Den nye baseball-sæson i Nordamerika er i gang (start 31. marts). I den anledning har BetXperts nye MLB-mand Martin Meyer skrevet en grundig optaktsartikel om de 2 ligaer der udgør MLB, American League og National League.

Her er del 2, en gennemgang af de 16 hold i National League....

(Link til optaktens del 1: American League)

(Hold øje med Martins MLB-tips på denne side).

National League huser sidste sæsons World Series Champions: San Francisco Giants. En uventet succes, der viser at hvis blot man sniger sig med i playoff – og hvis man har god nok pitching - så kan mere eller mindre alt ske.

National League er i øvrigt kendetegnet ved, at pitcherne skal batte på lige fod med alle andre (i modsætning til American League hvor The Designated Picher kun pitcher). Det er dog ikke noget, de bruger meget træningstid på, og en typisk At Bat for en pitcher består i, at de skal forsøge at bunte en spiller frem til en ny base. At Bunte vil sige, at man blot støder til bolden, fremfor at slå til den.

Dette gør man dels fordi, at det er det sikreste man kan gøre, og dels for at spare på de mentale kræfter hos pitcherne. Det giver dog også en anden dimension til spillet i forhold til American League regler, hvor pitcherne slipper for at batte, og det kan give helt særlige jubelbrøl i ballparken, når en pitcher sender et homerun afsted, og det sker trods alt nogle gange på en sæson.

Sidste sæsons playoffdeltagere i National League var:

Philadelphia Phillies (NL East) : 97 sejre – 65 nederlag

Atlanta Braves (NL East): 91-71

Cincinnati Reds (NL Central): 91 - 71

San Francisco Giants (NL West): 92-70

National League består af tre divisioner. Hver divisionsvinder opnår en plads i playoff-semifinalerne, den sidste semifinaleplads går til den bedste 2'er.


Optakt: de 16 hold

I det følgende vil jeg tage et kig på de 14 hold i ligaen og komme med et bud på hvordan 2011-sæsonen kommer til at gå for hvert hold.

Bemærk: ExW er det wins som undertegnede estimerer holdet til at få i denne sæson. Bemærk i samme forbindelse, at det ikke er et tal, der nødvendigvis er value i, hvis det afviger fra bookmakernes linje; der er blot tale om et umiddelbart estimat.

NL East

Philadelphia Phillies

Atlanta Braves

Washington Nationals

New York Mets

Florida Marlins

Philadelphia Phillies (NL East, ExW:95)

På papiret har Phillies det nok bedste hold i ligaen, de har noget nær en unik pitching rotation med prominente navne i baseballverdenen. Roy Halladay, Cliff Lee og Roy Oswalt er alle potentielle hall of famers på sigt. De har alle den evne, at de kan pitche complete games on any given day. Desuden er der lige Cole Hamels, der har en playoff MVP i ærmet, og pitchede formiddabelt i 2010.

Rent battingmæssigt ser det også fornuftigt ud for Phillies, hvor man har store battere som Ryan Howard, Jimmy Rollins, Chase Utley og Raul Ibanez (Sidstnævnte kendt for i hvert fald tidligere at have fans, der stiller sig op med hans navn, hvor der godt kan være en del mænd med u'er på maven). Dette er endda bare et mikroudvalg af deres batting crew, der består af seks tidligere allstars og flere habile battere. Det største problem for holdet her, kan dog være at holde sig raske, hvilket især sidste år var et stort problem for dem. Allerede på nuværende tidspunkt er Chase Utley skadet, og bliver nok ikke klar til Opening Day

I forhold til sidste år er der sket en enkelt udskiftning i outfielden, der kan have betydning. Jayson Werth er smuttet til Washington, og i stedet forventes nu at Phillies starter med Ben Francisco, der har potentiale, men slet ikke rummer Werths kvaliteter umiddelbart.

Svageste punkt på holdet er nok bullpenen, og selv her rummer man altså en tidligere allstar i Brad Lidge, han starter dog sæsonen på "Disabled List", så i stedet bliver det en kamp mellem Ryan Madson og Jose Contreras om, hvem der skal være holdets closer i starten af sæsonen. I skrivende stund er det ikke afgjort.

Ballpark mentioning: Det er en ret battingfriendly ballpark i Philadelphia (Citizens Bank Park). Rangerende som nr. 6 i ligaen. Dette betyder blot, at deres unikke pitchers giver holdet samlet en endnu større fordel.

Atlanta Braves (NL East, ExW 88 wins)

I Georgia har man et hold, der traditionelt set har været en af de absolut største bejlere til playoff pladser i NL East. Man har i rigtig mange år haft evnen til at ramme niveauet på det rigtige tidspunkt, primært på baggrund af fremragende pitching.

Man har måske ikke helt den samme kvalitet på pitchingfronten i dag, men derfor ser det stadig ganske spændende ud på den front alligevel. Derek Lowe er holdets "Ace", og han har efterhånden sat sig ret godt i denne position. Han har måske ikke altid de bedste tal, men han har efterhånden en så stor rutine, at han hiver det bedste frem på de afgørende tidspunkter.

Desuden har holdet dygtige Tim Hudson og Tommy Hanson, der bugner for stabilitet. Sidst har man Jair Jurrjens, der formodentlig står til et "bounceback" year efter et skuffende 2010. Jeg vil forvente, at han poster en ERA omkring de 3,50 i år, og virkelig genfinder sit niveau fra tidligt i karrieren.

Battingmæssigt har Braves holdet store Jayson Heyward, der godt kan gå et rigtigt stort år i møde. Han kan batte for homeruns, men kan så sandelig også batte for average og on base percentage, så han kan godt blive et spændende aktiv i år, efter en meget fornuftig rookie sæson sidste år.

Desuden har man indhentet Dan Uggla fra Florida Marlins, en mand med power, til gengæld kan det knibe mere med stabiliteten. Chipper Jones, der har battingstabiliteten, men ikke den fysiske stabilitet længere, hvilket er synd for en så fremragende spiller.

Sidst men ikke mindst har vi den spiller, der nok bliver mest spændende at følge i år, i hvert fald i starten af året, det er Brian McCann. I Spring Training slog han en foulball, der uheldigvis ramte en af hans egne managers hårdt. Det kostede manageren det ene øje, og McCann virkede naturligvis rystet efter situationen. Det sker ofte, at spillere der har været involveret i denne slags situationer, aldrig rigtig bliver sig selv igen.

I Bullpenen bliver det særligt interessant at følge closersituationen, hvor det bliver to spillere, der skal dele closer tjansen efter man sagde farvel til Rafael Soriano. Nu er det Craig Kimbrel og Jonny Venters, der har denne tjans. Begge meget dygtige unge pitchere, men det er heller ikke problemet for de closers, der kikser. Det er derimod det psykologiske i at afslutte kampe, og den psyke kan man først se, hvordan har det, når de kommer i aktion.

Ballpark mention: Turner Field i Atlanta rangerer som nr. 21, og den har nogle svære dimensioner at sætte homeruns afsted på, når vi lige ser bort fra right field.

Florida Marlins (NL East, ExW: 81)

Tidligere har NL East været uhyggelig stærk, i år forventer jeg kun lige knap, at tre hold holder sig med en positiv record, og det bliver nok Marlins, der kommer til at være absolut mest på vippen her.

Man har gennem de seneste par år sagt farvel til en masse store bats, i denne offseason er eksempelvis Dan Uggla smuttet, og sidste år smuttede Cody Ross (Der senere blev MVP i NLCS) Men tilbage står man faktisk med en udmærket battingflok alligevel. Hanley Ramirez er den absolut største stjerne, men samtidig har man en dygtig spiller i Omar Infante, der kan spille mere eller mindre hvad som helst i infielden, og som virkelig har imponeret under Spring training.

Det potentielt største navn i denne sæson er dog Mike Stanton, hvem er kaldt en mulig "2011s Jose Bautista", altså en spiller, der virkelig sætter trumf på, hvad angår power og homeruns, så om han kan leve op til de store forventningen bliver naturligvis meget spændende at følge. i 2010 havde Stanton 22 homeruns på 100 kampe.

Pitchingen kan både blive en dreng og en pige. Det er fem pitchere, der alle kan toppe på det absolut højeste niveau. Eksempelvis havde nr. 4 i rotationen Anibal Sanchez en no-hitter for få år siden. Men Josh Johnson er det absolutte Ace, og leveer han op til sit pitchingniveau fra 2010 med en ERA på omkring 2,30, så burde han blive en 15 win pitcher i denne sæson, da han må få bedre runsupport nu. Den nye arm i rotationen Javier Vazquez var uhyggelig for Braves i 2009, men blev ganske givet hæmmet af at være ved det største hold i ligaen Yankees, og samtidig hæmmet af et meget battingvenligt stadion. Så han står helt sikkert til fremskridt fra sin ERA på 5+ sidste år.

Til at lukke kampene har Marlins Leo Nunez, der godt kan være en del shaky, og det har været et problem for Marlins gennem årene, at de aldrig rigtig har fundet den closer, der kan give dem 40 sikre saves på én sæson. Samtidig har Marlins problem været dårlig defense, og det er heller ikke alt for positivt i år.

Så samlet set ser jeg Marlins som et middle of the pack hold i år, hvor de skal se sig glade for skader til konkurrenterne i bunden af NL East.

Ballpark Mention: Sun Life Stadium er et stadion som flere betxpert brugere kender, de ved det måske bare ikke, at det også er et baseball stadion. Det er nemlig også home of the Dolphins, og altså ét år mere home of the Marlins. Og så ser man en del flere af de orange sæder til baseballkampe. Ballparken rangerer som nr. 15 i battingvenlighed i ligaen, og den favoriserer righthanded hitting.

New York Mets (NL East, ExW: 78)

Et økonomisk stærkt hold i verdens største marked. Sådan skulle det egentlig være ved det næststørste hold i New York, men 2011 sæsonen bliver faktisk spillet for lånte penge. Der er naturligvis ingen realistisk mulighed for farvel til MLB, men der er ikke mange penge i kassen hos Mets for tiden.

Alligevel har man i denne sæson sagt farvel til to spillere, som man kommer til at skylde 18 millioner dollars i løn, nemlig de stærkt upopulære og underpræsterende spillere Oliver Perez (Pitcher) og Luis Castillo (2B). Og hvad man har hevet ind i denne sæson har ikke været prangende, men det har været billigt. Eksempelvis er Chris Young og Chris Capuano hentet ind, og de kommer til at dække den nederste del af rotationen, hvor Young kan have et ganske pænt niveau, men har været hæmmet en del af skader.

Toppen af rotationen burde derimod tilhører Johan Santana, men han bliver ikke klar før 2-3 måneder henne i sæsonen, og så hedder Mets nr. 1 pitcher pludselig Mike Pellfrey, der sådan set har gjort det glimrende i sin unge karriere, men er afhængig af god runsupport. R.A Dickey er en anden interessant pitcher på holdet, hvor han med sin knuckleball (Næsten ulæseligt gyngende pitch), kan gøre det af med de fleste battere, men lader han den blot hænge en smule, vil han blive ramt hårdt kamp efter kamp.

I bullpenen har Mets til gengæld en af gamets bedste pitchere i skikkelse af Francisco Rodriguez, 256 saves i sine seks full seasons som closer. Han har dog kun haft samlet 60 saves i to sæsoner hos Mets, hvilket blandt andet skyldes Mets' krise i de sidste par år, så der simpelthen ikke har været så mange føringer, men på negativsiden har han haft lige så mange blown saves som de øvrige år i karrieren.

Battingmæssigt har Mets holdet David Wright som den helt store stjerne. Han kan mere eller mindre alt med battet og på baserne, hvor han faktisk også holder en relativt god speed. Carlos Beltran var også tidligere en stærk spiller, men knæskader har ødelagt en del af den speed, der hjalp hans spil, og poweren er heller ikke helt, hvad den har været. Jose Reyes, Angel Pagan og Jason Bay er ævrige spillere, der skal have gode sæsoner, hvis Mets skal overgå det ovenstående forventede antal wins.

Ballpark Mention: Citi Field har nu to hele sæsoner på bagen, og homerunmæssigt er det en ganske kedelig ballpark, der er dybt de fleste steder, mest af alt ned af right field, hvor en extended wall gør det meget svært at finde homeruns her. Chase Utley fra Philadelphia Phillies har dog allerede gjort det så ofte, at det meget uofficielt kaldes Utley Corner. Det første homerun i ballparken blev faktisk også sendt denne vej, men nemt er det ikke. Og så er der et stort æble på stadion, der kommer frem ved Mets homeruns. Altså heller ikke noget, der sker så ofte i disse år.

Washington Nationals (NL East, ExW: 74)

Det kunne have været sæsonen, hvor Nationals for alvor trådte ud af den Montreal Expos skygge, der har hængt over dem siden flytningen til Washington D.C. Men en skade til det unger supertalen Steven Strasbourg har sat en brat stoppet for alle disse muligheder. I stedet står Nationals til en fornuftig sæson, hvor det dog ikke ligner nogen playoffoptræden på nogen som helst måde.

Nu bliver det i stedet Livan Hernandez, der skal bærer læsset sammen med John Lannan og Jordan Zimmermann, der begge holdet et pænt potentiale (Større end Livans som minimum), og så er der større spørgsmålstegn i enden af rotationen med Jason Marquis, der kan få en god sæson, hvis han får det til at flyde godt fra start, og desuden er Tom Gorzelanny i rotationen, om hvem det mest positive nok er, at han er venstrehåndet, for det er meget ustabilt det han levere.

I Bullpenen ligner Drew Storen closeren. Ungt talent på linje med Strasbourg, og han fik allerede sidste år en del optrædener ud af bullpenen. I år tager han så nok steppet videre, og skal lukke kampene regulært. Han havde 2 blown saves i 7 forsøg sidste år, men talentet er der absolut, og han kan godt blive en longterm closer for Nationals.

Battingmæssigt er der sket en mindre omstrukturering for Nationals. Ud er gået Adam Dunn, ind er kommet Jason Werth. Det er egentlig en lille svækkelse, omend det bliver meget spændende at se, hvordan Werth kapere det, at han nu skal være et stjernebat på holdet.

Stjernebattet besidder Ryan Zimmermann dog. Den efterhånden rutineret 3.baseman skal forsøge at leve op til et godt 2010.

Det bliver dog også rigtig spændende at se, hvordan Rick Ankiel kommer til at gøre det i outfielden. Igen her kan det blive stort, men hvordan kommer ballparken til at spille ind på hans præstationer.

Ballpark Mention: Rangerer som nr. 22 i battingvenlighed. Har man god power og kan banke bolden ud mod centerfield, så er der gode muligheder for homeruns, men mange homeruns kommer normalt ned af linjerne, og her er det svært på en dyb ballpark, som National Park er det.

NL Central

Milwaukee Brewers

Cincinatti Reds

St.Louis Cardinals

Chicago Cubs

Pittsburgh Pirates

Houston Astros

Milwaukee Brewers (NL Central, ExW: 87)

Prince Fielder, Ryan Braun og Casey McGehee er alle spillere, som de fleste hold gerne ville have i deres batting crew. Fælles for dem er nemlig, at de kan hamre bolden langt og dybt, men de kan så sandelig også fungerer i en mere smallball orienteret filosofi.

Generelt er det et hold, deer i det store hele har holdt sammen i en del år, men lad os så i stedet se på et af de nye aktiver på holdet, nemlig Youny Betancourt, der er en dygtig defensiv spiller, men han kunne faktisk også godt gå hen og få en career season med battet. Han står til at batte bag Casey McGehee, så selvom Casey ikke er verdens bedste batter, men blot dygtig, så skal Betancourt nok få sine chancer med runners on base, og det er så her han skal vise sit værd. Og med runners on base af Betancourt en langt bedre batter end med tomme baser

Det er dog deres spændende pitchingrotation, der gør at jeg spår dem fine muligheder for at vinde deres division i denne sæson. Med Yovanni Gallardo i spidsen, en Shaun Marcum i fremgang, rutinerede Randy Wolf og en Ryan Narveson, der virkelig leverede højt niveau i den sidste halvdel af 2010.

Holdet har endvidere en spænende closer i John Axford og en normalt rigtig solid setup pitcher i Takashi Saito

Skader kan dog være et problem for det unge hold. Der er allerede en del små skader, der hæmmer holdets forberedelser, og fortsætter dette ind i sæsonen, så vil jeg blive nødt til at nedjustere min wins expected på dem, men indtil da har de nok NL Centrals bedste hold.

Ballpark mention: Nr. 20 i battingvenlighed, men kan ofte spille mindre alligevel, da det bare kræver gode powerbats, og det har Brewers selv. Man spiller videre en del kampe indendørs, hvis vejret er imod, og derfor har de vejrmæssige faktorer ikke så stor betydning, som det kunne have.

Cincinatti Reds (NL Central, ExW: 86)

Reds overraskede i 2010 alt og alle ved virkelig at have en stor sæson, hvor man blev båret frem af især en række unge store bats. Først og fremmest NL MVP Joey Votto, der med 37 homeruns og 113 RBIs virkelig var en bærende kraft på holdet. Hold det sammen med, at han kom sikkert til en base på 42,4% af hans muligheder.

En af styrkerne for Reds er så netop, at der er fin beskyttelse til Votto i skikkelse af Jay Bruce og Brandon Phillips, der begge er yderst stabile battere. Desuden har man en af gamets hurtigste spillere i form af Drew Stubbs, der dog mangler lidt til at være en rigtig god leadoff batter også.

Pitchingmæssigt står holdet egentlig fornuftigt, omend det naturligvis kunne være bedre. Men en flok ledt an af Bronson Arroyo og Edison Volquez med en spændende ung flok til at pitche som 3, 4 og 5 i rotationen i form af de 24-25 årige Homer Bailey, Mike Leake og Travis Wood. Egentlig hører Johnny Cueto også til i rotationen, men det trækker mere og mere op til, at det kan blive til en skadesplaget sæson for ham.

Reds har Francisco Cordero som deres closer, omend han muligvis kan miste denne position til Aroldis Champman i løbet af sæsonen. Dels af fremtidsgrunde, men sådan set også af kvalitetsmæssige grunde. Cordero er lidt på vej ned, mens Champman er på vej op.

Reds overpræsterede måske lidt sidste år, og de er i en division, hvor der godt kan blive meget kamp om pladserne, så derfor er en nedgang fra sidste sæsons 91 wins ganske realistisk.

Ballpark mention: Great american Ballpark rangerer som nr. 4 i battingvenlighed i ligaen, og der er stort set muligheder overalt i parken, hvis bare der er power nok i battet.

St. Louis Cardinals (NL Central, ExW: 84)

Den måske bedste batter i gamet, og så lige et uhyggeligt alternativ. Sådan er Cardinals bygget op, men det store spørgsmål i denne sæson er, har Albert Pujols hovedet det rette sted. Han har kontraktudløb med Cardinals efter denne sæson, og har endnu valgt ikke at tage stilling til fremtiden, så det kan betyde et par ting. Den ene mulighed er, at han præstere helt vildt, og bedre end nogensinde tidligere (Hvilket ikke siger så lidt), han har dog et så stort navn i sporten, at dette ikke er nødvendigt, hvis han vil have en stor kontrakt andetsteds. En anden mulighed er, at han skriver under på en ny kontrakt med Cardinals undervejs i sæsonen, eller som minimum en forhåndsaftale. En tredje mulighed er, at man laver en aftale, der sender ham afsted, hvis han giver udtryk for at ville videre i karrieren, så man kan nå at få noget igen for ham. Her er Yankees altid en mulighed.

Hvorfor bruge så meget tid på den smøre i en optakt? Det er ganske enkelt af den grund, at Cardinals kommer til at leve og dø med Pujols i denne sæson. Man har godt nok Holliday som en uhyggelig stærk beskyttelse, og så har man fået fat i Lance Berkman, der også bør sætte stærke tal på tavlen. Væk fra disse ser det dog lidt mere tvivlsomt ud på battingfronten.

På positivsiden har man dog i Yadier Molina en af de bedste defensive catchers i ligaen, og han har samtidig formået at blive en fornuftig batter, som karrieren er skredet frem.

Blandt pitcherne har man to meget stærke led i Chris Carpenter og Jaime Garcia, der begge har potentialet til at bringe en ERA på under 3.00 på tavlen. Problemet på sigt for holdet er dog, at den dybere pitching er meget kritisk. Jake Westbrook er sådan set udmærket, men har alt for store udsving til, at han kan betragtes som en klassepitcher, og Kyle Lohse burde man slet ikke have i sin rotation, hvis man har et ønske om playoff/mesterskab.

Største problem for holdet er således at et af holdets esser, hvis ikke Esset, blev skadet i indledningen af Spring Training, nemlig Adam Wainwright. Sæsonen er mere eller mindre afskrevet for ham i sæsonen, og det vil koste wins. Man har endnu ikke fundet den femte starter til holdet.

Holdets bullpen er lidt på det jævne, men Ryan Franklin skal nok hente saves til sig, men han kommer så sandelig også til at "Blowe" nogle saves, så Cardinals kunne godt tænkes at skifte closer i løbet af sæsonen

Samlet ser det dog fornuftigt ud som udgangspunkt i St.Louis, men deet bliver en uhyggelig division i NL Central.

Ballpark mention: nr. 27 i battingvenlighed er New Busch Stadium, og det fortæller også lidt historien om, hvor skræmmende Albert Pujols egentlig er. Temperaturen er dog ofte relativt høj i St.Louis, og det giver bedre svævebetingelser for boldene.

Chicago Cubs (NL Central, ExW: 80)

Hvis man er til overdrivelser, så skal man kalde Chicago Cubs for et hurtigt hold, for det er nogenlunde så langt fra sandheden som noget kan være. Til gengæld har man en samling battere, der godt kan ramme bolden ganske godt. Blandt andet er nyerhvervelsen Carlos Pena meget spændende. Det taler dog i negativ retning, at vindforholdene i Chicago kan koste en del homeruns mod den dybe right field, men han har poweren til at sende den afsted.

Bortset fra ham er der en broget flok spillere på holdet, der kan noget, blot ofte ikke på samme tidspunkt. Kosuke Fukudome er en god mand, hvad angår on-base percentage, han har blot ikke speeden til at være en "normal" lead-off hitter. Det bliver dog nok ham, der får de fleste starter på denne plads i orderen i denne sæson. Alternativet her er Jeff Baker, der kan gå ind og gøre det mod lefthanded pitching.

Udover disse består holdet af Aramis Ramirez og Alphonso Soriano, der begge kan hamre bolden godt afsted på deres gode dage. De er dog begge meget ustabile, hvad angår deres average.

Når battingen er svingende må pitchingen tage over, og her har Cubs en udmærket forsamling. I hvert fald hvis vi udelukkende ser på de tre første. Det forekommer stadig lidt utroligt at skulle kalde Ryan Dempster for en god pitcher, og nu skal man så endda kalde ham for det decideret Ace hos Cubs. Det var ikke det, det lignede, da han var en meget ustabil closer for netop Cubs for 3 år siden. I dag har han stabiliseret sig ind til at være en sublim starter. Carlos Zambrano og Matt Garza holder også et højt niveau, omend især Zambrano kan være noget svingende i sine præstationer. Dybere i pitchingrotationen ser det ikke helt så godt ud.

Til gengæld har man en habil closer i Carlos Marmol, der sidste år hentede 38 saves på 43 forsøg. Desværre var det også det eneste positive for Cubs bullpen i 2010, der faktisk var den næstdårligste i MLB. Holdet har dog nogle udmærket arme i "pen'en", illustreret ved Sean Marshall og Kerry Wood, så der er potentiale for forbedringer.

Ballpark Mention: Chicago kaldes ikke for ingenting for "the Windy city", det blæser ofte en halv pelikan på Wrigley Field, og kampenes forløb er således meget afhængige af vejret. Det er blandt andet på denne baggrund, udover nogle dybe hjørner på banen, at Wrigley Field blot rangerer som nr. 28 i homerun battingvenlighed i ligaen. Et andet kendetegn er, at der altid er en kendt (i en eller anden grad) oppe i kommentatorboksen og synge baseballsangen "Take me out to the ballgame".

Pittsburgh Pirates (NL Central, ExW: 70)

Så nærmer vi os den absolutte bund af ligaen, når vi tager et smut til stålbyen. Pirates har ikke rigtig formået at få de helt store resultater. I hvert fald ikke siden de glade Barry Bonds dage, og da slet ikke sammenlignet med mesterskabet i 1979.

I dag er det et hold in the middle of nowhere. Holdet har sådan set en udmærket flok battere midt i orderen med Andrew McCutchen, Lyle Overbay, Pedro Alvarez og Garrett Jones. De to midterste hentet til holdet i offseason. Men ser vi bort fra disse fire, jamen så er der ikke det store at hente. Det skal dog blive spændende at følge Jose Tabata, om han kan præstere godt som lead-off hitter for Pirates, for de har brug for hvad de kan få af baser og speed.

Men problemet for Pirates er deres pitching rotation. Nu skal man ikke male fanden på væggen før bjørnen er skudt, men nyerhvervelsen Kevin Correira, der sidste år var medlem af Padres organisationen har desværre for Pirates fortsat de noget negative takter fra sidste sæson i årets spring training. Han har dog talentet til at blive en forstærkning for Pirates. Ser vi isoleret på de fem starting pitchers til sæsonåbningen, så havde ingen af dem en ERA på under 4.00 i 2010, og så står det skidt til. Dog var den bedste af pitcherne, Ross Ohlendorf, ovenikøbet ramt af dårlig runsupport, og lige på den front står Pirates til at præstere bedre i år.

I Evan Meek har Pirates en rigtig dygtig reliefpitcher, der dog ikke har kunne lukke kampe hidtil. Det tegner dog til at blive Joel Hanrahan, der får closertjansen fra starten af sæsonen til trods for, at han har været meget rystende i karrieren i denne position hidtil med 20 saves og 13 blown saves.

Ballpark Mention: PNC Park i Pittsburgh rangerer som nr. 17 i battingvenlighed. Der er ikke rigtig nogen steder, hvor homeruns forekommer lettere end andre.

Houston Astros (NL Central, ExW: 67)

Så nåede vi til røven af Major League Baseball, og det finder vi altså i Texas hos et hold, der faktisk blandede sig i titelkampen i nogle år, hvor vi ikke engang skal mange år tilbage. Men Astros er i en form for rebuilding for tiden. Der er egentlig lidt ungt talent på battingfronten, men der er ikke umiddelbart tegn på, at de skulle peake i år.

Og når stjernebattet Carlos Lee, der faldt kraftigt i niveau sidste år, hvor hans average faldt dybt ned, han kan dog sagtens komme lidt tilbage i år. I Hunter Pence har man en dygtig batter, der kan sende en god stak homeruns afsted. Det hører dog med til historien, at Astros sidste år havde færrest homeruns af alle i ligaen.

Hvis der er en spiller, der har muligheder for at få et breakout year, så må det være 1.baseman Brett Wallace, der har talentet til at blive en 30+ homerun spiller, så det bliver nok den sjoveste spiller at følge på et ellers tamt hold.

Pitchingmæssigt ser det heller ikke for blændende ud. J.A Happ blev ellers bragt ind til at få en solid pitcher igen, efter man måtte afgive Roy Oswalt i løbet af sidste sæson. Men han kommer til at åbne sæsonen på skadeslisten, og så ser rotationen svag ud. Brett Myers og Wandy Rodriguez kan måske byde på lidt, men ikke on every start basis. Og når man har en pitcher som Nelson Figuerora i rotationen, så ser det altså ikke alt for godt ud.

Til gengæld har holdet en ganske fornuftig closer i Brandon Lyon, der har pitchet på et rigtig højt niveau de seneste to år, og ligner en sikker closer gennem sæsonen for Astros, medmindre man vil satse på at bygge en ny ung pitcher op denne vej igennem, når sæsonen er tabt.

Mit estimat på wins kan være undervurderet, men playoff bliver det med stor sandsynlighed ikke til hos Astros i år.

Ballpark Mention: Det kan fremstå som en dårlig joke, når Astros var det dårligste homerun hold i ligaen sidste år, men Minute Maid Park rangerer faktisk som den mest homerunvenlige ballpark i hele MLB, og det understreger egentlig bare pointen om Astros skuffende battingcrew. Bortset fra den meget dybe centerfield, med en lille bakke i enden, så er der ganske kort til homeruns på dette stadion.

NL West

San Francisco Giants

Los Angeles Dodgers

Colorado Rockies

San Diego Padres

Arizona Diamondbacks

San Francisco Giants (NL West, ExW: 91 wins)

Sidste års champions sniger sig ind som championship contenders i denne sæson, omend det er på et absolut hængende hår. Problemet i forhold til et nyt mesterskab ligger i deres batting. De har ganske enkelt ikke et stærkt hold her på papiret, men til gengæld er de priviligeret ved at ligge i en af ligaens svagere divisioner. I hvert fald hvad dygtige battere angår, for der er flere hold, der minder om Giants her.

Men lad os først se på holdets absolutte styrke, og det der i bund og grund sikrede dem det meget overraskende mesterskab sidste år, nemlig holdets pitching.

Tim Lincecum, Matt Cain, Jonathan Sanchez, Barry Zito og Madison Bumgarner er alle pitchere, der kan leverer en ERA på mindre end 3 for sæsonen. Det er mere eller mindre et given for de to førstnævnte, mens især Bumgarner også har kvaliteterne til at gøre det, hvis han kan fortsætte de positive takter, han viste sidste år.

Problemet er dog battingen. Sidste års Championship Series MVP, Cody Ross har allerede lagt sig ned med en skade, og kommer til at misse de første 3-4 uger af sæsonen, og det er et af det store powerbats på holdet.

Men man har trods alt også de store cornerinfielders, Pablo Sandoval og Aubrey Huff, der i hvert fald har styrken til en 30-35 homeruns i sæsonen, og måske endda et Splash fra Huff. Om de gør det er dog mere tvivlsomt, da det ikke ligefrem er en battingvenlig ballpark, der befinder sig i SF.

Bullpenmæssigt har holdet en stærk 2-længet afslutning med Jeremy Affeldt og Brian Wilson. Brian er en af de få closers, der flere gange på en sæson har et save, der tager mindst 4 outs (Altså mere end én inning), og det er samtidig en styrke, at have en så god closer på et hold, der må ventes at være involveret i rigtigt mange tætte kampe i sæsonen (i 2010 blev 32 % af holdets kampe afgjort med ét run. Man var godt nok kun 28-24 i de kampe, men det fortæller også noget om holdets offensive skrøbelighed

Ballpark Mention: Det største kendetegn ved AT&T Park er McCocey Cove, der ligger bag den store mur i right field. Her sejler til alle kampe mange folk rundt og venter på den ene bold, der en gang imellem svæver udfra stadion i et såkaldt "Splash hit". Hvilket naturligvis er, at banke et homerun afsted, og det så lander direkte i vandet. Der har dog kun været 55 af denne slags hits siden år 2000, og de fleste ligger år tilbage.

AT&T Park rangerer som nr. 25 i ligaen i battingvenlighed, qua sine ret store dimensioner og ikke gunstige vindforhold.

Los Angeles Dodgers (NL West, ExW: 88)

2010 blev et noget skuffende år for Dodgers. Blot en 4.plads i divisionen og en negativ record. Der er ikke sket de helt store ændringer på holdet i forhold til sidste år. Dog sagde man i løbet af sidste sæson farvel til Manny Ramirez, og det er et hul, der bliver fyldt ud med måske lidt mere sultne spillere umiddelbart i Jay Gibbons eller Marcus Thames. Men det er også en mulighed, at når vi når lidt ind i sæsonen, at man så tager Jerry Sands op, der virkelig imponerede i Spring Training.

Indtil det er det Rafael Furcal, Andre Ethier, Matt Kemp og James Loney, der skal bærer læsset for holdet, og det er også meget dygtige battere, men om de kan skubbe holdet helt frem og true Giants' pitchere er nok lidt mere tvivlsomt.

Pitchingfronten er hos Dodgers en lidt blandet landhandel. Man har en superspændende pitcher i Clay Kershaw, og en velrenomeret 2'er i Chad Billingsley, men efter det er det spændende og se, hvad der sker. John Ely startede sin MLB karriere fint ud sidste år, men kollapsede fuldstændig mod afslutningen af sæsonen, og hvis Dodgers skal nå de 86 wins, jeg har estimeret her, så skal han holde et fornuftigt højt niveau.

I bullpenen skal Jonathan Broxton et gear op i forhold til sidste år, hvis han skal bevare sin position som closer. Sidste år havde han 7 blown saves på 29 muligheder (hvilket kostede ham jobbet som close), og markant forhøjet tal ellers hvad angår ERA og WHIP. Så han skal have et bounceback year, da Dodgers godt kan have problemer med at finde en stærkt kvalificeret closer ellers.

Ballpark Mention: Nr. 14 i battingvenlighed, hvor homerun hitters, der kan sende bolden til straight away center virkelig er favoriseret.

Colorado Rockies (NL West, ExW: 84)

Det er et Rockies hold, der kan lidt af hvert, og hvis alt klikker for dem, kan det blive en noget bedre sæson, end jeg har estimeret dem til her. For det er et hold med power, hvor der måske kan være fem spillere med 20+ homeruns. Carlos Gonzalez er nok det sikreste kort af dem, men også Ian Stewart, Troy Tulowitzki, Ty Wiggington og Seth Smith kan tænkes at runde de 20. Det er altså et power lineup i den højest beliggende ballpark i ligaen, hvilket også giver en del homeruns (Omend stadions battingvenlighed godt kan være en smule overvurderet)

På pitcherfronten ser det rigtig stærkt ud i fronten i skikkelse af Ubaldo Jimenez, der nærmest postede Cy Young award lignende tal op med en 19-8 W-L record og en ERA på 2,88.- Han var dog alligevel aldrig i nærheden af en award. Og så har holdet også et ret stort pitching talent i Jhoulys Chacin, der sidste år hentede stærke præstationer i hovedparten af de 21 kampe han fik her, blandt andet med 138 strikeouts på 137 innings. Bunden af rotationen med Jason Hammel og Esmil Rogers ser dog på papiret noget mere haltende ud, og de skal leverer varen, hvis Rockies skal nå over mit estimat her.

Som closer har Rockies Huston Street, der nu skal igang med sin 3.sæson hos Rockies. Hidtil har han været en ret sikker closer for Rockies, når han har fået chancen med samlet 55 saves på 62 muligheder. Han har desuden et par gode arme i Rafael Betancourt og Matt Belisle til at bygge op til den 9. inning, der tilhører ham selv, Huston Street.

Ballpark Mention: Jeg var inde på, at det er den højest beliggende ballpark, og denne højde kan give ekstra længde på boldene i Denver. Men banen på Coors Field er også bygget til den tynde luft, således er det et af de dybere stadions, og noget af forskellen bliver trods alt udlignet. Alligevel er dét den 5. mest homerunsbattingvenlige ballpark i ligaen.

San Diego Padres (NL West, ExW: 73)

Sidste år vandt Padres 90 kampe, og var en af de helt store positive overraskelser. I år ser det så ud til at vende den anden vej igen, idet holdet har sagt farvel til mere eller mindre hele deres offense. Det var dog et offense, der kun bestod af én mand nemlig Adrian Gonzalez. Tabet af ham bliver rigtig svært at bære. Det bliver Brad Hawpe, der skal forsøge at løfte arven. Hawpe har tidligere været en rigtig stærk utility spiller for Rockies, og hentede en del homeruns her, men det er svært at se ham finde 20+ homeruns frem i San Diego.

Ser vi bort fra ham, så har Padres et lineup, der ikke for alvor har power. De kan ikke for alvor hitte for average, og de har ikke nogen fantastisk plate control, så de fremtvinger altså heller ikke særligt mange walks (Bortset fra Adrian Gonzalez sidste år). Så tilbage står vi med et middelmådigt offense med spillere som Ryan Ludwick, Will Venable og Chase Headley. De nye navne som Orlando Hudson og Cameron Maybin forstærke ikke holdet specielt på de førnævnte punkter.

Men når et hold ikke har offense, så må de unægteligt have noget bedre pitching, og det har Padres da også. De har en pitcherfriendly ballpark, og har da også en stærk forsamling pitchere, men dybden her er også blevet svagere.

Mat Latos bliver den dominerende pitcher, når han lige vender tilbage fre en skade, han holdt i sidste sæson en ERA på mindre end 3.00, sammen med en WHIP helt nede omkring de 1.00, så det er en pitcher på et meget højt niveau. En ny pitcher er Aaron Harang, der tidligere har gjort det fint hos Reds, og han kommer nok til at nyde at komme til en ballpark, der tilgodeser ham.

I Bullpenen har man det uhyggelige klokkeværk Heath Bell, der de seneste mange år efterhånden har været suveræn i Padres trøjen, hvor han som closer i de sidste to sæsoner har haft 89 saves med kun ni blown saves i processen. Han har samtidig haft en ERA på omkring de 2,30 i denne periode.

Ballpark Mention: PETCO Park rangerer som nr. 18 i homerun battingvenlighed i ligaen. Det er dog normalt en mere pitchervenlig ballpark end dette, men right centerfield er ganske "Reachable", hvad angår homeruns.

Arizona Diamondbacks (NL West, ExW: 70)

Det sidste hold i NL West, og ikke et hold, jeg personligt har den store tiltro til. Der er ikke sket de store ændringer i forhold til 2010, hvor det blev til 65 sejre, og det er et hold, der ikke imponerer på nogle punkter.

Men hvis vi skal tage det positive, så besidder holdet en masse spillere, der tør svinge hårdt til bolden, og tør gå efter det store hit. Chris Young, Kelly Johnson og Justin Upton besidder alle denne kvalitet. Generelt er det bare ikke et hold, der imponere med folk on base. Det skal dog blive spændende at se om den nyhentede Melvin Mora kan finde noget af det spil frem, der gjorde ham til en af Orioles bedste spillere i mange sæsoner.

På pitchingfronten er det ok, men ikke blændende, hvad man kan præstere. Ian Kennedy er et udmærket talent, men umiddelbart ikke "Ace" potentiale. Han var en af de spillere, der dog leverede en god 2010 sæson med en ERA på 3,80 og en WHIP på 1,20 til følge. Desuden består rotationen af talentet Daniel Hudson og så ellers Joe Saunders, Barry Enright og Armando Gallarago, der alle kan have store pitchingdage, men som vi også vil se en del større udfald fra, som sæsonen skrider frem.

Bullpenmæssigt skal JJ Putz forsøge at vise, hvad der gjorde ham til en af American Leagues bedste closere, da han spillede for Mariners. Siden prøvede han dog en setup rolle hos New York Mets, hvor det gik alt andet end godt. Senest har han haft et udmærket stint hos White Sox, så bliver det den gode gamle Putz vi får at se, eller bliver det den skuffende. Det kan kun tiden vise.

Sidste år var Diamondbacks bullpen endvidere ligaens absolut dårligste, så det er her, der virkelig skal hentes forbedringer, hvis man skal komme op i 70'erne i wins.

Ballpark Mention: Chase Field rangerer som nr. 26 i MLB, hvad angår battingvenlighed. Der er ikke nogen rigtig nemme punkter på stadion men straight away Center Field fremstår som sværere end de øvrige steder i ballparken.