Den 31. runde i Bundesligaen står for døren, og der er en masse spændende kampe, der kan være sæsonafgørende for flere af holdene. De europæiske pladser ligger tæt op af hinanden, og der er ikke mange, der kan bide sig sikker på noget. Læs denne uges fodbolddebat med fokus på Bundesligaen.

Bundesligaen er nået til fjerdesidste runde i en sæson, hvor Bayern München allerede vandt ligaen i begyndelsen af marts. Men selvom mesterskabet allerede er afgjort, så er der stadig masser at spille om. Traditionsklubben Hamburger SV har flirtet med nedrykning i flere sæsoner, men en umage date med 2. Bundesligaen er indtil videre undgået. Nu ser det dog sort ud for traditionsklubben, der har hele otte point op til den rigtige side af nedrykningsstregen med kun fire kampe tilbage. 

Der er også hård kamp om de europæiske pladser, hvor top 4 er sikret direkte adgang til Champions League, mens nummer 5 er sikret direkte adgang til Europa League. Nummer 6 skal spille kvalifikationskampe til Europa League. Har vinderen af pokalturneringen sikret sig en Champions League-plads gennem ligaen, går pokalturneringens direkte Europa League-plads videre i ligaen, hvilket betyder, at nummer 6 er direkte i gruppespillet, mens nummer 7 så skal spille kvalifikationskampe.

Se vores Champions league optakt og læs eksperternes vurderinger

Lørdag tager Red Bull-franchiset fra Leipzig imod svingende Hoffenheim, mens Frankfurt samtidigt tager imod Hertha Berlin. Det bliver to kampe, der meget vel kan være afgørende for, hvem der får europæisk deltagelse i næste sæson. Bookmakerne vurderer, at der er omtrent 55 procent chance for, at Frankfurt sejrer mod udesvage Hertha Berlin. 

Lige nu ser den øverste del af tabellen således ud:

#

Hold

Spillede kampe

Point

1

Bayern

30

75

2

Schalke

30

55

3

Leverkusen

30

51

4

Dortmund

30

51

5

RB Leipzig

30

47

6

Hoffenheim

30

46

7

Frankfurt

30

46

8

Mönchengladbach

30

40

 

Det er altså kun målscoren, der skiller Hoffenheim og Frankfurt ad. Hoffenheim har +13 og Frankfurt har +4. Det bliver med stor sandsynlighed ikke målscoren, der afgør, hvem af de to hold der får europæisk deltagelse.

Leipzig – Hoffenheim og Frankfurt – Hertha bliver begge spillet kl 15.30, hvilket ikke efterlader muligheden for at spille efter det uafgjorte resultat, hvis der skulle spekuleres i det.

Gå ikke glip af Champions league kampene - Se kampprogram her

De tre holds resterende kampprogram:

RB Leipzig: 

RB Leipzig – Hoffenheim

Mainz – RB Leipzig

RB Leipzig – Wolfsburg

Hertha – RB Leipzig

Høj mållinje kan give værdi i underspil

RB Leipzig – Hoffenheim kampen er en anden størrelse, da det virkelig er vigtigt ikke at tabe denne kamp. Bookmakerne vurderer, at det vil blive en kamp med fart over feltet. Linjen hedder over/under 3,25 med odds 2,01/1,89. Det kunne ligne en forholdsvist aggressiv linje i et så vigtigt opgør, hvor man bl.a. kan hente odds 1,65 på under 1,5 mål i første halvleg hos Bwin. Det er ganske vist to meget offensivt indstillede hold, hvor spørgsmålet er, hvorvidt de vil satse alt fra start?

Hoffenheim:

RB Leipzig – Hoffenheim

Hoffenheim – Hannover

Stuttgart – Hoffenheim

Hoffenheim – Dortmund

Frankfurt:

Frankfurt - Hertha

Bayern - Frankfurt

Frankfurt - Hamburg

Schalke – Frankfurt

Værdi i Frankfurt mod udesvage Hertha?

En subjektiv vurdering peger på, at Leipzig har det nemmeste kampprogram af de tre, hvor Frankfurt muligvis har det sværeste. I skrivende stund tilbyder Nordicbet 1,85 på Frankfurt-sejr over Hertha, som er kendt for deres svage udebane – kan der være værdi at hente her? (Frankfurt spiller også pokalkamp 18. april.)

Hvad lærte vi i sidste runde?

Bayern tromlede ufortrødent videre, da de stillede med et halv-decimeret hold hjemme mod Gladbach og vandt 5-1. selvom de var bagud efter ni minutter med reserverne, dominerede de kampen og skabte et hav af chancer. Gladbach må nu kigge langt efter europæisk deltagelse med sek point op og en forholdsvist svær kamp ude mod Schalke.

 

Köln fik stort set spillet sig selv ud af Bundesligaen, da de ude skulle gå efter de tre point mod Hertha Berlin. Endnu engang så man et Köln-mandskab, der ikke har kynismen og gnisten til at være med i Bundesligaen. Hertha derimod fik stort set sikret sig overlevelse, da man nu står med ni point ned til stregen. Selvom det ikke er matematisk sikret, føler de nok, at de skal spille Bundesliga igen næste år.

 

Hoffenheim fortsatte den gode stime mod et Hamburg-hold med pistolen for panden. Hoffenheim-mandskabet har ikke tabt i syv kampe nu, og har virkelig formået at vise gejsten og den offensive stil fra sidste år. Hamburg spillede faktisk en godkendt kamp, men havde ikke den samme kvalitet i front som hjemmeholdet. Et 2-0-nederlag betød, at Hamburg nu har otte point op til stregen og virkelig skal bruge en sejr mod Freiburg hjemme i den kommende runde.

 Odds på champions league vinderen - Få din bonus nu

Hoffenheims udvikling

Hvad er der sket i Hoffenheim i forhold til den ringe start og deres nuværende gode stime? Afgangen af Wagner og Rudy har helt sikkert haft betydning for systemet. Kigger man tilbage på sidste sæson, stillede Hoffenheim for det meste op i noget, der mindede om en 3-1-4-2. Afgangen af Rudy har betydet, at man ikke længere havde en skraldemand på den defensive midtbane. Ved at have Rudy placeret på 6'eren kunne Nagelsmann tillade sig at stille med de to offensive midtbanespillere Demirbay og Amiri.

Unge Dennis Geiger har i denne sæson forsøgt at overtage rollen, men har ikke spillet med lige så stor autoritet på midtbanen. Hoffenheim blev derfor nødt til at omstille midtbanen til at have en defensiv midtbanespiller og en slags felt-til-felt-spiller eller to defensive og en offensiv.

Det har haft en naturlig betydning for boldbesiddelsen hos Hoffenheim. De spiller mere direkte nu end tidligere i sæsonen, og de forsøger at sætte deres hurtige kanter op med det samme. Det har resulteret i, at de har stået bedre defensivt, men også skabt mange chancer på grund af deres stærke fronttrio.

 

Underpræsterer Dortmund, eller er materialet ikke til mere?

Dortmund måtte se sig slået i rivalopgøret ude mod Schalke. Opgøret var meget lige, men Schalke trak det længste strå, da de formåede at vise skarphed i deres gode perioder. Dortmund ligger nu 4'er og er i fare for at tabe deres Champions League-plads. De har fire point ned til Leipzig, som tidligere nævnt har et udmærket kampprogram. 

Dortmund skal derimod stadig møde Leverkusen (H), Bremen (U), Mainz (H) og slutter så af mod Hoffenheim ude. Michy Batshuayi røg ned med en ankelskade, og han er ude resten af sæsonen. Det ser nu rigtig skidt ud for Dortmund-offensiven, hvor unge Alexander Isak ligner den umiddelbare afløser. Hans niveau er dog tvivlsomt, og vi kan derfor godt komme til at se Dortmund forsøge med nye formationer de sidste par kampe.

 Hold da opdateret på de seneste champions league nyheder - Læs artikler

Den utilfredse Dortmund.fan vil mene, at ledelsen i den tyske topklub simpelthen har fejlet i år. Peter Bosz fik ikke hans filosofier igennem i Dortmund, og han fik raget sig uklar med nogle af profilerne. Det betød, at man midt i sæsonen måtte ud og finde en ny træner. Valget faldt på Peter Stoger, som havde en god 16/17-sæson i Köln, men som ikke ligefrem er en toptræner.

Ikke nok med det: stjernespilleren Aubameyang ville også væk fra de tyske omgivelser. Erstatningen faldt på Batshuayi, der ikke er i samme kaliber som Aubameyang, men dog overraskede positivt. Kan Dortmund køre Champions League-pladserne i hus? Og hvad skal der så ske i den kommende sæson?

Dortmund – Leverkusen, lørdag klokken 18.30

De to hold ligger begge med 51 point. Leverkusen ligger dog forrest, da de har +18 i målscore og Dortmund +16. Hvad kan man forvente af dette opgør? Det kan siges med god sikkerhed, at ingen af de to hold har nogen intentioner om at gå derfra med 0 point.

Spørgsmålet er bare, om de vil kunne stille sig tilfredse med uafgjort, som i skrivende står i odds 3,6 hos Betfair Sportsbook. Ud over Dortmund-kampen har Leverkusen et noget overkommeligt kampprogram mod; Stuttgart (H), Bremen (U) og Hannover (H). Leverkusen ser altså ud til, at kunne klare et uafgjort resultat bedre end Dortmund.

 

Da vi stadig ikke er i sidste runde, kører Bundesligaen ufortrødent videre med forskellige spilletidspunkter. Det vil betyde at værdien på kampen kan ændre sig drastisk alt efter, hvad Leipzig og Hoffenheim bliver. Spiller Leipzig og Hoffenheim uafgjort, vil tabellen for de fire hold se således ud:

#

Hold

KS

Point

3

Leverkusen

30

51

4

Dortmund

30

51

5

RB Leipzig

31

48

6

Hoffenheim

31

47

 

Hvilken betydning vil uafgjort mellem Leipzig-Hoffenheim få?

Leipzig vil have tre point op og Hoffenheim vil have fire. Vil de to tyske tophold derefter begge stille sig tilfredse med uafgjort? Og vil den høje mållinje på over 3,0 til odds 2,0 stadig stå?

Hvorfor den store motivation for europæisk deltagelse?

Den første motivationsfaktor man kan pege på er pengene. Der er TV-penge, og der er placeringspenge for højere rangering i Bundesligaen. Derudover får hvert enkelt hold også penge for at vinde kampe og gå videre fra gruppespillet. Det vil måske ikke have alverdens betydning for et storhold som Dortmund, men de har andre motivationsgrundlag, som nu vil forsøges at belyse.

 

Dortmund er ikke i samme tilstand som set i tidligere sæsoner. Misser de Champions League-pladserne, vil der helt sikkert være spillere, der fravælger Dortmund i det kommende transfervindue. Det kunne også tænkes, at nogle af de nuværende Dortmund-spillere ville søge nye steder hen, da det er et vigtigt element at spille Champions League. Vil spillerne i Dortmund kunne kigge fremad og se, hvilken betydning dette kan have for deres karriere i Dortmund?

 

RB Leipzig er ved at etablere dem selv som et tysk tophold. Sidste år sikrede de Champions League-pladser, hvilket kunne have betydning for, at mange af de store spillere valgte at blive (Forsberg, Werner og delvist Keita). Vil Leipzig kunne fastholde topholdsprædikatet uden endnu et europæisk eventyr?

 

En Bundesliga-entusiast som undertegnede så også helst, at Dortmund sikrede sig en plads i Champions League, så de kan opbygge modstand mod giganterne fra Bayern, der igen i år var suveræne og nu har vundet mesterskabet i seks sæsoner i træk.

Program for 30. runde i Bundesligaen:
Fredag 20.30: Borussia Mönchengladbach - Wolfsburg
Lørdag 15.30: RB Leipzig - Hoffenheim
Lørdag 15.30: Eintracht Frankfurt - Hertha Berlin
Lørdag 15.30: Hamburger SV - Freiburg
Lørdag 15.30: Hannover 96 - Bayern München
Lørdag 15.30: Stuttgart - Werder Bremen
Lørdag 18.30: Dortmund - Bayer Leverkusen
Søndag 15.30: Augsburg - Mainz 05
Søndag 18.00: Köln - Schalke 04