Selvom meningsmålingerne spår dødt løb, så er bettingmarkedet 75 procent sikker på, at Storbritannien forbliver i EU efter "Brexit-afstemningen" torsdag aften. Bettingmarkedet tror ikke på meningsmålingerne, forklarer økonom.

EU-tilhængerne kan snart ånde lettet op. Når briterne torsdag aften skal stemme om Storbritanniens fortsatte EU-medlemskab, vil det med 75 procents sandsynlighed blive et "stay."

Det viser en oversigt fra webistet polipredict.dk, der indsamler og bearbejder bettingmarkedets sandsynligheder (i dette tilfælde kun Betfair*, da det er langt den største bookmaker på det specifikke marked).

Hos Betfair* får man således kun odds 1,32 på "stay" og odds 4 på "leave." Her er der omsat for ikke mindre end 400 millioner kroner.

Det er dog paradoksalt, at de seneste meningsmålinger stadig spår tæt på dødt løb. Og kigger man bare en uge tilbage, så var der store fald på aktiemarkederne på grund af meningsmålinger, som mere og mere indikerede en "brexit".

Nu er stemningen dog vendt, forklarer økonomen Niels-Jakob Harbo Hansen, der sammen med kollegaen Hans Henrik Sievertsen står bag polipredict.dk

"Siden fredag i sidste uge har vi set et markant ryk i retning af stay. I fredags prisede markedet en sandsynlighed for stay på omkring 60 %, men denne er nu handlet op til ca. 75 %. Det vil groft sagt sige, at markedet tror sandsynligheden for et leave er ca. lig med sandsynligheden for at trække en hjerter, hvis man trækker et tilfældigt spillekort fra et blandet dæk: lav, men bestemt ikke umuligt," siger økonomen til BetXpert.

Men hvordan kan det egentligt være, at der er så stor forskel på meningsmålinger og bettingmarkedet?

"Generelt er det ikke helt let at oversætte meningsmålinger til sandsynligheder. Hvis du f.eks. har en stemmeandel i befolkningen, som er estimeret ret præcist til 49/51, så er det muligt, at de underliggende sandsynligheder snarere er 10/90. I dette tilfælde er det svært at sige, hvad der driver det," siger han. 

Bettingmarked vs. meningsmålinger

Generelt har bettingmarkedet og meningsmålingerne været langt fra hinanden. Og det kan der være flere forklaringer på.

"Der har været et ryk mod stay i de seneste målinger, men der er stadig enkelte målinger, som peger på leave. Samtidig prisede markedet også højest sandsynlighed for et stay i sidste uge, hvor langt de fleste meningsmålinger ellers pegede på et leave. Mulige fortolkninger her var, at markedet forventede et "last-minute-swing" mod stay - som vi nu muligvis ser materialisere sig i meningsmålingerne - eller at markedet helt enkelt ikke troede på validiteten af meningsmålinger," forklarer Niels-Jakob Harbo Hansen til BetXpert.

Ifølge økonomen så minder dette valg lidt om parlamentsvalget sidste år, hvor David Cameron fik en ny periode som premierminister på trods af, at meningsmålingerne sagde noget andet.


"Ved sidste parlamentsvalg i England prisede spillerne en høj sandsynlighed for et flertal til de konservative, selvom det var mod evidensen fra meningsmållingerne. Her fik markedet ret. Det bliver spændende at se hvilket resultat, som tikker ind fredag morgen," siger han.

Afstemning om Storbritanniens fortsatte EU-medlemskab

Stay Leave
Betfair 1,33 4,0

Procentandel der stemmer for "stay"

over 54,5 % under 54,5 %
Bet365
2,10 1,66