Det er brydningstid i Spille-Danmark. Regeringen vil nedlægge Danske Spils monopol på poker, casino og sportsbetting - og give andre spilleselskaber legal adgang til det danske marked. Der så til gengæld skal lukkes effektivt for firmaer uden dansk licens.

En del peger altså på at det danske marked rent faktisk vil blive MERE lukket end det er nu hvor man via internettet kan spille hos alverdens spiludbydere (læs denne artikel).

En spændende tid, for både spillere og spiludbydere (og Tipsmiddel-modtagere). For det er stadig uvist præcist hvad der sker, hvornår det sker, hvem der lukkes ind, og hvor meget det koster (se lovforslags-udkast fra juni 2009; den endelige lov kan se anderledes ud).

Mens vi venter: Interviews med bookmakere
Mens vi venter på at den nye lov bliver strikket færdig, vedtaget i Folketinget og derefter ført ud i livet, har BetXpert interviewet en række bookmaker-repræsentanter for at høre hvordan de ser på nutiden og fremtiden.

Kan de fx mærke den famøse Finanskrise? Hvad er deres syn på og forventning til det danske marked? Vil de selv søge dansk licens, og hvor mange selskaber regner de med at se i Danmark? Har de mon noget guf i lommerne til spillelystne danskere, fx til VM? Hvad med bonus - og hvad med limits?

Etc, etc, etc...

Ved siden af indblikket i en bookmakers tanker, er der en bonus til de læsere der er nysgerrige efter at vide hvem sådan en bookmaker-starut egentlig er. I hvert interview lægger vi nemlig ud med at præsentere vores "offer" på behørig vis - inklusive et kig på hans uddannelse og vej ind i branchen.

6 bookmakere plus en spillebørs: Betfairs tur
Vi lagde ud d. 25. januar med Ladbrokes, fortsatte d. 28. januar med Nordicbet* - og i dag er vi nået til den enlige spillebørs blandt de syv interview-ofre: Betfair.

I den kommende tid (hver mandag og torsdag) følger fire andre bookmaker-interviews, efter denne plan (med forbehold for ændringer hen ad vejen):

Mandag 25. januar: Richardt Funch, Ladbrokes

Torsdag 28. januar: Rune Brandt, NordicBet

Mandag 1. februar: Peter Weinreich, Betfair*

Torsdag 4. februar: Henrik Jensen, Sportingbet

Mandag 8. februar: Thomas Petersen, Bet24

Torsdag 11. februar: Per Marxen, Unibet*

Mandag 15. februar: Søren Hansen, Danbook


Interview med: Peter Weinreich, Betfair*

INTRO

Hvad er din stilling, hvor længe har du været hos ansat i dit nuværende job, og hvad er din baggrund for at arbejde i branchen?

Jeg startede 1. oktober 2009 som dansk country manager hos Betfair*. Min baggrund er seks år i marketingafdelingen hos Danske Spil*, hvor jeg bl.a. sad med Oddset. Efterfølgende har jeg været fire år i medieverdenen, hvor jeg senest har været onlinechef på Søndagsavisen.

Uddannelsesmæssigt har jeg en HD i afsætning fra Copenhagen Business School.

Hvordan adskiller jeres bookmaker produkt sig fra de øvrige udbydere på markedet?

Betfairs produkt er helt basalt anderledes end bookmakernes i og med vi tilbyder en spillebørs. Er man som spiller bevidst om tilbagebetalingsprocenter, så er der kun ét stedl at sætte sine penge, og det er hos Betfair*.

Live betting oplevelserne på golf og især tennis er fabelagtige, og at se hvordan markedet ændrer sig for hver eneste bold er i sig selv fascinerende. Til gengæld holder vi os generelt fra mindre seriøse spilleobjekter som Vild med dans og lignende.

Kan du nævne nogle generelle nøgletal fra jeres regnskab?

Det er ikke nogen hemmelighed, at det går rigtig godt for Betfair* generelt. Og det gør det også på det danske marked. I takt med at spillerne generelt bliver dygtigere – og det gør danskerne - får de øjnene op for Betfairs produkt, hvilket vi naturligvis er tilfredse med. Udviklingen inden for poker er lidt anderledes, da markedet har peaket, og det nu snarere er konsolidering, der finder sted.

MARKEDET - I DAG

Hvordan vil I karakterisere det danske marked i dag, sammenholdt med det globale/europæiske marked som helhed?

Det danske marked er et af de mest modne over all. Derfor stiller spillerne store krav til os, men det er kun positivt, da det skærper vores konkurrenceevne. Og for en organisation som Betfair*, der er inden for en forholdsvis kort årrække er vokset til over 1.800 medarbejdere, er det vigtigt, at vi kontinuerligt bliver udfordret og ikke sover på laurbærene.

Fra hovedkontoret er der stor fokus på lokalisering, hvilket helt sikkert er essentielt for succes i Danmark. Det kræver tilstedeværelse på det danske marked, hvis man skal have optimal føling med, hvad der rør sig. Der går det ikke kun at benytte sig af globale kampagner, som ofte vil have fokus på andre ting, end hvad danske kunder efterspørger.

Har I aktuelle planer om udvidelser eller nye tiltag overfor det danske marked?

Ja, vi har masser af planer i skuffen. Det gælder på produktsiden, marketingmæssigt og meget andet så spillerne kan godt glæde sig. Hvis vi stillede os tilfredse med vores nuværende situation, skulle vi finde på noget andet at lave.

Den famøse finanskrise har gennem det seneste år kostet nogle operatører livet. Oplever I krisen hos jer, og hvordan?

Finanskrisen har den effekt, at folk tænker mere over, hvad de får for pengene. Og når folk tænker sådan, så er det godt for Betfair*.

Når det så er sagt, har finanskrisen ikke en positiv effekt på det samlede marked, men når vi kommer ud på den anden side, er jeg sikker på, at Betfair* har erobret markedsandele.

MARKEDET – I FREMTIDEN

Hvad er jeres forventning til liberaliseringen af det danske marked?

Først og fremmest er det positivt, at vi langt om længe får et liberaliseret marked. Danske Spil* får efter min mening kun bedre vilkår, da de beholder deres cash cows og samtidig får mulighed for at udbyde poker og casino.

Givet den forventede prisstruktur for dansk licens, forventer I så at se få eller mange licenser i DK om 4-5 år?

Det er nogle rimelig skrappe licenskrav, der er opsat, så jeg tror ikke på mere end 10-15 udbydere, hvis kravene fastholdes.

Hvordan ser den optimale struktur ud mht. antal licenser/udbydere?

Jeg vil nødigt udtale mig om den optimale struktur, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er muligt at finde et set up, der tilgodeser både stat, spillere og resten af samfundet bedre end det nuværende. 

Regner I med at fx. de store mediehuse vil gå ind på markedet?

Mediehusene har det over en bred kam rigtig svært, så de følger helt sikkert udviklingen nøje. Globalt set er det dog småt med eksempler på mediehuse, der har haft succes med at agere spiludbyder, og personligt mener jeg ikke, at der er mere end 2-3 mediehuse, der kan gøre sig gældende.

TV2 er oplagt, TV3 gør det allerede med Bet24, og derudover må SBS, JP/Politikens Hus, Berlingske Media, Freeway m.fl. afvente lovgivningen for at se hvilke muligheder, den bringer.

Hvor attraktivt er det for jer at ansøge om en dansk licens?

Som sagt synes vi, det er nogle skrappe licenskrav, der er opsat. Vi er dog fortsat positive ift. at søge licens, og jeg kan ikke forestille mig andet, end skal vi være med, så er vi med fra start.

Hvad vil en dansk licens betyde for jeres kunder? Er det en uundgåelig konsekvens at en licens-havende bookmaker er nødt til at operere med en særlig ”dansk” margin, dvs. lavere odds til det danske marked?

Vi vil gå så langt som overhoved muligt for ikke at stille de danske spillere ringere. Konceptet for en spillebørs hænger ikke sammen, hvis der differentieres, så det har jeg ikke fantasi til at forestille mig.

Hvor mættet er det globale marked er mht. antal udbydere? Gennem de seneste år har flere store spillere i markedet haft dialog om fusion, og sammenholdt med den aktuelle finansielle afmatning, vil vi så se flere “krak” (a la Betonbet), opkøb (a la Mangas), fusioner eller hvordan vil det globale marked udvikle sig de næste 4-5 år?

Jeg er sikker på, at vi endnu ikke har set de sidste opkøb og fusioner globalt. Der er fortsat for mange udbydere til det nuværende marked, og hvis der også globalt stilles større krav til licenshavere, så vil der blive færre aktører.

LIMITS/BONUS

I det danske lovforlæg er limits og til dels også bonus omtalt som instrumenter der ikke må anvendes i den fremtidige danske model. Hvor udbredt er personlige limits som begrænsning af enkelt-kunders mulighed for at spille hos jer den dag i dag?

Hos Betfair* elsker vi af naturlige årsager vindende spillere. Når spillerne bliver dygtige og begrænses/udelukkes fra bookmakerne, så byder vi dem velkommen hos os. Så der er ingen limits, der styres af spillernes gevinster, og vi kan uden problemer sige, at også på det område er vi branchens mest attraktive spillested.

Når det så er sagt, må jeg også pointere, at vi bruger mange resurser på at agere ansvarligt og etisk korrekt. Både på den korte og lange bane er det absolut i vores interesse.

Har I – som parallel til bonus til nye kunder – et loyalitetsprogram overfor specielt aktive kunder?

Vores loyalitetsprogram er baseret på de point, som spillerne optjener. Jo flere point, desto mindre share til Betfair*, når der udbetales gevinster. På den måde belønnes spillerne automatisk for at være loyale.

Derudover arbejder vi løbende på andre former for loyalitetsfremmende aktiviteter, da vi tror meget på de personlige relationer.

Er bonus blevet et nødvendigt instrument for alle bookmakere som den egentlige konkurrenceparameter overfor nye kunder, så kerneproduktet dermed ikke får lov at stå alene?

Bonus er min egen personlige kæphest. Set ud fra et spillersynspunkt er det jo fantastisk, som der er gået inflation i bonustilbud. Men for udbyderne er det meningsløst. Efter min mening er der ingen udbydere, der er tjent med det bonusniveau, vi har på markedet, og det er grundlæggende forkert at forsøge at differentiere sig på en banal ting som bonus. I perioder kan det være fornuftigt, men på den lange bane kan man ikke basere sin forretning på det.

Jeg er klar over, at det er let for mig at sige, når jeg skal markedsføre en spillebørs, som differentierer sig væsentligt fra resten af markedet, men jeg kunne godt have tænkt mig mere tilbageholdenhed fra udbydernes side.

ØVRIGE FORVENTNINGER TIL FREMTIDEN

Hvad er jeres forretningsmæssige forventninger til VM 2010? Har I planer om specielle tiltag i den forbindelse?

Den danske kvalifikation til VM er forrygende for en dansk country manager som mig. Planlægningen er i fuld gang, og der kommer til at ske en masse, det tør jeg godt love.

Jeg tror også godt, at jeg tør love den største danske omsætning på en fodboldslutrunde nogensinde, i hvert fald hos Betfair*, og jeg tror, at mine kollegaer i spillebranchen har samme forventninger.


-------------------------------------------------



Læs BetXperts anmeldelse af Betfair.