Tirreno-Adriatico 2016 - optakt: Valverde jagter treforken

Hvem nupper den gyldne trefork? Valverde er et godt bud, men i feltet bagved er flere farlige outsidere. Læs Jesper Sørensens store optakt, hvor han kigger nærmere på de bedste ryttere, ruten og bookmakernes odds på Tirreno-Adriatico 2016, der starter onsdag.

Læs den nyeste optakt om Tirreno-Adriatico 2017 her

Det italienske modstykke til Paris-Nice, Tirreno-Adriatico, leverer næsten altid en forrygende omgang cykelløb.

I de seneste par år har alle de store favoritter valgt dette løb, men i år er der ingen Contador, Froome eller Quintana.

Det gør dog ikke alt for meget, for selvom det altid er rart at se de bedste ryttere, så er der også et eller andet fedt ved at se de næstbedste virkelig give den gas, når de for alvor kan køre med om sejren – og så er navne som Nibali, Fuglsang, Pozzovivo, Valverde, Pinot m.fl. bestemt heller ikke ringe.

Tirreno-Adriatico er ligeledes et vigtigt løb for mange klassikerryttere. Etaperne er lange, hårde og varierede, vejret er for det meste godt – og så er Italien også hjemlandet for den første klassiker, Milano-San Remo.

I min optik er det et åbent felt, og det skal blive spændende at se, hvem der ender med at juble med guldtreforken, når enkeltstarten i San Benedetto del Tronto er overstået på syvende og sidste etape.

Odds & Tips – Tirreno-Adriatico 2016

Hold øje med tips fra BetXperts cykeleksperter:

Jesper Sørensen 

Favoritten

Der mangler i min optik en helt oplagt kandidat til at tage sejren her i Italien – og derfor er det oplagt at pege på den mest stabile klassementsrytter, der er i feltet. Især fordi han viser god form i øjeblikket.

Alejandro Valverde, Movistar

Chancevurdering: 30 %

Spanske Alejandro Valverde kommer næsten direkte fra en sejr i Vuelta a Andalucia. Valverde kørte Strade Bianche, hvor det blev til en tiendeplads, men han var aldrig rigtig med i finalen.

Til gengæld var hans sejr i Andalusien vildt imponerende. Før sidste etape var han nummer 8, 22 sekunder efter Tejay van Garderen – men så gav han den gas. Valverde, der ellers altid kritiseres for at holde konkurrenternes hjul indtil spurten, angreb langt udefra og smadrede konkurrenterne.

Jeg har aldrig set Valverde så offensiv. Konkurrenterne var selvfølgelig også ”blot” Mollema, Tejay van Garderen, Majka. Gode ryttere, men ikke de allerbedste.

I dette felt mangler de allerbedste. Nibali er til stede, men han så ikke god ud i Strade Bianche. Valverde skal nok være helt klar og med fremme, og han er den rytter, jeg stoler mest på i dette felt. Især hvis han tør sætte alt på ét bræt igen – det var helt fantastisk at se i Andalusien.

Udfordrerne

Feltet mangler de helt store profiler, men det er ikke nødvendigvis skidt. I stedet får vi et felt, hvor rytternes niveauer ikke er super langt fra hinanden – og det er altså også fedt at opleve, for så kommer taktikken i højere grad i spil. I kategorien lige efter Valverde er der i min optik to ryttere – Nibali og van Garderen.

Vincenzo Nibali, Astana

Chancevurdering: 18 %

Vincenzo Nibali skuffede mig i weekendens Strade Bianche. Italieneren så rigtig stærk ud i Tour of Oman, hvor han fulgte Romain Bardets mange antrit på Green Mountain, mens han konstant blev siddende i sadlen. Men den styrke fik han slet ikke vist i Strade Bianche, hvor det var Jakob Fuglsang, der var stærkeste Astana-mand.

Jeg tvivler på, at formen er væk. Det var nok snarere bare et udtryk for, at benene denne dag ikke var på toppen for italieneren.

Nibali var før i tiden rigtig skarp i alle etapeløb, han deltog i. Sidst han kørte Giro d’Italia (som han også skal i år) var i 2013. Her var han så stærk igennem hele sæsonen, at han vandt Tirreno-Adriatico foran Froome og Contador. Der er ingen garantier for, at han er tilbage til den taktik igen, men det virkede sådan under Tour of Oman.

Nibali er på papiret den største profil under årets Tirreno-Adriatico, så det hele handler om hans form og motivation. Måske benytter de sig af to kaptajner, da Jakob Fuglsang så ret stærk ud i Strade Bianche. Han er nemlig kaptajn i disse ugelange etapeløb, og mens Nibali har evnerne til at vinde løbene, så er det danske Fuglsang, der er den mest stabile af de to.

Tejay van Garderen, BMC Racing Team

Chancevurdering: 15 % 

Amerikanske Tejay van Garderen var tæt på sin første triumf i Europa, da han før sidste etape af Vuelta a Andalusia lignede vinderen – men så kom Alejandro Valverde, og så tabte Tejay van Garderen sit andet etapeløb på sidste etape inden for kort tid (Criterium du Dauphine 2015).

Tejay van Garderen er en dygtig nok rytter. Han klatrer ret godt, og han kører en god enkeltstart. Enkeltstarten er ikke så vigtig her, men det hjælper ham i holdløbet, hvor BMC kommer med et stærkt hold.

Van Garderen er blevet bedre i bjergene med årene, og han er stille og roligt begyndt at være mere og mere offensiv. Han virker dog stadig en smule bange, når det hele skal afgøres. Jeg kunne godt tænke mig, at han turde satse mere, i stedet for at være tilbageholdende og defensiv.

Fire interessante outsidere

Der er et lille niveauspring ned til de næste, men det er ikke værre, end at de sagtens kan køre med om sejren, hvis formen er, hvor den skal være. Rigoberto Uran, Bauke Mollema, Thibaut Pinot og Michal Kwiatkowski er alle dygtige ryttere, der kan opnå et fint resultat.

Rigoberto Uran, Cannondale

Jeg var faktisk lidt i tvivl, om jeg turde liste Uran her eller ej. Uran var ikke voldsomt god i Volta ao Algarve, men nåede dog at blive 7’er på løbets konge etape, så formen må så små være der. Han blev også nummer fire i et lille italiensk endagsløb.

Sidste år havde han heller ikke vist alverden før Tirreno-Adriatico, men da løbet var slut, stod han på podiet i San Benedetto del Tronto. Der sker bare noget ved Urán, når han kører i Italien – her er han næsten altid stærk, og målsætningen i år er også at gøre det godt i Giro d’Italia.

Jeg tør i al fald ikke afskrive colombianeren i dette løb, men jeg ville heller ikke være overrasket, hvis han skuffer lidt.

Bauke Mollema, Trek Factory Racing

Bauke Mollema viste god form i Vuelta a Andalusia, hvor det blev til en tredjeplads efter en andenplads på løbets konge etape. Han var en af de ryttere, der turde forsøge at angribe sammen med Valverde, men han var ikke helt på samme niveau.

Sidste år kom Mollemas bedste resultat i sæsonen nok i Tirreno-Adriatico. Mens de fleste kiggede på Contador, og ventede på at han ville sætte sit angreb ind for at hente Nairo Quintana, var det Bauke Mollema der satte et angreb ind for at lukke hullet. Det lykkedes ikke, men han fik taget tilstrækkelig tid til at ende på andenpladsen i løbet.

Formen er fin, og hvis han tør angribe på samme måde igen i år, så er han da afgjort en rytter, der kan gå efter podiet. Men sejren? Det tvivler jeg på – Mollema er ikke nogen stor vinder.

Thibaut Pinot, FDJ

Jeg har ikke for alvor fået set Thibaut Pinot i år, men en andenplads i endagsløbet GP la Marseillaise, en tredjeplads i etapeløbet i Etoile de Besseges og en fjerdeplads i etapeløbet Volta ao Algarve tyder på fin form – og fine løbsdage – indtil videre.

Sidste år snakkede Pinot om at starte sæsonen bedre, end han plejer, og bagefter endte han som nummer fire i netop dette løb. Jeg tror, Pinot kan gøre det bedre i år – jeg har en meget ubegrundet tro på ham. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, hvorfor jeg holder ham i denne kategori.

Det kræver et angreb, men dem er Pinot ikke blege for at levere.

Michal Kwiatkowski, Team Sky

Kwiatkowski skiftede til Sky, blandt andet fordi han gerne vil fokusere mere på etapeløb. Det er i min optik en fejl, men det er svært ikke at forstå hvorfor. En etapeløbsrytter har bare flere muligheder.

Formen var ikke alt for imponerende i Strade Bianche, som ellers er et løb, han tidligere har vundet. Derfor kan jeg godt tvivle lidt på hans form til dette løb, og derfor tvivler jeg også på hans chancer. Sky-rytterne plejer dog at levere på et højt niveau hele tiden, så måske skal benene bare lige være varme.

Eller måske kører de for en anden rytter.

Langskud

Den anden rytter kunne være Wouter Poels (Team Sky). Poels har kørt flot i denne sæson, hvor det blev til en sejr i Volta la Comunitat Valenciana samt en syvendeplads i Andalusien Rundt. Jeg kunne sagtens se ham ende som bedste Sky-rytter.

Astana har Nibali som deres kaptajn, men danske Jakob Fuglsang er formstærk og dygtig i disse løb. Jeg kunne godt forestille mig, at han ender i top10 – og måske over Nibali, hvis Nibali ikke helt er på niveau. Danskeren er i al fald ret ofte stabil og stærk i disse ugelange etapeløb.

Tinkoff-rytteren Roman Kreuziger måtte melde afbud til Strade Bianche med sygdom. Jeg ved ikke, om han er kommet sig helt over det, men hvis han er, så er han en fin rytter til dette løb. Han blev nummer seks i Andalusen Rundt, så formen er vel relativ fin.

Joaquim Rodriguez (Katusha) er efterhånden ved at være gammel, men det ville være dumt at glemme ham på den baggrund. Han har dog haft en ret anonym start på sæsonen, og jeg tror ikke rigtigt på ham – men som sagt: det ville være dumt at udelukke ham.

Orica-GreenEDGE stiller op med Johan Esteban Chaves som deres kaptajn. Jeg kender ikke hans form, da han primært kun har kørt små endagsløb, men når han rammer formen, så er han rigtig stærk. Noget kunne dog tyde på, at man i stedet skulle kigge mod holdkammeraten Adam Yates.

Sidste men ikke mindst er der spanske Rafal Valls (Lotto-Soudal). Spanieren er i perioder rigtig stærk, som for eksempel da han vandt Tour of Oman sidste sæson. Han har ligeledes en ottendeplads i Paris-Nice og Catalonien Rundt fra sidste sæson. Han er en joker til dette løb.

Ruten

Tirreno-Adriatico starter i år med et holdløb på 1. etape. Det køres i Lido di Camaiore, hvor man også startede løbet sidste år med en prolog. Der kommer til at være fart på, og tidsforskellene mellem de bedste bliver nok ikke alt for store.

Rytterne bliver udfordret på 2. etape, der er 207 kilometer lang. Etapen slutter i Pomarance på en lidt svær afslutning. De sidste 50 kilometer er kuperede, men det er de sidste fire kilometer, der er rigtig interessante. Her kommer der en kilometer, der stiger med 7,1 %, mens de sidste 2,9 kilometer falder med -0,7 %. De sidste par hundrede meter stiger dog med 7,8 %, så det er en svær afslutning – især fordi man kan miste en del placeringer med 4 kilometer igen.

Sprinterne får deres chance på 3. etape – men de skal virkelig kæmpe for det. Etapen er 176 kilometer lang, og selvom der er to halvhårde bakker, hvor den sidste topper med omkring 30 kilometer til mål, så bør det blive en afslutning, der afgøres i en spurt. De sidste 600 meter stiger dog med 3,5 %, så det bliver meget svært.

En af grundene til at feltet i Tirreno-Adriatico er så godt, er fordi det er et godt optaktsløb til klassikerne. På 4. etape skal rytterne ud på 222 kilometers kørsel i et kuperet landskab. De sidste 15 kilometer er uden forhindringer, men mon ikke flere af de hurtigste ryttere er blevet sorteret fra på de tre stigninger, der er der på de sidste 50 kilometer. En hurtig mand vinder dog nok alligevel her.

På 5. etape bliver det med garanti klassementsrytterne, der kommer i spil. Etapen er 176 kilometer lang, og det går op og ned hele dagen, men det vigtigste er målstigningen Monte San Vicino (13 km, 6,6 %). Med 3 km mod toppen kommer der et punkt, der stiger med 11 %, så det er et oplagt sted at angribe. De sidste 2,5 km stiger med 6,3 % i snit. Her kommer vi til at se flere angreb for sejren.

Dagen efter er det igen en lang etape. 210 kilometer på 6. etape. Etapen er det meste af dagen uden udfordringer, men rundstrækningen i Cepagatti er lidt tricky. Det er ikke vanvittigt hårdt, men de sidste 3,75 kilometer stiger i snit med 1,8 % - mest mod slutningen. Det bliver en spurt – men hvem har benene?

Løbet slutter med 7. etapes flade enkeltstart i San Benedetto del Tronto på 10,05 kilometer. Den kender man efterhånden. Her bliver der kørt stærkt, og forskellene er typisk små.