rolle er svær at udfylde for Haller og Mørkøv, der deles lidt om hans opgaver.

Hvis det lykkedes at få Kristoff i god position i finalen, så er han farlig. Kristoff virker bare til at have mere energi i tanken end mange af konkurrenterne efter en lang og hård dag. Han har selv udtalt, at hans spurt ikke mister energi på samme måde, som mange af konkurrenternes, efter et langt løb, og det er en kæmpe fordel i dette løb.

Med en andenplads og en sejr i de seneste to udgaver af løbet, så må han jo selvsagt være den store favorit – særligt når sidste års vinder, John Degenkolb, ikke stiller til start i år.

Peter Sagan, Tinkoff

På papiret bør Peter Sagan vinde dette løb en to-tre gange i løbet af karrieren. Det er simpelthen perfekt til hans kvaliteter. Han har kørt løbet fem gange tidligere, og tre gange er han endt i top5. Det er et spørgsmål om tid, før han vinder et løb af Milano-San Remos kaliber.

Sagans største problem var i mange år, at alle kiggede på ham. I år kommer det ikke til at ske. De vil naturligvis holde øje med ham, men der er mange favoritter til start i årets løb, så han er ikke den eneste, man kigger på. Med Daniele Bennati i hopla og Oscar Gatto i fin form, har han også et ret godt hold til dette løb.

Hans største problem bliver måske hans manglende hurtighed. Sagan er en hurtig fyr, men han er ikke rendyrket sprinter, som mange af konkurrenterne. Han klatrer godt, og kommer til at klare Poggio godt nok, men hvis Kristoff, Bouhanni og andre sidder der, så mangler han lidt speed.

Her burde hans motor være en fordel, men han synes også at have lidt problemer med energien i finalerne af disse hårde klassikerløb. Måske kan VM-sejren give et boost her – det var hans første rigtig store sejr i et endagsløb.

Hans optakt til løbet i år har været fornuftig. Han burde dog have flere sejre, men det er lidt fortællingen om Sagan – han er altid med fremme, men tager ikke nok sejre i forhold til hans kvaliteter.

Fernando Gaviria, Etixx-QuickStep

Her har vi en interessant rytter. Jeg havde stor fidus til Gaviria, og jeg fik også spillet en lille mønt på ham tidligere på året. Men så vandt han en etape i Tirreno-Adriatico, og så sank hans odds ellers helt åndssvagt.

På dagen, hvor han vandt etapen, gik han fra odds 26 til odds 8 hos Bet365*, men er siden steget lidt igen. Modargumentet for en Gaviria-sejr vil være, at han er debutant, og aldrig har kørt så lange løb, som Milano-San Remo er. Det er også sandt – det kan blive et problem.

Men man skal huske på, at Milano-San Remo ikke er et kompliceret løb. Mange har gjort det ganske fint i deres debut. Modolo blev nummer fire, og Bonifazio blev sidste år nummer fem. Dem er Gaviria noget bedre end allerede nu.

Manager Lefevre udtalte for et par uger tilbage, at han ville være en beskyttet rytter i dette løb, og at han ville lege sig over Poggio. Det tror jeg også, er sandt nok. Jeg tror ikke, at stigningerne bliver et problem for ham. Det hele handler om, hvor meget han har tilbage i motoren efter 290 kilometers kørsel – ikke alle reagerer ens på den distance. Det kommer til at være forskellen på, om han ender som nummer 40, 5 eller 1.

Etixx-QuickStep har andre kort, de kan spille i dette løb, blandt andre Zdenek Stybar. Han er altid stærk, når det er et endagsløb, der skal køres, og han kommer lige fra Tirreno-Adriatico, hvor han i den grad beviste formen. Som udgangspunkt er Gaviria deres farligste mand, og jeg tror ikke, podiet er udelukket.

Michael Matthews, Orica-GreenEDGE

Det populære valg. Kigger man udelukkende på form, så er Michael Matthews nok favoritten til årets Milano-San Remo. Matthews storimponerede under Paris-Nice ved at vinde prologen og dernæst vinde en etape (efter Bouhanni blev deklasseret). Sidste år blev han nummer tre i løbet, så han kan sagtens klare sig i dette løb.

Matthews er en af de ryttere, der vil foretrække at løbet bliver kørt så hårdt som muligt. Han er en bedre klatrer end de fleste sprintere, og også en mere modstandsdygtig rytter end så mange andre. Han legede lidt med at køre klassement i Paris-Nice, men der fik han dog en endefuld.

Jeg er ikke altid imponeret af hans fart i en ren spurt. Han er klart bedst, når spurten går opad, og der vil nok være hurtigere sprintere i feltet end ham. Men efter 290 kilometer er der nogle andre ting, der spiller ind, og her beviste han sidste år, at han i den grad kan håndtere det her løb.

Han er et populært valg, fordi han har alle mulighederne for at vinde løbet. Han har de kvaliteter, der skal til. Derudover er han sådan en rytter, der – når han har sat sig et mål – ofte får succes i de løb, han har udpeget sig. Milano-San Remo er et meget stort mål for australieren.

Nacer Bouhanni, Cofidis

Den hurtigste mand i Frankrig. Sådan virkede Bouhanni i Paris-Nice. Han blev deklasseret på en etape, og selvom de fleste mener, at det var korrekt, så er jeg ikke nødvendigvis helt enig. Dagen efter tog han revanche og vandt en etape i ganske komfortabel stil.

Han er uhyre hurtig, og kommer han med til målstregen i Milano-San Remo, så er han afgjort farlig. Hvor mange er reelt set hurtigere end Bouhanni, hvis han får placeret sig korrekt? Det er naturligvis også et krav at stille til franskmanden, der ofte kikser i placeringskampen, men det virker til at Cofidis har fået styr på det i år.

Jeg er tæt på at kalde ham den hurtigste mand i blandt disse fem ryttere. Mange vil nok pege mod Kristoff, men målt på ren hastighed tror jeg franskmanden kommer lidt højere op. Han må dog ikke lave mange fejl i spurten, da han i den grad bliver gransket efter hans seneste deklassering – han har fået et noget plettet ry, og derfor er man ekstra opmærksom på ham.

Det ville ikke overraske mig, hvis årets vinder af Milano-San Remo blev fransk. Udover Nacer Bouhanni har de nemlig også Arnaud Demare (FDJ), der kan vinde et løb som dette.

Ruten - Milano - San Remo 2016

Milano-San Remo ender som regel i en massespurt. Sådan er ruten bare skruet sammen. I perioden fra 2008-2014 var Le Manie – en hård stigning – en del af ruten, og det var her, at Mark Cavendish år efter år mistede sine sejrschancer.

Le Manie er fortid, og det gør at det i højere grad er et sprinterløb. Løbet er dog trods alt stadig 291 kilometer langt, og det gør noget ved rytterne. Mange ryttere har problemer, når distancen overstiger 200 kilometer. Lidt flere har problemer efter 250 kilometer, og for en ikke beskeden del ryttere er 290 kilometer simpelthen bare for meget. Deres motor kan ikke følge med på så lang en rute.

Det første afgørende moment i dette løb kommer efter 264 kilometers kørsel, hvor rytterne skal passere Cipressa-stigningen (5,6 kilometer – 4,1 %). Det er nok ikke her, de store angreb kommer, men tempoet bliver skruet voldsomt i vejret.

Det er på Poggio-stigningen (3,7 kilometer – 3,7 %), at løbet bliver afgjort. Den stigning topper med 5,4 kilometer til mål. Der vil komme masser af angreb, og sprinterne vil blive presset på stigningen, skønt den hverken er lang eller overdrevet hård. De vil miste placeringer her, og mister man for mange placeringer, så kan man ikke nå frem til spurten igen.

Er det rigtig kaotisk, vil man se en rytter stikke af fra feltet og holde hjem på Poggio-stigningen. Det sker ikke tit, men det hænder – og det er mange rytteres chance. Fabian Cancellara vinder næppe løbet i en massespurt, om end han er ret hurtig. Han må ud og lave ballade her.

Det mest realistiske udfald på denne rute er en spurt i en gruppe. Cirka 20-40 mand alt efter hvor hård dagen er. Hvis regnen spiller ind, så bliver det et lidt anderledes løb – det bliver nemlig ret hårdt med 291 kilometer i benene.