Indførelsen af licensmarkedet i Sverige per januar 2019 har ifølge rapport hjulpet svenskerne til færre spilleproblemer.
OBS: Dette er den første artikel i en serie af i alt tre. Formålet med artiklerne har været at kaste et lys over virkningerne af et licenseret marked, når det kommer til spillernes sikkerhed mod spilleproblemer. Ydermere har vi koblet debatten om de højere spilleafgifter på. Det har vi gjort, da denne debat er kommet til at hænge sammen med betydningen af et licensmarked, netop når det kommer til spillernes sikkerhed.
Denne første artikel vil blandt andet redegøre for nogle tal og konklusioner fra en rapport, udarbejdet af den svenske spillehjælpelinje Stödlinjen, vedrørende det svenske licensmarked. Tal, vi også har sat i relief i forhold til det danske licensmarked.
I artikel to, som udkommer i morgen, vil vi forholde nogle af konklusionerne fra Stödlinjen-rapporten for den svenske spillemyndighed, Spelinspektionen.
I artikel tre, som vi udgiver i overmorgen, sætter vi igen tingene ind i et dansk perspektiv. Vi forhører blandt andre Center for Ludomani om, hvorvidt de også frygter, at de højere spilleafgifter vil resultere i et større sort marked, som vil gå ud over spillernes sikkerhed angående ansvarligt spil.
Fra januar 2019 indtrådte der en ny spillelov i Sverige: Alle udbydere af pengespil skal have en svensk spillelicens. En licens, der er meget lig den, vi kender herhjemme. Ifølge en rapport fra første halvår af 2019 fra Stödlinjen, som kan siges at være den svenske pendant til stopspillet.dk, har den nye lov indirekte haft en indflydelse på, at antallet af svenskere med spilleproblemer er mindsket i forhold til 2018.
Stödlinjen: Test har præventiv funktion
En del af forklaringen for det mindre antal spillere med et decideret spilleproblem skal ifølge rapporten findes i, at spiludbyderne nu har pligt til at henvise brugerne til en spilletest. Det vil sige en test, hvor man kan se, om man har et spilleproblem. Det har resulteret i, at mange har taget Stödlinjens test. Faktisk tog hele 6852 personer testen i de første seks måneder af 2019. Til sammenligning var tallet 5534 for hele 2018.
Af de, som tager testen, er der nu en lavere andel, som har et spilleproblem, og en højere andel, som har en vis eller moderat risiko for at udvikle et spilleproblem. Mere konkret hedder det sig, at andelen uden spilleproblemer er vokset fra fire procent (2017) til 16 procent (første halvår 2019). Samtidig er andelen med et spilleproblem faldet fra 80 procent (2017) til 46 procent (første halvår 2019).
Imellem de to ovenstående poler ligger spillerne med en vis eller moderat risiko for at udvikle et spilleproblem. Hos Stödlinjen ser man udviklingen som et resultat af, at man nu, via testen, får flere fra denne risikozone ind i tide, inden de udvikler et decideret problem. Stödlinjen tolker derfor dette, som om at testen har en form for præventiv funktion, lyder det i rapporten.
Foruden at man har registreret et lavere antal af folk med deciderede spilleproblemer, er der også kommet færre relevante opkald (frasorteret telefonfis, fejlopringninger med mere) til Stödlinjen. Helt præcist faldt mængden med 18 procent i perioden januar 2019 til juni 2019. Dette i forhold til samme periode året forinden.
Selvudelukkelse à la ROFUS
I Danmark kan man på rofus.nu udelukke sig selv fra al onlinespil og fysiske kasinoer i landet. Et lignende tiltag blev lavet i Sverige i forbindelse med den nye spillelov.
Spelpaus.se minder til forveksling om ROFUS. I den svenske pendant kan man ligesom i den danske udelukke sig selv i én, tre, seks eller 12 måneder, og der er ingen fortrydelsesret. Vælger man 12 måneder, hvilket de fleste svenskere har gjort, fortsætter udelukkelsen automatisk efter det første år. Dette indtil man eventuelt selv går ind og beder om at få den ophævet.
Flere end 35.000 svenske spillere registrerede sig på spelpaus.se i løbet af de første seks måneder af 2019. Hos Stödlinjen ser man dette – sammen med den præventive funktion, som spilletesten menes at have – som de to største faktorer for den reducerede mængde af relevante opkald, man har fået.
Centerleder for dansk behandlingscenter bakker op om konklusioner
BetXpert har forholdt Stödlinjens resultater for Michael Bay Jørsel, der er centerleder for Nordens største behandlingscenter mod spilleproblemer, Center for Ludomani. Han er enig i, at tests og selvudelukkelse kan være vejen ud af spilleproblemerne.
”Jeg tror også på, at en spilletest og tiltag som spelpaus.se og ROFUS har en præventiv funktion. Jeg tror på, det har en kæmpestor betydning, at der er et register, hvor du kan udelukke dig selv nærmest fra sekund til sekund,” siger centerlederen og uddyber:
”Jeg ser det som et absolut gode, at man kan tage de tests. Og jeg tror på, at det på længere sigt har potentialet til at reducere antallet af folk med spilleproblemer, hvilket også er hensigten med dem.”
Usikkerhed om virkningen af licensmarked i Danmark
I 2011, det vil sige det sidste år, inden licensmarkedet trådte i kraft i Danmark, var der ifølge en rapport udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet et sted mellem 66.900 og 103.000 folk i Danmark, der i faldt ind under de tre negative kategorier angående spillevaner: risikospillere, problemspillere og ludomaner.
Det tal var i 2016 steget til lige knap 125.000, viser en rapport fra 2016 udarbejdet af SFI – Det Nationale Forskningscenter For Velfærd. Rapporten omhandler tal vedrørende pengespil og spilleproblemer i Danmark fra 2005 til 2016.
Dermed kan det være nærliggende at konkludere, at indførslen af et dansk licensmarked anno 2012 ikke har hjulpet på spillernes sikkerhed. Michael Bay Jørsel mener dog ikke, at man kan se så sort-hvidt på det.
”Fra 2006 til 2012 var markedet stort set uændret. Der var jo udenlandske spiludbydere, som opererede på dansk grund, uden at nogen gjorde noget ved det. De opererede illegalt med reklamer og det hele. I 2012 får vi en delvist liberaliseret spillelov, hvor en licens fra de danske myndigheder er et krav. Det har 44 selskaber nu, hvorfor det legale marked er øget markant fra 2012 og frem til 2016.”
Så det er på grund af de flere legale udbydere på markedet, at vi ser stigningen i antallet af folk med spilleproblemer?
”Jeg vil mene, det er den øgede mængde af reklamer, der er kommet som en konsekvens af de mange lovlige udbydere i Danmark. Disse reklamer har en betydning for, at andelen af mennesker, der har spilleproblemer, er øget.”
Teknologien har gjort det nemmere at spille
Centerlederen for Center for Ludomani mener desuden, man bør skele til den teknologiske udvikling, der er sket i peroden.
”I dag har alle jo en mobiltelefon med internetadgang. Og rigtig mange af dem, der kommer i behandling hos os, de er udstyrede med en smartphone af en art. Det betyder, de kan de spille i alle døgnets 24 timer. Når jeg kigger på, hvilke platforme man bruger til at spille på, så er det helt tydeligt, at de unge og deres brug af mobiltelefoner boner kraftigt ud. Omkring 50 procent af de unge bruger deres smartphones til at spille på.”
”Så i takt med at teknologien udvikler sig, jo flere vil der selvfølgelig være, der bruger den i forbindelse med spil. Tidligere var det jo sådan, at du skulle forlade din bolig for at gå ned i kiosken og spille. Nu har du hele tiden adgang til spil via telefonen.”
Tal fra Danmarks Statistik bakker i højere eller mindre grad op om Michael Bay Jørsels tese. En rapport fra 2018 viser, at der i 2011 var cirka 33 procent af befolkningen, der ejede en smartphone. I 2016 var tallet steget cirka 83 procent.
Når alt kommer til alt, mener du så, at licensmarkedet, og de krav og love, der er fulgt med, har været med til at begrænse skaderne angående antallet af folk med spilleproblemer?
”Det er svært at svare på. Men i og med at de 44 spilleselskaber opererer under dansk lovgivning, er der en række sikkerhedskrav, de skal leve op til, hvad angår spillernes sikkerhed. Og de skal have styr på deres ansvarlighedspolitik med mere. De krav var der ikke før 2012.”
Er du i tvivl om, hvorvidt du har et spilleproblem, kan du tage Center for Ludomanis test her.
