Spillemaskiner i arkadehaller og på pubs, kortspil om penge blandt venner og skrabelodder er de mest populære former for gambling blandt 11 - 16-årige i Storbritannien. Læs mere om dette og resten af ugens bettingnyheder her.
41 procent af de 11 - 16-årige i Storbritannien har prøvet en eller anden form for gambling indenfor de seneste 12 måneder. Det viser en undersøgelse fortaget af Cardiff University, hvor over 37.000 skolebørn har besvaret et spørgeskema.
Den mest populære form for gambling blandt de 11 - 16-årige er spillemaskiner i arkadehaller og på pubs. Derefter kommer kortspil om penge blandt venner. Det tredjemest populære er skrabelodder.
Undersøgelsen viser også, at har man baggrund som etnisk minoritet, så er der større sandsynlighed for, at man har gamblet. Yderligere viser undersøgelsen, at hvis man har løs tilknytning til skolen, så er der også større sandsynlighed for, at man har gambling.
"Vores forskning viser vigtigheden af at uddanne unge mennesker og forældre om de potentielle farer ved gambling og støtte politiske anbefaler til skoler og uddannelsessektoren for at skabe opmærksom om disse problemstillinger," siger undersøgelsen hovedforfatter, professor GH Melendez-Torres, til The Guardian.
Andre nyheder fra spillebranchen
07/10 Frygter bonusmisbrug: Bet365 til at lukke ned for Skrill og Neteller i UK
Det er i øjeblikket ikke muligt for kunder i Storbritannien at benytte Skrill eller Neteller til at indbetale hos Bet365. Bookmakeren frygter, at såkaldte bonus hunters skjuler deres identitet og modtager flere indbetalingsbonusser.
Læs mere (betalingsside)
08/10 Afgørelse omstødt: LeoVegas får svensk licens i fem år
Grundet en række overtrædelser af lovgivning i andre europæiske lande valgte den svenske pendant til Spillemyndigheden, Spelinspektionen, at LeoVegas i første omgang kun måtte få svensk licens i to år. Det har en svensk forvaltningsretsdomstol nu ændret, så LeoVegas i stedet har svensk licens i fem år.
Læs mere
08/10 BetGenius klar med nyt livebet-produkt med flere streamede events
BetGenius, der blandt andet arbejder tæt sammen med Bet365, præsenterer et helt nyt livebet-produkt, der angiveligt lukker større huller i eksisterende livebet-platforme. Blandt andet skulle aftaler med rettighedsindehavere over hele verden give et større streaming-bagkatalog, end hidtil set.
Læs mere
08/10 1.500 spaniere på gaden mod kasinoer i Madrid
1.500 madrilenere er gået protestmarch mod de i alt 385 kasinoer og spillesteder, man kan finde i den spanske hovedstad. Protestens budskab var klart: Regeringen må lukke dem.
Læs mere
08/10 Små irske bookmakere får skattefordel
I Irland indførte regeringen i begyndelsen af året en særlig betting-skat på 2 % af omsætningen, men de helt små spiludbydere får i første omgang lov at slippe for at betale skat af de første 370.000 kroner af deres omsætning.
Læs mere
09/10 Casumo målrettede reklame specifikt til problemspillere
Den britiske myndighed, der holder øje med virksomheders markedsføring og reklamer har kritiseret Casumo for en reklame for spiludbyderens kasinoside, som dukkede op, hvis man googlede: “how to unsubscribe from all gambling”.
Læs mere
09/10 UKGC støtter lokalsamfundet i Birmingham
I en manøvre, der til forveksling minder om Danske Spils udlodningsmidler, støtter den britiske spillemyndighed, UKGC, organisationen LoveBrum, som yder bidrag til græsrodsbevægelser og frivilligt arbejde i Birmingham.
Læs mere
09/10 Tidligere engelsk landsholdskeeper i samarbejde for GambleAware
Velgørenhedsorganisationen GambleAware præsenterer en ny reklame for sin kampagne "Bet Regret". Her ses tidligere keeper for Liverpool og England David James som nyhedslæser, der gør grin med sine mange farverige frisurer, mens han minder om, at man ikke skal spille af ren kedsomhed i en landskampspause.
Læs mere (betalingsside)
09/10 Britiske politikere vil bremse kontraproduktiv reklamekampagne
Det tredjestørste parti i Storbritannien, Liberaldemokraterne, vil standse GambleAwares reklamekampagne "When the fun stops, stop." Partiet mener, at kampagnen er kontraproduktiv - blandt andet fordi kampagnens slogan indikerer, at det kan være sjovt at spille.
Læs mere
09/10 Problemspilleres søskende er impulsive og mangler selvkontrol
En undersøgelse har vist, at søskende til problemspillere viser nogle af de samme tegn på impulsivitet og manglende selvkontrol, som problemspillere.
Læs mere
09/10 Betsson køber og sælger Global Gaming-aktier
I juli købte Betsson 1,8 % af aktierne i rivalen Global Gaming og solgte dem igen få uger efter. Både købet og salget er gået under radaren i branchen, og det vides ikke umiddelbart, hvilke overvejelser der har ligget bag.
Læs mere
10/10 Betfred får million-bøde for ikke at tjekke britisk storspiller
En Betfred-kunde i Storbritannien spillede i 2017 for penge, han havde stjålet og svindlet sig til. Over 12 dage tabte han over en million kroner, og nu bliver Betfred straffet for ikke at have undersøgt, hvor pengene kom fra. Knap 2,7 millioner kroner må spiludbyderen punge ud med, hvoraf over en million går til de mennesker, der er blevet svindlet og bestjålet.
Læs mere
10/10 LeoVegas får bøde for at udbyde spil i Holland
Private udbydere må ikke udbyde spil i Holland. Det har blandt andet Kindred lært på den hårde måde ved at få bøder for at bryde lovgivningen, og nu er det LeoVegas, der igennem datterselskabet Royal Panda har udbudt spil, selvom det hollandske marked ikke er liberaliseret endnu. I alt 5,6 millioner kroner må LeoVegas betale i bøder.
Læs mere
11/10 UFC vil frigive officielle data til livebetting
Det vil i fremtiden være muligt at spille på MMA med officiel data fra UFC. Forbundet har besluttet at sælge sine data til bookmakerne. Det betyder også, at bookmakerne vil kunne bruge officielle logoer, billeder og spillerbiografier.
Læs mere
11/10 Antallet af spilreklamer i TV i Norge falder
Spiludbydere i Norge er begyndt at trykke på bremsen, når det kommer til at poste penge i TV-reklamer. Fra august 2018 til juli 2019 har der været et fald på 13 % generelt, mens det tal er 19 % for ulicenserede spiludbydere.
Læs mere (betalingsside)
11/10 Kviklånsfirmaer går målrettet efter gamblere på Facebook
230.000 danskere er hos Facebook registreret som interesseret i spil og gambling via deres adfærd på nettet. Disse mennesker er ekstra udsat for kviklånsreklamer på det sociale medie, da firmaerne bag går direkte efter dem med deres markedsføring. Samtidig er 36.000 børn registreret som interesseret i at gamble.
Læs mere
11/10 Spansk skattevæsen i tættere samarbejde med regulator
I Danmark hører Spillemyndigheden under Skattestyrelsen, men sådan er det ikke andre steder i verden, hvor et tæt samarbejde mellem skattevæsenet og den spanske spillemyndighed står til at blive tættere. Det tættere samarbejde indebærer blandt andet på området for antihvidvask.
Læs mere