Et godt råd: start med at købe
Et godt udgangspunkt for nybegyndere er at man i starten udelukkende koncentrerer sig om at "købe" på børserne. På denne måde kan man nemlig vænne sig til spillebørserne ved at spille på den måde man kender fra de traditionelle bookmakere: Man køber de væddemål og odds der er udbudt. Eneste forskel er at de på børserne er udbudt af andre spillere, og altså ikke af en bookmaker.

Dit første køb
"Køb" er altså umiddelbart det tætteste man kommer på den måde man normalt spiller hos traditionelle bookmakere, og derfor er en gennemgang af hvordan man køber et spil på en spillebørs, en god måde at komme i gang på.

I eksemplet til ovenfor har vi fremhævet det der er interessant i denne del af guiden, nemlig den yderste blå køb-kolonne, der - som vi så på forrige trin - viser præcis de odds og indsatser der er tilgængelige til at købe på hvert af de tre 1X2-udfald af kampen mellem Danmark og Italien.

Danmark vinder!
Vi leger lige nu at vi har £100 på vores konto. Vi tror så meget på dansk sejr at vi ønsker at spille hele beløbet på det! Det udbudte odds på 5,70 er vi fint tilfredse med at få i betaling.

Det eneste vi skal gøre er derfor at klikke på det felt i den blå køb-kolonne der står ud for det udfald vi ønsker at købe, nemlig odds 5,7 på Danmark.

I højre side af skærmen på spillebørsen får vi nu mulighed for at indgå vores spil, dvs. godkende det valgte odds, og sætte vores indsats. Som det ses, skal vi "hæfte" £100 for at indgå dette væddemål, og vi kan - hvis det går hjem - hente en netto-gevinst på £470 (de £100 vi brugte som indsats får vi naturligvis også tilbage på kontoen i tilfælde af gevinst).

Netto-gevinst og kommission
Inden vi kan gøre hele gevinsten op, skal vi huske den føromtalte kommission til spillebørsen. Kommission betales altid af netto-overskudet og betales kun når man vinder. I vores spil skal vi altså betale kommission af de £470 vi scorede i nettogevinst. Hvis kommissionen er 5%, vil vi summa summarum have £546,50 på kontoen efter denne gevinst, hvis Danmark altså vinder.

Det perfekte hhv. uperfekte marked
Vi har nu lavet vores første spil, men dette spil blev også lavet på noget man kan betegne som "et perfekt marked": det odds vi ønskede var tilgængeligt, og vi kunne få lov til at spille hele det beløb vi ønskede. Vi skulle således ikke forlade os særlig meget på om markedet evt. ville tilpasse sig vores ønske - vi tilpassede os til markedet.

Det er - som i den virkelige verden - ikke altid markedet fungerer så perfekt som vi så ovenfor, og som vi omtalte i indledningen af denne guide, så kan man især hvis man bruger de spillebørser der ikke har så stor omsætning, ofte opleve at både odds og indsatser ikke er tilgængelige på netop det tidspunkt man ønsker at spille. Det er der dog råd for, men så bevæger vi os lige et lag dybere...


1. Spillebørs-Guide - intro

2. Hvad er en spillebørs?

3. Køb/Salg - grundstenene

4. Find dit spil - navigation
5. Kom let i gang (køb)

6. Efterspørg bedre odds (køb)

7. Leg selv bookmaker (salg)

8. Livebetting

9. Learning by doing


Anmeldelser af spillebørser:

Betfair