Stik mod markedets forudsigelser stemte briterne sig ud af EU i torsdags. Man kan dog ikke på den baggrund konkludere, at markedet tog fejl, mener to økonomer, som har fulgt markedsudviklingen tæt.
Da briterne i torsdagens EU-afstemning stemte "leave", sendte det chokbølger gennem hele Europa. Det var nemlig langt fra forventet.
Både meningsmålinger og bettingmarkedet havde til det allersidste peget på forholdsvis klar "bremain."
Aktiemarkeder og valutaspekulanter havde sågar allerede taget glæderne på forskud. I dagene op til afstemningen steg alverdens aktieindekser, ligesom pundet også skød i vejret.
Torsdag aften, da valgstederne lukkede, var sikkerheden kun endnu større. Dagen før var sandsynligheden for "leave" ifølge bettingmarkedet kun på 25 procent. Sent torsdag aften var den helt nede på 7 procent.
En meningsmåling fra valgaftenen viste også klar "bremain." Og så var der rygter om, at store hedgefonde havde lavet egne private exit polls, som ligeledes viste, at briterne skulle forblive i unionen. EU-tilhængerne havde for længst smidt champagnen på køl.
Men så kom chokket ud på natten. Særligt stemmetallene fra de nordøstlige byer Newcastle og Sunderland var en mavepuster for EU-tilhængerne. De faldt nemlig mere overbevisende ud til "leave"-siden end ventet - og sådan fortsatte det natten igennem.
Og da de finansielle markeder allerede havde priset et "bremain" ind, så indtraf katastrofen fredag morgen, hvor aktiemarkedet blev badet i rødt, og milliarderne fossede ud.
Men hvad er så læren efter Brexit? Hvordan kunne bettingmarkedet tage så meget fejl - hvis det overhovedet tog fejl?
To forklaringsmuligheder
Ifølge økonomerne Niels-Jakob Harbo Hansen og Hans Henrik Sievertsen, der står bag sitet polipredict.dk, er der mindst to mulige forklaringer:
"Et, markedet tog fejl. Givet den information vi havde tilgængelig, så under-prisede markedet sandsynligheden for et leave markant. Og det vi så fredag morgen var realiseringen af det mest sandsynlige udfald," skriver de i en blog på polipredict.dk. Den anden mulighed er, at:
"... valgresultatet var en realisering af et usandsynligt resultat. Som vi tidligere udtalte i en artikel til BetXpert, så svarer en sandsynlighed på 25 pct. til sandsynligheden for at trække en hjerter fra et dæk af spillekort: Det er mindre sandsynligt, men enhver som spiller kort ved, at det sker en gang imellem."
Der er dog også den mulighed, at det er en kombination af de to, forklarer de to økonomer.
"Markedet prisede sandsynligheden for et "leave" forkert, og den sande sandsynlighed var højere, men ikke større end 50 pct. Sig f.eks. at den sande sandsynlighed da valgstederne lukkede var 33 pct. I så fald er det ikke længere så svært, at forstå hvad der skete på valgnatten: Det var realiseringen af et udfald, som svarer til sandsynligheden for at slå en 1’er eller 2’er med en terning."
Kræver flere målinger
Før man endelig kan konkludere noget ud fra markedsudviklingen, så kræver det dog flere målinger, tests og empiri. Derfor vil det også være forkert at konkludere, at markedet tog fejl, forklarer økonomerne i bloggen.
"For at gøre dette, behøver vi den sande underliggende sandsynlighedsfordeling før valget. Vi kender ikke denne. Men ved at indsamle data for en lang række politiske begivenheder kan vi komme nærmere et svar. F.eks. kan vi sammenligne i hvor høj grad begivenheder med 10 pct. sandsynlighed sker en ud af ti gange, i hvor høj grad begivenheder med 20 pct. sandsynlighed sker en ud af fem gange og så videre."
