Miniputten Malta er ikke nødvendigvis en push-over, men Danmark bør vinde. Hvem scorer i givet fald for danskerne i fredagens landskamp?

Danmark har ikke ligefrem ruttet med målene i denne VM-kvalifikation: Blot seks mål i seks kampe. Og selv om den lille Middelhavsnation Malta også fodboldmæssigt er en miniput, har malteserne kun lukket tre mål ind i deres hidtidige to VM-kvalifikationskampe på eget græs, mod Armenien (0-1) og Italien (0-2).

Hvis man dertil lægger at Malta i juni vandt 1-0 på udebane mod Armenien der få dage senere tævede Danmark med 4-0 i Parken - så danner der sig et billede af en kamp hvor Danmark sagtens kan få det svært.

Danmark er storfavorit 

Stadig er Danmark storfavorit, og det bør vel lykkes at putte en bold eller to i kassen? Dels pga den basale klasseforskel, dels fordi Malta mangler to startere fra sejren i Armenien, og holdets topscorer mangler kamptræning (se kamp-analysen - hvor du også kan se odds-oversigter).

Men hvem scorer de(t) danske mål? Hvad siger I derude - hvem starter inde, og hvem har gode chancer for at nette?

Målscorer-odds fra Bet365 1. målscorer Når som helst
Martin Braithwaite 4,75 1,83
Nicki Bille Nielsen 5,00 1,95
Michael Krohn-Dehli 5,50 2,10
Rasmus Falk 5,50 2,10
Simon Makienok 5,50 2,10
Viktor Fischer 5,50 2,10
Christian Eriksen 8,00 2,75
Daniel Agger 11,00 3,75
Leon Andreasen 11,00 3,75

Hvem starter inde?

Hvem skal udfylde centreforward-posten i fraværet af Bendtner og Cornelius? Bliver det mon Nicklas Pedersen der startede inde i august-træningskampen mod Polen (uden at score), og som har fået en fin sæsonstart i Gent? Eller giver Morten Olsen frontløber-tjansen til Nicki Bille eller Simon Makienok?


Fløjene giver umiddelbart mere sig selv: Til venstre er rutinerede Krohn-Dehli nok foran unge Viktor Fischer, og til højre ligner det genvalg til Martin Braithwaite der startede inde og scorede mod Polen (i sin kun anden landskamp). Eller hvad? Truppen indeholder også talenter som Rasmus Falk og Emil Larsen.

Og så skal man ikke glemme Christian Eriksen, kreatøren der trådte i karakter mod Polen med flot spil og et ditto frisparksmål. Eller Leon Andreasen der måske får en startplads i Zimlings fravær, og som jo har et godt skud fra distancen...

Truppen mod Malta

Målmænd:

Stephan Andersen
Kasper Schmeichel
Jesper Hansen
 
Forsvarsspillere:
Lars Jacobsen
Nicolai Boilesen
Peter Ankersen
Simon Kjær
Andreas Bjelland
Daniel Agger
Jores Okore
 
Midtbanespillere:
William Kvist
Casper Sloth
Leon Andreasen
Rasmus Falk

Thomas Delaney 
Emil Larsen

 
Angribere:
Christian Eriksen
Martin Braithwaite
Nicklas Pedersen
Viktor Fischer
Michael Krohn-Dehli
Nicki Bille
Simon Makienok