BetXperts jagt på flere tip til de store fodboldligaer har taget et stort skridt i den rigtige retning med hyringen af Anders Rosengren/Andros – ekspert i spansk fodbold.

Se hans første eksperttip her: 

Søndag kl 16:00 Albacete - Rayo Mayahonda 1

Søndag kl 18:00 Alcorcón - Numancia 1

Barcelona, oddssætter, fodboldanalytiker...

Anders (Andros her på sitet) må siges at have en temmelig solid baggrund...

Han er 41 år og fra Vejgaard i Aalborg, men bor (med to børn) i København som han flyttede til i 1998 for at studere spansk og film- og medievidenskab.

Undervejs har han også boet i Barcelona. Han har desuden arbejdet på Ritzaus sportsredaktion som studerende og skrevet fodbold-optakter og analyser for flere forskellige sports-sites (det gamle viasatsport.dk og onside.dk). Samt arbejdet fire år som oddssætter for Unibet og senere tre år som livebetting-operatør for Danske Spil. Pt arbejder han som fodboldanalytiker for et dansk firma i København.

Vi ser frem til at nyde gavn af hans kompetencer her på BetXpert hvor han primært skal skrive om den spanske Primera og Segunda, men han vil også i ny og næ komme med tip til den portugisiske liga.

Anders fortæller:

Jeg har selv spillet fodbold som dreng og ung i hæderkronede Vejgaard Boldspilklub og har altid haft en forkærlighed for det tempofyldte temperamentsfulde spanske fodbold, især FC Barcelona.

Boede i Barcelona i starten af 00erne, hvor jeg studerede og hvor jeg via mit studiejob hos Ritzaus Sportsredaktion fik fedtet mig ind i presselogen som akkrediteret til et par af Barcelonas kampe. 

Har tippet så længe jeg kan huske. Startede som 7-årig med Tips 13, der blev spillet og indleveret i min mors navn indtil jeg selv var gammel nok til at sætte mit eget navn på sedlerne. Spillede til at begynde med kun på de hold, der lød fedest. Deraf blev Stoke City i mange år mit yndlingshold. Det var dengang tipskuponen skulle indleveres inden onsdag klokken 18.00 og før der var noget der hed Premier League eller Champions League for den sags skyld.

Bettingen udviklede sig heldigvis fra bare at være en disciplin i at spille på hold med flotte navne, men det har da altid været et parallelunivers med ligeså mange lidelser som glæder.