Otte spiludbydere i Sverige har fået millionbøder for overtrædelse af den svenske spillelov. Bookmakerne har udbudt odds på fodboldkampe, hvor størstedelen af deltagerne var under 18 år, og det er ulovligt. Læs denne og resten af ugens bettingnyheder her.
Bøder på mellem 700.000 svenske kroner og 10 millioner svenske kroner er udstedt af den svenske spillemyndighed til otte spiludbydere i Sverige for overtrædelse af reglerne om udbud af odds på begivenheder, hvor størstedelen af deltagerne er under 18 år.
De otte spiludbydere er: Betfair, Bethard, ElectraWorks (Bwin), Casinostugan, Bet365, Coolbet, Pokerstars/Betstars og Zecure Gaming (bl.a. guts.com og rizk.com).
Ifølge afgørelserne for spiludbyderne er det det svenske fodboldforbund, der har anmeldt bookmakerne for at udbyde oddsene. En af de kampe, hvor der har været udbudt odds på, var U19-kampen mellem Vasalunds IF - FC Djursholm den 12. april 2019, hvor det af holdopstillingen fremgik, at 12 ud af 18 spillere hos Casalunds IF var under 18 år, mens 7 ud af 18 spillere var under 18 år hos FC Djursholm. Det betyder, at sammenlagt 52,7 procent af spillerne var under 18 år, og derfor måtte der ikke udbydes odds på kampen.
I andre kampe har andelen af spillere under 18 år været større end 52,7 procent.
Andre nyheder fra spillebranchen
01/07 LeoVegas får spillelicens i Spanien
LeoVegas, der i Danmark har komikeren Uffe Holm som frontperson, har modtaget en spillelicens i Spanien, så de nu kan tilbude på onlinekasino og sportsbetting til det spanske marked.
Læs mere (betalingsside)
02/07 Britiske bookmakere donerer 60 mio. pund til ludomanibekæmpelse årligt
Bet365, Paddy Power Betfair, GVC Holdings, Skybet og William Hill har øget deres frivillige bidrag til ludomanibekæmpelse fra 0,1 procent af deres bruttospilleindtægt til 1 procent frem til 2023. Det samlede resultat bliver cirka 60 millioner pund om året i perioden. Seks millioner pund går til GambleAware.
Læs mere
03/07 1xBet bliver FC Barcelonas nye globale partner
FC Barcelona har indgået en spnsoraftale med bookmakeren 1xBet, der gælder for de næste fem år. 1xBet får med aftalen blandt andet adgang til FC Barcelonas spillere til at lave promoveringsmateriale og marketingkampagner.
Læs mere
03/07 DIF dropper matchfixingsag mod FC Roskilde
Danmarks Idrætsforbund dropper sagen mod de tre Roskilde-spillere, der på dramatisk vis blev anklaget for matchfixing af deres daværende trænder, Christian Lønstrup. Efter gennemgangen af spillernes konti hos bookmakerne kan de ikke finde uregelmæssigheder, der tyder på urent trav. Sagen undersøges fortsat hos Midt- og Vestsjællands Politi. DIFs beslutning vækker glæde hos FC Roskildes anfører, Mikkel Thygesen.
Læs mere
04/07 William Hill står til at lukke 700 bettingshops
Fixed Odds Betting Terminals-reformen, der har sat indskud ned til maksimalt to pund, kan koste 4.500 jobbet hos William Hill, der udtaler, at de kan blive nødt til at lukke 700 bettingshops. Tidligere kunne man spille/spinne for op til 100 pund på automaterne per spin, men det er nu sat ned til to pund. Loven
Læs mere
04/07 GVC kan lukke op til 900 bettingshops
GVC Holdings, der opererer Ladbrokes og Coral, har meldt ud, at FOBT-reformen kan betyde, at de skal lukke 900 bettingshops. Det kan koste op mod 5.000 jobs. De 2.100 bettingshops, som GVC og William Hill står til at lukke, svarer til cirka 25 procent af alle bettingshops, og de medfølgende fyringer svarer til cirka 12,5 procent af alle ansat i gamblingindustrien i Storbritannien.
Læs mere